Et stævne der indvarsler Guds sejr

HVOR bærer det henad med verden? Kan menneskehedens overvældende problemer blive løst? Det er spørgsmål der optager folk alle vegne.

Men på trods af den almindeligt rådende pessimisme ser Jehovas vidner tillidsfuldt fremtiden i møde, og af denne grund har de under temaet „Guds sejr“ afholdt en række internationale stævner. Stævnerækken begyndte sidste sommer da det første femdages stævne blev afholdt i byen Detroit i Michigan (U.S.A.), fra 20. til 24. juni. I løbet af de følgende tre måneder overværede 1.433.078 stævnet i 39 byer i Amerika, Europa og Asien!

Det er mange mennesker — 1.433.078! Der findes endda lande som ikke har så mange indbyggere. Hvor samledes alle disse mennesker?

Store stævnepladser

Man måtte benytte de største stævnepladser der var at få. Til det internationale stævne i København blev Københavns Idrætspark lejet, og i Nordamerika blev blandt andet elleve af de største baseball-stadioner lejet. Selv disse var i mange tilfælde fyldt til sidste plads — og mange endda lidt til.

Ved det offentlige foredrag trængtes 79.256 på Yankee Stadium i New York; 60.158 strømmede til Astrodome i Houston; 52.349 fyldte Tiger Stadium i Detroit; 52.390 optog hele Oakland-Alameda Stadium; 49.684 kunne lige være på Atlanta Stadium; og 50.879 myldrede til Veterans Stadium i Philadelphia; desuden var der 47.339 i White Sox Park i Chicago, 38.225 på Royals Stadium i Kansas City, 44.564 på Three Rivers Stadium i Pittsburgh, og 28.007 mødtes i Jarry Park, hvor Expo-udstillingerne i Montreal afholdes. Ved to stævner der blev afholdt to forskellige uger på Dodger Stadium i Los Angeles var der henholdsvis 43.720 og 54.381 mennesker til stede den sidste stævnedag.

Men det var kun nogle få af de kæmpemæssige stadioner og idrætsparker der blev benyttet. Der blev også lejet store auditorier, sportshaller og traverbaner. Det samme var tilfældet ved stævnerne her i Europa og i Asien; til stævnet i München benyttede man for eksempel det store stadion hvor de olympiske lege blev afholdt i 1972. Og i løbet af årets sidste måneder dannede byer i Mellem- og Sydamerika, på Stillehavsøerne og i Afrika rammen om flere af de internationale stævner „Guds sejr“.

Angående stævnets tema, „Guds sejr“ stod der i Glasgow-avisen Herald den 2. august: „Omkring 30.000 glade mennesker fyldte i går Murrayfield Stadium i Edinburgh for at fejre en sejr. . . . Den sejr de glæder sig så meget over, er ikke noget så ligegyldigt som en skotsk sejr i en landskamp mod England.“ Hvad er det da for en sejr Jehovas vidner forventer?

En sejr der berører hele menneskeheden

I en ledende artikel i Montreal-bladet La Presse den 27. juli stod der: „De afventer en guddommelig regering som skal erstatte de jordiske.“ Og det belgiske blad CHOC havde den 19. august følgende overskrift angående stævnet i Bruxelles: „HALVTREDS TUSIND JEHOVAS VIDNER FEJRER MED GLÆDE AT ’VERDENS ENDE’ OG GUDS SEJR ER NÆR.“

Ja det er rigtigt — Jehovas vidner fryder sig fordi Guds sejr er nær. Snart vil han fjerne denne onde tingenes ordning! Apostelen Peter forudsagde denne verdensødelæggelse, og derefter skrev han: „Efter hans [Guds] forjættelse venter vi ’nye himle og en ny jord’, hvor retfærdighed bor.“ (2 Pet. 3:13) Jehovas vidner tror virkelig på dette løfte fra Gud.

