En sikkerhedsforanstaltning

● Legemets evne til at foretage refleksbevægelser er en sikkerhedsforanstaltning der ofte hindrer at der sker større skade. Hvis et stykke glødende kul for eksempel skulle falde ned på ens tæer, ville impulser fra følenerverne styre mod nervetrådene i rygraden og dér sætte sig i forbindelse med bevægenerverne. Bevægenerverne ville igen viderebringe impulserne til muskelfibre i benet. Disse ville trække sig sammen og derved fjerne foden fra det glødende kul — alt sammen på en brøkdel af et sekund. Denne refleksbevægelse kræver ingen bevidst tankevirksomhed. Først når man har trukket foden til sig og impulserne fra følenerverne der fortsætter deres rejse — når op til hjernen, føler man smerte. De nerveimpulser der har at gøre med refleksbevægelserne bringer således, ved i første omgang at gå forbi hjernen, næsten øjeblikkelig legemet uden for fare. Det vidner i sandhed om at en kærlig Skaber står bag denne hensigtsmæssige funktion.