Lingala — Afrikas lette sprog

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I ZAÏRE

„MBOTE! Ozali malamu?“ Med disse venlige ord — en hilsen og et spørgsmål til ens velbefindende — kan man blive mødt i Kinshasa, hovedstaden i Zaïre, og på de forskellige steder op langs floden, lige til Kisangani, hvor vi bor. Over denne strækning på omkring 1200 kilometer tales sproget lingala.

Det er ganske vist fransk der er landets officielle sprog, men både hæren og politiet i republikken Zaïre benytter lingala. Sproget tales af over en million mennesker i Kinshasa og af mange tusind i landets „indre“, og dets popularitet vokser.

Lingala har ingen tekniske udtryk for ting som biler, radioer og så videre — her må man låne ord fra det franske sprog. Men det gør ikke sproget mindre brugeligt som kommunikationsmiddel. På lingala er det faktisk muligt at udtrykke sig lige så præcist og klart som man måtte ønske det, og sproget er endda forholdsvis let at lære.

Sprogets oprindelse

Man ved ikke præcis hvordan lingala er opstået, men det ser ud til at portugiserne var medvirkende. Det siges at de udviklede sproget for at kunne tale med de indfødte, da de drog på opdagelsesrejser langs Zaïrefloden (tidligere kendt som Congofloden) i det syttende århundrede. Ord som „mesa“ (bord) og „mateka“ (smør) vidner om påvirkning fra det portugisiske sprog.

Men en hel del af sprogets ordforråd er hentet fra swahili, et meget benyttet afrikansk sprog som er blevet indført i Zaïre fra øst. Andre ord, for eksempel „lopitalo“, der betyder „hospital“, er kommet fra fransk og er blevet indført af koloniherrerne. Ordet „motuka“ (udtales mo-tu-kar) kan godt minde lidt om det engelske „motor car“ (automobil) — og det er faktisk lige hvad det betyder.

Sprogets struktur

På lingala findes der ingen kendeord, hverken bestemte eller ubestemte, og navneordene har ikke forskellige køn. Mange der har svært ved at lære et nyt sprog, finder at dette er tiltalende træk ved sproget. Udsagnsordenes bøjning er ganske enkel, for med nogle få undtagelser har udsagnsordet samme rod i alle former. Person og tid angives ved at der hæftes forstavelser eller endelser på ordets rod eller stamme.

Vi kan som eksempel tage det ord der betyder „forkynde“; i sin grundform hedder det „sakol“. I ordet „kosakola“, der betyder „at forkynde“, svarer forstavelsen „ko“ til ordet „at“, som på dansk angiver navnemåde. Hvis man som forstavelse sætter „na“ i stedet for „ko“, og som endelse sætter „i“ i stedet for „a“, har man dannet ordet „nasakoli“, der betyder „jeg forkynder“. For at sige „jeg forkyndte“, skal man føje „ak“ til endelsen; ordet hedder da „nasakolaki“. Man kan altså udtrykke sig præcist på lingala.

Nu er der imidlertid nogle der beklager sprogets mangel på tillægsord. Og det er rigtigt at der ikke er så mange tillægsord, men denne mangel kan man let kompensere for på anden vis. Der kan bruges abstrakte navneord med et forholdsord foran. I stedet for at sige at „Jehova er en kærlig Gud“, kan man for eksempel sige: „Jehova er en Gud af kærlighed“ eller „med kærlighed“. Det er stadig tydeligt hvad der menes.

Noget som europæere og amerikanere ofte har svært ved at vænne sig til, er at navneordenes flertalsformer dannes med en forstavelse, og ikke en endelse. På lingala er „Nzambe“ ordet for „Gud“, og „ba-nzambe“ betyder „guder“. Et menneske, en person, hedder „mutu“, mens „batu“ betyder „mennesker, folk“.

