Er Gud langsom til at opfylde sit løfte?

HVORDAN reagerer De når De hører nogen tale om Guds løfte om bedre tider? Siger De: ’Hvis Gud vil indføre gode forhold på jorden, hvorfor har han så ikke gjort det for længe siden?’

Lad os først slå fast at vi alle værdsætter den forret at have en fri vilje, frihed til at vælge.

Sagen er at mennesket i realiteten lige fra begyndelsen selv valgte at herske efter sin egen vilje og på sin egen måde. Det blev oprindelig skabt i Guds billede og lighed, hvilket indbefattede at det var en fornuftbegavet skabning og havde frihed til at vælge. Dette respekterer Gud, og han behandler mennesket som en fornuftbegavet skabning, ikke som et fornuftløst dyr eller et uansvarligt barn.

Hvis Gud egenrådigt påtvang mennesker sit styre, hvordan ville deres frie vilje og frihed til at vælge da komme til udfoldelse? Efter at det første menneske, Adam, havde vendt Guds styre ryggen, gav Gud menneskene en fuldgyldig og retfærdig lejlighed til selv at prøve at herske. De har således haft rigelig tid til at se hvordan et styre, oprettet af mennesker der har gjort sig uafhængige af Gud, er slået fejl, og til at indse hvilket styre der i virkeligheden tjener dem bedst.

Et eksempel på hvor grundigt og tålmodigt Gud går til værks i sådanne spørgsmål, har vi i hans handlemåde med Abraham (Abram). Han lovede at give Kana’ans land til Abrahams efterkommere. Men Abraham og hans efterkommere måtte vente fire hundrede år for at få landet. Hvorfor? Gud forklarede: „Thi endnu er amoritternes [landets indbyggeres] syndeskyld ikke fuldmoden.“ — 1 Mos. 15:13-16.

Ja, Gud gav Kana’ans indbyggere og deres ledere fuld lejlighed til at forbedre sig, men de lod sig fuldstændig fordærve. Han tog ikke uden videre deres land fra dem. Ligesom et råddent træ der ikke kan frembringe andet end rådden frugt, blev de mere og mere fordærvede; de ofrede deres børn til afguder, hengav sig til pervers, fornedrende sexdyrkelse, og var fulde af urenhed og sygdom. Man kunne med fuld ret sige at de fortjente at blive udslettet af landet. Først efter flere hundrede år påbød Gud at de skulle fjernes. — 3 Mos. 18:21-28.

Guds tilsyneladende tøven et gode for menneskene

I sin overbærenhed over for mennesket har Gud tilladt forholdene at udvikle sig til det punkt hvor alle kan se at han har fuld moralsk og juridisk ret til at fratage selviske mennesker regeringsmagten og indføre sit eget himmelske retfærdsstyre. Rettænkende mennesker vil glæde sig over dette. Gud har ladet vidnesbyrdene hobe sig op, akkurat som i en retssag, så ingen kan anklage ham for at være egenrådig, diktatorisk eller urimelig — alt dette har han ikke gjort for at gavne sig selv, men for at gavne menneskene, så de kan forstå at det er fuldt ud berettiget når han griber ind.

I forbindelse med den tidsperiode hvori Gud har tilladt menneskene selv at forsøge at styre, har han følgelig også fastsat et bestemt tidspunkt hvor han vil gøre ende på dette dårlige styre. Eftersom han er Skaberen der kender sin hensigt og ser alle omstændigheder, kan han vælge det allerbedste tidspunkt til at bringe menneskers mislykkede bestræbelser til en afslutning. Ulig mennesker kan og vil han også fuldstændig fjerne virkningerne af de uretfærdige forhold menneskeheden har lidt under i den tidsperiode hvor Gud har lagt bånd på sig selv og ikke grebet ind for at oprette et retfærdigt styre over jorden. De onde forhold der tidligere rådede „huskes ej mer, rinder ingen i hu“, så de vil ikke kunne kaste en skygge over den lykke der følger af at Riget hersker. — Es. 65:17.

