Bekæmp ligegyldighed med udholdenhed
„Som Guds tjenere anbefaler vi os i enhver henseende ved stor udholdenhed.“ — 2 Kor. 6:4.
1. Hvad var det for en advarsel Jeremias forkyndte, og hvordan reagerede folket på den?
I DEN gudfrygtige kong Josias af Judas trettende regeringsår (647 f.v.t.) fik Jeremias til opgave at advare sine landsmænd om at Juda rige vil blive styrtet og hovedstaden Jerusalem og resten af landet lagt fuldstændig øde. Det var rimeligt at forvente at folket ville give agt på denne advarsel, for Jehovas profeter havde altid talt sandt i de over 800 år der var gået siden folket var trådt ind i et pagtsforhold til Gud. Men den generation der levede i de fyrre år Jeremias forkyndte, var ligeglad med hans advarsler. Folk nægtede at lytte til ham.
2, 3. (a) Hvad er ligegyldighed, og hvad kan den skyldes? (b) Hvordan viste judæerne ligegyldighed?
2 Ligegyldighed er det samme som manglende interesse. At man betragter noget som ligegyldigt vil sige at man ikke mener det har nogen betydning for en. Grunden til judæernes liggyldighed kan have været selviskhed, som hindrede dem i at reagere på Jeremias’ advarsler, eller måske en manglende fornemmelse af hvad der er forkert. I hvert fald var de ligeglade med at de ikke havde vist Gud absolut hengivenhed og ikke havde holdt hans retfærdige love. Selvisk ønskede de kun at gøre det der behagede dem selv, og var ligeglade med hvad der behagede Jehova.
3 Jeremias sagde til dem: „Jeg talte til eder årle og silde, men I hørte ikke; og [Jehova] sendte årle og silde alle sine tjenere profeterne til eder, men I hørte ikke; I bøjede ikke eders øre til at høre, når han sagde: ’Omvend eder, hver fra sin onde vej og sine onde gerninger; at I fra evighed til evighed må bo i det land, jeg gav eder og eders fædre; og hold eder ikke til andre guder, så I dyrker og tilbeder dem, og krænk mig ikke med eders hænders værker til eders ulykke.’ Nej, I hørte mig ikke; lyder det fra [Jehova].“ (Jer. 25:3-7) Derpå forudsagde han at landet ville blive lagt øde af den grund.
4. Hvilken virkning havde folkets ligegyldighed på Jeremias?
4 Man kan nemt forestille sig hvor nedslående det må have været for Jeremias at forkynde for disse mennesker i fyrre år uden resultat. Han havde de samme menneskelige følelser som vi og må til tider have følt sig mismodig fordi hans anstrengelser ikke bar frugt. Ved en lejlighed gav han udtryk for sin modløshed med ordene: „Dagen lang er jeg til latter, mig håner enhver. Thi så tit jeg taler, må jeg skrige, råbe: ’Vold og overfald!’ Thi [Jehovas] ord er mig dagen lang til skændsel og spot. Men tænkte jeg: ’Ej vil jeg mindes ham, ej tale mer i hans navn,’ da blev det som brændende ild i mit indre, som brand i mine ben; jeg er træt, jeg kan ikke mere, jeg evner det ej.“ — Jer. 20:7-9.
5. Hvorfor er Jeremias et eksempel for Guds tjenere i dag?
5 Sådan kan Guds tjenere også føle det i dag når de forsøger at advare denne generation mod den forestående ’krig på Guds, den Almægtiges, store dag’. (Åb. 16:14) Folks ubekymrethed og manglende interesse kan undertiden få Guds tjenere i nutiden til at føle at de spilder deres kræfter og ikke længere burde fortælle andre om Guds hensigter. Sådan har du muligvis også følt hvis du som kristen røgter det ansvar at forkynde den gode nyhed om Guds rige og at advare folk om Guds kommende Harmagedonkrig. Ligesom Jeremias må du overvinde folks ligegyldighed så du kan blive ved med at efterkomme den missionsbefaling Jesus gav sine efterfølgere. — Matt. 28:19, 20.
6, 7. Sammenlign den tjeneste Guds tjenere har i dag med den forkyndelse Jeremias udførte.
6 Når vi ser tilbage på Jeremias’ tid kan vi se hvor tåbeligt det var af judæerne at nægte at lytte til ham. Fra den fordelagtige stilling som tiden har givet os, kan vi se at hans advarsel var velbegrundet. Jerusalem blev til sidst udslettet i 607 f.v.t., og hele Juda kom til at ligge øde hen i halvfjerds år, nøjagtig som Jeremias havde forudsagt. (Jer. 25:11) Han forekom måske nok latterlig i sine landsmænds øjne i de fyrre år han forkyndte for dem, men da den forudsagte katastrofe indtraf, fik han oprejsning. Nu kunne man tydeligt se hvor tåbeligt det havde været at være ligegyldig over for advarselen.
