Jehovas vidners historie i De forenede Stater — 10. del

Kristne i smeltedigelen

I årene 1917 til 1919 var bibelstudenterne desuden genstand for en international sammensværgelse som hovedsagelig stammede fra kristenhedens præsteskab. Bogen Den fuldbyrdede Hemmelighed, syvende bind af Studier i Skriften, vakte deres præstelige vrede. Inden der var gået syv måneder efter bogens udgivelse havde den nået en uhørt udbredelse. Det verdslige trykkeri som Selskabet benyttede sig af, var travlt beskæftiget med trykningen af de 850.000 eksemplarer. I slutningen af 1917 kunne bogen også fås på svensk og fransk, og man var i gang med at oversætte den til flere andre sprog.

Den 30. december 1917 begyndte en masseuddeling af 10.000.000 eksemplarer af en ny udgave af den firesiders traktat The Bible Students Monthly. Den havde overskriften „Babylons fald“ og undertitler som „Det gamle Babylon et forbillede — Det mystiske Babylon er modbilledet — Hvorfor kristenheden nu må lide — Det endelige resultat“. Traktaten indeholdt uddrag fra det syvende bind med nogle temmelig utvetydige udtalelser om præsteskabet. På bagsiden var der en satirisk tegning af en fæstningsmur der var ved at falde sammen. På stenene, der én efter én styrtede ned, stod der blandt andet: „Protestantisme“, „Læren om evig pine“, „Treenighedslæren“, „Apostolsk succession“ og „Skærsild“. Med Bibelen som grundlag viste denne traktat at det store flertal af præsterne „har været troløse, illoyale, uretfærdige mænd“ som mere end nogen anden gruppe på jorden var ansvarlige for den krig der rasede og de store trængsler der ville følge med den. Som led i denne traktatkampagne holdtes der samme dag offentlige foredrag over samme emne, og disse foredrag blev averteret vidt og bredt.

Hvad ville du sige til at uddele en traktat som den? C. B. Tvedt indrømmer at han ’aldrig vil glemme denne særlige dag’; han siger: „Det var isnende koldt den dag. Men det budskab jeg uddelte var i sandhed varmt. . . . Jeg havde tusind af disse foldere som skulle lægges ind under døren til folks lejligheder og undertiden afleveres personligt når jeg traf nogen. Jeg kan ikke nægte at jeg foretrak at lægge dem ind under dørene, for jeg var klar over at det var et flammende budskab og at eftervirkningerne ville blive som en eksplosion.“

I slutningen af 1917 og begyndelsen af 1918 blev Den fuldbyrdede Hemmelighed spredt i større og større omfang. Ophidsede præster hævdede med urette at bogen indeholdt passager der var oprørske mod staten. De var ude på at komme Vagttårnsselskabet til livs, og ligesom de jødiske religiøse ledere på Jesu tid foretrak de at lade staten gå deres ærinde. (Se Mattæus-evangeliet 27:1, 2, 20.) Både katolske og protestantiske præster prøvede at give det udseende af at bibelstudenterne var i ledtog med den tyske regering. Et eksempel herpå er noget som doktor Case fra det teologiske fakultet ved Chicagos universitet udtalte om International Bible Students Association, et juridisk redskab som Guds folk benyttede; han sagde: „Hver uge bruges der omkring to tusind dollars på udbredelse af deres lære. Hvor pengene kommer fra ved man ikke; men der er stærke formodninger om at de kommer fra kilder i Tyskland. Efter min mening ville staten med udbytte kunne undersøge hvor disse midler kommer fra.“

The Watch Tower kommenterede i sin udgave for 15. april 1918: „Dette, støttet af lignende anklager fra andre af navnkirkens folk, havde tilsyneladende en vis forbindelse med at officerer fra hærens efterretningstjeneste kom og beslaglagde regnskabsbøgerne hos Selskabets kasserer.“ Bladet fortsatte: „Myndighederne har åbenbart ment at de ville finde et eller andet bevis der kunne støtte den anklage at vort selskab arbejder i den tyske regerings interesse. Selvfølgelig kunne bøgerne ikke bevise noget af dette. Alle penge som vort selskab bruger, kommer ind som bidrag fra dem der er interesseret i forkyndelsen af Jesu Kristi evangelium og hans rige, og der er ikke tale om andet.“ Over hele landet omtalte aviserne at Selskabets regnskabsbøger var blevet beslaglagt, og dette medvirkede til at udbrede mistroen.