Mange vil sige at det er tåbeligt at tro på den slags ting. Men i hvert fald kan man ikke nægte at Bibelen forudsiger det nuværende systems endeligt. (Matt. 24:3-14; 1 Joh. 2:17; 2 Pet. 3:3-13) Og er der ikke også rigeligt med tegn på at dette system hurtigt er ved at falde fra hinanden, netop som Bibelen sagde at det ville kort før dets undergang? Kan man da sige at Jehovas vidner blot er ulykkesprofeter der ikke ved hvad de taler om og ikke kan pege på håndgribelige beviser der støtter deres tro?

Det har mange måske ment, men de der besøgte et af stævnerne „Guds sejr“ har imidlertid fået noget at tænke på. Der stod for eksempel i London-bladet Sunday Telegraph den 5. august:

„Siden i onsdags har tribunerne på Twickenham hver dag været fyldt med over 50.000 Jehovas vidner . . . Her finder man visselig intet af den dysterhed der traditionelt forbindes med folk som erklærer at ’enden er nær’. Enden er måske nok nær. Men i mellemtiden ser det ud til at alle har det rart på en sober, retskaffen, gudfrygtig, men alligevel munter facon. . . .

Det er et imponerende foretagende. Hvis den nuværende verdensorden virkelig er ved at bryde sammen, ser det i hvert fald ud til at Jehovas vidner på Twickenham er velforberedte til at organisere den nye.“

Er det muligt at det er disse mennesker Gud vil benytte til at danne kernen i sin lovede nye orden? Hvis det er tilfældet, må de som samfund betragtet træde frem i skarp kontrast til resten af menneskeheden — de må vise de gudfrygtige egenskaber der er så sjældne i dag. Ved stævnerne „Guds sejr“ havde man lejlighed til at betragte hvordan over en million Jehovas vidner levede sammen, arbejdede sammen og modtog undervisning sammen. Hvad lagde man mærke til?

En bemærkelsesværdig forskel

Ingen kunne undgå at lægge mærke til at der var noget anderledes ved dem, og det skrev mange journalister om. Under overskriften „HØFLIGE, HENSYNSFULDE, ORDENTLIGE MENNESKER“ skrev avisen Journal de Montréal den 27. juli:

„Jehovas vidner er meget, meget kultiverede mennesker. Høflighed er deres livsform. Det er orden, renlighed og ærbarhed også. Det lagde man tydeligt mærke til ved deres stævne. . . . Man bliver ikke trådt over tæerne af nogen, og det flyder ikke med henkastet papir. Der er næsten perfekt renlighed. Papir, halvspiste pølser, ja alt affald bliver lagt i affaldsposerne. . . .

Man føler det næsten som om man var i paradis, så afslappet, fredfyldt og ophøjet er atmosfæren. Og alle er beskedent klædt; ingen prøver at vise sig eller henlede opmærksomheden på sig selv, sådan som man ser det ved baseball-kampe.

Og først og fremmest er der ingen diskriminering. Folk af alle racer nyder fællesskabet. Her er der ingen der har skjulte motiver eller er forbeholdne.

Man kan afgjort lære meget af Jehovas vidners opførsel. Når man betragter dem skulle man tro at Amerika var blevet forvandlet!“

At der er noget anderledes ved Jehovas vidner blev gang på gang bemærket ved stævnerne. For at tage et andet eksempel skrev dagbladet Paese Sera fra Rom den 9. august:

„Ja, det kan ikke betvivles at de er ydmyge. Men ikke alene det, de er også venlige, opfører sig pænt, og har den største omsorg for hinanden. . . . Ikke et eneste stykke papir eller et stykke skræl af en vandmelon kan man finde på pladsen, intet. Og det til trods for at de har spist mindst 30.000 sandwiches.

Selv i luften er der ligesom noget fremmed, men i begyndelsen kan man ikke forklare hvad det er. Der er en anden lugt end der normalt er når der spilles fodbold på Flaminio stadion. Der er omkring 50.000 til stede, men ikke en eneste af dem ryger. . . .

I stedet for at prædike at der skal lidt mere kultur til hvis vi skal undgå global forurening, skulle vi måske hellere begynde at prædike for at få flere Jehovas vidner.“

Hvis alle opførte sig som Jehovas vidner, ville det da løse de store problemer? Ville der da råde broderskab og tryghed overalt på jorden? Ja, ville man få dette indtryk hvis man besøgte et af stævnerne „Guds sejr“?