7 Siden 1877 har Jehovas vidner advaret folk om at den tid er nær hvor Gud vil fuldbyrde sin ugunstige dom over den nuværende tingenes ordning og erstatte den med en ny og bedre. Stort set har de mødt samme mangel på interesse som Jeremias. Men selv om der er gået mange år siden de begyndte at proklamere advarselen, betyder det ikke at Guds erklærede hensigt vil slå fejl, lige så lidt som Jeremias’ forkyndelse slog fejl, selv om han forkyndte i fyrre år for Juda rige. Lige så sikkert som den forudsagte ødelæggelse af Juda rige indtraf, lige så sikkert vil den forudsagte ødelæggelse af den nuværende tingenes ordning finde sted. (Es. 55:11) Når dette er sket vil de overlevende kunne se tilbage på vor tid og klart se at Jehovas vidner gjorde det rette, da de forkyndte Guds rige og Harmagedonslaget, nøjagtig ligesom vi nu kan se at Jeremias’ forkyndelse var berettiget. Da vil det være åbenbart for alle at de handlede fornuftigt ved at udholde folks ligegyldighed.
8. Hvordan bekæmper man bedst ligegyldighed inden for en delt husstand, og hvordan kan man betragte de prøvelser man der udsættes for?
8 Det er en stor prøvelse for nogle Jehovas vidner at de lever i en husstand hvor ikke alle medlemmer er troende. Ikke-troende medlemmer af husstanden er ofte en stadig kilde til modløshed for den troende på grund af deres ligegyldighed, eller på grund af direkte modstand. Det skal man dog ikke undre sig over. Jesus forudsagde at det ville være sådan. (Matt. 10:35, 36) Den bedste måde at bekæmpe modløsheden på, er at udholde den uden at bryde sin integritet i forholdet til Gud. Med tiden kan situationen ændre sig. Der findes mange eksempler på at kristne kvinder som i mange år har udholdt ligegyldighed eller modstand fra ægtemandens side, har set hans indstilling ændre sig til det bedre. De betragtede deres prøvelser i hjemmet som en del af de mange prøvelser det er forudsagt de kristne vil komme ud for. Sådanne prøvelser kan sammenlignes med en marterpæl der kan prøve den kristnes tro, integritet og kærlighed til Gud. Jesus sagde: „Den, som ikke tager sit kors [sin marterpæl, NW] og følger efter mig, er mig ikke værd.“ (Matt. 10:38) Ved at holde ud under sådanne prøvelser inden for husstanden kan man vise at man er Jesus værd.
9. Hvordan kan ligegyldighed være en prøvelse inden for den kristne menighed?
9 Selv inden for den kristne menighed kan andres ligegyldighed være en prøvelse. Undertiden har nogle i menigheden ladet deres første kærlighed til sandheden kølnes så deres kristne virksomhed ikke længere er stimulerende varm eller forfriskende kold. Den er blevet lunken. De er blevet som de kristne i Laodikea der var ligegyldige over for det hverv Gud havde givet dem, og de livgivende sandheder han forsynede dem med. Om denne menighed sagde den opstandne Jesus Kristus: „Jeg kender dine gerninger: du er hverken kold eller varm. Gid du var kold eller varm! Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sinde at udspy dig af min mund.“ (Åb. 3:15, 16) Dette vil højst sandsynligt ske for ligegyldigt indstillede mennesker som i dag hævder at være kristne, medmindre de ændrer indstilling før Jehovas hævns dag. Før de gør det kan deres lunkne tilstedeværelse i en menighed være en prøvelse for Jehovas vidner, fordi det ikke rører dem at forkyndelsen haster og de ikke bekymrer sig om deres eget åndelige behov. Jehovas vidner må ikke lade sig påvirke af disse menneskers tankegang så de selv begynder at sløje af eller få samme indstilling. Dette kræver udholdenhed.
