Bliver dette en god dag?

ET VENLIGT „goddag“ er måske den mest almindelige hilsen der findes. Men når De giver eller får sådan en hilsen, hvor meget betyder tanken bag den så for Dem? For de fleste er den af ringe betydning. Når alt kommer til alt, hvad er så en dag sammenlignet med et helt liv?

Det er sandt at en forventet levetid på halvfjerds år (som man kan glæde sig over i nogle lande) giver løfte om cirka 25.567 dage i alt. Men for et menneske som er halvtreds år synes de 18.262 dage som det allerede har levet, at være faret hurtigt af sted, og de resterende 7305 dage som det håber at opleve synes sandelig at være få. Det begynder måske nu at forstå hvorfor profeten Moses for længe siden bad til Gud: „At tælle vore dage lære du os, så vi kan få visdom i hjertet!“ — Sl. 90:12.

Hvad mente Moses? Han mente ikke at Gud skulle afsløre det nøjagtige antal dage som hver enkelt israelit ville komme til at leve. Tværtimod minder Bibelen os ofte om at vi ikke bør regne med at leve en bestemt tidsperiode, men i stedet indse at: „I kender jo ikke dagen i morgen. Hvordan er jeres liv? I er jo en damp, som ses en liden stund og så forsvinder.“ (Jak. 4:13-15) Jesus fortalte engang en lignelse om en rig og selvoptaget landmand som syntes han havde en god forestilling om antallet af sine levedage. Han udvidede sine lader og sagde så til sig selv: „Sjæl! du har meget gods liggende, nok for mange år; slå dig til ro, spis, drik og vær glad!“ Men i hans tilfælde var der ikke engang en dag i morgen, for Gud sagde til ham: „Du dåre! i denne nat kræves din sjæl af dig; hvem skal så have det, du har samlet dig?“ — Luk. 12:19, 20.

I virkeligheden viser Moses’ egne ord i Salme 90 at han også anerkendte menneskelivets korthed, forgængelighed og usikkerhed. (Se versene 9 og 10.) Så hans bøn udtrykker tydeligt ønsket om Guds ledelse til at hjælpe Moses og hans folk til viseligt at værdsætte, agte og sætte pris på deres „livsdage“, så de brugte dem, ikke til tomhed, men på en sådan måde at de kunne vinde Guds gunst.

Hvad med os? Hvor meget betyder en dag for os? Vil vi bruge vore „livsdage“ som om vi havde et garanteret lager af dem, et lager som der ikke var nogen fare for skulle slippe op? Hvornår begynder vi at „tælle“ dem? Først når vi har nået en høj alder? Eller vil vi tidligt begynde at anerkende hver dags sande værdi og kostelighed og få „visdom i hjertet“, som Moses sagde, ved at forsøge at bruge hver dag på en værdig måde?

Hvad en dag kan bringe

Når De næste gang hilser eller bliver hilst med et venligt „goddag“, hvorfor så ikke standse op et øjeblik og tænke over hvad en dag kan bringe, hvor mange betydningsfulde og endog skæbnesvangre ting der er sket på blot én dag. På én dag var Adam og Eva ulydige mod deres Skaber, mistede deres hjem og udsigten til det evige liv. Vi lider stadig under deres misbrug af den dag. (Rom. 5:12) En aften så kong David med begær på en anden mands smukke hustru da hun badede, og han fortsatte så med at bryde endnu to af Guds bud. Skønt han angrede blev resten af hans liv alvorligt berørt af dette. — 2 Sam. 12:9-12.

Engelen Gabriels hilsen til Maria af Judas stamme var venlig og ægte og svarer til vort „goddag“: „Vær hilset, du benådede, [Jehova] er med dig!“ Det viste sig sandelig at blive en meget god dag for denne galilæiske jomfru, en dag hun længe gemte mindet om i sit hjerte. Hun gik ydmygt og ærbødigt ind på at medvirke til det der skulle ske. Ni måneder senere blev hun moder til den lovede Messias. — Luk. 1:28-38.

I slående kontrast hertil var det som en hån de romerske soldater sagde til Kristus Jesus: „Hil dig, [ordret: vær glad; en hilsen der svarer til vort ’goddag’] jødekonge!“ De havde til hensigt at gøre det til så dårlig en dag som muligt for deres offer. På trods af deres anstrengelser endte denne dag med sejr for Jesus, idet han bevarede sin integritet over for sin himmelske Fader. (Matt. 27:29) Hele vort håb om evigt liv er grundlagt på det Guds søn gjorde denne afgørende dag. Han gjorde den til den bedste dag i menneskets historie.