En løsning på de store problemer?

Det er interessant hvad radiostationen CJTR i Trois-Rivères i Quebec sagde i en kommentar den 30. juli:

„Ifølge rapporter fra forskellige Montreal-aviser er Jehovas vidners kongres et enestående syn, ikke så meget på grund af antallet af tilstedeværende, men snarere på grund af den atmosfære og den broderkærlighedens ånd der råder i den store idrætspark.

Adskillige journalister der har besøgt stedet har været overrasket over at bemærke at . . . børnene viste en disciplin som vi troede havde været forsvundet siden krigen.“

Spalteskribenten André Rufiange skrev nogle kommentarer til samme kongres og bemærkede samtidig hvilken uretfærdig forfølgelse Jehovas vidner for nogle år siden var udsat for i Quebec:

„Ikke en eneste ting mislykkedes, og der forekom heller ingen ubehagelige episoder. En enkelt politibetjent ville have været nok til at holde styr på denne skare på 20.000 mennesker, og han ville endda have kedet sig ihjel. . . .

Jeg er naturligvis ikke selv et Jehovas vidne. Men jeg er vidne til at vidnerne her vidner om effektivitet og god opførsel. Har De nogen sinde set en af dem miste besindelsen? Og tænk så på hvor mange slag i ansigtet de har måtte døje! De er virkelig venlige mennesker. Hvis de var de eneste i verden, ville vi ikke være nødt til at låse dørene om natten og slå tyverialarmen til.“ — Journal de Montréal, 30. juli.

I den ene stævneby efter den anden over hele verden blev der fremsat lignende kommentarer. I Irland, hvor protestanter og katolikker bekæmper hinanden, henledte dagbladet Times den 14. juli opmærksomheden på at der ved stævnet rådede „en atmosfære af broderlig fred mellem forskellige nationaliteter og racer“.

I Osaka i Japan, hvor der var over 31.000 til stede, gav avisen Asahi Shimbun følgende kommentar den 29. juli: „Denne forsamling er den største skare der har været på det tidligere udstillingsareal siden Expo 70. Der var en venlig og kærlig atmosfære blandt tilhørerne . . . Alle tiltalte hinanden med det fortrolige udtryk ’broder’.“

Angående stævnet i Bruxelles skrev en avisreporter:

„Jeg har set meget, men jeg har aldrig set noget der ligner dette. . . . Ingen støj, ingen masen, kun glade ansigter. Der vises venlighed overalt, og man overlader gerne sin plads til en anden broder eller søster.“ — CHOC, 19. august.

Den tyske avis Süddeutsche Zeitung rapporterede i sin udgave for 28.-29. juli:

„Siden i onsdags har næsten 60.000 mennesker været forsamlet [i Düsseldorf] — det er den største kongres der nogen sinde har været afholdt i messebyen Düsseldorf. Og det er et massemøde der følger sine egne love: Vi har aldrig set så mange mennesker mødes som er så ordensprægede, så veldisciplinerede, og har så god en moral som de.“

I forbindelse med stævnet i Helsingfors stod der i en lederartikel i det finske blad Uusi Maailma den 15. august: „Denne skare på titusinder . . . opfører sig eksemplarisk og roligt.“

Spalteskribenten Larry McMullen skrev den 20. juli i Philadelphia-bladet Daily News:

„Dette kan jeg vidne om. Blandt en skare på 40.000 så jeg ikke en eneste tændt cigaret eller en tom sprutflaske under et sæde. Jehovas vidner går ikke i krig, og det er ikke dem der fylder op i vore fængsler.“

Det er ikke så mærkeligt at besøgende har sagt at hvis alle var som Jehovas vidner, behøvede man ikke at låse sin dør om aftenen, og at der heller ikke ville være nogen krige. Men hvad er det der gør at Jehovas vidner er så anderledes?

Hvorfor er de anderledes?

