Han opgav en indbringende forretning
LYDER det fristende at kunne have en daglig fortjeneste på omkring 4000 kroner? Hvad kan få en mand til at afvikle en så indbringende forretning og i stedet blive noget så almindeligt som portner?
Ved et af Jehovas vidners områdestævner i Shreveport i Louisiana fortalte en mand hvordan og hvorfor han havde gjort det:
„Jeg er opvokset i et forbrydermiljø. Allerede i skolen var jeg leder af en ungdomsbande, og vi truede vore klassekammerater med bank for at tvinge dem til at give os de penge de ellers skulle købe mad for.
Da jeg blev voksen blev to af mine ældre brødre ansat som portnere. En af dem kom i kontakt med Jehovas vidner, og efter at have studeret Bibelen blev han selv et Jehovas vidne. Han hjalp min anden broder som havde det samme arbejde, til også at blive et Jehovas vidne. Men min tredje broder var pengeafpresser og professionel forbryder. Jeg gik i hans fodspor.
Han og jeg kom ind i narkotikahandelen. Ved at sælge heroin kunne jeg tjene omkring 4000 kroner om dagen; men det var ikke pengene i sig selv der var målet for mig. Undertiden henvendte jeg mig til en af mine brødre som var et Jehovas vidne og tilbød ham penge mens jeg viftede med nogle hundreddollarsedler. Han nægtede konsekvent at tage imod dem fordi han vidste hvor de kom fra. Jeg tilbød ham også mad og tøj til sin store familie, men det afslog han også.
I 1954 blev min ældre broder og jeg arresteret og sat i fængsel for narkotikahandel. Selv om jeg stadig væk ikke var interesseret i det mine to brødre kaldte „sandheden“, blev jeg interesseret i Bibelen i fængselet. Det var fordi fangerne aldrig talte om andet end religion og politik. Så for at vinde diskussionerne om religion skrev jeg til en af mine brødre og bad om noget bibelsk læsestof. Han besøgte mig personligt og havde en bog med som indeholdt skriftsteder der var ordnet i hovedemner. Jeg begyndte at kunne vinde diskussionerne med den største lethed. Mine to brødre som var Jehovas vidner begyndte at besøge mig hver uge og lærte mig mere om Bibelen.
Da jeg blev løsladt fra forbundsfængselet i 1956 indså jeg verdens hykleri og mangel på kærlighed. Så begyndte jeg at studere Bibelen med Jehovas vidner og komme til møderne i rigssalen. Mine tidligere bekendte, som var narkomaner, var forbløffede over mig. En gang imellem deltog jeg i forkyndelsen sammen med Jehovas vidner, og jeg stod endda på gadehjørnerne og tilbød Vagttårnet og Vågn op! Nogle narkomaner som kendte mig fra før kørte forbi og kredsede rundt om husblokken både to og tre gange for at være helt sikre på at det var mig. De troede stadig ikke at jeg havde forandret mig, for de kom og ville købe narkotika da de tænkte at jeg blot camouflerede min heroinhandel på denne måde. Selvfølgelig var de endnu mere forbløffede da de gik.
Med tiden blev også jeg et af Jehovas vidner. Jeg blev portner ligesom mine to brødre. Dette arbejde er ikke nær så indbringende som det jeg havde før, men det har givet mig virkelig tilfredshed, for jeg kan forsørge min familie og har haft det privilegium at være præsiderende tilsynsmand i den lokale menighed.“
Således har han opgivet den økonomisk indbringende narkotikahandel for at kunne ’samle sig skatte, der kan blive en god grundvold for den kommende tid, så han kan gribe det virkelige liv’. — 1 Tim. 6:19.