Hvad kan De gøre ved Deres hovedpine
AF MEDICINSK „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I ENGLAND
NÆSTEN alle oplever på et eller andet tidspunkt i livet hvad det vil sige at have hovedpine. Tænk tilbage på Deres sidste influenzaangreb eller den forkølelse der stoppede Deres bihuler og luftveje til med betændelse. En dunkende smerte inden i hovedet var blot ét af de nedslående symptomer som gjorde Dem opmærksom på at De var syg. Hver gang De hostede eller nøs var det som om hovedpinen blev værre. Hvor var De glad for at hvile hovedet på puden, og hvilken lettelse var det ikke at vågne op og mærke at hovedpinen var væk! Hvis det er den eneste form for hovedpine De har oplevet, bør De være taknemmelig.
Mange mennesker i dag — og nogle næsten hver dag — lider af en hovedpine som ikke umiddelbart synes at have forbindelse med sygdom. Det kan være en meget stærk hovedpine som gør dem uarbejdsdygtige og som det ikke altid er let at dulme. Måske er det den form for hovedpine De kender og som De uden tvivl vil være glad for at slippe af med.
Men hvorfor lider folk af hovedpine? Hvad er det i virkeligheden der gør ondt når De har ondt i hovedet? Er der forskellige former for hovedpine? Hvilke faktorer øger risikoen for hovedpine? Kendskab til dette kan hjælpe Dem til bedre at forstå hvad De kan gøre ved Deres hovedpine.
En beskyttende mekanisme
Smerter er et led i en indbygget beskyttende mekanisme. Den kan sammenlignes med et alarmsystem, idet den fortæller os at noget smertefølsomt væv udsættes for pirring og at vi må gøre noget for at afbryde legemets kontakt med den ødelæggende pirring.
Sådan er det også med hovedpine. Den fortæller Dem at der er noget der ikke er som det skal være. Af hensyn til Deres fysiske og mentale velbefindende er det nødvendigt at handle. Det er derfor kun naturligt at De må være interesseret i at vide hvad De kan gøre ved Deres hovedpine.
Men hvad er det egentlig som gør ondt når De lider af hovedpine? Hvilke smertefølsomme væv er impliceret? Overraskende nok er hjernen ikke selv et smertefølsomt væv. Skønt det er en af hjernens vigtige opgaver at opfatte smerte, har kirurger og fysiologer påvist at når der opstår hovedpine inde i kraniet skyldes det ikke irritation af hjernen men trækninger i blodkar eller hinder. Og på samme måde, når hovedpinen opstår uden for kraniet, skyldes følelsen af smerte i de fleste tilfælde en pirring af de fine nervetråde i arterievæggene eller inde i hovedets og halsens stærke muskler.
Derfor kan man forstå at stedet hvor smerterne opstår kan være afgørende for hovedpinens særlige karakter. Hvis hovedpinen er forbundet med arterierne kan pulsslaget give en dunkende smerte. Hvis hovedpinen derimod er forbundet med musklerne er smerten stærkere og mere konstant.
Af det foregående ses det klart at ikke alle former for hovedpine er ens. Hvad De kan gøre ved Deres hovedpine vil derfor afhænge af hvilken form for hovedpine De lider af og hvad årsagen er.
Forskellige former for hovedpine
Som et advarende symptom kan hovedpine fremkaldes af forskellige årsager, nogle alvorlige og farlige, andre mindre ondartede. De forskellige former for hovedpine kan groft inddeles i to kategorier: for det første de „organiske“ former for hovedpine, som har forbindelse med sygdom, og for det andet de „funktionelle“ former for hovedpine, der skyldes funktionsmæssige forstyrrelser.
Organisk hovedpine indbefatter de former som opstår på grund af infektion i bihulerne, sygdomme i tænder og kæbe, øjne og ører, degenerationsforandringer i rygsøjlens halshvirvler, betændelse af pandearterierne samt mere alvorlige tilstande som for eksempel hjernesvulst og hjernehindebetændelse. Ved disse sygdomme er hovedpine ofte kun ét af mange symptomer og tegn der kan afsløre sygdommen og kræve snarlig behandling.
Det er sikkert en lettelse for Dem at vide at langt de fleste tilfælde af hovedpine, måske omkring 90 procent, hører til den funktionelle type og ikke skyldes organiske sygdomme, hverken uden for eller inden i kraniet. I almindelighed anses den for godartet, men den er ikke desto mindre et varsel om at visse livsfunktioner er forstyrret. Sandsynligvis er det den almindelige form for hovedpine som De måske har oplevet.
Men alligevel, hvis De er begyndt at få vedvarende hovedpine med eller uden andre symptomer eller hvis hovedpinen i de sidste uger eller måneder har ændret karakter, er det nok tilrådeligt at konsultere lægen. Hvis hovedpinen skyldes en alvorlig sygdom, skal den rette behandling påbegyndes uden unødig udsættelse.
Almindelige former for hovedpine
Hvis De i mange år med mellemrum har haft hovedpine er det mere end sandsynligt at Deres hovedpine enten er fremkaldt af muskelspændinger eller, knap så almindeligt, er en form for migræne. De spekulerer måske på hvordan man kan kende dem fra hinanden.
