Er romantisk kærlighed døren til et lykkeligt ægteskab?

ÆGTESKABET kan bringe to mennesker stor lykke og give dem meget af det de ønsker sig af livet. Almindeligvis ser enlige frem til at opleve ægteskabelig lykke, hvad enten de er unge eller ikke er så unge mere. En af De forenede Staters grundlæggere har engang sagt: „Den hjemlige arnes lykke er himmelens største gunst.“ Det kan måske nok diskuteres om det er himmelens største gunst, men ægteskabet er i hvert fald en af de velsignelser Gud i himmelen har skænket menneskene, og vi må takke ham fordi han har indstiftet denne ordning.

Nu sker det imidlertid ofte at ægteskabet ikke resulterer i den forventede lykke. Dette gælder især for de mange der bliver gift allerede i teenagealderen. Statistikken oplyser at halvdelen af teenageægteskaberne i De forenede Stater opløses. I Danmark er tallet tilsyneladende noget mindre. Desuden giver statistikken sikkert ikke det fulde billede af situationen. Hvis halvdelen eller fjerdedelen ender med skilsmisse, hvorved ægteskabet juridisk set opløses fuldstændig, hvor mange andre ender da ikke med separation, og hvor mange fortsætter ikke blot fordi en separation kun ville gøre sagen endnu værre? Den omstændighed at omkring halvdelen af teenagebrudene er gravide ved ægteskabets indgåelse, er også et tydeligt fingerpeg om at chancerne for at de får et lykkeligt ægteskab ikke er så store.

Denne vidunderlige følelse!

Hvorfor bliver så mange ægteskaber ikke lykkelige? I mange tilfælde skyldes det uden tvivl at parret har stolet for meget på den romantiske kærlighed de følte. Det var med andre ord først og fremmest den seksuelle tiltrækning der førte dem sammen. Og det kan naturligvis ikke bestrides at det som regel er en meget behagelig følelse at være eller blive forelsket.

Imidlertid oplyser en ordbog at den romantiske kærlighed „indbefatter følelse som har ringe forbindelse med de faktiske forhold, men snarere udspringer af den idealforestilling man har om hvordan virkeligheden burde være eller af den opfattelse man har dannet sig af virkeligheden ud fra litteratur, kunst, drømme og lignende“.

Da den romantiske kærlighed bygger på den tiltrækning der er mellem de to køn, kan man sige at den er en kemisk reaktion; det vil sige at den skyldes kønshormonernes kraft. Men sand lykke indebærer langt mere end en kemisk reaktion.

Skaberen skabte de to køn med en stærk gensidig tiltrækning, således at menneskeslægten kunne fortsætte med at være frugtbar og talrig. Han vejledte også mennesket om at udvise selvbeherskelse i forholdet mellem kønnene. Den romantiske kærlighed kan kun være indledningen til et lykkeligt ægteskab hvis den holdes på sin rette plads. — 1 Mos. 1:28.

Indbyder til skuffelser

En af de farer der er ved den romantiske kærlighed er at den indbyder til skuffelser. Den romantiske kærlighed indgiver nemlig de unge urealistiske forventninger, for eksempel om et følelsernes paradis hvor alle deres ønsker opfyldes og alle deres længsler indfries. Den får dem ofte til at tro at alle deres problemer som følge af dårlig dømmekraft, mangel på selvbeherskelse, og så videre, vil være løst når de bliver lykkeligt gift. Men det er langt mere sandsynligt at ægteskabet blot vil mangedoble disse problemer.

Den romantiske kærlighed får unge til at forvente alt for meget. Og når de opdager at virkeligheden ikke står mål med deres idealer, er de tilbøjelige til at betragte ægteskabet som en fiasko. Imidlertid har intet menneske en fuldkommen personlighed. Hvordan kan nogen forvente et fuldkomment ægteskab når ingen er fuldkommen i dømmekraft?

