Vi betragter verden
FNs pengesorger
● I oktober offentliggjorde De forenede Nationer en økonomisk oversigt som viste at 23 af medlemslandene ikke havde foretaget nogen indbetalinger til dækning af organisationens budget på 1490 millioner kroner i 1972. Alle medlemslande blev i løbet af januar underrettet om hvilket årsbeløb de skal indbetale, og man håber at indbetalingen vil ske inden for firs dage. Visse lande, som for eksempel Sovjetunionen, har nægtet at betale for visse ting som de mener strider imod deres interesser. Kommunistkina har tilbudt at øge sit bidrag til FNs budget inden for de næste fem år. Men landet har også krævet ekstra tjenesteydelser som på det nærmeste vil udslette ethvert overskud der måtte være fra de øgede indbetalinger.
Blodtransfusion søgt påtvunget
● En fader i Kentucky fik at vide af en læge at hans datter, der var nyfødt, led af „rhesus-uforligelighed“ i blodet og måtte have en blodtransfusion. Dette nægtede faderen, som er et af Jehovas vidner, at tillade. Lægen fik en retskendelse om at han kunne gennemtvinge transfusionen. Imidlertid skyndte faderen sig at bringe den lille pige til en anden læge, som boede i Texas. Den anden læge erklærede at barnets blod var sundt nok og at der ikke var behov for nogen transfusion. „Det lille barn ser godt ud og er livligt og spiser godt,“ sagde lægen.
Lutheranerne erklærer sig medskyldige
● I Chile har der været en vis uro som har ytret sig ved strejker og demonstrationer. I denne anledning har Chiles lutheranske Kirke udtalt på en synode: „Vi lider under de nuværende politiske og sociale forhold og føler os medansvarlige for dem, fordi vi har forsømt at praktisere evangeliet på en troværdig måde og ved uovervejet tale bidraget til at sprede had.“ — Kristeligt Dagblad, 28. november 1972.
Stat kontra præster
● Præster i mange dele af verden løber ind i vanskeligheder på grund af deres politiske virksomhed. Paraguay har haft en løbende strid med den katolske kirke og har nu bedt adskillige præster om at forlade landet. Peru og Brasilien er blandt de lande der ikke mere byder udenlandske præster velkommen. To katolske præster på Filippinerne er blevet arresteret for at have overtrådt en militærlov. En af dem er anklaget for at „ophidse til oprør“. I Afrika har præster støttet væbnet oprør. Metodistpræsten Colin Morris hævder for eksempel: „En kristen kan vælge at gribe til vold som sidste taktiske middel.“ Han siger også: „Man kan ikke kommandere folk til at elske deres fjender. Der gives tilfælde hvor man først må have retfærdighed før nogen form for kærlighed kan gøres mulig.“ Den slags synspunkter og handlinger bærer en del af skylden for at præster i flere og flere lande ikke længere betragtes som urørlige eller fredhellige i kraft af deres præstestand.
Nixons løfte
● Efter sit genvalg lovede den amerikanske præsident, Richard M. Nixon, at bringe „hele denne eftergivenhedens tidsalder“ til ophør i De forenede Stater. Han erklærede: „Vi har gennemgået en meget stor åndelig krise her i landet,“ og sagde at Vietnamkrigen kun var „en del af problemet“. Det meddeles også at Nixon har i sinde at reorganisere forbundsstyret. Mange mener at de ændringer præsidenten har i sinde at foretage, kan føre til en udvidelse af hans magt og en begrænsning af kabinettets magt.
Når kvinder ryger
● Det ser ud til at kvinder er ved at indhente mændenes forspring på statistikken over „risiko for pludselig død“. Ifølge patologen D. M. Spain fra Brooklyn var det for tretten år siden sådan at mænd under enoghalvtreds var tolv gange så udsatte for at få hjerteanfald som kvinder; nu er tallet kun fem. Nogle siger at dette skyldes stress. Men han siger: „Mine specielle undersøgelser har imidlertid pejlet ind på rygning.“ Andre skadevirkninger af rygning påpeges af en britisk undersøgelse, der viser at en enkelt cigaret om dagen kan indvirke alvorligt på et fosters udvikling. Undersøgelsen viser at der blandt mødre som ryger, er en forøgelse på 30 procent i spædbørnsdødeligheden; og deres børn vejer mindre, har dobbelt så stor risiko for medfødte hjertefejl, og er gennemgående hæmmet i deres senere udvikling.
Einstein troede på en personlig Gud
● I bogen Kan en naturvidenskabsmand tro på Gud? fortæller Albert Einstein: „Jeg tror . . . på en personlig Gud, og jeg kan med god samvittighed sige, at jeg aldrig et eneste minut i mit liv har hyldet en ateistisk livsanskuelse. Allerede som ung student forkastede jeg 80ernes videnskabelige indstilling, og jeg finder såvel Darwins som Huxleys og Haeckels uhjælpeligt forældet. Man må vide, at udviklingen går frem, ikke blot på det tekniske område, men også på det videnskabelige og ikke mindst på det naturvidenskabelige. Og om de fleste repræsentanter for denne sande videnskab kan det siges, at de er enige om, at videnskab er ikke nogen fjende af religionen. Men naturligvis findes der fremdeles en del doktrinære videnskabsmænd, der står og stamper på samme magiske punkt som omkring 1880!“ — Silkeborg Avis, 18. november 1972.
