Vi betragter verden
Hvad kirken koster
● Den danske Folkekirke har et budget på 405 millioner kroner om året, hvoraf 300 millioner indkommer gennem den kommunale kirkeskat. Resten skaffes over finansloven og betales derfor af alle skatteydere. De 66 millioner anvendes som tilskud til lønninger til præster, og 17 millioner går til pensioner. Kirkeministeriets 36 medarbejdere får 7,4 millioner, og 5 millioner går til vedligeholdelse af kirker og kirkegårde. På en tilfældig valgt søn- eller helligdag kommer kun 3,5 procent af den totale befolkning i kirken, og i Storkøbenhavn er det kun 1,7 procent af befolkningen. Men alligevel er det meningen at der skal opføres 86 kirker ud over de 2041 der findes i Danmark. I Københavns kommune skal der alene opføres 13 nye kirker. — Politiken, 11. maj 1972.
Vandet slipper op
● FNs levnedsmiddel- og landbrugsorganisation, FAO, fortæller at menneskeheden vil mangle vand inden der er gået hundrede år, fordi industrien og befolkningseksplosionen kræver mere og mere vand. Følgende steder er der allerede kronisk vandmangel: Spanien, Syditalien, den dalmatiske kyst, Grækenland, den anatoliske højslette i Tyrkiet, alle de arabiske lande undtagen Syrien, det meste af Iran, Pakistan, det vestlige Indien, Japan, Korea, de vestlige og sydlige dele af Australien og New Zealand, Afrikas nordvest- og sydvestkyst, det sydvestlige Nordamerika, Panama, det nordlige Mexico, det centrale Chile og dele af Peru.
Manglende interesse for FN
● FNs generalsekretær, Kurt Waldheim, udtalte under et besøg i Canada at FN — til trods for sine mangler — repræsenterede en mere sikker vej til fred end tidligere internationale initiativer. Men alligevel, sagde han, er der ’en alarmerende tendens væk fra FNs medvirken i forsøg på at løse konflikter, og regeringer vender ofte tilbage til den mere traditionelle form for hemmeligt diplomati og til og med vold’. Han sagde desuden: „For ti år siden spillede De forenede Nationer en hovedrolle i løsningen i Cubakrisen. Men nu ser det ud til at organisationen har mindre chance end nogen sinde for at bidrage til en genoprettelse af freden i Vietnam.“ Under samme besøg udtalte generalsekretæren håb om at stormagternes „relative mangel på interesse i De forenede Nationer“ kun var et midlertidigt fænomen.
Ligeret for kvinder
● Den amerikanske kongres har godkendt en grundlovstilføjelse om ligeberettigelse. Forslaget er derefter blevet sendt ud til de enkelte stater til ratifikation. Hvis tre fjerdedele af dem godkender forslaget, vil det blive den syvogtyvende grundlovstilføjelse. Omkring tolv stater har ratificeret med det samme. Det er hensigten at tilføjelsen skal gøre ende på kønsdiskrimination. Den vil ophæve den nuværende lov eller praksis i de tilfælde hvor mænd har fået fortrin, som for eksempel i spørgsmål om ejendomsret og om besættelse af stillinger. Det kan imidlertid også betyde at love der begunstiger kvinder bliver ændret. Det kan for eksempel åbne mulighed for at kvinder indkaldes til militærtjeneste, at de kan blive pålagt at give bidrag til ægtemanden i skilsmissesager, og det kan ændre lovene om forældrerettigheder, som i øjeblikket begunstiger kvinden.
Myter om homoseksuelle
● Dr. Martin Goldberg, der er lektor i klinisk psykiatri ved det medicinske fakultet på Pennsylvaniens universitet, skriver i tidsskriftet Consultant for marts 1972 at mange forhold der længe har været antaget som ’kendsgerninger’ om homoseksuelle, ikke er andet end myter. En af disse er at homoseksuelle næsten altid er mænd. En anden udbredt antagelse er at homoseksualitet skyldes en eller anden organisk eller arvelig faktor. Men dr. Goldberg erklærer: „Så vidt jeg ved er der ikke blevet fundet noget afgørende bevis for at det virkelig skyldes en organisk eller arvelig årsag. . . . De fleste af vor tids psykiatere betragter homoseksualitet som et adfærdsmønster der tillæres.“
Videnskaben ikke længere ’hellig’
● Engang blev videnskaben betragtet som ’en hellig ko’. Mange mente at den kendte løsningen på menneskehedens problemer. Men dette syn er nu ved at ændre sig. I et rundspørge der for nylig blev foretaget i Amerika mente et stort flertal af de adspurgte, nemlig 76 procent, at der har eksisteret et skævt forhold, idet der har været lagt for megen vægt på videnskabelige fremskridt og for lidt på den menneskelige side af sagen. Der er en voksende fornemmelse af at videnskaben „ikke har magtet at løse selv de mest elementære af menneskehedens problemer“.
