„Gammel i Danmark“

● Under denne overskrift tegnede en artikel i Politiken for 25. oktober 1970 et meget dystert billede at de gamles vilkår i Danmark. Måske havde artiklen slagside i retning af det negative, måske var den ikke helt dækkende, men dens mange rystende eksempler fra det virkelige liv gav i hvert fald meget stof til eftertanke. Vi citerer:

„En ti-dages vandring rundt i det indre København kan kun give et begrænset materiale, til gengæld var det forstemmende. Det er rigtigt, at ensomhedsproblemet i hovedstaden sikkert er langt større end i provinsen og på landet, hvor der endnu eksisterer en større samhørighed mellem de gamle og omverdenen. Det er også rigtigt, at de gamle, der endnu er raske og rørige, i stor udstrækning ta’r del i klub- og foreningsliv, ta’r på udflugter og udenlandsrejser, går på kursus eller søger småjob. Men de ærlige blandt omsorgsmedarbejdere erkender, at for mange er alle disse aktiviteter narresutter. Når de gamle går hjem igen, er de li’så ensomme, som da de kom, ja føler måske ensomheden endnu stærkere.“

Artiklen sluttede med denne opsummering: „Mødet med de gamle har været et møde med ensomhed, bitterhed, ydmyghed, tålmodighed, resignation og en sviende taknemmelighed. I gamle dage kørte vi de gamle ud over skrænten, ned i mosen. I dag er vi mere raffinerede, da dør alt for mange langsomt af den åndelige grusomhed, et moderne, effektiviseret, hæsblæsende samfund udøver mod dets gamle, brugte, kasserede mennesker. Skal de gamle få det bedre, må vi, unge og midaldrende, til at opdrage os selv. Vi må lære os respekt for et medmenneske, osse selv om det er gammelt og svagt. Vi må ha’ tolerance for de særheder, alderen vitterligt medfører hos de fleste. Vi må simpelt hen opbygge en ny etik.“

Det ser ud til at velfærdssamfundet med alle sine sociale foranstaltninger har svært ved at løse de rent menneskelige problemer, for eksempel i forholdet til de gamle. Sande kristne, som har opbygget „en ny etik“ efter de ophøjede principper i Guds ord, bør kunne løse disse problemer inden for deres egne rækker, ligesom de gennem deres forkyndelse kan vise andre vejen til et lykkeligt og indholdsrigt liv i tillid til Gud.