Kannibalisme i dag
● Flere af en gruppe på seksten overlevende fra et flystyrt i Andesbjergene indrømmer at de har spist dele af ligene af niogtyve andre som blev dræbt ved nedstyrtningen. Gruppen udholdt 69 dage i temperaturer helt ned til 23 graders frost. En af de overlevende, et medlem af et rugbyhold fra Uruguay, sammenlignede denne kannibalisme med „en hjertetransplantation“. To katolske teologer fra New York har senere sagt at sammenligningen ’ikke var urimelig’, og at de overlevende havde „handlet forsvarligt“.
Flere operationer uden blod
● Flere kendte læger i USA er ved at gå bort fra anvendelse af blodtransfusioner. Dr. D. Cooley fra Houston har udført 110 hjerteoperationer på Jehovas vidner uden at bruge blod. Han hævder at 30 procent af alle hans operationer på åbent hjerte er sket uden transfusioner af donorblod; men han bemærker også: „Det er nu tydeligt at de fleste større operationer kan udføres uden transfusion.“ J. H. Kay fra Los Angeles siger at 45 til 50 procent af hans patienter ikke længere modtager donorblod under hjerteoperationer. Han nævner nogle af fordelene: ingen risiko for serumhepatitis, mindre blødning under operationen, og kortere hospitalsophold. S. Dudrick fra Pennsylvaniens universitet anbefaler at man sørger for at sætte patientens blodprocent i vejret før og efter operationen i stedet for at benytte transfusioner. Han siger: „Vi er holdt op med at bruge blod i flaskevis uden at spørge.“
Paven ser hen til FN
● I midten af december 1972 erklærede pave Paul VI at „freden er mulig“. I et budskab der udelukkende samlede opmærksomheden om menneskelige bestræbelser, talte han om behovet for stærke internationale fredsbevarende foranstaltninger: „Disse institutioner, og først og fremmest De forenede Nationer, er blevet oprettet. . . . Et positivt og verdensomfattende håb anerkender dem som redskaber for international orden, for solidaritet og broderskab blandt folkene. I disse institutioner finder freden sit eget hjem og sit eget værksted.“ Men hvad nu hvis disse ’fredsinstitutioner’ ikke virker? Paven siger: „Hvis disse ved ineffektivitet skulle blive årsag til en fatal skuffelse i menneskers sind, ville freden derved have lidt nederlag, og sammen med den civilisationens fremskridt.“
Kirkebyggerier
● Det danske kirkefond mener at der i de næste 10-15 år bør bygges cirka 100 nye kirker i Danmark. Det drejer sig blandt andet om bygning af kirker i områder hvor der regnes med stor befolkningstilvækst i de kommende år, og hvor man derfor mener at der også vil blive behov for flere kirker. — Berlingske Tidende, 9. oktober 1972.
Angående „Markusfragmentet“
● Den spanske jesuit og professor José O’Callaghan mener at kunne identificere nogle papyrusfragmenter fra Qumranhulerne ved Det døde Hav, som dele af blandt andet Markus-evangeliet. (Se artiklen „Hvor meget betyder det såkaldte ’Markusfragment’?“ på side 20 i dette blad.) Denne antagelse er blevet kommenteret af dr. Kurt Aland, der er leder af Instituttet for nytestamentlig Tekstforskning ved universitetet i Münster. Kristeligt Dagblad skriver: „Han betegner den spanske papyrologs opfattelse som en ’rent foreløbig hypotese’ og siger, at der ’endnu ikke er tilstrækkelig basis for at træffe en endelig afgørelse’ om det foreliggende meget fragmentariske materiale. Endnu er kun en ringe del af disse stumper i en sådan forfatning, at teksten kan læses. Der er (hævder han) linjer, hvor kun en tre-fire bogstaver kan læses. Resten er rekonstruktion, og både denne og dateringen trænger til at prøves meget omhyggeligt.“ — 18. april 1972.
Landbrugskrise i Sovjetunionen
● Mangel på korn har tilsyneladende været en af årsagerne til den tilnærmelse der er sket mellem stormagterne. Statistikker der nu er offentliggjort, viser for første gang i hvor høj grad den sovjetiske kornhøst er slået fejl sidste år. Myndighederne i Sovjet har været tvunget til at indkøbe korn i udlandet for at der kunne blive nok både til brødkorn og til foder.
Krigsofre i Vietnam
● Det anslås at 1,3 millioner mennesker er omkommet i Vietnam i løbet af de sidste ti år. Det kan slet ikke gøres op hvor mange civile der har mistet livet i Nordvietnam. Man mener imidlertid at der under bombardementerne i 1965 til 1968 hver uge var 1000 nordvietnamesere der blev dræbt eller såret. Krigen har kostet USA mellem 650 og 700 milliarder kroner siden 1965.