For at overleve
● En professor i naturvidenskab ved Hawaiis universitet mener at der om nogle år vil komme hungersnød over hele jorden, ledsaget af svære tvangsforanstaltninger, som næsten vil gøre jorden til en skarpt bevogtet militærlejr. Dr. Jan Newhouse har derfor i sinde at flytte ud på en ø i Stillehavet, hvor han har købt et stykke jord. Bladet New Yorker siger: „Han har samlet sig et stort overlevelsesudstyr, der omfatter de vigtigste lægemidler, svangerskabsforebyggende midler og simple redskaber. Newhouse og hans hustru har frivilligt fået deres blindtarm og galdeblære fjernet og alle deres tænder trukket ud, for at det ikke skal blive nødvendigt at få det gjort engang i fremtiden.“
Et afslørende forsøg
● Philip Zimbardo, der er professor i psykologi ved Stanford-universitetet i Californien, har gennemført et forsøg der skulle skabe en situation der kunne sammenlignes med tilværelsen i et fængsel. Hensigten var at få større forståelse af hvordan det er at være fange eller fangevogter. Der blev udvalgt nogle unge mænd som ansås for at være modne, følelsesmæssigt stabile, normale, intelligente og af ’middelklassefamilie’. Holdet blev opdelt i lige mange ’vogtere’ og ’fanger’. Forsøget skulle vare to uger. Men efter seks dage måtte det afbrydes. Psykologen siger at efter denne korte tids forløb „kom de grimmeste, laveste, mest sygelige sider af menneskets natur til syne“. Omkring en tredjedel af ’vogterne’ anvendte deres magt tyrannisk. Halvdelen af ’fangerne’ fik følelsesmæssige sammenbrud. Psykologen blev overrasket over at resultatet blev et ’Frankensteinuhyre’ med „utrolige anlæg for opfindsom ondskabsfuldhed“. Men for længe siden blev det nedskrevet i Guds ord at alle mennesker er født i synd og har tendens til at gøre det onde, så de har brug for den livsvigtige vejledning der kommer fra Gud for at få rettet deres tankegang.
Forbrydere bør yde erstatning
● Quebec er den syvende provins i Canada der er begyndt at yde erstatning til ofre for forbrydelser. Men foreløbig er det skatteydernes penge der er blevet betalt med. Mange vil nu gerne vide hvorfor forbryderen ikke selv skal bære sin del af byrden. Dommer Roger Ouimet fra Montreal siger at forbryderen „i det mindste bør betale en del at de udgifter hans forbrydelse medfører“. Han tilføjer: „En lovovertræder der har afsonet sin straf har kun gjort en del af sin pligt. Erstatningspligt virker langt mere præventivt end en lang fængselsstraf — og langt mere positivt.“ Nogle af de væsentligste bestemmelser i den lov som Gud gav det gamle Israel, gik ud på at overtrædere skulle yde erstatning.
Kvinder lever længst
● Ved århundredskiftet kunne Mænd og kvinder regne med at leve nogenlunde lige længe. Men det har ændret sig siden. De seneste tal fra Danmark viser at kvinder i gennemsnit kan regne med at leve i 75,6 år, mens mænd kun kan vente at blive 70,7 år gamle. For blot ti år siden var forskellen ikke nær så stor. I dag overgår mændenes dødelighed kvindernes på alle alderstrin. Blandt de 15-24-årige er mænd fire gange så hyppigt ulykkesofre som kvinder, og blandt de 55-64-årige er det hjertesygdommene der rammer mændene hårdt. I aldersklassen 45-64 dør der dobbelt så mange mænd som kvinder. Hjertesygdommene er tre gange så hyppige hos midaldrende mænd; de begår flere selvmord, får hyppigere kræft, ja selv influenza og lungebetændelse er farligere for mænd end for kvinder. Læger lægger stor vægt på betydningen af at mænd bevarer en god kondition. — Politiken, 5. april 1972.
Nogle tal om militæret
● Jordens nationer anvender nu 1400 milliarder kroner om året til militære formål; for ti år siden brugte de 840 milliarder kroner årligt. De nuværende udgifter repræsenterer næsten 6,5 procent af det samlede bruttonationalprodukt for hele verden. Men udgifterne er ikke ligeligt fordelt. Seks enkelte lande tegner sig for mere end fire femtedele af de samlede militærudgifter, nemlig USA, Sovjetunionen, Den kinesiske Folkerepublik, Frankrig, Storbritannien og Vesttyskland. Udviklingslandene tegner sig kun for 6 procent af hele verdens militære udgifter.
Arbejdsløse akademikere i 1975
● „Jeg tillader mig at forudse en betydelig akademisk arbejdsløshed omkring 1975. Skal der gøres noget ved dette problem, skal det derfor være nu; og man løser ikke dette problem ved at sluse nye store grupper ind på de i forvejen overfyldte universiteter,“ skrev stud. mag. P. C. Kuhlmann i Berlingske Tidende den 16. maj i år. Han peger på at nyuddannede akademikere i stigende grad finder det svært at få arbejde, sådan at mange unge efter syv eller otte års uddannelse sidder tilbage med en betydelig studiegæld uden muligheder for at kunne betale den tilbage. Samtidig, fortæller han, bruger samfundet millioner af kroner på at opretholde akademiske studier med en kapacitet og produktion som det danske samfund ingen muligheder har for at absorbere.