„Jeg er ikke interesseret“ — hvorfor ikke?

„Jeg er ikke interesseret.“ Har De nogen sinde sagt det når et af Jehovas vidner er kommet til Deres dør? Det var faktisk sådan jeg selv reagerede før i tiden når jeg blev besøgt af Jehovas vidner. Men hvad var det der ikke interesserede mig? Ja, hvad får Dem til at sige at De „ikke er interesseret“?

Hvad er det Jehovas vidner ønsker at tale om når de kommer og ringer på? De ønsker at udbringe den gode nyhed om at Guds rige i den allernærmeste fremtid vil gøre denne jord til et storslået paradis. Alle uretfærdige vil være borte, alle der gør ondt, alle der ophidser til krig og vold. Ja, Jehovas vidner ønsker at fortælle folk hvordan de kan opnå varig fred og tryghed, et fuldkomment helbred og evigt liv i et jordomspændende paradis.

Lyder dette for utroligt til at interessere Dem? De fleste mennesker har nogen interesse, selv i ting de anser for utrolige, ikke sandt? Hvorfor ser man ellers fantastiske film i biografer og fjernsyn og læser romaner og noveller? Folk holder af at flygte fra virkeligheden og ind i en indbildt verden. Så det kan ikke blot være fordi det budskab der fremholdes af Jehovas vidner lyder utroligt, at folk siger de ikke er interesseret.

Er det fordi de ikke har brug for de storslåede ting som Guds ord lover? Tænk over det et øjeblik. Har vi ikke alle sammen brug for fred og for at blive fri for ugerningsmænd? Har vi ikke brug for tryghed? Har vi ikke brug for et godt helbred og, fremfor alt, et sikkert grundlag for et fremtidshåb? Der kommer et tidspunkt i ethvert menneskes liv hvor det må erkende disse behov. Behovet er der således. Så egentlig ønsker folk også disse ting.

Men selv om enhver ønskede Guds nye tingenes orden med håbet om at leve evigt i sundhed og uden frygt for forbrydelser og krig, så er det måske ikke alle der synes om det middel hvorved alt dette skal blive til virkelighed. Men er det logisk? Lad os benytte en illustration: Hvis vi kører i bil og løber tør for benzin på en ensom vej, er vi så ikke interesseret i næsten ethvert tilbud om kørsel til den nærmeste benzintank — om det så er med lastbil eller traktor eller oksekærre? Jo, vi ønsker at køre med, og vi forlanger ingen luksus eller komfort, ikke engang en normal måde at komme frem på. Det der betyder noget er at vi benytter de midler der er til rådighed, sådan at vi kan nå derhen hvor vi har brug for at komme og ønsker at komme.

Almindelig sund fornuft giver os derfor ikke nogen grund til at sige: „Jeg er ikke interesseret.“ Der må ligge et andet motiv bag.

Fordom — en hindring

Nogle siger „jeg er ikke interesseret“ på grund af fordom — og det gjaldt til dels også i mit tilfælde. Vi ønsker alle at blive nøjagtigt underrettet så vi kan træffe korrekte afgørelser og blive betragtet som erfarne og kompetente. Men hvor samvittighedsfulde er vi når det drejer sig om at få noget oplyst?

Forvisser vi os virkelig om at de oplysninger vi sidder inde med er sandfærdige, når der er lejlighed dertil? Eller er vi tilbøjelige til uden forbehold at acceptere hvad ansete personer eller populære bøger, tidsskrifter og aviser siger? Former vi vort syn på tingene efter den almindeligt fremherskende, populære indstilling, ligesom man følger den fremherskende mode? Og når nogen kommer med et andet syn på tingene, er vi så villige til at overveje de argumenter og grunde der ligger bag dette, før vi tager stilling til det? Er vi tilbøjelige til at holde fast ved den opfattelse af tingene vi allerede har dannet os?

Når Jehovas vidner kommer til folks dør, reagerer mange mennesker ofte på samme måde. Som i mit tilfælde svarer de „jeg er ikke interesseret“, fordi de allerede har dannet sig deres opfattelse. De tror de ved hvad det drejer sig om, hvad for mennesker disse Jehovas vidner er og hvad de står for. Men hvordan kan de vide det?

Erfaringen viser at de ofte tror de ved besked, fordi de har fået noget at vide af andre der troede de vidste besked, fordi de havde fået noget at vide af andre, og så videre og så videre. Og når forkynderne så pludselig står ved døren, erindrer de hurtigt den opfattelse de har dannet sig. De mener at deres opfattelse er den rigtige; og da folk er mest tilbøjelige til at huske de nedsættende ting de hører og lade dem gå videre, er denne opfattelse ofte tilstrækkelig ugunstig til at motivere en øjeblikkelig afvisning. „Jeg er ikke interesseret, det er det hele, ellers tak!“

Fordomme er meget vanskelige at udrydde, fordi de ofte er dybt rodfæstede. Den der nærer fordomme er selv overbevist om at de ikke eksisterer. Selv om man spørger en fordomsfuld person hvorfor han ikke er interesseret, er han sjældent villig til at forklare, men slutter ofte irriteret samtalen med at lukke døren.

