Narkotika — er der noget håb?

HVORFOR er alle bestræbelser for at standse narkohandelen slået fejl? Svaret kan sammenfattes i ét ord: PENGE. Narkotika er en god forretning. Fortjenesten skal tælles i milliarder.

Det anslås at den årlige fortjeneste på narkohandel i De Forenede Stater ligger mellem 60 og 120 milliarder dollars. Hvis man sætter udgifterne til cirka 20 milliarder dollars, ligger nettofortjenesten på mellem 40 og 100 milliarder. „Med en årsomsætning på 300 milliarder dollars er narkohandelen verdens største forretning,“ skriver World Press Review.

Med så mange penge mellem hænderne kan narkohandlerne udnytte menneskets iboende begærlighed og selviskhed, og købe sig magt til at gøre næsten hvad de vil. „De er holdt op med at tælle deres penge — nu vejer de dem,“ siger en politichef. „De kan købe dem der ellers skulle vidne imod dem; de kan købe hvem som helst de vil.“ En narkohandler i Bolivia har efter sigende tilbudt at betale hele landets gæld på 3,8 milliarder dollars hvis myndighederne vil undlade at forsøge at håndhæve narkotikalovgivningen.

Kokain- og marihuanakongerne på den vestlige halvkugle har fået større indflydelse end de mere etablerede opiumkonger i Asien. „Ved bestikkelse, og lejlighedsvis brug af pistoler, har narkohajerne spredt korruption fra Bolivia til Bahamaøerne, og i mere end ét land truer de med at tage magten fra den folkevalgte regering,“ skriver Time. „Vi kæmper mod en organisation der er stærkere end staten,“ udtaler Colombias tidligere præsident Belisario Betancur.

Han ved uden tvivl hvad han taler om. I Colombia har medlemmer af Medellín-kartellet, narkohandlere der dominerer handelen med kokain, ført en voldskampagne mod alle der har modarbejdet dem eller forsøgt at få dem dømt. Blandt de dræbte er en justitsminister, 21 dommere, en avisredaktør, over et dusin journalister og utallige soldater og politibetjente. „Aldrig før har et forbryderforetagende i den grad kunnet true et større land,“ skriver Newsweek. „Colombianske dommere er bange for at dømme, politifolk er bange for at foretage arrestationer. Mange kritiske journalister sidder og skriver deres artikler i udlandet, hvor de har selskab af de mange andre colombianere der er flygtet for livet.“

Nederlag i krigen mod narkotika

På grund af de gode muligheder for profit er bestræbelserne for at afskære narkoforsyningerne slået fejl på alle områder. Landbrugerne bliver ved med at dyrke kokaplanter, marihuana og opiumvalmuer, der giver flere gange mere end de kunne tjene på en almindelig afgrøde. De betragter narkohandlerne som velgørere. Politibetjente og toldere kan tjene op til 50.000 dollars ved at se den anden vej når der smugles narkotika.

Narkohandlerne indfører også børn — helt fra 9-10-årsalderen — i den indbringende narkoverden. De får et par kroner for hver tom crack-beholder de samler på gaderne, og kan tjene en dagløn på 700 kroner ved at holde vagt og advare hvis politiet viser sig, 2000 kroner ved at være bud for narkohandlerne, og op til 20.000 kroner ved selv at forhandle stoffer. Ved at prale med deres mange penge og fremvise pelse, guldsmykker og dyre biler lokker de andre unge til at søge arbejde hos narkohajerne.

Terroristerne har opdaget at de kan finansiere deres aktioner ved hjælp af narkotika — og støtter derfor narkohandlerne. Nogle politiske ledere beriger sig ved narkohandelen og bruger den samtidig som middel til at undergrave fjendtlige regeringer. Arrestationer og fængselsdomme afskrækker ikke narkohandlerne. Der kan tjenes så store penge at aldrig så snart har man fået ram på en narkohandler eller en korrupt embedsmand, før der dukker to nye op.

„Produktion af og handel med stoffer er desværre fortsat en god forretning, og stofmisbruget tager til over hele verden,“ hedder det i en rapport som USA’s udenrigsministerium offentliggjorde i marts. „Korruption af regeringsmedlemmer og lovhåndhævende instanser, bestikkelse, trusler og vold fra forhandlernes side, samt den kendsgerning at nationerne har færre mænd, færre våben og færre penge end narkohandlerne, underminerer fortsat den indsats der gøres i hele verden for at standse produktionen og forhandlingen af narkotika.“ Er der da noget som helst håb i sigte?

Er det løsningen at begrænse efterspørgselen?

Nogle mener at det må være løsningen at begrænse efterspørgselen efter narkotika. Ligesom ved alle andre forretninger må der være både udbud og efterspørgsel for at den internationale narkohandel kan holdes i gang. Hvis efterspørgselen ikke var så stærk, ville strømmen af stoffer svinde ind. Men trods advarsler, oplysning, forskning og opfordringer til at ’sige nej til narkotika’, tager stofmisbruget stadig til.

