Vi betragter verden

’En virkelig plage’

● Forretnings- og erhvervstidsskriftet Vision fortæller at de kriser der er blevet fremhævet i avisoverskrifterne „har tilsløret en af de virkelige plager i det industrialiserede Europa: forsømmelser“. En prognose peger på at man i Sverige vil have 400.000 forsømmelser om dagen i 1975, eller næsten fire gange så mange som i 1960! I Vesttyskland er der næsten sket en tredobling i antallet af „sygemeldte“ fra 1966 til 1972, så tallet nu er på 11 procent. I Italien er antallet af forsømmelser blevet tredoblet, op til 15 procent, i samme periode! Bladet Vision bemærker at „en stor procentdel af ’sygdomstilfældene’ er besynderligt milde,“ hvilket fremgår af at „så mange ’syge’ mennesker på arbejdsdagene midt i ugen overværer fodboldkampe, tager på skovtur, går på indkøb eller fylder spillelokalerne om eftermiddagen.“

Regeringskriser

● I alle de ni fællesmarkedslande er præsidenten eller stats- eller premierministeren blevet udskiftet i løbet af godt og vel halvandet år. I en række andre lande er regeringerne enten blevet styrtet eller har oplevet alvorlige kriser; det gælder for eksempel Canada, Australien, Japan, Indien, Israel, Portugal, Island, Etiopien, Niger og Grækenland. „Det ensartede sammenbrud af så mange ansvarlige regeringer er en realitet, og det råber på at blive forklaret ved hjælp af en eller anden rationel hypotese,“ skriver Washington-bladet Star-News i en lederartikel. Avisen tilføjer: „Men på nuværende tidspunkt findes der ingen nem og bekvem teori der kan forklare disse uhørte politiske omvæltninger.“

Set fra den anden side

● En lektor i kriminologi ved Florida State University, dr. George L. Kirkham, ville gerne have førstehåndsoplysninger om hvordan loven håndhæves. Derfor meldte han sig som politibetjent. Hvilken ændring medførte dette i hans syn på kriminalitet og forbrydere? Han skriver selv i FBI Law Enforcement Bulletin: „Folk som mig, der tilhører den akademiske del af samfundet, har traditionelt været hastige til at finde fejl hos politiet. . . . Men da jeg blev betjent begyndte jeg for første gang at blive stillet over for forbryderen som en yderst virkelig trussel mod min personlige sikkerhed og samfundets sikkerhed. Lovovertræderen var ikke længere en harmløs skikkelse der sad i blå cowboybukser på den anden side af mit skrivebord, et ’offer’ for samfundet der skulle behandles med lempelighed og medfølelse. Han blev en bevæbnet tyv der flygtede fra gerningsstedet, en vanvittig person der truede sin familie med en revolver, en der lå på lur, sammenkrøbet bag hjulet af en bil i en mørk gade, en som kunne blive min morder. Hurtigt ophørte frygten, som kriminaliteten i sig selv, med at være noget upersonligt og abstrakt.“

Alkoholisme blandt præster og nonner

● En dominikanernonne, Therese Golden, er i færd med at organisere en kampagne mod alkoholisme og narkomani, som plager USAs religiøse ordener. Hun siger at skønt cirka 10 procent af alle selskabsdrankere udvikler alkoholisme, er tallet inden for præsteskabet, ifølge National Clergy Council on Alcoholism, „steget til én for hver otte eller ni“. Hun påstår at det pres der lægges på nonner for at de skal leve op til deres ’mytiske image’, fremkalder spændinger som forårsager at ’en tragisk høj procentdel vælger alkohol eller medicin’ som udvej. Nonner har brug for en ekstra lang behandlingsperiode, siger hun, fordi „den skræmmende uoverensstemmelse mellem dette billede af en nonne og virkeligheden af hendes alkoholisme er temmelig vanskelig at få til at harmonere“.

Kan kriminaliteten standses?

● Selv når man ser bort fra at det kun er halvdelen af alle forbrydelser der anmeldes i De forenede Stater, stiger forbrydelsernes antal kolossalt. De seneste tal fra forbundskriminalpolitiet FBI viser at kriminaliteten i USA er steget 174 procent i de sidste ti år, seksten gange hurtigere end befolkningstallet, der steg med 11 procent! Er det fordi der ikke bliver gjort noget? Nej. De lokale myndigheder bruger syv gange så mange penge på at bekæmpe kriminaliteten som de gjorde for ti år siden, foruden at forbundsregeringen betaler milliarder af dollars. Men en undersøgelse har vist at 40 procent af befolkningen i hele USA alligevel er bange for at gå på gaden om aftenen. I de store byer er to tredjedele bange for det. U.S. News & World Report siger: „Én ubestridelig kendsgerning dukker frem: det der er blevet prøvet indtil nu, har ikke virket.“

Noget at tænke over

● En katolsk præst på Filippinerne skriver i sin spalte i et lokalt blad: „I en traktat fra Jehovas vidner skriver de, som rigtigt er, at næsten alle trossamfund godkender krige, tolererer umoralitet og modtager betaling for at tjene Gud. Det eneste man kan svare dertil er at ikke alle MEDLEMMER af andre kirker godkender det . . . Og ikke alle kirker har officielt dette standpunkt. Traktatens indhold er imidlertid et godt debatgrundlag, og de der bærer navnet kristne bør tænke over den.“

Er der en forbindelse?