Hovedpine som følge af muskelspændinger kendetegnes af en meget vedholdende smerte. Den mærkes i musklerne i baghovedet eller i begge sider af hovedet; sjældnere mærkes den over øjnene. Det kan føles som om hovedet holdes i en skruestik eller sammensnøres af et stramt bånd; eller måske føler De det som om noget tungt hviler på hovedet. Denne hovedpine skyldes en usædvanlig kraftig eller vedvarende sammentrækning af hovedbundens muskler og de stærke muskler i nakken som holder hovedet oppe.
Migræne er anderledes. Ordet „migræne“ kommer af et fransk ord som betyder „et halvt hoved“, og passer godt da smerten i de fleste tilfælde kun rammer den ene side af hovedet. I modsætning til muskelspændingshovedpine bliver smerten snart dunkende eller pulserende fordi den for det meste opstår i overopsvulmede arterier uden for kraniet. Ofte føles kvalme eller anden fordøjelsesuro, og smerterne kan blive så voldsomme at de gør den angrebne uarbejdsdygtig og tvinger vedkommende til at ligge. Der kan være mere end én i familien som lider af denne form for hovedpine da arvelige momenter kan spille ind. I tilfælde af „klassisk“ migræne i modsætning til almindelig migræne forudgås et anfald ofte af indledende symptomer med for eksempel blinde pletter eller lysende siksaklinjer for øjnene.
Disse karakteristiske symptomer kan være en hjælp til at skelne muskelspændingshovedpine fra migræne. Det er imidlertid ikke altid let at kende forskel på de to typer; i virkeligheden kan De have dem begge. Enten De lider af hovedpine på grund af muskelspændinger eller periodiske migræneanfald, er der meget De kan gøre for at mildne anfaldene, gøre dem sjældnere og måske endog forhindre nye anfald.
Behandling af Deres hovedpine
Til tider kræver omstændighederne måske at De simpelt hen tager et analgeticum eller smertestillende middel. Mange præparater i pulver- og tabletform kan fås i håndkøb. Præparater som indeholder amidopyrin eller fenacetin kan være skadelige og skal helst undgås. Det sikreste er at bruge et simpelt medikament som for eksempel aspirin i opløselig form eller, hvis De får mavebesvær af aspirin, paracetamol, som er et andet effektivt middel. Den anbefalede dosis kan almindeligvis gentages efter tre eller fire timer hvis det er nødvendigt. Med disse simple midler kan Deres muskelspændingshovedpine forsvinde eller Deres migræneanfald blive afkortet.
Hvis omstændighederne tillader det er der imidlertid andre midler som kan afhjælpe smerterne, med eller endog uden brug af analgetica. Når De har hovedpine på grund af spændinger i musklerne vil det være godt at slappe af blot et øjeblik. Hvis De kan afbryde Deres daglige rutine og ligge en halv time eller deromkring i et roligt, halvmørkt værelse, vil De uden tvivl mærke at det gavner. Varmebehandling af hovedet og nakken med varme håndklæder eller strålevarme, eller måske i form af et varmt bad, er også gavnligt. Det vil være en yderligere hjælp hvis De har en ven som kan give nakkemusklerne en let massage i blot ti eller femten minutter, da dette kan fremme afspændingen af de muskler som er skyld i hovedpinen.
Ved den øjeblikkelige behandling af Deres migræneanfald kan de samme almindelige midler benyttes med godt resultat. Men i stedet for varmebehandling vil det være meget mere gavnligt for Dem at bruge kolde omslag eller endda at lægge en ispose på hovedet. Sådanne omslag bidrager til at nedsætte den overudvidelse af arterierne som er skyld i denne form for hovedpine. Det kan også være lindrende at drikke flere kopper stærk te eller kaffe da koffeinen har den samme virkning på blodkarrene. Deres migræne kan imidlertid være så streng at De tvinges til at ligge ned og blot ønsker at „sove den væk“. I sådanne tilfælde er det klogt at bøje sig for legemets krav.
Hvis De ikke kan lindre Deres hovedpine ved at tage de ovennævnte forholdsregler, da vil det være tilrådeligt at søge læge.
Husk imidlertid på at Deres hovedpine er en del af en indbygget beskyttelsesmekanisme og at det vil være uklogt at fortsætte med kun at behandle virkningerne og undlade at klarlægge og fjerne årsagen. Så hvad kan De gøre for sjældnere at få hovedpine eller, endnu bedre, for at forebygge nye anfald? Det drejer sig i stor udstrækning om at undgå eller fjerne de faktorer som gør Dem disponeret for hovedpine.
Faktorer som øger risikoen for hovedpine
Det er velkendt at selv folk som ikke er tilbøjelige til at få hovedpine, kan få det ved overdreven nydelse af mad og alkohol eller ved ophold i indelukket og tung luft.