Den letteste udvej

Andre siger måske „jeg er ikke interesseret“, fordi de mener at det er den letteste udvej.

En drøftelse med et Jehovas vidne kan kræve en åndelig anstrengelse som de ikke er parate eller villige til at yde. De føler sig måske presset fordi deres sind for øjeblikket er optaget af andre ting og de ikke ønsker at lade sig stille ind på en anden bølgelængde. Derfor tyr de til en undskyldning der blot er en mere høflig måde at udsætte afgørelsen på, eller til helt at trække sig tilbage. De har ikke lyst til at sige et bestemt „nej“.

Hvorfor man frygter noget nyt

Mange mennesker er ikke villige til at acceptere nye ideer, nye tankebaner. De opfører sig som de altid har gjort. De er traditionsbundne. Fastgroede vaner forekommer dem „naturlige“ og de vante veje falder dem lettest. Det kendte betragtes normalt som det sikre. Selv om mange er trætte af det gamle, frygter de alligevel det nye og foretrækker at holde sig til det gamle. De synes måske deres kirke er mangelfuld, uinspirerende og kedelig. Men det er alligevel deres „gamle kirke“, og derfor føler de at de bør holde sig til den. Så hvorfor bekymre sig om noget nyt?

Selv om forkynderen forklarer dem at den tro han er talsmand for er ældre end den ældste kirke der på egnen, forekommer den alligevel ny, fordi den er noget ukendt for dem. Deres indvending „jeg er ikke interesseret“ betyder derfor i virkeligheden: „Jeg har min kirke. Den holder jeg mig til, ske hvad der vil. Vær venlig at lade mig være i fred.“

En følelse af underlegenhed

Nogle mennesker føler sig underlegne og tøver med at indlade sig på en drøftelse af et bestemt emne, fordi de mener at de mangler den fornødne kundskab og erfaring,

For eksempel er de måske ikke fortrolige med religiøse anliggender, og de mener at en drøftelse med et Jehovas vidne ville afsløre deres uvidenhed. Den menneskelige tilbøjelighed til at hævde sig og bevare en respekteret stilling hos omgivelserne får dem ofte til at ræsonnere at forsigtighed er en borgmesterdyd. Så i stedet for at blive inddraget i noget de ikke mestrer, beslutter de at trække sig tilbage straks ved at sige: „Jeg er ikke interesseret.“

En fremgangsmåde der vakte min interesse

Naturligvis kan der være mange andre grunde til at folk siger at de ikke er interesseret. Det kan være en undskyldning for ikke at have tid, at man føler sig syg, uoplagt eller er bange for hvad naboerne ville tænke eller sige. Da jeg selv rejste den samme indvending for år tilbage, spurgte forkynderen mig venligt: „Må jeg have lov at spørge Dem: Hvad er det De ikke er interesseret i?“

Først var jeg en lille smule overrasket ved dette spørgsmål, men svarede: „Jer Jehovas vidner.“

„Javel,“ sagde forkynderen, „lad os så tale om noget andet, noget jeg ved De som ung mand må være meget interesseret i.“

„Og hvad kunne det være?“ spurgte jeg.

„Deres fremtid,“ var svaret.

„Hvad ved De om min fremtid?“

„At den kunne blive meget lykkelig. Vær venlig at give mig nogle få minutter til at vise Dem det ud fra Bibelen. . . .“ Og så begyndte drøftelsen.

Dette Jehovas vidne appellerede til noget jeg simpelt hen ikke kunne benægte var af interesse for mig. Han pressede mig ikke til at gøre noget som helst, og han gjorde ikke indsigelse mod min indvending. I stedet vakte han min nysgerrighed, og det han sagde fangede min interesse.

Er De interesseret i Deres fremtid? Så lyt til hvad Jehovas kristne vidner har at fortælle Dem ud fra Bibelen. De taler om løfter om „evigt liv“ der kommer fra den almægtige Gud og om en storslået fremtid som De kan opnå. Og fordi disse løfter kommer fra den Gud „der ikke lyver“, kan De stole på dem. — Tit. 1:2; Åb. 21:3, 4.

Ja, De kan opnå det sikre håb om at leve på en paradisisk jord med et strålende helbred og evigt liv. Imidlertid må De vide at Bibelen kræver handling — nu, hvis De skal opnå en lykkelig fremtid. For der er kun kort tid tilbage for denne tingenes orden, før den styrter sammen i total ruin i ’den store trængsel’ som Jesus Kristus forudsagde. (Matt. 24:21; Mark. 13:19) Hvorfor ikke lade Jehovas vidner hjælpe Dem til at opnå den lykkelige fremtid De søger, mens der endnu er tid tilbage? — Indsendt.