Vi betragter verden
Vordende mødre bør undgå medicin
● I november sidste år forsvarede læge Aage L. Villumsen sin medicinske doktorafhandling om børn der fødes med misdannelser, og deres mødre. Det blev fremhævet at der findes en række ganske små påvirkninger udefra, som — når de hober sig op — kan være skyld i at et barn fødes misdannet. Hvert år fødes i Danmark omkring tre tusind misdannede børn. En af opponenterne, dr. med. Poul Fogh-Andersen, beklagede stærkt at mange mødre tager for megen medicin i den farligste periode, de første tre måneder. Følgen kan blive et vanskabt barn. Det er også farligt at nogle gravide spiser appetithæmmende stoffer. De vil slanke sig, og de er ikke klar over at det er fordi de er gravide, de har lagt sig ud. — Kristeligt Dagblad, 20. november 1970.
Kirker velsigner en marxist
● Efter at Chiles nye marxistiske præsident, dr. Salvador Allende Gossens, havde aflagt ed på embedet i Chiles kongres, samledes alle landets større trossamfund i Santiago-katedralen for at takke Gud. I nærværelse af mange kommunistiske delegationer, som repræsenterede femoghalvfjerds nationer, anvendte kardinal Raúl Silva Henriquez profetierne i Esajas 57:14, 15; 58:6 og 61:1 på den nye marxistiske regering. Han erklærede at „det rige vi venter på, begynder at blive bygget her“. Fem bønner om at Gud ville velsigne den nye regering blev bedt af en katolsk monsignor, en luthersk præst, og biskopper fra den episkopale kirke, metodistkirken og pinsekirken.
Behov for husbesøg
● I en diskussion om Den danske Folkekirkes situation i samfundet i dag, refereret i Berlingske Aftenavis Weekend for den 23.-24. maj 1970, udtalte cand. theol. H. Rytter Poulsen blandt andet: „Der er én ting, præster forsømmer i uhyggelig grad, og det er husbesøg. Jeg ved, det er uoverskueligt her i København, og det er det vel også i Ålborg, hvor jeg venter at skulle arbejde. Men jeg kan da i hvert fald opsøge dem, der er blevet ene, og dem, som er syge.“ At behovet for at aflægge husbesøg kan virke uoverskueligt er vel i sig selv en dårlig begrundelse for at forsømme det. Desuden er det præsterne selv der har gjort det uoverskueligt ved at tage patent på at være forkyndere, i stedet for at oplære og tilskynde deres menigheds medlemmer til selv at være forkyndere i Kristi fodspor.
I Norge har det religiøse tidsskrift Fast Grunn (nr. 7, 1970) stillet et interessant forslag i denne forbindelse. Vi citerer i uddrag: „I hvilken grad magter vi at sprede kristen litteratur til den store gruppe af folket som sjældent har kontakt med kirke eller bedehus? Vi savner bibelbudene. Vi savner litteratur-evangelister som går fra dør til dør med kristne skrifter og som samtidig ønsker at samtale med den enkelte om Gud. . . . Når folk ikke kommer til kirke og bedehus, så må vi møde dem der hvor de er.“ Efter at have givet forskellige praktiske forslag til hvilke slags skrifter disse litteratur-evangelister skulle gøre brug af, fortsætter bladet: „Præsentationen af dette skal også tjene som et kontaktmiddel som kan åbne vejen for en kristen samtale. Langt flere end vi tror længes efter at få en samtale med et kristent menneske, men vover sig ikke hverken til præst eller bedehus. Litteratur-evangelisterne vil møde den enkelte i hans egen døråbning.“ Som det også indrømmes i bladet er det dette arbejde Jehovas vidner er flittigt optaget af, ikke alene i Norge og Danmark, men i hele verden, uden tanke på at det kan virke uoverskueligt.
Småt med høfligheden
● I storbyen New York findes over 7000 hyrevogne som hvert år transporterer mere end en million mennesker. I 1969 modtog politiets hyrevognsdepartement imidlertid 6734 klager fra kunder, især kvinder, som klagede over at nogle af taxachaufførerne brugte et stødende og uhøvisk sprog. Det var en stigning på cirka 1200 klager i forhold til året før. Samtidig må man tage i betragtning at de fleste mennesker ikke gider ulejlige sig med at klage eller ikke ved hvem de skal klage til. En talsmand for taxisammenslutningen har udtalt: „Jeg synes, at den service, som hyrevognene yder i New York er glimrende — men i sandhedens interesse må det indrømmes, at vi har visse problemer med uhøflig opførsel.“ — Berlingske Aftenavis Weekend, 21.-22. marts 1970.