For at sige det ganske enkelt er det deres faste tro på Guds ord, Bibelen, og det at de følger den i deres liv. Om stævnet i Bruxelles skrev en journalist fra bladet Journal d’Europe den 14. august:

„Disse ’hus-til-hus-entusiaster’ har ikke planlagt denne uhørte presseomtale som deres stævnetema får . . . De prøver ikke at skabe sensation eller at omvende hedninger ved at skræmme dem med alle kvaler . . . Nej, de gør disciple på en langt mere vedholdende måde, og mere seriøst, ja meget seriøst. På en halv time havde den jeg interviewede anført mindst ti bibelcitater — med kapitel og vers. De kan Bibelen udenad i den grad at de kunne gøre den grundigste teolog til skamme. Det er den bog de tager med sig i seng, hvis ikke den er deres eneste bog, og kun de der opfylder kravene bliver døbt.“

Stævnerne „Guds sejr“ var i virkeligheden et intensivt bibelundervisningsprogram på fem dage. Det omfattede enogtredive bibelske foredrag og fire skuespil der var henlagt til Bibelens tid. Disse lagde ikke alene vægt på at kristne må holde sig for øje at Guds sejr er nær, men også at de må gøre deres indbyrdes kærlighed mere fuldkommen og leve i nøje harmoni med Guds ords høje moralprincipper.

Frankfurter Allgemeine Zeitung (4. august) udtrykte forundring over at tilhørerne i München lyttede så intenst til programmet: „Ved første øjekast kunne man tro at det olympiske stadion var fyldt med journalister, for næsten hver anden kongresdeltager er travlt optaget af at føre nydelige notater.“

En journalist fra det førende japanske dagblad Asahi Shimbun følte sig tilskyndet til at sige:

„Mange mødre med børn fastgjort til ryggen koncentrerer sig om deres bibler . . . Når jeg ser alle disse ansigter der stråler af glæde ved dette stævne, kan jeg ikke lade være med at tænke på at også jeg burde læse Bibelen for at finde ud af hvad den har at sige om vores fremtid.“

Højdepunkter på programmet, og reaktionen

Det stærkt averterede foredrag „Guds sejr — dens betydning for en nødstedt menneskehed“ var programmets højdepunkt. Det understregede stævnets tema og slog fast at Gud vil sejre „over alle de religiøse og politiske magter der ignorerer Guds ejendomsret til jorden“. ’Vi har al god grund til at regne med at tiden er nær!’ sagde taleren.

De bibelske skuespil var også højdepunkter på programmet. De henledte ligeledes opmærksomheden på Guds sejr og behovet for at hjælpe andre til at undslippe ødelæggelsen. En kristen ældste sagde ved stævnet i Oakland i Californien angående det skuespil der skildrede Jerikos fald: „Rahab havde ikke alene omsorg for sig selv, men for hele sin familie — ikke bare for sin moder og fader, men for alle i familien. Hun havde et oprigtigt ønske om at frelse selv den der flygtede ind i byen og udsatte sig for at dø.“ Alle tilhørere fik således indskærpet hvor vigtigt det er at vise en tilsvarende omsorg for folk i dag.

Som en hjælp til at undervise andre i Guds hensigter blev bogen Virkelig fred og sikkerhed — hvordan? udgivet på elleve sprog: Engelsk, fransk, portugisisk, tysk, spansk, hollandsk, dansk, finsk, svensk, japansk og italiensk. Det var en virkelig begivenhed! „Denne bog er skrevet til vor tids mennesker,“ sagde en canadisk kredstilsynsmand. Der er ingen tvivl om at mange vil blive hjulpet til at lære Guds hensigt at kende ved at gennemgå denne bog.

