Vi betragter verden

Kirkernes Verdensråd

● Centralkomiteen for Kirkernes Verdensråd mødtes i januar i Addis Abbeba i Etiopien. Man godkendte blandt andet en beslutning om at give 200.000 dollars til nitten organisationer der yder en aktiv indsats i racekampen. Rådets præsident siger blandt andet: „Kirkernes Verdensråd [kan] ikke nægte at yde frihedsbevægelserne sin moralske støtte og hjælpe dem i deres humanitære indsats, uddannelsesmæssige og sociale aspekter, selv om disse bevægelser har måttet ty til ulovlige midler i deres kamp mod racismen.“ Verdensrådet har også besluttet at yde over 1,6 millioner kroner til hjælp for de amerikanske militærnægtere og desertører der er flygtet til Canada. Centralkomitémødet sluttede med tegn på splittelse inden for de ortodokse kirker i Østeuropa. De komitémedlemmer der hører under patriarkatet i Konstantinopel udeblev fra det sidste møde og fra afslutningsgudstjenesten i protest mod en foreslået navneforandring af den amerikanske datterkirke.

Desertører

● Mange tusind unge amerikanere flygter fra militærtjenesten. Det amerikanske forsvarsministerium har meddelt at der i 1967 var 40.000 deserterede. Året efter var tallet steget til 53.000, og man regner med at der var over 70.000 desertører i 1969. I Canada har man besluttet at modtage desertørerne fra U.S.A. som almindelige emigranter, og man skønner at der nu er langt over 40.000 unge der har søgt til Canada for at undgå at blive sendt til Vietnam. Da præsident Nixon forelagde årets forsvarsbudget i januar, bekræftede han at han havde til hensigt at afskaffe værnepligten i 1973. Budgettet kalkulerede med en udgift på over 14 milliarder dollars (over 100 milliarder kroner) alene til krigen i Vietnam i år.

Peberrod mod forkølelse

● Ifølge en schweizisk botaniker, Walter Schoenenberger, skulle peberrodssaft være godt mod forkølelse. Han hævder at det har en ødelæggende virkning på bakterier. Det anbefales at man tager to eller tre teskefulde peberrodssaft daglig, hvilket ifølge hans udsagn skulle kunne holde snue og andre forkølelsesonder på afstand.

Jordskælv i Los Angeles

● Det kraftige jordskælv som i februar ramte Los Angelesområdet medførte så omfattende ødelæggelser at prisen for det er blevet anslået til over syv milliarder kroner. Det kostede også 60 menneskeliv, og flere hundrede blev såret. De fleste af de omkomne befandt sig på et hospital for krigsveteraner, som faldt sammen.

Snart mangel på værnepligtige

● Et stigende antal unge danskere ønsker ikke at aftjene deres værnepligt. Ved sessionerne regner man med at omkring 20 procent af de unge mænd bliver kasseret. Men derudover var der 2477 militærnægtere i 1970. Det er det største antal man har været udsat for, og det er 700 flere end året før. I 1964 var der kun 468 nægtere. Ifølge loven skal der være en stående styrke på 13.000 mand. Ledende militærfolk frygter nu at det vil blive svært at opretholde denne styrke hvis der stadig bliver flere og flere militærnægtere. Hærens stabschef, general A. C. B. Vegger, har i den anledning sagt: „Vi har fulgt stigningen i militærnægtertallet med stor opmærksomhed, og hvis stigningen fortsætter, vil vi få problemer med at skaffe tilstrækkeligt med værnepligtige i 1973.“

Arbejdsløshed i Canada

● I december 1969 lå den samlede arbejdsløshed i Canada på 4,7 procent af arbejdsstyrken. Elleve måneder senere, i november 1970, steg den til 5,7 procent. Måneden efter, i december, steg arbejdsløsheden pludselig til 6,5 procent. Arbejdsministeren i Quebec, Jean Cournoyer, advarer om at den store arbejdsløshed i hans provins — der var 8,4 procent arbejdsløse i december — kan føre til revolution hvis der ikke bliver gjort noget.

Kirkerne mangler penge

● Næsten alle kristenhedens kirker i De forenede Stater, hvor der ikke findes nogen statsunderstøttet folkekirke, er i en slem pengeknibe. Bidragene bliver færre, og de skyldes ikke alene de strammere økonomiske forhold, men også medlemmernes stigende fjendtlighed mod det præsterne siger og gør. I U.S. News & World Report står der at læse: „Den opfattelse at det at give en dollar ved en kirkekollekt er det samme som at give Gud en dollar, er hurtigt ved at miste terræn hos et stigende antal af utilfredse mennesker.“

Et langt liv

● I Vesttyskland har man foretaget et rundspørge blandt mennesker der er 100 år gamle. Man spurgte dem hvad de selv mente var årsagen til deres høje alder. De sagde at de havde levet et beskedent og regelmæssigt liv og navnlig havde været tilbageholdende med mad og drikkevarer. En del af dem havde haft et anstrengende og trættende arbejde, men uden langvarig overbelastning, og med hvilepauser. Af de 148 adspurgte havde 30 procent et tilfredsstillende helbred, både fysisk og psykisk. Kun 26 procent var konstant sengeliggende. — Berlingske Tidende, 7. marts 1971.