Nedbrydende musik
● Ole Martin Kværnhaugen, der er ungdomssekretær ved en nystartet diskotek- og ungdomsklub i Lillehammer, Norge, har gjort nogle interessante iagttagelser i forbindelse med diskotekernes virkning på de unge. Til Aftenposten for 20. oktober 1970 udtaler han blandt andet: „Diskotekerne er den mest passive og negative form for musik man kan tilbyde de unge, og efter at denne faste form for underholdning er indført i ungdomsklubberne, lader det sig vanskeligt gøre at drive anden form for ungdomsarbejde. Det skabende, trivelige, morsomme ungdomsarbejde med ægte, sund glæde som resultat har set sine bedste dage — nu er det det kommercielle, passive og ikke-engagerende som er på vej ind. Det er ikke de unge selv som har skabt denne situation, . . . den er skabt af popmagere i flere brancher — folk i en moden alder som benytter sig af unge menneskers psykiske og fysiske ufærdighed, og som lider af en ubændig trang til at tjene store penge på kortest mulig tid, uanset moralske og menneskelige hensyn. . . . I diskotekernes fodspor og miljø følger desværre ofte berusende midler i stort omfang, og det samfund de unge er flygtet fra i deres jagt efter ’frihed’ får så opgaven med at rejse dem op igen — i de yderst få tilfælde hvor det nytter.“
Er muhamedanerne kristne?
● I et tidsskrift som udgives af Kirkernes Verdensråd i Genève fandtes i udgaven for januar 1970 en artikel af Joseph Kenny med titlen „Omvurdering af apostolatet blandt muhamedanere“. Forfatteren gør sig til talsmand for den tanke at millioner af muhamedanere har „godtaget Gud ved deres moralske valg uden at vide noget om Kristi nåde“. Joseph Kenny omtaler muhamedanerne på denne måde: „De er ikke bare usynlige lemmer i Kristi legeme, men de er også fanget ind i den synlige kirke, — ikke Kirken som institution, men som en bevægelse ud over sine institutionelle grænser, i hvilken de er mere eller mindre fjernt indviklet. De har ingen troskab til eller hensigt om at slutte sig til kirkens institution, ikke engang at tro på alt hvad den lærer. Men de kan have et virkeligt arbejdsfællesskab med kristne.“ Så vidt kan økumeniske bestræbelser altså føre.
På tømmerflåde til Australien
● Det er lykkedes fire mænd at sejle på en tømmerflåde fra Ecuador i Sydamerika tværs over Stillehavet til Australien. Det var en rejse på 11.200 kilometer og den varede i 161 dage. Denne lange, farefulde færd blev vovet for at bevise at amerikanske indianere kan have taget en sådan tur for århundreder siden. I 1947 gennemførte Thor Heyerdahl en lignende sejlads fra Sydamerika til Fransk Polynesien på den berømte tømmerflåde Kon-Tiki, men denne sidste tømmerflåderejse var 4800 kilometer længere.
Ungdomsoprør i Frelsens Hær
● Frelsens Hær i Frankrig, der tæller 215 officerer og 3000 frivillige, har erfaret en autoritetskrise, idet en lille gruppe har draget den treogtres-årige nationale kommandør Gilbert Abadies autoritet i tvivl. Det begyndte i januar da Abadie sammen med en del ældre officerer i uniform afbrød en forestilling af revyen „Hair“ som protest imod nøgenhed og erotik på scenen. En gruppe yngre officerer, der var bange for at Abadie gennem sin indsats havde skabt det indtryk at hæren var gammeldags og puritansk, organiserede deres egen mod-demonstration. Under ledelse af kaptajn Richard Gaume, der er leder af Frelsens Hærs ungdomsherberg i Paris, og kaptajn Jeannine Roux, der er chef for et hjem for „faldne piger“, demonstrerede de uden for teateret med plakater, hvorpå der stod skrevet at Abadies aktion var en fornærmelse mod ungdommen. Abadie, der oprindelig er artilleriofficer, krævede at de seks meget aktive demonstranter blev forflyttet til udlandet. Tre af demonstranterne rettede sig efter hans ordre og lod sig forflytte til Schweiz eller Canada. Tre andre har meddelt at de foretrækker at forlade hæren fremfor at underkaste sig. — Berlingske Aftenavis Weekend, 6.-7. juni 1970.
Kommunistleder i Vatikanet
● Sovjetunionens udenrigsminister Andréj Gromýko har under sit besøg i Vatikanet haft hvad der omtales som „en usædvanlig lang audiens hos pave Paul“. Nogle iagttagere har betragtet Gromýkos besøg som endnu et tegn på at Vatikanet prøver at forbedre sit forhold til kommunisterne. I august måned optog det kommunistiske Jugoslavien og Vatikanet på ny diplomatisk forbindelse.
Verdensbefolkningen
● Den 1. juli 1970 blev verdens befolkning anslået til 3.550.000.000. Dette tal repræsenterer en forøgelse på 72 millioner i løbet af et år, en tilvækst på omkring 200.000 mennesker om dagen.
Farligt for bier
● Da nogle store amerikanske konservesfabrikker holdt op med at bruge DDT i bekæmpelsen af skadedyr på deres marker med majs og ærter, begyndte de i stedet at bruge giftmidler som rammer insekternes nervesystem. Dette var til skade for bierne. Eftersom bier har et meget fint nervesystem, er de yderst følsomme over for insektmidler som sevin, malathion og parathion. Sevin synes at være det farligste, da det er længere om at nedbrydes end de to andre. Anvendelsen af sevin i staten Minnesota har medført at bierne er døde i enorme antal. Dette har ikke alene skadet honningavlere men også landmænd som på deres marker har lucerne, frugttræer og andre afgrøder som er afhængige af biernes bestøvningsarbejde.