Den romantiske kærlighed, der fremstilles som noget meget ønskværdigt, frister undertiden unge til at være uærlige, hvilket fører til yderligere skuffelser. Der er ingen ende på alle de kneb en ung pige ofte benytter sig af. Hun siger måske det hun ved han gerne vil høre, i stedet for det hun egentlig tænker. Og ikke alene farver hun måske sit hår og bruger make up, men hun prøver måske også at pynte på sin skikkelse med kunstige midler. Hvad den unge mand angår, så er han måske tynget af gæld men holder det skjult for hende, eller han påstår at tjene mere end han faktisk gør.

Unge er tilbøjelige til at overse at romantisk kærlighed ikke nødvendigvis er det samme som ægte hengivenhed. Ofte er den romantiske kærlighed endda mere selvisk end uselvisk, skønt man måske ikke selv er klar over det, for „hjertet er svigefuldt fremfor alt“. (Jer. 17:9) Ofte fører romantisk kærlighed ikke til et lykkeligt ægteskab; derimod kan et ægteskab udmærket være lykkeligt uden romantisk kærlighed. Den romantiske kærlighed kan sammenlignes med desserten ved et måltid. Selv om man har smag for søde sager vil det være tåbeligt at bestille en stor middag blot for dessertens skyld, eller at prøve at leve af dessert alene. Skal man bevare legemet sundt må man have en mere nærende kost. På samme måde gælder det at skal man opbygge et følelsesmæssigt sundt ægteskab, kan man ikke nøjes med romantisk kærlighed alene.

Faren for blind forelskelse

En anden grund til at romantisk kærlighed ikke nødvendigvis fører til et lykkeligt ægteskab, er at den let maskerer sig som ægte kærlighed mens den i virkeligheden blot er blind forelskelse. Og det er der stor forskel på. Blind forelskelse indebærer en stærk og fornuftløs hengivenhed uden hensyn til om hengivenhedens genstand er den værd.

Blind forelskelse bygger som regel på en stærk fysisk tiltrækning og tager ikke hensyn til andre, nok så vigtige, faktorer. For eksempel må kong David siges at være blevet blindt forelsket i Batseba, og det var fordi, som beretningen siger, „kvinden var meget smuk“. Davids forelskelse var blind, for han tog ikke hensyn til at hun tilhørte en anden mand, at hun var gift med Urias, en af hans dygtigste krigere, og at han fik hende til at begå ægteskabsbrud. Han tog heller ikke i betragtning hvilke dårlige følger hans handling kunne få, men senere erfarede han stor sorg og smerte da regnskabets time slog. — 2 Sam. 11:1–12:23.

Følgende tilfælde fra vor egen tid kan illustrere at romantisk kærlighed rummer faren for blind forelskelse. En ung kvinde var køn og vellidt. Hun var en indviet kristen og tjente i et af udviklingslandene, langt fra sit hjemland. En dygtig og lovende ung mand, en medtroende, viste hende stor interesse, men hun afviste ham. Hvorfor? Han var tilsyneladende ikke spændende nok til hende. Hun ventede på en som hun ’ville falde pladask for’, som hun udtrykte det.

En dag traf hun en tilsyneladende meget galant og beleven ung mand som hun straks ’faldt for’. Han foregav at være interesseret i hendes tro men levede ikke efter kristne principper. Den ene uforsigtighed fulgte efter den anden, og inden længe var hun gravid ved en mand der slet ikke havde til hensigt at gifte sig med hende. Denne affære førte til at hun blev udstødt af det kristne samfund hun havde tilhørt. På grund af hendes oprigtige anger blev hun med tiden optaget igen, og i dag er hun gift med en moden kristen og er moder til flere børn. Men hvilken hård skole at skulle igennem for at lære at romantisk kærlighed rummer faren for blind forelskelse og ikke i sig selv er en sikker dør til et lykkeligt ægteskab!

