Hvad siger Bibelen?

Godkender Gud kunstig sædoverføring?

DET første kendte tilfælde af kunstig sædoverføring i forbindelse med mennesker stammer fra 1799, da Londonlægen John Hunter gjorde en kvinde gravid ved hjælp af sæd fra hendes egen mand. Men først i de senere år er metoden blevet mere almindelig, sådan at der nu hvert år fødes tusinder af børn som resultat af kunstig sædoverføring. Når ægtepar griber til dette middel er det som regel fordi manden er steril, og normalt forbliver sæddonoren anonym.

I mange hundrede år har det været sådan at man betragtede en kvinde som utugtig hvis hun blev moder til et barn som hendes mand ikke var fader til, og barnet blev betragtet som illegitimt. Visse domstole har taget et lignende standpunkt i forbindelse med kunstig overføring af sæd fra anonyme donorer. Men sagen betragtes på forskellige måder. Blandt religiøse organisationer er der nogle som gør indsigelse mod metoden, og andre som er tilhængere af den.

Bibelen siger at „mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje“. (Ordsp. 14:12) I betragtning af dette, og fordi mennesker ofte ræsonnerer forkert, gør man vel i at spørge: Godkender Gud kunstig sædoverføring? Hvad viser hans ord, Bibelen?

I mange år har kunstig sædoverføring været anvendt i forbindelse med dyreavl. Gud har givet menneskene herredømmet over dyrene og tillader at vi skaffer os føde, klæder og så videre fra dyrene. (1 Mos. 1:28; 3:21; 9:2-4) Moseloven forbød krydsning mellem to slags kvæg, men den fastlagde ingen yderligere grænser for hvad mennesker måtte gøre i forbindelse med dyrenes formering. (3 Mos. 19:19) Derfor føler nogle kristne at Bibelen ikke forbyder kunstig sædoverføring når det drejer sig om dyr.

Men hvordan forholder det sig når det drejer sig om mennesker, og når donoren er anonym? Så stiller sagen sig anderledes. For det første kan det give anledning til talrige problemer. Her er nogle eksempler: Det barn der fødes kan blive en stadig, nagende påmindelse om mandens manglende evne til selv at blive fader. Måske vil der komme til at mangle nogle ønskværdige elementer i forholdet mellem manden og barnet, og måske endda mellem manden og hustruen. Nogle mænd er blevet næsten vanvittige af skinsyge på den ukendte donor, og nysgerrige kvinder har stjålet hospitalsjournaler for at få at vide hvem barnets fader var. Usikkerhed i forbindelse med hvem der er faderen kan udsætte barnet for følelsesmæssige problemer. Desuden kan både moderen og adoptivfaderen komme til at lide af samvittighedsnag hvis de lever på den ’livsløgn’ at barnet helt er deres eget. — Sl. 40:5.

Der eksisterer en anden alvorlig risiko, skønt det skal indrømmes at den ikke er meget sandsynlig. Den anonyme donor kunne være i nær familie med den pågældende kvinde, og deres barn kunne komme til at lide fysisk eller mental skade på grund af det nære slægtskabsforhold. I samme forbindelse kan anføres et tilfælde der indtraf for nogle år siden. En læge blev chokeret over at opdage at to unge mennesker havde i sinde at gifte sig. Hvorfor? Fordi han, som den eneste, vidste at de var halvsøskende. Lægen havde gjort begges mødre gravide med sæd fra samme donor. — Jævnfør Tredje Mosebog 18:9.

I det gamle Israel behøvede ingen at tage stilling til spørgsmålet om kunstig sædoverføring fra en anonym donor, for denne praksis eksisterede ikke. Men trofaste israelitter ville have afskyet metoden, for Gud havde erklæret: „Din Næstes Hustru maa du ikke give din Sæd, saa du bliver uren ved hende.“ Straffen for at være ulydig mod budet var døden. (3 Mos. 18:20, 29, Buhls oversættelse) Hvis en gift kvinde modtager sæd fra en donor som ikke er hendes mand, gør hun sig skyldig i utugt, som er en synd mod Gud. (5 Mos. 5:18) Kristne ved at utugtige ikke vil arve Guds rige, og de advares om at ’Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere’. — 1 Kor. 6:9, 10; Hebr. 13:4.

Da Gud ikke godkender kunstig sædoverføring fra en anonym donor, vil et kristent ægtepar der gør brug af dette, være hjemfaldent til udstødelse af Jehovas folks nutidige menighed. (Se Tredje Mosebog 20:10.) Når alt kommer til alt har den mand der giver sit samtykke til denne fremgangsmåde, givet sin hustru til en anden mand, og hustruen har givet sig til vedkommende for at blive gravid ved hjælp af en mand som hun ikke af Gud er blevet føjet sammen i ægteskab med. (Matt. 19:4-6) Det at der ikke er tale om direkte fysisk kontakt, og at den samtykkende ægtemand adopterer barnet, ændrer intet derved at forholdet er utugtigt. — 1 Kor. 5:1-13.

I nogle tilfælde har kristne ægtefæller fået at vide at deres barnløshed kunne overvindes hvis ægtemanden leverede noget sæd som blev overført til hans hustru ad kunstig vej. Hvis både manden og hustruen er fuldt ud enige om at de kan gøre dette, så er det en personlig sag, for Guds ord siger intet derom, og det barn der fødes vil være deres eget; det vil ikke være født i utugt. Imidlertid vil de blive nødt til at tage stilling til spørgsmålet om hvordan de skal få den nødvendige sæd på en måde deres samvittighed kan godkende. Ligeledes må de selv bære ansvaret for eventuelle medicinske eller psykologiske vanskeligheder der opstår som følge af fremgangsmåden.

Kristne ægtepar må også selv afgøre om de vil adoptere et barn eller ej. Det kan være en stor skuffelse for dem at de ikke selv kan få børn. Men selv om de ikke kan få børn, kan de være sikre på at Jehova vil høre og besvare deres oprigtige bønner om hans hellige ånd og om hjælp til at opdyrke egenskaber som fred og glæde. — Luk. 11:13; Gal. 5:22, 23.

Mange har fundet sand glæde og lykke i tjenesten for Gud, selv om de ikke har fået nogen børn. I det gamle Israel var store familier almindelige, og det var en stor skuffelse for kvinderne hvis de ikke kunne få børn. Jeftas datter indfriede imidlertid sin faders løfte til Gud ved at forblive ugift og barnløs hele sit liv. Var hun konstant nedtrykt og ulykkelig af den grund? Nej, for Jehova gav hende glæde i tjenesten ved hans helligdom. (Dom. 11:30-40) Her i disse „sidste dage“ er der ligeledes mange kristne ægtepar der betragter barnløshed som en omstændighed der giver dem større frihed til at hellige sig Guds riges interesser.

En kristen ægtemand som gerne vil være fader, men ikke er i stand til det, kan hente trøst i Jehovas forsikring i Esajas 56:3-7. Under sådanne omstændigheder kan kristne ægtefæller som bevarer deres trofasthed mod Gud, være sikre på at de alligevel har mulighed for at erfare den største glæde i livet — den glæde det er at eje Guds godkendelse.