● En undersøgelse der for ikke så længe siden blev foretaget blandt præster og lægfolk i New Zealand, viste at tre fjerdedele af dem ikke tror at Bibelen rent bogstaveligt er Guds ord. Over halvdelen sagde at afholdenhed før ægteskabet ikke er et vigtigt kristent lærepunkt. Kan det derfor overraske nogen at New Zealand blandt alle udviklede lande sidste år havde det højeste antal fødsler uden for ægteskab?

Ny ærkebiskop

● Den nyudnævnte ærkebiskop af Canterbury, Donald Coggan, er nu overhoved for den engelske (episkopale) statskirke. Ejendommeligt nok var det en metodist der udnævnte ham! Hvorfor? Fordi ærkebiskoppen udnævnes af den engelske premierminister; Harold Wilson er metodist.

Fyrværkeri i gudsdyrkelsen

● Kineserne på Hawaii er opbragte over at De forenede Stater for nylig har indført forbud mod brug af fyrværkeri. Fra Hawaiis statsadvokats kontor hævder man at det fyrværkeri med knaldeffekt som indgår i kinesernes religiøse ceremonier, fortjener forfatningsmæssig beskyttelse. „Hvis der mangler de høje knald og røgen fra fyrværkeriet, som tjener til at rense området, lutre folks sjæle, bortjage onde ånder og tilkalde velvillige guder,“ hævder man, „vil utallige kinesiske ceremonier og religiøse handlinger blive meningsløse.“ Forbudet er midlertidigt blevet udsat.

Sport og blod

● En amerikansk ishockeytræner erfarede under et besøg i Moskva at man i Sovjetunionen tager ishockeysporten meget alvorligt. Russernes videnskabelige fremgangsmåde går blandt andet ud på at „tage blod ud af legemet og senere sprøjte det tilbage igen for at opnå større udholdenhed“. Blodet aftappes og opbevares „indtil legemet har erstattet det“. Derefter „sprøjtes det oprindelige blod direkte tilbage“, ud fra den teori at „hjertet ikke skal arbejde så hårdt og man ikke bliver så hurtigt træt“, når man har en større blodmængde. Man undersøger stadig væk faren for bivirkninger.

„Global krisesituation“

● Under åbningen af et særligt møde i generalforsamlingen sagde De forenede Nationers generalsekretær, Kurt Waldheim, at selv om kræfterne i verden længe har bevæget sig imod denne situation, „er det noget nyt at situationen i vor tid pludselig er blevet så alarmerende og den intense historiske udvikling er gået så hurtigt, at vi nu står over for en global krisesituation“. Han kom ind på problemerne i forbindelse med fattigdom, befolkningstilvækst, føde, energi, militarisme og økonomi og sagde at de fleste af disse har været drøftet internationalt i mange år. „Men forståelsen af at vi befinder os i en alarmerende situation — ja, i en krisesituation — er forholdsvis ny, for de seneste måneders begivenheder har klart fremhævet farerne ved passivitet og ved blot at lade stå til, på en sådan måde at det har foruroliget alle regeringer.“

Verdens boligmangel

● Ifølge den første „undersøgelse af boligforholdene i verden“ som FN har foretaget, stiger differencen mellem det antal boliger der er behov for og det antal boliger der bygges, med fire-fem millioner om året, alene i bymæssige områder. I undersøgelsen lægges skylden for dette „alarmerende tal“ på den omstændighed at regeringerne ikke har forstået den tilflytning der foregår til byerne, foruden mangelen på teknologi og kvalificeret arbejdskraft inden for byggebranchen.

Planeterne overrasker videnskaben

● Rumskibe har for nylig taget nærbilleder af fire af de otte planeter som foruden Jorden tilhører vort solsystem. Videnskabsmænd er nu travlt optaget af at gennemgå gamle teorier. Merkur, som er nærmest solen, overrasker dem. Det ser ud til at den har et svagt magnetfelt og en tynd atmosfære. Venus har tilsyneladende ikke noget magnetfelt, men er dækket af varme skyer som til stadighed hvirvler rundt med en hastighed på flere hundrede kilometer i timen. Støvstormene på Mars, som har en hastighed på over tre hundrede kilometer i timen, optræder periodisk, og det samme gør de store iskalotter ved polerne. Men mangelen på vand i flydende form drager teorierne om at der findes liv på Mars, i tvivl. En 24 kilometer høj vulkan får Mount Everest til at virke lille i sammenligning. Den store planet Jupiter ser ud til at have to magnetfelter. Det yderste felt bliver trængt mindst 1,5 millioner kilometer tilbage når solen har kraftige udbrud af „solvinde“.