Findes der en pålidelig rettesnor?

HVIS en rettesnor skal være pålidelig og virkelig være til gavn for os, må den opfylde visse krav: Den må være enkel, ligefrem og forståelig. Den må virke højnende på menneskers tankegang og give opmuntring og håb. Den må kunne anvendes i praksis, den må gælde for alle aldersgrupper og samfundstyper, og den må være tilgængelig for alle.

Bibelen er en bog der hævder at opfylde disse krav. Den præsenterer sig selv som en meddelelse fra Skaberen. Den siger selv at den er et lys der kan lede én ad den rigtige vej. — Sl. 119:105.

Nogle har kritiseret Bibelen på grund af dens høje alder og sagt at menneskeheden i vor tid er kommet så vidt at Bibelens synskreds ikke længere er stor nok. Er denne kritik gyldig? Det kan ikke nægtes at menneskesamfundet lige siden sin oprindelse har undergået forandringer, og i dag lever vi i en tidsalder der er stærkt præget af teknologien. Men er vi, som mennesker betragtet, ikke ligesom mennesker altid har været? Er alt det grundlæggende i mennesket — kærlighed, håb, ønsker og begær — ikke det samme som det altid har været?

Hvor er det i øvrigt vi finder de fleste af vor tids problemer? Det er i familiekredsen og i de indbyrdes forhold mellem mennesker. Teknologien har kun forstærket problemerne og betydet at de hurtigere er blevet iøjnefaldende. At have et formål med livet, at være glad og føle sig tryg er lige så vigtigt nu som nogen sinde. Menneskehedens behov er de samme nu som de var for tusinder af år siden.

Eftersom menneskenes grundlæggende behov ikke har ændret sig i århundredernes løb, vil en rettesnor med en meget lang historie bag sig da ikke være mere værdifuld end en der ikke har stået tidens prøve? Vil en rettesnor der bygger på mange generationers erfaringer, og ikke bare en enkelt generations, ikke give et mere fuldstændigt billede af de forhold den behandler? Når det drejer sig om Bibelen, kan man da ikke sikre at dens høje alder, fremfor at være en svaghed, snarere taler for at den er en pålidelig rettesnor?

Det er sandt at der findes andre meget gamle skrifter. Men ingen af disse går så langt tilbage som Bibelen. Nedskrivningen af den begyndte for omkring 3500 år siden, og dens oprindelse som Guds skrevne ord ligger endnu længere tilbage, for beretningen viser at Gud talte til det første menneske, Adam. Derefter meddelte han sig til menneskene frem til vandfloden på Noas tid, sådan at mennesker der lod hans ord være deres rettesnor, kunne ’vandre med Gud’ og findes retfærdige af ham. — 1 Mos. 1:28; 6:9; 7:1.

Er Bibelen kun menneskeværk?

’Bibelen er dog skrevet af mennesker,’ vil nogle sige. Men betyder det at den taler med mindre autoritet eller er mindre effektiv som rettesnor? Gud kunne have overrakt menneskene en fuldt færdig bog ganske som han skrev de ti bud på stentavler og gav dem til Moses. Men ville en sådan bog være mere antagelig for folk i dag end en bog som er nedskrevet af mennesker der selv erkendte at de var inspireret af Gud? Hvordan skulle nogen nu i tiden kunne bevise at en bog som vi har i dag var kommet direkte fra menneskets Skaber for flere tusind år siden? Ville en sådan ubeviselig påstand ikke være en hindring for at bogen blev antaget som en pålidelig rettesnor? Imidlertid er der ingen der kan nægte at Bibelen, som den også selv siger, er skrevet af mennesker. Og den der læser Bibelen kan selv forvisse sig om hvorvidt dens indhold svarer til denne påstand: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ — 2 Tim. 3:16, 17.

Dertil kan føjes at når sandfærdige og gudfrygtige mennesker fra deres hjertes dyb skrev hvad Gud åbenbarede for dem, fik beretningen en glød som den ikke ville have haft hvis den blot var en nøgtern meddelelse der manglede det menneskelige element. Ja, noget som er nedskrevet af mennesker der har haft samme slags oplevelser, følelser, problemer og prøvelser som vi har, appellerer stærkt til os.

Det mest bemærkelsesværdige bevis for at Bibelen er skrevet af mænd som var inspireret af Gud, udgøres af dens mange profetier. Den har for eksempel forudsagt at mægtige byer som fortidens Nineve og Babylon skulle ødelægges. (Es. 13:19, 20; Zef. 2:13, 14) Selv navnet på den der skulle erobre Babylon, nemlig Kyros, blev nedskrevet i forvejen, endog mange år før denne erobrer blev født. (Es. 45:1, 2) Og der gives en levende beskrivelse af de forhold der har præget vort århundrede. For eksempel læser vi i Andet Timoteusbrev 3:1-5: „Dette skal du vide, at i de sidste dage vil der være kritiske tider som er vanskelige at klare. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til godhed, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men viser sig falske når det gælder dens kraft.“ Men Bibelen nøjes ikke med dette. Den peger længere frem end til „de sidste dage“, frem til en tid hvor jorden bliver en tryg bolig for menneskene, og den peger på hvad vi må gøre for at være blandt dem der kommer til at opleve det. (Åb. 21:3, 4) Kender De nogen anden bog der har så nøjagtige og opmuntrende oplysninger?

Dens bevarelse

Bibelens værdi fremgår også deraf at den har holdt stand over for hård modstand og mange forsøg på at udrydde den. En skribent har sagt:

„Intet andet menneskeligt eje er blevet så højt skattet og så fordømt som Bibelen. Den er blevet spottet, bandlyst og brændt. Men den er også blevet værdsat og værnet. Og den har holdt stand.

Mange har sat livet til i forsvaret for den. Andre har holdt den skjult for at forhindre at den blev beslaglagt af politi. Mennesker er blevet henrettet for at have oversat den til jævne folks sprog. . . .

For omkring to hundrede år siden erklærede Voltaire at ’der skulle 12 mænd til at stifte kristendommen. Jeg skal vise verden at én mand kan pille den fra hinanden. Om hundrede år vil Bibelen være en forældet bog der kan henvises til antikvarernes støvede boghylder’.“ — George W. Cornell, skribent for AP i Montrealbladet Star, den 22. december 1973.

Påstande af den art fra Voltaire og hans ligesindede har vist sig at være usande. Historien har tydeligt bekræftet at det er som Bibelen siger: „Alt kød er som græs, og al dets herlighed er som græssets blomst; græsset visner og blomsten falder af, men Jehovas udtalelse forbliver til evig tid.“ (1 Pet. 1:24, 25) Ja, Guds „udtalelse“, som den findes i Bibelen, er forblevet, mens mange som har angrebet Bibelen, for længe siden er vendt tilbage til det livløse støv.

Er det da ikke naturligt at mene at Bibelen fortjener at vi undersøger den grundigt? Vi tror at De ved en sådan undersøgelse vil blive overbevist om at „hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“. — 2 Tim. 3:16.