Folkekirken ’ingen landevejskro’

● Det kommunistiske folketingsmedlem Hanne Reintoft foreslog i marts at det skulle være nemmere at melde sig ud af folkekirken. Hun ønskede en rubrik i selvangivelsen hvor skatteyderen med et enkelt kryds kunne markere om han ville blive i folkekirken, melde sig ind eller melde sig ud. Således skulle man kunne undgå at borgerne blev krævet for kirkeskat, også efter at have udmeldt sig. Forslaget mødte massiv modstand i tinget. Kirkeministeren svarede at ’folkekirken ikke er en landevejskro som man kan flytte ind i og ud af efter økonomisk forgodtbefindende’.

Løfte om længere levetid

● Amerikanske forskere mener at man ved dette århundredes slutning kan forlænge livet med 20 til 40 år. Dr. Leon R. Kass bygger sine formodninger på forsøg med dyr, der viser at aldersprocessen kan nedsættes gennem kostens sammensætning, medikamenter og sænkning af legemstemperaturen. En russisk professor, Boris Goldstein, mener gennem studium af cellernes DNA at have fundet at alderdommens indtræden hænger sammen med ophobning af jern. En britisk kirurg, professor A. L. D’Abreu, sagde i 1966 ved en forelæsning at nogle af de tilstedeværende sandsynligvis ville opnå at blive 180 år gamle. Det skorter således ikke på løfter om længere levetid, men ingen har endnu kunnet afskaffe selve døden. Det har Gud imidlertid lovet at gøre.

Biskop beklager tilbagegang

● Den episkopale biskop Harold Robinson udtalte sig i sit første budskab i 1971 meget beklagende om den forfatning den episkopale kirke i Amerika befinder sig i. Han sagde: „1970 har været et hårdt år, og jeg tvivler oprigtig talt på at 1971 vil blive ret meget bedre. Vi har nogle lange, mørke, hårde måneder foran os. . . . Jeg ser med smerte på den dalende tilslutning og støtte til kirken.“ Denne hastige tilbagegang for kristenhedens kirker burde få tænkende medlemmer af disse kirker til at spørge sig selv om forholdene ville være sådan hvis Gud stod bag kirkerne.

Modstandsdygtige bakterier

● Nogle af de former for medicin som man tidligere betragtede som „vidundermedicin“, er nu ved at miste deres evne til at bekæmpe og dræbe sygdomsbakterier. Man har ifølge nogle videnskabsmænd set at bakterier kan overføre modstandsdygtighed til hinanden. I begyndelsen var bakterierne kun modstandsdygtige over for nogle få antibiotika, især penicillin. Nu har lægerne fundet bakterier der er immune over for helt op til ni forskellige slags medicin. Ironisk nok kan den større modstandsdygtighed skyldes den udbredte brug af antibiotika, som udsletter de svagere bakterier og lader de stærkere overleve, så de kan formere sig og videregive modstandsdygtigheden til andre bakterier.

New York er „ved at dø“

● Lederskribenten Stewart Alsop har erklæret i bladet Newsweek: „Byen New York er ved at dø af en ondartet sygdom.“ Hvilken ondartet sygdom? Han siger: „Byen er ved at blive dræbt af heroin.“ Der findes nu mindst 100.000 heroinnarkomaner i byen, og Alsop anslår at disse er nødt til at stjæle omkring 300 kroner om dagen for at skaffe de stoffer de er blevet afhængige af. Men han tilføjer: „Den virkelige pris er døden for New York som by . . . De der har råd til det vil hellere forlade byen end leve i frygt resten af livet. Hvis ondet ikke kan bringes under kontrol vil New York med tiden blive til en hul skal, byens indtægter fra skatter vil dale, den vil kun blive befolket af de meget fattige og af en lille håndfuld mennesker der er rige nok til at isolere sig fra det omgivende frygtens hav.“ En af byens detektiver havde samme mening; han siger: „Lad os bare indrømme det. Vi har anarki her i byen.“

Beatmusikeres syn på publikum

● „Det forbløffer mig stadig, at der er en næsegrus beundring og heltedyrkelse omkring mange af disse mennesker, som jo vitterlig foragter deres publikum, behandler det på en måde, som ville gå et par gange og så aldrig mere, hvis det havde været inden for en hvilken som helst anden gren af underholdningsbranchen. . . . Men nu skal nogle af disse mennesker gøres til en Jesus, koste hvad det vil. Publikum vil ikke se deres fejl.“ Denne udtalelse stammer fra en dansk arrangør af beatkoncerter, Knud Thorbjørnsen, og ordene gælder de berømte beatmusikere. Om det eventuelle dybere indhold eller budskab i beatmelodiernes tekster siger han: „Grupperne kan ikke hæfte for, hvad folk i deres hjernespind får ud af teksterne, som jo mange gange simpelt hen er en poptekst, ikke? . . . Oven i kommer så en eller anden interviewer, som vil have et frelst budskab frem. Mange gange af ren og skær træthed sidder kunstneren og siger et eller andet, for så får han fred. De fleste af grupperne er dødtrætte af det miljø. De er trætte af at publikum sætter det derop, hvor det hele skal dreje sig om budskab og ting og sager, når det simpelt hen er underholdning.“ — Politiken, 26. december 1970.