Hvorfor ligegyldigheden må bekæmpes
10. Hvordan kan andres ligegyldighed berøre os, og hvordan kan vi ufrivilligt komme til at opfylde Satans ønsker?
10 Andres dårlige indstilling til den kristne tjeneste kan have en skadelig virkning på os hvis vi tillader det. Deres mangel på interesse for Guds ord og hensigt kan dæmpe vores nidkærhed og få os til at sløje af i tjenesten. Vi kan få den tanke at det er nytteløst at forkynde i et distrikt hvor folk er ligegyldige over for sandhedens budskab. Det er netop den slutning Satan ønsker vi skal drage. Han ønsker vi skal give op! Han ønsker vi skal tie stille med hvad Jehova vil gøre. Han ønsker ikke at vi skal bringe de frigørende sandheder ud til folk som er lænket af religiøst mørke og overtro eller fanget af nationalismens splittende ånd. Vi ville opfylde Satans ønsker hvis vi holdt op med at forkynde fordi folk i distriktet ikke vil lytte. Men vi ønsker ikke at tjene hans interesser! Forholdene kan med tiden ændre sig så nogle tager imod den gode nyhed om Guds rige, og derfor kan det betale sig at fortsætte forkyndelsen. Folk har ret til at få enhver lejlighed til at høre, så længe denne tingenes ordning består. I fortiden følte Guds tjenere sig undertiden mismodige, men de lod sig aldrig besejre af denne indstilling, hvilket vi så i tilfældet med Jeremias. Måtte vi heller aldrig lade os besejre!
11. Hvordan er Moses og Elias eksempler for os som nogle for hvem det lykkedes at bekæmpe ligegyldigheden?
11 På grund af israelitternes ligegyldighed blev Moses mismodig og følte at det faktisk ikke kunne betale sig for ham at tale til Farao. Han sagde: „Israelitterne har ikke hørt på mig, hvor skulle da Farao gøre det, tilmed da jeg er uomskåren på læberne?“ (2 Mos. 6:1, 2) Men det var ikke Jehovas vilje at Moses skulle forholde sig tavs. Uanset folkets indstilling befalede Jehova Gud ham at forkynde det budskab han fik. „Du skal sige til ham alt, hvad jeg pålægger dig.“ (2 Mos. 7:2) Det gjorde han. Han aflagde et magtfuldt vidnesbyrd om sandheden på den sande Guds vegne. Profeten Elias følte sig også mismodig fordi hans forkyndelse tilsyneladende ikke bar frugt. Folk i Israels ti-stammerige var ligegyldige over for hans bestræbelser for at føre dem tilbage til den sande tilbedelse. Han havde mest lyst til at give op, forlade det hele og lægge sig til at dø. (1 Kong. 19:4) Men så ville Jehovas hensigt ikke ske fyldest; derfor sendte Jehova Elias tilbage så han kunne fuldføre sin opgave. (1 Kong. 19:15-18) Disse Guds mænd holdt ikke op i tjenesten på grund af andres ligegyldighed.
12. Hvad må en kristen nødvendigvis indse med hensyn til ligegyldighed?
12 Vi må indse at ligegyldighed har en demoraliserende virkning og kan få et menneske til at forlade Jehova, hans organisation og vejen til evigt liv. Dette kan ske hvis en indviet kristen bliver alt for mismodig på grund af andres ligegyldighed, eller lader ligegyldigheden slå rod i sig og vokse. Efterhånden kan den lamme hans åndelige aktivitet og medføre åndelig død. Det er derfor livsvigtigt for os at kæmpe en hård kamp mod ligegyldigheden.
Hvordan man bekæmper ligegyldighed
13, 14. (a) Hvordan kan det lykkes os at bekæmpe ligegyldighed, og hvordan fremgår dette af de første kristnes udholdenhed under forfølgelse? (b) Hvorfor sker det at nogle bevarer troen under forfølgelse men mister den på grund af andres ligegyldighed?
13 Vi kan bekæmpe ligegyldighedens nedbrydende indflydelse ved hjælp af udholdenhed, ved ikke at lade ligegyldigheden få os til at sløje af i Guds tjeneste. Ligesom forfølgelse, kræver ligegyldighed at vi er fast besluttede på at holde ud. Det var ved hjælp af udholdenhed at de første kristne overvandt den forfølgelse de med mellemrum bliv udsat for fra romerrigets side i en periode på cirka 280 år. Ved at vi i dag udholder såvel forfølgelse som folks ligegyldighed over for vor forkyndelse, anbefaler vi os som Guds tjenere, som der står skrevet: „Som Guds tjenere anbefaler vi os i enhver henseende ved stor udholdenhed.“ — 2 Kor. 6:4.