Den 12. februar 1918 skulle blive en mærkedag for Guds folk i Canada. Den dag blev Vagttårnsselskabet forbudt i hele landet. I en offentlig pressemeddelelse hed det: „Justitsministeren har i henhold til censurbestemmelserne udstedt forbud mod i Canada at være i besiddelse af visse publikationer, blandt andet bogen ’Studies in the Scriptures — The Finished Mystery’, almindeligvis kendt som pastor Russells efterladte værk, udgivet af International Bible Students Association. Det er desuden forbudt i Canada at uddele samme selskabs fra dets kontor i Brooklyn, New York, udsendte blad ’The Bible Students Monthly’. Enhver som findes i besiddelse af nogen af de forbudte bøger, kan idømmes en bøde på indtil 5000 dollars samt fem års fængsel.“

Hvorfor kom dette forbud? Winnipeg-bladet Tribune er med til at kaste lidt lys over sagen: „De forbudte publikationer hævdes at indeholde udtalelser der opfordrer til oprør og som er mod krigen. For få uger siden fordømte pastor Charles G. Paterson, præst ved St. Stephen’s Church, fra prædikestolen uddrag fra et nyere nummer af ’The Bible Students Monthly’. Senere rekvirerede rigsadvokat Johnson hos pastor Paterson et eksemplar af tryksagen. Det antages at censors ordre er en direkte følge heraf.“

Kort efter at det af præsterne inspirerede forbud var blevet udstedt i Canada, blev det tydeligt at der var tale om en international sammensværgelse. I februar 1918 lod den amerikanske hærs efterretningstjeneste i New York foretage en husundersøgelse på Vagttårnsselskabets hovedkontor. Ikke alene gik der falske rygter om at Selskabet stod i forbindelse med den tyske fjende; der var også blevet indgivet en falske anmeldelse til De forenede Staters regering om at Selskabets hovedkontor i Brooklyn var et center for overbringelse af meddelelser til det tyske styre. Efter en tid kunne man læse i pressen at regeringsembedsmænd havde beslaglagt en trådløs radiosender som var opstillet og klar til brug på betelhjemmet. Men hvad var sandheden?

I 1915 fik C. T. Russell foræret en lille radiomodtager. Personligt var han ikke særlig interesseret i den, men der blev sat en lille antenne op på taget på betelhjemmet, og nogle af de yngre brødre fik lejlighed til at lære hvordan udstyret skulle betjenes. Men de havde ikke særligt held med at opfange noget. Da U.S.A. stod for at træde ind i krigen blev det krævet at alle radioapparater blev demonteret. Derfor blev antennen taget ned og de stolper der havde holdt den fast, blev savet i stykker og brugt til andre formål, mens selve apparatet omhyggeligt blev pakket sammen og anbragt i Selskabets tegnestue. Det var overhovedet ikke blevet brugt i over to år, da to af hærens efterretningsfolk hørte om udstyret under en samtale med et medlem af betelfamilien. De blev ført med op til taget og fik forevist hvor det før havde stået. Så viste man dem selve instrumentet, som var pakket helt væk. Brødrene lod beredvilligt disse mænd tage det med sig, fordi der ikke var brug for det på Betel. Apparatet var udelukkende en modtager, ikke en sender. Der havde aldrig været en radiosender på Betel. Det var altså umuligt at sende meddelelser noget som helst sted hen.

Modstanden og presset mod Jehovas folk voksede stadig. Den 24. februar 1918 holdt J. F. Rutherford et offentligt foredrag i Los Angeles i Californien, hvor 3500 var til stede. Næste morgen bragte Los Angeles-bladet Tribune en helsides omtale af foredraget. Dette vakte de lokale præsters vrede. Mandag formiddag holdt præsteforeningen et møde og sendte sin formand til avisens redaktion med krav om at få en forklaring på hvorfor avisen havde bragt så stor omtale af foredraget. Den følgende torsdag overtog hærens efterretningstjeneste bibelstudenternes lokaler i Los Angeles og beslaglagde mange af Selskabets publikationer.

Mandag den 4. marts 1918 blev broder Clayton J. Woodworth (som havde været med til at samle stoffet til bogen Den fuldbyrdede Hemmelighed) arresteret i Scranton i Pennsylvanien, sammen med flere andre brødre. De blev stillet over for en falsk anklage om sammensværgelse og måtte stille sikkerhed som garanti for at de ville møde for en domstol til en retssag i maj. Samtidig med at presset udefra hurtigt øgedes imod Selskabet, blev over tyve bibelstudenter tilbageholdt i militærlejre og militære fængsler fordi man nægtede dem fritagelse for militærtjeneste. Nogle af dem blev stillet for en krigsret og idømt lange fængselsstraffe. Den 14. marts 1918 bestemte De forenede Staters justitsministerium at spredningen af bogen Den fuldbyrdede Hemmelighed var en overtrædelse af spionageloven.

