Undersøg beviserne

HVIS De stod anklaget i en retssag, ville De da finde det retfærdigt om kun Deres modstander fik lov at fremlægge sit vidnesbyrd? Nej, De ville naturligvis forvente at retten også skulle høre Deres side af sagen.

Men i mange år har man på universiteter og i gymnasier, realskoler og underskoler kun hørt sagen fra udviklingslærens synspunkt, og det samme gælder næsten alle videnskabelige bøger og tidsskrifter i det meste af verden. Men der lyder nu stigende krav om også at høre den anden side af sagen.

Et fornuftigt valg

Hvis man ser rimeligt og fornuftigt på det, må man indrømme at det eneste retfærdige er at undersøge vidnesbyrdene på begge sider, både for og imod en omdiskuteret teori. På den måde finder man frem til sandheden.

Mange videnskabsmænd indrømmer nu at dette også bør ske i forbindelse med evolutionsteorien. Det kom endda frem i forordet til en særlig udgave af Darwins berømte bog Arternes Oprindelse. Bladet The American Biology Teacher bragte følgende kommentar:

„W. H. Thompson, der blev udset til at skrive forordet til en jubilæumsudgave (100 år) af Darwins Origin of Species [Arternes Oprindelse], havde følgende at sige: ’Som vi ved, er der store meningsforskelle mellem biologer, ikke alene om årsagerne til udviklingen, men også om selve processen.

Der er denne forskel fordi beviserne er utilfredsstillende og ikke leder til nogen sikker konklusion. Det er derfor rigtigt og rimeligt at henlede det ikke-videnskabelige publikums opmærksomhed på de uoverensstemmelser der findes i forbindelse med udviklingslæren.’“

Det nævnte blad fortsætter med at anføre endnu en betragtning af W. H. Thompson, som er en højt respekteret videnskabsmand. Han har sagt:

„Men nyere udtalelser af evolutionister viser at de finder dette urimeligt. Denne situation, hvor [videnskabsmænd] iler en teori til undsætning som de ikke kan definere videnskabeligt og langt mindre kan demonstrere med videnskabelig styrke, idet de forsøger at bevare dens troværdighed i offentlighedens øjne ved at undertrykke kritik og se bort fra vanskelighederne, er både unormal og uheldig inden for videnskaben.“

Flere og flere finder det uacceptabelt at kritikken til stadighed undertrykkes. Dette fremgår af at mange videnskabsmænd, lærere og forældre i den senere tid har anmodet om at de modsatte synspunkter får den samme behandling i skolerne. Følgende kommentar er typisk for denne gruppe; den er hentet fra en artikel i Washington-bladet Evening Star and Daily News, skrevet af W. Willoughby:

„Bibelen og en stor gruppe kompetente videnskabsmænd fortæller mig at det hele er foregået på én måde [ved en skabelse]; mine børn, som jeg betaler skat til staten Virginia for at få undervist på den bedst mulige måde, lærer at det er foregået på en anden måde [ved en udvikling] . . .

Hvis der er noget sted i verden hvor det skulle gå ærligt til, skulle det være i den videnskabelige verden. Men [den serie biologibøger der almindeligvis benyttes i skolerne] forbigår med vilje det der taler for at der er plan i universets opståen . . .

Det jeg gerne vil have, er altså at der i klasseværelserne skal gives en velafbalanceret, ikke-skeptisk fremstilling af menneskets oprindelse, baseret på den bedste lærdom og forskning der kan mønstres på hver side.“

’Intellektuel uærlighed’

Den slags ønsker er som regel blevet mødt med hård modstand fra evolutionister, som vil kæmpe imod at nogen som helst anden opfattelse finder vej ind i lærebøgerne. Det er imidlertid som fysikeren L. Dolphin på et tidspunkt skrev i San Francisco-bladet Chronicle: „Det er intellektuelt uærligt at undlade at tage nogen af disse problemer op i lærebøgerne, og at udelade andre videnskabeligt begrundede synspunkter af den grund at det blot er fundamentalistiske trosopfattelser.“

Det er i sandhed ’intellektuel uærlighed’ når man ikke ønsker at høre de modsatte synspunkter i en så omstridt sag. Folk med fornuften i behold tvinges til at spørge hvorfor man ikke ønsker det.

Det forekommer også uværdigt for seriøs videnskab at prøve at undertrykke kritik mod udviklingslæren ved diktatur, ved skræmmemetoder eller ved en indstilling som den der kom til udtryk da den kendte amerikanske videnskabsmand Isaac Asimov sagde at de der rejste tvivl om evolutionsteorien lige så godt kunne „anfægte tyngdeloven“. Han tilføjede: „Den er en kendsgerning, ikke spekulation.“

Men tyngdeloven kan påvises og underkastes forsøg og prøver på laboratorier og andre steder. Det kan evolutionsteorien ikke, og derfor angribes den af så mange. Ingen sætter spørgsmålstegn ved tyngdeloven.

Det er især ’intellektuel uærlighed’ når man prøver at antyde noget om manglende intelligens hos dem der kritiserer udviklingslæren, i den hensigt at lukke munden på dem — specielt fordi mange evolutionister selv indrømmer at teorien ikke er bevist. Isaac Asimov har ligefrem sagt at udviklingslæren for en stor del er opbygget af noget han kalder „oplyst gætteri“!

I en anmeldelse af en bog der støtter evolutionsteorien gav bladet New Scientist en rammende beskrivelse af situationen. Der stod at denne bog „flere steder er ’ulden’ ligesom andre nyere bøger om menneskets udvikling. Vi ved oprigtig talt ikke hvordan eller hvorfor mennesket udviklede sig. . . . Men hvis en sådan [bog] begrænsede sig til kendsgerningerne, ville den i sandhed blive tynd“.

Nej, det er ikke længere nok at bruge hårde ord og fornærmelser mod folk der sætter spørgsmålstegn ved udviklingslæren, eller antyde at de er mindre godt begavede. For at nå ind til sagens kerne må vi lægge ’gætteriet’ på hylden og foretage en ærlig analyse af de forhåndenværende kendsgerninger.

Hvad finder vi når vi undersøger kendsgerningerne og ser bort fra ’gætterier’? Tyder vidnesbyrdene på at livet har udviklet sig fra livløse kemiske stoffer frem til et abelignende dyr, og videre frem til nutidsmennesket? Eller tyder de på at Bibelen har ret i at Gud skabte mennesket og de andre livsformer direkte? Er evolutionsteorien „en kendsgerning“, sådan som en videnskabsmand har sagt? Eller er den, som en anden har sagt, „det største eventyr der nogen sinde har fået lov at gå under navn af videnskab“?