Vi betragter verden
Kulstof-14-datering upålidelig
● Videnskaben har hidtil ment at man med ret stor sikkerhed kan aldersbestemme arkæologiske fund ved at måle mængden af radioaktivt kulstof. Denne dateringsmetode hviler på den formodning at atmosfærens indhold af kulstof-14 er konstant. Men der foreligger nu materiale der viser at dette ikke er tilfældet. En undersøgelse af radioaktiviteten i vin, whisky og sædekorn har vist at atmosfærens indhold af radioaktivt kulstof varierer i takt med solens stigende og faldende aktivitet. Når der er større aktivitet på solen bliver solvindene kraftigere, og dette forøger bevægelsen i jordens atmosfære, hvilket igen medfører at den lavere atmosfære kommer til at indeholde mere radioaktivt kulstof. I disse perioder optager planterne derfor mere radioaktivt kulstof. Dette vil give en forkert aldersbedømmelse af arkæologiske fund, det være sig af træ eller andre materialer der absorberer radioaktivt kulstof.
Stævner i Spanien
● For første gang i historien har Jehovas vidner fået lov til at afholde stævner i Spanien. Den 5. februar blev der afholdt et i Madrid, og dagen efter blev endnu et afholdt i Barcelona. Præsidenten for Watch Tower Bible and Tract Society, som på det tidspunkt besøgte Spanien, talte ved begge stævnerne. Pressen i Madrid gav en detaljeret og fyldig behandling af stævnet der. Jehovas vidner i Spanien er meget taknemmelige for den samarbejdsvilje fra myndighedernes side der gjorde stævnet muligt. Der var 14.569 til stede ved de to stævner.
Hvad de ansatte stjæler
● Man anslår at organiserede forbrydelser i 1971 vil koste den amerikanske industri op mod 4 milliarder kroner. Men mange af de mennesker der dybt beklager kriminaliteten, er faktisk selv medskyldige i tyverier der beløber sig til langt mere. Her tænkes på de ansatte der stjæler kontanter og varer fra deres arbejdsgivere. Man regner med at den amerikanske industri i 1971 vil miste over 30 milliarder kroner ved sådanne tyverier.
Religiøse tidsskrifter i nød
● For de fleste religiøse tidsskrifter i den engelsktalende verden viste året 1970 sig at være et yderst vanskeligt år. Derom skriver bladet The Christian Century: „Året 1970 var en apokalyptisk tid for mange tidsskrifter. I De forenede Stater, Storbritannien og Canada er et stort antal af dem simpelt hen afgået ved bladdøden.“ Der har været en drastisk nedgang i oplagstal og i indtægter fra annoncer, samtidig med at produktions- og materialeomkostninger er steget med inflationsagtig hast. I modsætning hertil er bladet Vagttårnet fortsat steget i oplagstal. Det begyndte 1970 med et samlet oplag på 6.000.000 (for hele verden), afsluttede året med et oplag på 6.750.000, og passerede i marts i år de 7.000.000.
Lægfolket er ladt i stikken
● I USA har man igennem to år foretaget en undersøgelse af lægfolks meninger, og rapporten er nu blevet overgivet til Kirkernes Nationalråd. Det hedder i rapporten at kirkernes medlemstal „er for nedadgående, en del præster går, den økonomiske støtte er dalet“, og det endda i en tid hvor befolkningstallet stiger. Det blev også bemærket i rapporten at kirkerne ikke giver deres lægfolk ret megen hjælp til at efterleve deres tro i de verdslige institutioner hvor de tjener til livets ophold. Der står: „På dette punkt mener vi at kirken har ladt dem i stikken.“
Lidt om sprog — store og små
● Der findes 2700-2800 kendte sprog i verden, men ikke alle er lige „store“. Det er kun 78 af dem der tales af 5 millioner mennesker eller derover — dansk når altså lige at komme med på listen. Ifølge en opgørelse der netop er foretaget er kinesisk det mest udbredte sprog, idet 720 millioner mennesker taler en eller anden kinesisk dialekt. Engelsk, der er hovedsproget for cirka 300 millioner mennesker, kommer som nr. 2. Derefter kommer hindustani, det vigtigste indiske sprog, og spansk, russisk, tysk, japansk, portugisisk, malajisk, arabisk, bengali og fransk. Men det kan være svært at fastslå hvor mange der taler et bestemt sprog idet en del mennesker kan mere end ét sprog. Således er der mange der har fransk eller engelsk som „andet“ sprog. Bibelen er oversat til over 1400 sprog og er således tilgængelig for langt størstedelen af jordens befolkning. Bladet Vagttårnet udkommer på 73 sprog. — Berlingske Tidende, 28. marts 1971.
Færre vil være katolske præster
● Vatikanet har for nylig udsendt en rapport som viser at der i 1970 var 1476 færre præster end i 1968. Der er et andet tal som er endnu mere afslørende: Antallet af nye præsteordinationer er faldet med 12,5 procent. Denne tendens skaber alvorlige vanskeligheder for den katolske kirke.