Eftersom Gud har magt til øjeblikkelig at gennemføre sin hensigt og opfylde sine løfter, er det altså HAM der har vist udholdenhed, langmodighed og tålmodighed. Han har udholdt alle forhånelser og set den oprørende uretfærdighed der er blevet begået, men han har udvist selvbeherskelse for at kunne fuldbyrde sin hensigt og for at det i sidste ende kunne blive til gavn for alle.

Apostelen Peter skrev: „Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.“ (2 Pet. 3:9, New World Translation) Han ved nøjagtigt hvad der er nødvendigt for at give menneskene de bedste muligheder. Han ved hvilken grundvold der må lægges for at menneskene kan forstå og værdsætte opfyldelsen af hans løfter.

Hvorfor løfterne er sikre

Vi har nu nået det tidspunkt da Gud vil gribe ind for helt og fuldt at virkeliggøre alle sine storslåede løfter. Hvordan ved vi at det forholder sig sådan? Hvilken grund har vi til at tro at vi personligt vil opleve de bedre tider som Guds lovede regering vil hidføre?

Jo, det var blevet forudsagt at den nuværende fordærvede ordning ville blive fjernet ved udløbet af en bestemt generations levetid. Bibelen viser at denne generation udgøres af dem der levede i 1914a, det år den første verdenskrig begyndte. Hele tidsperioden siden da er omtalt i Bibelens profetier, især med henblik på det der skulle finde sted i denne periode.

Undersøg selv nogle af enkelthederne i sådanne profetier, for eksempel i Mattæus-evangeliet, kapitel 24, Lukas-evangeliet, kapitel 21, Markus-evangeliet, kapitel 13 og Andet Timoteusbrev, kapitel 3. I disse profetier blev der forudsagt verdensomfattende krige, fødevaremangel, sygdomsepidemier og ungdomskriminalitet. Der blev også omtalt at folks trang til fornøjelser ville blive på moralens bekostning, at respekten for myndighed ville lide skibbrud, at folk ville mangle næstekærlighed og at mange ville ophøre med at have virkelig tro på Gud.

Som forudsagt indtraf disse ting nøjagtig til tiden, idet de begyndte i 1914. På dette tidspunkt begyndte Bibelens profeti om Åbenbaringsbogens rytteres ødelæggende ridt at få sin opfyldelse. Deres symbolske ridt, med dets ødelæggende følger for menneskeheden, fortsætter den dag i dag. — Se Åbenbaringen, kapitel 6.

Kommer snart

Det at disse forudsagte begivenheder har fundet sted nøjagtig til tiden, alle inden for én generation, giver os tillid til at opfyldelsen af Guds løfte om bedre tider også vil blive en realitet. Hvornår vil det ske? Før ’1914-generationens’ levetid udløber.

Hvordan ved vi det? Fordi Jesus Kristus specielt nævnte dette punkt som en del af sin profeti om vor tid. Han sagde rent ud: „Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ — Matt. 24:34, NW.

Den generation der har levet siden 1914 er næsten forsvundet, idet de fleste af dem der var i live dengang, allerede er døde. De der er tilbage er højt oppe i årene. Der er således al mulig grund til at have tillid til at den tid er inde hvor Gud virkelig vil udfri menneskene fra alle de trængsler og ulykker der hjemsøger jorden.

Gud fortæller os at tiden nu er inde til at han vil fjerne det onde og indføre et styre som vil opfylde vore forhåbninger. Det er ikke nok at vi blot nærer et overfladisk ønske om at dette rige må komme. Hvad kræves der mere?

[Fodnote]

[Illustration på side 16]

De symbolske ryttere i Åbenbaringsbogen begyndte deres ridt nøjagtig på det fastsatte tidspunkt i 1914, med ødelæggende følger for menneskeheden