14 Det kan ske at et menneske har holdt ud under svær forfølgelse men bagefter bukker under for ligegyldighedens nedbrydende virkning, fordi denne er meget mere snigende og underfundig. I løbet af nogen tid kan ligegyldigheden udrette det forfølgelsen ikke formåede. Den er ligesom en termit der fortærer en bygning indefra. Til sidst styrter bygningen sammen fordi dens konstruktion er blevet svækket og giver efter. Dette kan også ske med grundlaget for vores tro hvis vi lader ligegyldighedens virkning få magt over os.
15. Hvad kan vi vente med hensyn til vor tro?
15 Vor tro må kunne klare alle slags prøver, som Peter påpegede med ordene: „Da skal I fryde jer, selv om I nu først en liden stund, om så skal være, bedrøves i mange slags prøvelser, for at jeres prøvede tro — som er langt mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves ved ild — må vise sig at blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.“ (1 Pet. 1:6, 7) Det er i det kommende Harmagedonslag, „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, at Jesus Kristus vil blive åbenbaret, idet han da kommer for at bringe „straf over dem, der ikke vil vide af Gud at sige, og over dem, som ikke er lydige mod vor Herres Jesu evangelium“. (Åb. 16:14; 2 Tess. 1:8) Hvordan kan vor prøvede tro udholde dette hvis den ikke overlever ligegyldighedens prøvelser nu?
16. Hvilken gavn kan vi have af at bevare vores værdsættelse, og hvorfor er det vigtigt at vi er os vort åndelige behov bevidst?
16 En god måde hvorpå man kan opbygge en tro der kan udholde ligegyldighed, er at bevare en stærk værdsættelse af Jehova Gud og hans livgivende sandheder. Dette kræver ikke alene at man regelmæssigt tager til sig af den åndelige føde som han forsyner os med, men også at man mediterer over hans storslåede løfter som skal opfyldes i fremtiden, og tænker på det han allerede har gjort. At vi hele tiden er opmærksomme på vort åndelige behov bidrager til at vi bevarer vores værdsættelse. Hvis vi når dertil at vi begynder at holde op med at tænke på dette behov, er vi i fare for at miste vort fodfæste på den smalle vej som fører til evigt liv. Jehovas ord og organisation er til for at dække vort åndelige behov. De der drages til hans organisation har indset dette, og fordi de er opmærksomme på deres åndelige behov har de taget imod dens opfordring: „Den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt.“ (Åb. 22:17) Men hvis et menneske som har taget imod denne opfordring, senere sløjer af på grund af ligegyldighed og ikke mere er så opmærksom på sit åndelige behov, vil det uundgåelige resultat blive at han mister sin værdsættelse og sin tro, og at han til sidst igen befinder sig uden for Guds organisation. (2 Pet. 2:22) Vi må altså bevare vor værdsættelse af Guds ord og organisation.
17, 18. Forklar hvordan vi kan opnå større værdsættelse af Guds ord og organisation og hvordan vi kan give andre den samme værdsættelse.
17 Når vi får personlige problemer eller vanskeligheder og det lykkes os at løse dem eller overvinde dem ved at følge vejledningen fra Guds ord eller organisation, kan vi spørge os selv hvad vi ville have gjort uden denne vejledning. Det hjælper til at styrke vor værdsættelse. Det samme er tilfældet hvis vi tænker på hvad vi foretog os før vi indviede os til at tjene Gud. Hvordan ville vor situation have været i dag hvis vi ikke havde ladet sandhedens forvandlende kraft ændre vores livsførelse? (1 Pet. 4:3) Vi kan tænke på den ufortjente godhed Jehova har vist os ved at give sin søn som et genløsningsoffer og derved gjort det muligt for os at opnå evigt liv. Vi kan også meditere over hvad opfyldelsen af Guds løfter om en ny tingenes ordning vil betyde for os. Dette kan styrke vores værdsættelse, hvilket igen kan hjælpe os til at modvirke den nedslående indflydelse andres ligegyldighed øver på os.
18 En tendens til ligegyldighed hos en man underviser i Guds ords sandheder ved et hjemmebibelstudium kan overvindes ved at man styrker vedkommendes værdsættelse. Et af Jehovas vidner i Malaysia har benyttet denne fremgangsmåde. Hun studerede Bibelen med en ung pige som var temmelig ligegyldig over for sandheden men alligevel var villig til at studere fordi hun havde tid til det. Vidnet søgte at overvinde hendes ligegyldighed ved at få hende til at værdsætte Guds ord og hans organisation. Hun gjorde det ved at stille spørgsmål når de drøftede et bibelsk princip i forbindelse med et problem som princippet kunne løse. „Når vi står over for dette problem,“ spurgte hun for eksempel, „ville vi så ikke have været fortabt hvis ikke Bibelen havde vist os hvordan vi skulle klare det?“ I andre tilfælde, når studiematerialet angav løsningen på et almindeligt forekommende problem, spurgte hun: „Hvis Jehovas organisation ikke forklarede os løsningen, så ville vi ikke vide hvordan vi skulle klare problemet, vel?“ Disse spørgsmål hjalp pigen. Lidt efter lidt voksede hendes værdsættelse, hendes ligegyldighed forsvandt, og hun valgte til sidst at slutte sig til Jehovas organisation. På denne måde kan vi øge vor egen og andres værdsættelse, og det vil hjælpe os til at klare de prøvelser vores tro kommer ud for.