Ja, den der er blindt forelsket tænker kun på de glæder han kan få i øjeblikket eller i den nærmeste fremtid. Han bliver yderst kortsynet og kan som regel ikke blive gift hurtigt nok. Det bedste er hvis denne blinde forelskelse går ret hurtigt over. Sand kærlighed er ikke kortsynet. Den er fremsynet, og de der ejer den er villige til at nægte sig selv mindre ting i dag for at opnå større og bedre ting i morgen.

Man siger at kærlighed gør blind. Men den kærlighed der ledes af principper gør ikke blind. De der ejer den får endog evne til at se egenskaber og muligheder som andre ikke kan se. Den gør dem ikke engang blinde for fejl og mangler; ellers ville Bibelen ikke tale om at „kærlighed skjuler en mangfoldighed af synder“. (1 Pet. 4:8) Hvis kærligheden skjuler synder, må den også være klar over at de findes. Det er den romantiske kærlighed der kan gøre et menneske blindt. Så ser han kun det han ønsker at se, tillægger et andet menneske dyder som det ikke har og en uselviskhed det ikke ejer.

Et andet kendetegn ved den der er blindt forelsket er at han ignorerer andres råd og ønsker. Den der ejer sand kærlighed er villig til at lytte til andre og høste gavn af deres bedømmelse og deres råd. Statistikken viser således at der er større sandsynlighed for at et ægteskab bliver lykkeligt hvis det er indgået med forældrenes billigelse. Samme værdi har nære venners råd.

Man skal bruge både hovedet og hjertet

I samme retning skriver dr. Hines, som er professor i sociologi, i bogen So You’re Thinking of Marriage (Så De går i giftetanker): „Når unge står over for problemet at finde en ægtefælle, er det meget vigtigt at de ser så meget bort fra deres romantiske følelser som muligt. Det er noget vrøvl at tro at der et eller andet sted i verden findes den ene fuldkomne ægtefælle for en. Ethvert normalt menneske kan ved passende bestræbelser finde mangen en person som det vil være i stand til ved gensidig tilpasning at opleve et lykkeligt og tilfredsstillende ægteskab med. Unge mennesker bør huske på at det i tusinder af år har været skik at ægteskaber blev arrangeret af forældre eller ægteskabsformidlere.“

Det kan i denne forbindelse være interessant at betragte det japanske folk. I det amerikanske tidsskrift McCalls, i udgaven for november 1966, kunne man læse herom: „Japanerne, som ikke har megen tiltro til den romantiske kærlighed, mener at hengivenheden vokser efter ægteskabets indgåelse og ikke behøver at eksistere før da, og mener endvidere at børnene . . . styrker båndet mellem mand og hustru. Er de japanske kvinder lykkelige i deres liv? Mange er tilfredse, for den følelsesmæssige og kulturelle tilfredsstillelse de erfarer, er betydelig . . . Et japansk ægteskab er mere køligt og mindre opstemt, men det har større chancer for at bestå.“

Forholdene i Tyskland på dette område er blevet beskrevet på følgende måde af et amerikansk ugeblad: „Romantiske forestillinger er mindre fremherskende i dette land hvor man lægger mere vægt på sådanne ting som indkomst, smag, trofasthed, pålidelighed og ansvarsfølelse over for hinanden.“ Ugebladet fortæller at der findes henved 260 ægteskabsbureauer i Tyskland og at disse tegner sig for hvert tiende af de ægteskaber der indgås. Mange aviser bringer ægteskabsannoncer som denne: „Jeg er 25 år, 173 centimeter høj, og fotomodel. Men jeg kan ikke lide casanova’er og jeg har seriøse interesser. Mit ønske her i livet er at være en eller andens kærlige hustru, ikke et stykke legetøj. . . . Hvis dette er hvad du ønsker dig af livet, skriv da til mig.“ — Newsweek, 29. marts 1965.