„I andre af verdens lande er stofmisbruget først ved at få fodfæste,“ skriver Time. „Amerika har eksporteret sin stofkultur til unge i Europa og Asien. Det er vanskeligt at sætte nøjagtige tal på problemet, men stofmisbruget synes at tage til jorden over, især i de lande der eksporterer narkotika til USA.“ Bolivia er et af de lande hvor stofmisbruget er taget til i den senere tid. Det er tilladt at dyrke kokaplanter, hvis blade man tygger eller bruger til te; men et stigende antal unge er blevet afhængige af en giftig form for kokain, basuco, der ryges. Og Vietnam rapporterer i både syd og nord om en voldsom stigning i antallet af unge der er afhængige af opium og heroin. Man anslår at der alt i alt, i hele verden, er cirka 40 millioner stofmisbrugere.

Der er nu almindelig enighed om at intet land på egen hånd kan stille noget op imod narkotikaproblemet. Vil alle nationerne mon slutte sig sammen og løse det i fællesskab? Det er højst usandsynligt, i betragtning af den begærlighed og den profit der driver værket inden for narkohandelen — for slet ikke at nævne de uoverstigelige politiske meningsforskelle. Selv nu undlader visse lande at iværksætte effektive sanktioner over for politisk allierede lande der forhandler narkotika. De mange millioner landbrugere der dyrker de afgrøder hvoraf der fremstilles narkotika, er desuden afhængige af indtægten. „Der findes lande som simpelt hen ville bryde sammen hvis narkohandelen ophørte fra den ene dag til den anden,“ udtaler World Press Review.

Der findes et håb

Myndighederne tør allerhøjst håbe på en begrænsning af stofmisbruget og en gradvis nedgang i den nuværende efterspørgsel. Der er imidlertid god grund til at håbe på en fuldstændig løsning på problemet. Dette håb ligger i Bibelens løfte: „De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ (Esajas 11:9; Habakkuk 2:14) Den „skade“ og „ødelæggelse“ der vil blive standset, omfatter også de problemer som stofmisbruget er årsag til.

Men læg mærke til hvordan dette skal gå til: Jorden vil være „fyldt med kundskab om Jehova“. Det kræver en stærk motivation at komme ud af et stofmisbrug. Kærlighed til Jehova Gud og et ønske om at glæde ham, baseret på nøjagtig kundskab om ham og hans veje, har hjulpet mange til at rive sig løs af narkoens kløer. Beretningen om Angelo er et godt eksempel:

Angelo, der nu er 60 år, begyndte at tage stoffer i 1964. Han havde nogle venner der tilsyneladende nød tilværelsen, og de anbefalede ham at prøve marihuana. Senere gik han over til kokain, hash, morfin og LSD, for blot at nævne nogle få af de stoffer han har taget. „Jeg tog det ene trip efter det andet,“ fortæller han. „Jeg var høj hver eneste dag. Jeg følte at jeg havde magt over hele verden. Jeg var helt oppe i skyerne. Det var dengang astronauterne var oppe at gå på månen, og jeg havde lyst til at rejse endnu længere ud i rummet.“

Men stofferne gav også Angelo hallucinationer og depressioner. Han isolerede sig og fik selvmordstanker. „I marts 1979 begyndte jeg at læse i Bibelen,“ fortæller han. „Jeg havde haft hallucinationer og havde tænkt mig at begå selvmord. Men jeg syntes at jeg først ville finde ud af hvad der egentlig skete med mig når jeg døde. Der kom nogle Jehovas vidner til min dør, og jeg bad dem forklare mig Bibelen. Da jeg begyndte at studere Bibelen gik det op for mig at det strider mod Guds love at tage stoffer — jeg forstod at vore legemer tilhører Gud, og som der står i Andet Korintherbrev 7:1 bør vi rense os for ’enhver besmittelse’.“

Hvordan lykkedes det Angelo at holde op med at tage narkotika? „Jeg bad inderligt til Gud,“ siger han, „og jeg studerede Bibelen hver dag. Det kræver en stærk motivation at holde op. Det er på ingen måde let. Men jeg følte at Jehova kunne læse i mit hjerte, og jeg støttede mig til ham, som der siges i Ordsprogene 3:5, 6 at vi bør. Jeg ved hvor afhængig jeg har været, og jeg er overbevist om at jeg ikke kunne have holdt op uden Jehovas hjælp.“

Mange har ligesom Angelo indset at med en stærk motivation, tro på Gud og tillid til hans hjælp, foruden støtte fra gode, omsorgsfulde venner, er det muligt at holde op med at tage stoffer. „Men hvordan kan man få tro på ham som man ikke har hørt om?“ spørges der i Romerbrevet 10:14. Udgiverne af dette blad vil med glæde hjælpe dig til at opnå ’nøjagtig kundskab’ om Gud — og et pålideligt håb om evigt liv i en ny verden uden stofmisbrug. — Efeserne 1:17; Romerne 15:4.

[Tekstcitat på side 11]

„Med en årsomsætning på 300 milliarder dollars er narkohandelen verdens største forretning“

[Tekstcitat på side 12]

Det kræver en stærk motivation at rive sig løs af narkoens kløer