Nu var der brug for en modoffensiv fra Guds folks side. Det måtte afsløres at præsterne havde stået bag modstanden mod bibelstudenternes kristne arbejde. Derfor udgav Selskabet den 15. marts 1918 en tosiders traktat i avisformat, Kingdom News (Rigets Nyheder) nr. 1. Traktaten bar den dristige overskrift „Religiøs intolerance — Pastor Russells efterfølgere forfølges fordi de fortæller folk sandheden — Behandlingen af bibelstudenterne smager af ’mørk middelalder’“. Traktaten afslørede at præster havde inspireret til forfølgelse af Jehovas kristne vidner i Tyskland, Canada og De forenede Stater. Der blev spredt millioner af eksemplarer af den.

Det er interessant at der blandt andet stod i denne traktat: „Vi anerkender at De forenede Staters regering som en politisk og økonomisk institution ifølge loven har magt og myndighed til at erklære krig og udskrive borgerne til militærtjeneste. Vi føler os ikke tilskyndede til på nogen måde at forhindre militærtjeneste eller krig. At nogle af vort samfunds medlemmer har søgt at drage fordel af lovens beskyttelse, er blevet brugt som en yderligere anledning til at forfølge os.“

Kingdom News nr. 2 udkom den 15. april 1918. Den slående overskrift lød: „’Den fuldbyrdede Hemmelighed’ og hvorfor den undertrykkes.“ En underoverskrift lød „Præster hjælper til“, og derunder blev det vist at præsterne havde tilskyndet de forskellige myndigheder til at chikanere Selskabet, foretage arrestationer, gøre indsigelse mod Den fuldbyrdede Hemmelighed og presse bibelstudenterne til at skære bestemte sider (siderne 247-253 i den engelsk udgave) ud af bogen. Traktaten fortalte også hvorfor visse præster modstod Jehovas tjenere, og den gjorde rede for deres standpunkt med hensyn til militærtjeneste og hvad de troede angående den sande kirke.

I forbindelse med uddelingen af Kingdom News blev der også indsamlet underskrifter på et andragende som var stilet til De forenede Staters præsident, Wilson. Heri stod der: „Vi undertegnede amerikanere anser enhver indblanding fra præsternes side i uafhængigt bibelstudium for intolerant, uamerikansk og ukristen, samt ethvert forsøg på at forene kirke og stat for fundamentalt forkert. I både den almindelige og den religiøse friheds interesse protesterer vi højtideligt imod undertrykkelsen af Den fuldbyrdede Hemmelighed og anmoder regeringen om at tilbagekalde alle forbud mod at anvende den, så at folk uden indblanding eller forulempelse lovligt kan købe, sælge, eje og læse dette hjælpemiddel til bibelstudium.“

Den 1. maj 1918, ikke mere end seks uger efter udgivelsen af Kingdom News nr. 1, udkom Kingdom News nr. 3, som bar overskriften: „To store krige raser — Autokratiets fald er vis“, og som underoverskrift: „Satans krigsplaner dømt til at slå fejl.“ Denne udgave handlede om løftets sæd kontra Satan Djævelens sæd. (1 Mos. 3:15) Antikrist sporedes lige fra sin første tilsynekomst og op til det nuværende katolske og protestantiske præsteskabs gerninger. Traktaten afslørede frimodigt hvordan Djævelen havde benyttet disse redskaber i et forsøg på at udslette resten af Jesu Kristi salvede disciple på jorden.

Det krævede mod at uddele disse udgaver af Kingdom News. Nogle af bibelstudenterne blev arresteret. Undertiden blev en forsyning af traktaten midlertidigt beslaglagt. Men selv om Jehovas tjenere befandt sig i en ildgryde af modstand og forfølgelse, holdt de fast ved deres trofasthed mod Gud og fortsatte deres kristne arbejde.

Oprørende grusomheder

Der blev begået mange oprørende grusomheder mod Jehovas tjenere efterhånden som modstanden fra præsters og lægfolks side voksede. Vagttårnsselskabet udgav senere en publikation som bragte en rapport om en del af den ufattelige forfølgelse bibelstudenterne blev udsat for; heri hed det i uddrag:

„Den 12. april 1918 blev E. P. Taliaferro i Medford i Oregon forfulgt af en pøbelsværm og jaget ud af byen for at have forkyndt evangeliet, og George R. Maynard blev klædt af, overmalet og drevet ud af byen for at have tilladt at der blev afholdt et bibelstudium i hans hjem. . . .

Den 17. april 1918 blev G. N. Fenn, George M. Brown, L. S. Rogers, W. F. Glass, E. T. Grier og J. T. Tull fængslet i Shawnee i Oklahoma. Under retssagen sagde anklageren: ’Til helvede med jeres bibel; I skulle kastes i helvede med en brækket rygrad; I skulle hænges.’ Da G. F. Wilson fra Oklahoma City forsøgte at optræde som forsvarer blev han også arresteret. Hver af de anholdte blev idømt en bøde på 55 dollars og skulle betale sagens omkostninger. Forbrydelsen: Uddeling af protestantiske skrifter. Dommeren opmuntrede til en pøbelaktion efter retssagen, men denne plan forpurredes.