Idiomer og ejendommeligheder

På lingala findes en hel del interessante idiomer. Smerte, for eksempel, er ikke nødvendigvis noget man „føler“; man kan „se“ eller „høre“ smerte. Man „træffer“ ikke en beslutning — man „skærer“ den. Man siger ikke at regnen „holder op“, men at den „bliver skåret over“. En der er vred „snører sit ansigt sammen“. Hvis man er bekymret, har man „sit hjerte i himmelen“. Om en fraskilt kan man sige at han har fået sit ægteskab „dræbt“.

En der er blind, er „død i øjnene“, men den der er vågen og opvakt, har „stærke øjne“. Den sleske har „sukkermund“, og den der snyder en anden for penge, siges at have „spist“ pengene. Hvis man glemmer at trække sit ur op vil uret „sove“, men hvis man taber det og det går i stykker, så „dør“ uret, ifølge de lingala-talendes måde at tænke på.

Endnu en omstændighed ved lingala som man skal vænne sig til, er den bogstavelige måde som spørgsmål bliver besvaret på. Hvis man spørger: „Har du ikke fået gjort det stykke arbejde endnu?“ kan man få svaret: „Ja.“ Og det er jo også præcis hvad der menes: „Ja, jeg har ikke gjort det stykke arbejde.“

Den betoning man giver ordene har også nogen betydning på lingala. Det vil sige at man må vide hvordan de enkelte stavelser skal betones, for at kunne tale sproget rigtigt. Det kan give nogle ret besynderlige resultater hvis nybegynderen ikke rigtig forstår at gøre dette.

For eksempel vil en turist der samler på souvenirs, måske gerne spørge om han kan købe et af de indfødtes skjolde. Men hvis han betoner ordet forkert kan det føre til nogen forvirring, for han kan da risikere at det han beder om er en jordnød. En dame der var ved at lære sproget, spurgte en kvinde om hun kunne tænke sig en mand til. Det hun egentlig ville have sagt, var „et barn af hankøn“, altså „en søn“.

Det er undertiden nødvendigt at konstruere et helt nyt ord for at kunne udtrykke en tanke på lingala. For eksempel har sproget kun ét ord til at gengive ordene „sjæl“ og „ånd“. Det er ordet „molimo“. De bibeloversættelser der findes på lingala gengiver i de fleste tilfælde begge ord med „molimo“. Men betydningen af de to ord sjæl og ånd er vidt forskellig. Derfor opstår der en vanskelighed i gengivelsen af Hebræerbrevet 4:12, hvor der står: „Guds ord er levende . . . og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd.“ Hvad skal man så gøre?

På lingala har de fleste oversættere sagt at Guds ord sønderdeler „motema na molimo“. Men det er ikke en god oversættelse, for „motema“ betyder „hjerte“, og hverken „sjæl“ eller „ånd“ er det samme som „hjerte“. Så når Jehovas vidner taler med andre om Bibelen, bruger de ordet „molimo“ for „sjæl“, og et konstrueret ord, „elimo“, for „ånd“. De bibelstudiebøger på lingala som Watch Tower Bible and Tract Society har trykt, gengiver også „ånd“ med „elimo“.

Bortset fra denne vanskelighed med ordet „molimo“ har de bibeloversættelser der kan fås på lingala, i de fleste tilfælde en god gengivelse af grundteksten. De anvender Guds navn i formen „Yawe“. Ældre oversættelser af De kristne græske skrifter har endda bibeholdt navnet „Yawe“ når der citeres fra steder i De hebraiske Skrifter hvor navnet „Yawe“ forekommer.

Lingala er således et af de mange sprog hvorpå Guds navn og rige gøres kendt. Der trykkes omkring 10.000 eksemplarer af hver udgave af bladet Vagttårnet på lingala, og der er blevet trykt titusinder af eksemplarer af bogen Sandheden der fører til evigt liv på lingala. Således er dette enkle afrikanske sprog, der har vist sig at være så nyttigt som kommunikationsmiddel, nu et stærkt redskab der benyttes i udbredelsen af den gode nyhed om Guds storslåede hensigter.