Åbenbart er situationen noget anderledes i De forenede Stater, hvorom antropologen Ralph Linton engang har udtalt: „Alle samfund anerkender at der nu og da forekommer voldsomme tilfælde af hengivenhed mellem personer af de to køn, men vor nuværende amerikanske kultur er den eneste der har prøvet at lægge stor vægt på disse og gøre dem til grundlag for ægteskabet.“ At det er fremgangsmåden og ikke nødvendigvis befolkningen der er noget galt med, fremgår af de resultater som en amerikansk ægteskabsinstitution, Scientific Marriage Foundation, kan fremvise. Denne institution har været medvirkende til at bringe 10.000 ægteskaber i stand, og skilsmisseprocenten er kun på en tiendedel af en procent. En af Amerikas førende historikere har, sikkert med god grund, udtalt at mange amerikanere måske ville gøre „bedre i at koncentrere sig om at skrue forventningerne ned, genvinde disciplinen og forstå at den romantiske kærlighed, som ganske vist er den skønneste af menneskets oplevelser, ikke er en guddommeligt garanteret livsvej“.

Bibelens syn

Guds ord Bibelen fordømmer ikke den romantiske kærlighed som sådan. Den beretter endog om et meget smukt tilfælde af romantisk kærlighed, nemlig den syvoghalvfjerdsårige Jakobs forelskelse i den smukke Rakel, der „havde en dejlig skikkelse og så dejlig ud“. Han forelskede sig i hende, og dét så heftigt at de syv år han tjente hendes fader Laban for at få hende, ’kun syntes ham nogle få dage’. — 1 Mos. 29:11-20.

Imidlertid advarer Guds ord mod afgudsdyrkelse, og romantisk kærlighed kan let føre til dyrkelse eller forgudelse af en medskabning hvis man ikke har den under kontrol. Når unge er fortryllede af den romantiske kærlighed eller den fysiske tiltrækning, er de også tilbøjelige til at undervurdere betydningen af vigtigere mentale og åndelige egenskaber. Hvis én betragter sin tjeneste for Skaberen, Jehova Gud, med alvor, bør han forvisse sig om at den person han agter at gøre til sin livsledsager, er lige så oprigtigt interesseret i at tjene Jehova Gud. En kristen bør ikke et øjeblik overveje at blive følelsesmæssigt knyttet til en ikke-troende, uanset hvor romantisk og charmerende vedkommende kan synes at være. Den inspirerede apostel Paulus siger rent ud: „Træk ikke i ulige åg med de vantro.“ Gift jer kun „i Herren“. — 2 Kor. 6:14; 1 Kor. 7:39.

Den der lytter til Guds ord kan undgå mange af de skuffelser og bristede illusioner der ofte følger med den romantiske kærlighed. Guds ord hjælper os til at forstå at den romantiske kærlighed ikke bør betragtes som menneskenes største velsignelse. Desuden viser Bibelen at ægteskabet uundgåeligt vil medføre prøvelser og problemer. Det kan tjene til at moderere de unges idealistiske syn på ægteskabet og deres iver efter at få del i dets lykke, når de læser apostelen Paulus’ nøgterne ord om at de der gifter sig vil få „timelig trængsel“ eller „trængsel i kødet“. (1 Kor. 7:28, se fodnoten) En virkelig menneskekender har engang sagt: „En eller anden har bundet vor verden den fantastiske forestilling på ærmet at ægteskabet er nemt.“

Den romantiske kærlighed kan være meget smuk og kan være døren til et lykkeligt ægteskab. Men ledsages den ikke af fornuft, selvbeherskelse og god dømmekraft, er det langt mere sandsynligt at den bliver døren til sorg og ulykke. Man kan derfor med god ret sige at selv uden romantisk kærlighed har sådanne egenskaber som fornuft, selvbeherskelse og god dømmekraft større mulighed for at føre til lykke end den romantiske kærlighed alene uden disse vigtige egenskaber. Overvurder derfor ikke den romantiske kærlighed. Det er ikke sikkert at den er døren til et lykkeligt ægteskab, og i hvert fald er den ikke den eneste dør til lykke i ægteskabet.

[Illustration på side 5]

Fortryllet af romantisk kærlighed er unge tilbøjelige til at undervurdere betydningen af vigtigere mentale og åndelige egenskaber