Stævnedeltagerne var også glade for at modtage bogen God’s Kingdom of a Thousand Years Has Approached [Guds tusindårsrige er kommet nær], der er på 416 sider. Den indeholder en detaljeret behandling af Jesu profetier angående ’endens tid’. Under den afdeling af programmet hvor denne bog blev udgivet, vedtog deltagerne ved hvert stævne med begejstring en erklæring hvori det blandt andet hed: „Vi vil adlyde Gud mere end mennesker og vil ikke lade hænderne synke under udførelsen af hans befaling gennem Kristus om at ’forkynde den gode nyhed om Riget på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne’ før enden på den nuværende, dødsdømte tingenes ordning kommer.“

Der blev udgivet endnu en bog ved stævnet som er et værdifuldt hjælpemiddel ved studium af Bibelen. Det er bibelkonkordansen Comprehensive Concordance of the New World Translation of the Holy Scriptures, en udtømmende konkordans med en alfabetisk liste over 14.700 ord der forekommer i den engelske bibeloversættelse New World Translation samt 333.200 skriftsteder hvor de pågældende ord forekommer. Når Jehovas vidner har så gode hjælpemidler til deres studium af Bibelen, er det da mærkeligt at de kender Bibelen så godt?

Det var også et højdepunkt på programmet da den første af en ny serie af traktaterne Rigets Nyheder blev udgivet og det blev annonceret at den skulle anvendes i et særligt arbejde over hele verden. Det er tanken at der skal være uddelt en halv milliard af disse traktater til september i år! „Det er næsten som bibelske bomber der vil springe lige midt blandt folk,“ var den beskrivelse en kristen ældste gav af traktaterne.

Programmet fik en usædvanlig god modtagelse. En besøgende fra Mattoon i Illinois siger for eksempel: „Min moder spurgte om jeg kunne køre hende til stævnet i Kansas City. Jeg sagde ja, men havde i sinde at køre hjem igen med det samme. Imidlertid gik min bil i stykker, så jeg overværede programmet på Royals Stadium. Dag for dag blev det mere og mere interessant for mig. Den tredje dag gik jeg hen til rengøringsafdelingen og meldte mig til at hjælpe med at rydde op efter stævnet. Og så bad jeg et af Jehovas vidner fra min hjemby om at studere med mig når vi kom tilbage.“

Ved stævnet i Winnipeg i Canada indkom der et bidrag på 100 dollars. I et ledsagende brev skrev giveren:

„Jeg har netop lært sandheden at kende her ved stævnet i Winnipeg, og jeg er Jehova taknemmelig for at han har kaldt mig ud af Babylon den Store før det er for sent. . . .

Jeg har allerede aftalt et bibelstudium og begynder i dag, i håb om at kunne få kundskab nok til at jeg kan blive døbt og indvi mig fuldstændig til at gøre Jehovas vilje. Jeg var meget glad for at overvære dette store åndelige festmåltid, og det tog mig ikke lang tid at gøre min stilling op og indse hvor Jehovas kærlighed råder, og det er i sandhed kun blandt hans folk.“

Ja, det er en rig velsignelse at overvære et af Jehovas vidners stævner, og derfor er der mange som gør en ekstraordinær indsats for at kunne være til stede.

Nogle der overvandt hindringer for at kunne komme

Når man har en halv snes børn eller flere skulle man tro at det var umuligt at komme til stævne. Men det er det ikke! Et ægtepar med nitten børn overværede stævnet i Hallandale, og alle børnene var med! Hjemme i Wauchula i Florida, hvor de bor, har de et familiebibelstudium som alle deltager i.

Man kunne også tro at alvorlig sygdom ville hindre én i at være til stede. Men sådan var det ikke for Terry Walters og hans familie. I 1971 blev det opdaget at den da femtenårige Terry havde knoglekræft. Skønt Terry konstant måtte have ilt, ønskede han mere end noget andet at være med til stævnet „Guds sejr“. Der blev derfor sørget for at der blev bragt iltudstyr til Royals Stadium i Kansas City, og på den måde kunne Terry også få gavn af programmet. Ugen efter fortalte avisen State Journal fra Topeka om Terry under overskriften: „Han levede længere end forventet — ung mand død af kræft.“

Ens beskæftigelse kan også være en alvorlig hindring for at overvære et stævne; men sædvanligvis kan man finde en udvej til at overvinde hindringen. Der var for eksempel et Jehovas vidne som havde en hundekennel; han anbragte sine syvoghalvtreds hunde i en stor, luftkonditioneret vogn med indbyggede „hundekupeer“, og satte kursen mod Hallandale. Der sikrede han sig en plads på en parkeringsplads for beboelsesvogne, hvor et skilt fortalte at „alle kæledyr er velkomne“. Så overværede han stævnet.