Dagen i dag og Dem

Hvad med dagen i dag — bliver den en god dag for Dem? Hver dag indebærer sine muligheder, sit ansvar, sit arbejde. De fleste dage kræver visse afgørelser, visse beslutninger af os. Nogle dage er afgørende — vort håb om liv i Guds gunst står måske på spil. Men vær sikker på én ting — hver dag danner og former Deres liv på en eller anden måde.

Hvad har De indtil nu udrettet i dag? Har De haft et behageligt samvær med andre som følge af at De har vist kærlighed til Gud og næsten, ja måske endog til en fjende? Har De hjulpet nogen, måske tilgivet nogen? Har De bedt flere gange, sådan som Daniel gjorde? (Dan. 6:11) Har De løst et eller andet problem eller overvundet en hindring? Har De udrettet noget værdifuldt?

Eller har De måske gjort noget af det modsatte? Begået en slem fejltagelse? Har onde tanker fået Dem til at sige ting som De nu fortryder? Har De planlagt at gøre noget slet, noget der ikke er gavnligt, ikke opbyggende? Selv om det skulle være tilfældet, så er dagen endnu ikke tabt. Slette tanker kan afvises, slet tale kan standses. (Fil. 4:8) De kan fjerne vrede og bitterhed fra Deres sind før solen går ned. (Ef. 4:26) Ja, man kan med det samme begynde at forandre sig til det bedre, og det kan bevirke at dagen alligevel ender godt.

Skønt nogle dage vil være mere behagelige, mere ubekymrede end andre, så kan hver dag blive god for den kristne. Han kan daglig være tilfreds med føde og klæder og sige sin himmelske Fader tak for de ting han har. (1 Tim. 6:8) Han kan endog være lykkelig i tider med forfølgelse, idet han betragter det som et privilegium at lide ondt sådan som Jesus led ondt for at gøre det rette. De fejltagelser han gør kan være lektioner for ham, skridt frem på vejen til fremtidige gode resultater. Noget der er tabt kan ofte genvindes, skuffelser kan bæres og bekymringer kan fordrives når man genkalder sig Jesu råd: „Derfor må I ikke være bekymrede for dagen i morgen; thi dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til.“ Men Guds omsorg er stor nok til at afhjælpe alle bekymringer. — Matt. 6:25-34.

Hvor ville det være godt at kunne se på hver dag sådan som Skaberen gør. I det første kapitel i Bibelen kan man læse om jordklodens beredelse til menneskebolig i løbet af seks skabelsesdage eller -perioder hvori Jehovas dynamiske hellige ånd var virksom. Læg mærke til hvordan Gud ved slutningen af hver dag kunne sige at det arbejde der var gjort var godt. Tusinder af år senere nyder vi stadig de mange gode og fuldkomne gaver som Skaberen tilvejebragte til øjeblikkelig (og fremtidig) brug for den lydige menneskehed — ja, som følge af det han udrettede på disse ’gode dage’. Vil nogen høste varig gavn af det vi gør i dag?

For tillidsfuldt at kunne se frem til virkelig gode dage må man selvfølgelig vide noget om Guds vilje med menneskene og indrette sit liv efter hans vilje. Det vil betyde en forandring i ens tænkemåde og en forandring i ens handlemåde, for vi er alle født med syndige tilbøjeligheder — selviske, egenrådige og uafhængige tendenser. Kan man gøre en sådan forandring? Er det muligt? Ja, for den fornuftige Gud venter det af os, og han påpeger endog klart hvilken måde man skal gøre det på. „Lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind,“ er det råd han giver. (Rom. 12:2) Dette betyder at vi må fylde vort sind med Guds tanker som de kan læses i Bibelen, og derved erstatte og fordrive menneskers umodne og urigtige tanker.

Det er vort oprigtige ønske at De vil få både glæde og nytte af artiklerne som findes i det blad De nu læser. Måtte denne dag virkelig blive en god dag for Dem så De får „visdom i hjertet“ og betragter Deres dage fra Skaberens, Evighedens Konges, ophøjede synspunkt.