Muskelspændinger giver ofte hovedpine i forbindelse med træthed eller pres eller i forbindelse med angstfornemmelser eller konflikter på arbejdet eller i hjemmet. Migræne kan også begynde med træthed, pres, angst og ophidselse. I virkeligheden rangerer ophidselse og sindsbevægelse højt på listen over faktorer som kan udløse hovedpine. Som kommentar til det skriver dr. Oliver W. Sacks i sin bog Migraine: The Evolution of a Common Disorder (1970): „Heftig sindsbevægelse overgår alle andre akutte forhold med hensyn til at fremkalde migrænereaktioner, og hos mange patienter — især dem som lider af klassisk migræne — er det årsag til langt de fleste at de anfald de har haft . . . i praksis finder vi at et pludseligt raserianfald er den mest almindelige udløser, skønt frygt (panik) kan virke lige så stærkt på unge patienter. En pludselig opstemthed (for eksempel ved et øjebliks triumf eller uventet held) kan have den samme virkning.“ Foruden et følelsesmæssigt pres kan andre årsager spille ind, såsom stærkt lys, kraftig støj, sult, alkohol, og bestemte fødemidler som ost, chokolade, agurker, tomater, fed mad, hvede, løg og selv appelsiner.
Hvis, som det er sandsynligt, en eller flere af de nævnte årsager medvirker til at De får hovedpine, er der store muligheder for at De ved at undgå disse ting kan spare Dem selv for megen hovedpine.
Hvordan De forhindrer hovedpine
Eftersom de faktorer der gør Dem disponeret for hovedpine griber ind i næsten alle livets forhold, kan det være nødvendigt at omlægge Deres daglige virke lidt. De må ikke alene være opmærksom på Deres kost og spisevaner men også på Deres arbejdsforhold og omgivelserne i hjemmet, på Deres hvile, afslapning og adspredelse, og måske først og fremmest på Deres holdning eller indstilling til livet.
En alsidig kost og at spise regelmæssigt men med måde vil hjælpe Dem til ikke at få hovedpine på grund af umådehold og fordøjelsesbesvær eller migræne på grund af sult. Det er let at udelukke de bestemte fødemidler eller alkoholiske drikke som i Deres tilfælde ser ud til at være forbundet med hovedpinen.
Hvis forholdene på Deres arbejdsplads eller arbejdets art medfører et unødvendigt pres og stærk træthed, er det måske tilrådeligt at skifte arbejde eller at sørge for at få en bedre arbejdsplan. Det vil afgjort være uklogt at arbejde over på bekostning af helbredet. Hvis De er husmoder og arbejder hjemme vil en praktisk planlægning af det daglige arbejde være en stor hjælp til at undgå unødvendigt pres. Enten De er på arbejde eller hjemme er det vigtigt at De sikrer Dem tilstrækkelig ventilation og rigtig belysning.
Det er tilrådeligt ikke blot at få tilstrækkelig søvn men også god, afslappet søvn. Det er måske nødvendigt med en blødere eller hårdere pude, en ekstra pude eller en pude mindre, eller endog en ny madras hvis De vil undgå en dårlig holdning eller muskelanspændthed som kan være medvirkende årsag til nogle former for hovedpine.
Omlægning af Deres beskæftigelse kræver måske at De hviler Dem lidt hver dag, måske blot ti eller femten minutter efter måltiderne. Hvis De kan lære at slappe af i alle musklerne, især ansigtsmusklerne, kan De gøre meget til at afhjælpe muskelanspændthed.
Det vil være gavnligt og behageligt at få adspredelse med måde, især noget De kan foretage Dem sammen med andre i familien, noget som ikke overbelaster Dem men er en dejlig forandring fra den daglige rutine; for eksempel et besøg i en zoologisk have, en tur til stranden eller blot en spadseretur på landet hvor der er mulighed for at studere skaberværket med al dets variation.
Den sværeste forandring som kan kræves og den der sikkert vil vise sig at være mest virkningsfuld til at modvirke anspændthed, pres og træthed, er måske omlægningen af Deres holdning eller indstilling til livet og dets problemer. Hvis De kan opdyrke „en sagtmodig og stille ånd“ ved at lære at bevare sindsligevægten når mennesker eller omstændigheder irriterer Dem, hvis De kan komme til at værdsætte værdien af tilfredshed i modsætning til det evige krav om og den ørkesløse stræben efter materielle ejendele og glæder, og hvis De kan udvikle en uselvisk interesse for andre menneskers velfærd og ikke være overdrevent bekymret for Dem selv, er De i virkeligheden kommet langt i Deres forsøg på at fjerne det følelsesmæssige pres og den følelsesmæssige belastning som så ofte ender med hovedpine eller migræne. — 1 Pet. 3:3, 4; 1 Tim. 6:6-8.
Under den nuværende verdensordning med alle dens former for pres kan det være meget svært at undgå eller udrydde de faktorer som bidrager til at hovedpinen begynder. Mens der er en del som kan gøres nu for at behandle og forebygge, må den endelige udfrielse fra trældom under smerte, både af organisk og funktionel oprindelse, vente til mennesket har genvundet et fuldkomment helbred i det genoprettede paradis her på jorden under Guds riges herredømme. Først da kan mennesket forvente at glæde sig over livet, fuldstændig befriet for alle former for hovedpine. — Åb. 21:4, 5.