Et andet Jehovas vidne blev udsat for pres fra sin arbejdsgiver, der gerne ville tale ham fra at rejse til stævnet, fordi en anden af de ansatte lige havde sagt op og arbejdsgiveren havde brug for hjælp. „Hvad nu hvis jeg ikke giver Dem lov til at rejse?“ spurgte han dette Jehovas vidne. „Så vil jeg rejse alligevel,“ lød svaret. Arbejdsgiveren tænkte sig om et øjeblik, og spurgte så: „Hvordan har De tænkt Dem at rejse?“ Da han fik at vide at det skulle være i bil, sagde han at det ville tage for lang tid; og så gav han sin underordnede 700 dollars (over 4000 kroner) så han og hans familie kunne rejse til Jehovas vidners stævne i Oakland med fly. Desuden sagde han til ham at han ville få løn mens han var borte, og at han oven i købet ville få lønforhøjelse når han kom tilbage!

Da dette Jehovas vidne spurgte sin arbejdsgiver hvorfor han gjorde alt dette for ham, lød svaret: „De har sat mig et godt eksempel, og desuden er De en god medarbejder. Hvis det var muligt at ansætte et andet Jehovas vidne foruden Dem, ville jeg gøre det med det samme. De er de eneste man kan stole på.“

En forsmag på Guds nye orden

Når tusinder af mennesker mødes, mennesker der virkelig elsker Gud og deres næste, giver det en forsmag på hvordan det snart vil være overalt, når Gud har vundet sin sejr.

Det giver for eksempel en forsmag på hvordan det vil være når alle er ærlige. Ved stævnet i Halifax fandt en ung mand en tegnebog med 710 amerikanske dollars og bragte den til afdelingen for tabte og fundne sager, hvor den rette ejermand senere fik den tilbage med indholdet urørt. Ved et andet stævne blev der indleveret en tyvedollar-seddel. Et af Jehovas vidner, en kvinde, kom senere og fortalte at hun havde tabt tyve dollars på et nærmere angivet sted. Da hun fik forevist tyvedollar-seddelen, der netop var fundet på det angivne sted, nægtede hun at tage imod den. Det hun havde tabt var nemlig syv sedler, én på ti dollars, én på fem dollars og fem på én dollar.

Det er også velgørende når nogen er villig til at gøre noget for andre, udelukkende af kærlighed og ikke for at få betaling. I forbindelse med det store stævne i Edinburgh stod der den 2. august en udtalelse i Glasgow-bladet Herald som kunne gælde alle Jehovas vidners stævner:

„Alt gøres med frivillig arbejdskraft. Over 5000 frivillige har tilbudt at klare de forskellige opgaver, lige fra at yde kyndig lægehjælp til at sælge sandwiches.

Før gæsterne kom blev stadion fejet og gjort rent af en hærskare af frivillige, ja der blev endda malet hvor det var nødvendigt.“

I Helsingfors sørgede frivillige for at der ikke alene blev skaffet logi til de tusinder der kom fra hele Finland, men også til de over 14.000 der kom tilrejsende fra Sverige. En kæmpemæssig teltlejr på 22 hektarer blev indrettet, og her var der plads til en stor del af deltagerne. Der blev anlagt veje, indrettet vaskerum og sørget for at der kunne vaskes og stryges tøj, og der blev indrettet toiletter, som blev forbundet med byens kloaksystem. En lokal sundhedsinspektør sagde, efter at have inspiceret forholdene: „Alting er så herligt velorganiseret, man skal simpelt hen se det for at tro det. At tænke sig at I har gjort alt dette blot for fem dages skyld. Det er utroligt!“

Med en kombination af kærlighed og omhyggelig planlægning blev flere hindringer overvundet. I Puerto Rico stod man over for den enorme opgave at transportere 4000 deltagere fra deres hoteller hen til stævnepladsen. Tværs igennem en tæt trafikeret by, og to gange om dagen! Umuligt? Der blev brugt et antal busser, men derudover blev der anvendt omkring fire hundrede og halvtreds privatbiler, ført af puertoricanske Jehovas vidner, som havde oprettet en slags kørselstjeneste der fungerede to timer hver formiddag mens stævnet stod på. Om aftenen efter programmet kørte de samme Jehovas vidner gæsterne hjem i deres biler. Det kan man kalde et eksempel på kristen gæstfrihed!

