Pas på du ikke går i stå!

’DA MIN SØN kom sjokkende ud i køkkenet, stadig i pyjamas selv om klokken var over 12 middag, havde jeg inderlig lyst til at tage ham i skuldrene og gennemruske ham. Jeg vidste at han nu ville ligge på divanen det meste af eftermiddagen og spille beat-plader på sit stereoanlæg, indtil han i et pludseligt anfald af foretagsomhed ville tage et par cowboybukser og en sweater på og fræse ind til byen på sin knallert. Min søn var holdt helt op med at gå i skole. Han havde ganske enkelt givet op og — så vidt vi kunne se — valgt at tilbringe resten af sit liv med at flyde planløst gennem tilværelsen.’a

Nikker De genkendende til denne beskrivelse, som stammer fra en bekymret moder? Der er mange som i dag giver op, ikke bare når det drejer sig om en uddannelse, men også over for livets umiddelbare forpligtelser, såsom ægteskab, familieliv og det at tjene til livets fornødenheder. Hvad får folk til at gå i stå på den måde?

Mange klager over at de føler det hele som en trædemølle; de ofrer masser af energi hver eneste dag uden at komme nogen vegne. Livet har ingen mening for dem, og for at undgå nederlag vender de simpelt hen ryggen til det de ynder at kalde „systemet“.

Tyder det på en alvorlig karakterbrist at man føler al menneskelig stræben som noget meningsløst? Ikke nødvendigvis. Bibelen påpeger hvor utilfredsstillende de fleste menneskelige anstrengelser er, ved at sige: „Jeg så alt, hvad der sker under solen, og se, det er alt sammen tomhed og jag efter vind.“ (Præd. 1:14) Når det drejer sig om at komme frem i denne verden, siger samme bibelskribent: „Og jeg så, at al flid og alt dygtigt arbejde udspringer af den enes misundelse mod den anden. Også det er tomhed og jag efter vind.“ — Præd. 4:4.

Men løsningen er ikke bare at give op eller at glide planløst gennem livet. Vi mennesker har behov for et mål i tilværelsen, noget som giver os en følelse af at vi trods alt har en vis værdi. Dette kan Bibelen give os. Den fortæller om et storslået håb for menneskehedens fremtid.

Vidste De at Bibelen forudsiger at Gud snart vil ødelægge den nuværende utilfredsstillende tingenes ordning og erstatte den med en ny ordning, hvor „retfærdighed skal bo“? (2 Pet. 3:11-13) Til den tid vil Gud „tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere“. (Åb. 21:4) Er dette ikke den bedst tænkelige nyhed? Men hvornår vil det blive sådan?

Som et ’tegn på afslutningen’ det nuværende system forudsagde Jesus at der skulle komme krige i et omfang som aldrig før, fødevaremangel, epidemier, tiltagende lovløshed og andre frygtelige trængsler. (Matt. 24:3-12, 34; Åb. 6:1-8) Siden 1914 har dette tegn vist sig over hele jorden. Og set i sammenhæng med adskillige andre bibelprofetier der opfyldes i dag, viser det at vi nu befinder os i „de sidste dage“ for det nuværende system; ja, vi er endda mere end 62 år inde i denne periode. Det åbner rum for at folk i dag kan få et storslået mål i deres tilværelse. Hvordan det?

Som endnu en del af tegnet på „afslutningen“ forudsagde Jesus: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Matt. 24:14) Over 2.000.000 forkyndere udfører i dag dette arbejde jorden over, i 210 lande og øområder.

Men selv forkyndere af „denne gode nyhed“ må se i øjnene at de kan risikere at gå i stå. Hvorfor kan de det? Fordi de ofte møder ligegyldighed og somme tider direkte modstand over for deres budskab. Dette kan virke nedslående, som det skete i Jeremias’ tilfælde: „[Jehovas] ord er mig dagen lang til skændsel og spot. [Jeg tænkte:] ’Ej vil jeg mindes ham, ej tale mer i hans navn.’“ — Jer. 20:8, 9.

Kunne forkynderne af den gode nyhed i dag blive modløse på samme måde? I sin store profeti om „afslutningen på denne tingenes ordning“ advarede Jesus sine efterfølgere: „Da vil man overgive jer til trængsel og dræbe jer, og I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ (Matt. 24:3, 9) Hvordan skulle de så reagere?

Tænk på Jeremias’ eksempel. Han gav ikke op. Han vidste at mennesker havde behov for at høre Guds budskab. „Da blev det som brændende ild i mit indre, som brand i mine ben,“ sagde han. (Jer. 20:9) Det var ham simpelt hen umuligt at holde budskabet tilbage. Jesus opfordrede indtrængende sine disciple til at have samme indstilling: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Matt. 24:13) Er du fast besluttet på at ligegyldighed og modstand ikke skal få dig til at mindske din tjeneste for Gud?

Der er endnu et sted hvorfra du kan forvente at nogle vil prøve at få dig til at holde op. Tænk på hvad der skete med Demas, som engang var en trofast kristen og en af apostelen Paulus’ ledsagere. (Kol. 4:14; Filem. 24) Paulus skrev til Timoteus fra sit andet fængselsophold i Rom: „Demas har forladt mig.“ Hvorfor? „Fordi han fik kærlighed til den nuværende tingenes ordning.“ — 2 Tim. 4:10.

For den der ikke passer på kan materiel velstand, seksuel umoralitet og andre fristelser, foruden den såkaldte „frihed“ i denne verden, bestemt virke tillokkende. Så tillokkende at apostelen Johannes henimod slutningen af det første århundrede e.v.t. fandt det påkrævet at skrive: „Elsk ikke verden eller det der er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen men af verden.“ (1 Joh. 2:15, 16) Er kristne i dag ikke i endnu større fare for at opgive deres tjeneste for Gud på grund af verdslige tillokkelser?

Foruden alt dette møder den kristne modstand fra sit eget ufuldkomne kød, såvel som fra overmenneskelige onde magter. (Rom. 7:13-23; Ef. 6:12) Det er vigtigt at huske Bibelens advarsel: „Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer udvikles et ondt hjerte uden tro, ved frafald fra den levende Gud.“ — Hebr. 3:12.

Det store behov der er for flere forkyndere af den gode nyhed gør det muligt for alle at få et meningsfyldt mål i livet. Har du påtaget dig dette ansvar? Hvis det er tilfældet, så skub det ikke fra dig. Hav i stedet den samme indstilling som den bibelskribent der sagde: „Nu hører vi ikke til dem som unddrager sig, så de går til grunde, men til dem som har tro, så sjælen bevares i live.“ — Hebr. 10:39.

[Fodnote]