Den 22. april 1918 blev L. L. Davis og Daniel Toole i Kingsville i Texas jaget af en hob som var anført af borgmesteren og en dommer ved amtsdomstolen; de blev fanget og sat i fængsel uden dommerkendelse. Davis blev tvunget bort fra sin arbejdsplads. I maj 1918 blev J. J. May i Tecumseh i Oklahoma pågrebet og holdt indespærret i tretten måneder på en sindssygeanstalt efter ordre fra en dommer, efter at han var blevet truet og overfuset. Hans familie fik ikke at vide hvad der var sket med ham. . . .

Den 17. marts 1918 blev et bibelstudiemøde i Grand Junetion i Colorado afbrudt af en pøbelsværm som bestod af borgmesteren, nogle ledende avisfolk og andre fremtrædende forretningsfolk. . . .

Den 22. april 1918 blev Claud Watson, Wynnewood, Oklahoma, først sat i fængsel, derefter løsladt og med overlæg sendt ud til en pøbelsværm bestående af prædikanter, forretningsfolk og nogle andre. De slog ham omkuld og fik en neger til at piske ham, og da han næsten var kommet til sig selv igen, lod de ham atter piske. Derefter hældte de tjære og fjer over ham, og gned tjæren godt ind i hans hår og hovedbund. Den 29. april 1918 blev W. B. Duncan, 61 år gammel, Edward French, Charles Franke, en hr. Griffin og fru D. Van Hoesen, sat i fængsel i Walnut Ridge, Arkansas. En pøbelsværm, der betjente sig af det mest gemene og sjofle sprog, brød ind i fængselet, piskede dem, smurte dem ind i tjære og rullede dem i fjer, og drev dem ud af byen. Duncan blev tvunget til at gå fyrre kilometer til sit hjem og kom sig med nød og næppe. Griffin blev så godt som blind og døde få måneder senere som følge af den overlast han havde lidt.“

Selv efter alle disse år husker T. H. Siebenlist tydeligt hvad der skete med hans fader i Shattuck i Oklahoma. Han skriver:

„I september 1917 begyndte jeg i skolen, og det gik godt alt sammen indtil omkring marts, da man forlangte at alle skolebørnene skulle købe et Røde Kors-mærke. Jeg fik en seddel med hjem ved middagstid. Far var på arbejde, og mor kunne kun læse tysk dengang. Men broder Howlett, en pilgrimbroder, var på besøg i ’klassen’, og han tog sig af sagen. Der blev ikke købt noget mærke!

Det var kort efter dette at embedsmændene hentede far på hans arbejde og prøvede at få ham til at stille sig oven på bogen Den fuldbyrdede Hemmelighed og hilse flaget — lige midt på hovedgaden i Shattuck. Han blev bragt i fængsel . . .

Kort tid efter blev far igen hentet og tilbageholdt i tre dage til. Denne gang fik han næsten ikke noget at spise. Og denne gang var hans løsladelse en helt anden historie. Omkring midnat foretog tre mænd et simuleret ’indbrud’ i fængselet. De trak en sæk ned over hovedet på far og førte ham med ud til byens udkant. Han var barfodet, og terrænet var meget ujævnt, fyldt med burrer. Her tog de hans tøj af ned til livet og piskede ham med en vognpisk der var forsynet med en metaltråd i spidsen. Så smurte de ham ind i varm tjære og fjer og lod ham ligge, uden at vide om han var død. Det lykkedes ham at komme på benene og kravle uden om byen mod sydøst. Så havde han i sinde at dreje mod nord for at komme hjem. Men en af hans venner fandt ham og kørte ham hjem. Jeg så ham ikke den aften, men det var et forfærdeligt chok for mor, især med et lille spædbarn i huset, og farmor besvimede da hun så ham. Min broder John var lige blevet født nogle få dage før dette skete. Men mor klarede sig storartet under dette pres, og hun tabte aldrig af syne at Jehova har magt til at beskytte. . . .

Farmor og tante Katie, fars halvsøster, begyndte at pleje ham så han blev menneske igen. Tjæren og fjerene var gnedet dybt ind i huden på ham; de prøvede at hele sårene med gåsefedt, og lidt efter lidt gik tjæren af. . . . Far fik aldrig voldsmændenes ansigter at se, men han genkendte dem på deres stemmer og vidste hvem de var. Han sagde det aldrig til dem. Ja, det var faktisk svært overhovedet at få ham til at tale om det. Arrene havde han imidlertid lige til sin død.“

(Fortsættes i næste nummer)

[Illustration på side 14]

„Bibelstudentens månedsblad“, 9. årg., nr. 9, „Babylons fald“