En sund latter
● „Latter er ikke bare en behagelig og effektiv form for fysisk aktivitet. Det er også en form for psykisk forfriskning. En hjertelig latter er i virkeligheden en udmærket motionsform. Desuden er det morsomt. Og så er den smitsom uden at være farlig.“ Det er professor Kåre Rodahl fra Oslo der skriver dette i den danske Medicinsk Årbog 1970. Han fortæller at en langvarig latter er til gavn for luftfornyelsen i lungerne. Den styrker også vejrtrækningsmusklerne både i mellemgulvet og mellem ribbenene. Den skaber øget mulighed for tilførsel af veneblod til hjertet, og derved forbedres cirkulationen af blod i hele organismen. Desuden bevirker de energiske bevægelser af mellemgulvet under latter formodentlig et rytmisk tryk på de organer der befinder sig i bugen, især leveren og mavesækken. Dette er muligvis gavnligt for fordøjelsen. Professoren siger: „Der synes at være et fornuftigt fysiologisk grundlag for den gamle leveregel om, at en god latter forlænger livet.“ — Politiken, 24. marts 1971.
Møntreform i England
● Den 15. februar 1971 gik englænderne over til et nyt møntsystem baseret på decimalsystemet. Hermed lykkedes endelig 300 års bestræbelser på at få indført denne møntform. Den gamle møntform med pund, shilling og pence var en af verdens mest komplicerede, hvilket enhver der har besøgt Storbritannien kan tale med om. Nu har man forenklet systemet ved at inddele pundet i 100 pence. Det indgår også i ændringen at de britiske mønters vægt skal reduceres til under halvdelen, idet de tidligere har været relativt tunge. Man regner med at der vil herske en vis forvirring i den overgangsperiode på atten måneder hvor man nogle steder vil modtage begge slags mønter.
Krise i den etiopiske kirke
● Ifølge New York Times for den 17. februar 1971 er den etiopiske ortodokse kirke „inde i en kriseperiode“. Den er ved at miste en stor del af sin indflydelse. Dette gælder især blandt de yngre og veluddannede i byerne. Fordi kirken i det syttende og attende århundrede besad en tredjedel af al ejendom i Etiopien og senere udstykkede denne til præster, er en stor del af jordbesiddelserne i præsternes hænder. Præsterne har lov til at gifte sig og har derfor kunnet give jorderne videre til deres sønner, og hvis sønnerne bliver præster, som én ud af 70 etiopere gør, vil jorden forblive skattefri.
Sløj økonomi
● Det er ikke kun Danmark der har vanskeligheder med økonomien. I Storbritannien var virksomhedernes underskud i 1970 dobbelt så store som i 1969. Man måtte nedlægge mellem 250.000 og 300.000 stillinger. I Holland er mange små firmaer blevet lukket, solgt eller lagt sammen med større firmaer. Næsten 600 firmaer i Italien er i økonomiske vanskeligheder. I Vesttyskland fik 47.000 i december sidste år deres arbejdstid skåret ned, hvilket er usædvanligt i Tyskland. Selv i Japan, hvor der har været så stor økonomisk fremgang, var der en stigning i firmakrak i 1970. En japansk virksomhedsleder har sagt at Japan i fremtiden sandsynligvis vil stå over for de samme økonomiske vanskeligheder som Europa og USA nu kæmper med. I mange lande er de kommende måneders økonomiske perspektiver ikke særlig gode.
Ærlighed i Danmark
● „Det står galt til med folks ærlighed,“ siger kontorchef H. H. Brydensholt fra justitsministeriet. Justitsministeren har besluttet at oprette et kriminalpræventivt råd der ifølge kontorchefen skal sørge for at få de gældende regler overholdt og eventuelt afholde kampagner i lighed med hvad man har gjort med stor succes i England. „Det er rigtigt, at vi vil forbedre folks ærlighed,“ siger kontorchef Brydensholt. „Der er en stigning på 25-30 procent i berigelseskriminaliteten for sidste år.“ Om kriminaliteten i Danmark siger statsadvokat Hertz: „Kriminaliteten kan på en vis måde sammenlignes med den stigende forurening. Jeg mener, at befolkningen i almindelighed kan bistå politiet ved at være mindre passivt indstillet.“ — Kristeligt Dagblad, 22. marts 1971.
Avisers indflydelse på selvmordshyppigheden
● Hver dag begår over 1000 mennesker selvmord jorden over. Årsagerne kan være stress, narkotika, underslæb, kærlighedssorger, et stigende forbrug af sovepiller, følelsen af ikke at kunne yde en tilfredsstillende indsats i livet, eller andet. En københavnsk læge, Erik Juhl, mener at avisernes omtale af forskellige giftige stoffer, og især omtale af giftmord, får selvmordskurven til at stige. Han har skrevet en doktordisputats om avisernes indflydelse på forgiftningsselvmord i Danmark. Efter at have gennemgået 15.000 danske aviser fandt Erik Juhl at der fra 1952 til 1962 især var fem perioder hvor bladene har været stærkt optaget af giftmordssager, og i de fire af disse tilfælde kunne man i det efterfølgende halve år se en tydelig stigning i selvmordshyppigheden. Mord og ulykker hvor giftenes navne direkte har været nævnt, har tilsyneladende givet anledning til at mennesker der har været trætte af livet, har fået inspiration til en selvmordsmetode. — Politiken, den 15. januar 1971.