En kærlighed til Gud og næsten der får én til at gøre andre en tjeneste som denne, er ikke noget man er født med. En sådan kærlighed må opdyrkes gennem et studium af Guds ord.

Nye der ser frem til Guds sejr

Efter at have studeret Bibelen sammen med Jehovas vidner i en periode vil de hvis hjerte tilskyndes af værdsættelse af det Gud har gjort for dem, indvi sig til at tjene Jehova Gud. Ved at lade sig døbe i vand giver de offentligt udtryk for at de har indviet sig til Gud. Alene ved de internationale stævner „Guds sejr“ i Nordamerika, Europa og Asien blev 39.313 nye døbt i vand som symbol på deres indvielse!

Det er mennesker med enhver baggrund og fra alle forskellige erhverv. Mange har tidligere været stofmisbrugere, hippier og forbrydere. Nogle har også været homoseksuelle. Men de har alle ændret deres liv fuldstændig efter Guds vilje. Nogle af de nydøbte er velhavende, men mange er fattige. Nogle er meget gamle. For eksempel var der ved stævnet i Hammond (Indiana, U.S.A.) en kvinde på enoghalvfems og en på tooghalvfems der blev døbt! Der var også mange unge der blev døbt, og de påbegynder nu i mange tilfælde en tjeneste som heltidsforkyndere, idet de forkynder at Guds sejr og hans nye orden er nær.

Udgør disse Jehovas vidner, som nu tæller over 1.700.000 over hele verden, den sande kristne menighed, som alene vil blive bevaret når dette gamle system snart forgår? En belgisk journalist fremsatte nogle betragtninger angående denne mulighed. Over det belgiske radio- og fjernsynsnet sagde han den 11. august i forbindelse med stævnet i Bruxelles:

„Jehovas vidner . . . har forvandlet de store haller i Heysel til en by på 50.000 indbyggere, en by hvor alting finder sted uden gnidninger, . . . hvor der praktiseres broderskab med et smil, et smil som sætter én i stand til at overvinde sprogskranken.

Som journalist bliver man næsten nødt til at begynde at stille sig selv spørgsmål, at forhøre sig selv om hvad der kan være den dybereliggende årsag til alt dette. For hvis vidnernes nidkærhed trods alt aftvinger os beundring, må vi også huske hvad denne nidkærhed er baseret på, nemlig den dybe overbevisning at alle der ikke deler deres syn snart vil blive fjernet fra kloden ved Guds sejr.“

Der kan ikke være nogen tvivl om at jorden har brug for at blive renset for alt det der ikke er i harmoni med Guds vilje! Bør man derfor ikke alvorligt spørge: Er Jehovas vidner det folk Gud vil bevare, så de kan danne begyndelsen til hans nye orden? Vi vil opfordre Dem til at undersøge sagen selv. Overvær de ugentlige møder i Jehovas vidners lokale rigssal. Læg mærke til deres opførsel, undersøg deres tro. De er hjertelig velkommen.

[Illustrationer på side 9]

Jehovas vidners internationale stævner med temaet „Guds sejr“ blev på tre måneder afholdt i 39 storbyer. De største stadioner og haller blev benyttet, og i alt overværede 1.433.078 stævnerne

23.955 i København

50.879 i Philadelphia

78.792 i München

38.225 i Kansas City

53.199 i Bruxelles

[Illustration på side 10]

52.390 i Oakland

[Illustration på side 11]

Jehovas vidner tror at jorden en dag vil være ren og paradisisk; de går også ind for renlighed nu

[Illustration på side 12]

Man så tydeligt på stævnedeltagerne at de glædede sig over at være til og at et ægte, internationalt broderskab knyttede dem sammen