Jesus satte et godt eksempel
19, 20. (a) Hvordan satte Jesus et eksempel for os med hensyn til at bekæmpe ligegyldighed? (b) Hvordan gavnede det ham personligt?
19 Under sin jordiske tjeneste kom Jesus gang på gang til at stå over for sine egne landsmænds ligegyldighed, til trods for at de hebraiske profeter havde forudsagt hans komme mange hundrede år i forvejen. Selv i Galilæa, hvor han udførte det meste af sin tjeneste og hvor mange modtog ham med glæde, var der praktisk talt hele byer som ikke reagerede på hans forkyndelse. Det var tilfældet med Kapernaum, Korazin, Betsajda og selv hans hjemby Nazaret. (Luk. 10:13-15; Mark. 6:1-6) Heller ikke Jerusalem modtog ham, bortset fra dem der hyldede ham under hans indtog i byen. Som et hele var Jerusalem ligegyldig over for ham, nøjagtig som den havde været det over for Jeremias mere end seks hundrede år i forvejen. Henvendt til byen sagde Jesus: „Jerusalem! Jerusalem! du, som ihjelslår profeterne og stener dem, der er sendt til dig! hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som hønen samler kyllingerne under sine vinger! og I ville ikke.“ (Luk. 13:34) Han satte et godt eksempel ved fortsat at opfylde sit guddommelige hverv, trods deres afvisende holdning. Han bekæmpede deres ligegyldighed ved at udholde den, og derved anbefalede han sig selv som en Guds tjener.
20 Fordi Jesus Kristus var lydig mod Gud og beviste sin prøvede tro ved at være udholdende, fik han Jehova Guds godkendelse og mange andre velsignelser. (Fil. 2:9-11) Bibelen fremhæver ham som et eksempel for os: „Ja, på ham, som har tålt en sådan modsigelse af syndere, skal I tænke, for at I ikke skal blive trætte og modløse i jeres sjæle.“ (Hebr. 12:3) Hvis vi følger hans eksempel kan vi også tillidsfuldt vente at Gud vil godkende os og lade os overleve den kommende Harmagedonkrig.
21. Nævn nogle af de velsignelser man opnår ved at bekæmpe ligegyldighed.
21 Hvis vi trofast holder ud til enden vil vi have grund til at være lykkelige, ikke alene fordi vi vil blive bevaret gennem afslutningen på denne tingenes ordning, men også fordi vi så har vist vores kærlighed til Jehova Gud og har bevaret vores integritet i forholdet til ham. Det at overleve Harmagedonslaget er imidlertid kun én af de mange velsignelser vi kan vente hvis vi bekæmper ligegyldighed og forfølgelse med udholdenhed. Det der siges om Kristi salvede efterfølgere i Jakob 1:12 kan også, i en vis forstand, siges om dem der venter at blive jordiske undersåtter under Guds rige: „Salig [lykkelig, NW] den mand, som holder ud i prøvelse; thi når han har stået sin prøve, skal han få den livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham.“ Evigt liv er altså en af de mange velsignelser de udholdende vil opnå. Jesus antydede dette da han sagde: „Ved jeres udholdenhed skal I vinde jeres sjæle.“ — Luk. 21:19.
22. Hvilke følelser vil den kristne sandsynligvis erfare når den forudsagte afslutning på denne tingenes ordning kommer? Hvorfor?
22 Når denne tingenes ordning står over for sin uundgåelige og fuldstændige tilintetgørelse vil de kristne som har holdt ud, kunne føle sig lykkelige og tilfredse fordi de har fuldført den gerning Gud har givet dem og har bevist deres prøvede tro. Sådan følte Paulus det ved afslutningen af sit liv. Han sagde: „Den gode strid har jeg stridt, løbet har jeg fuldført, troen har jeg bevaret.“ (2 Tim. 4:7) Uden tvivl har Jeremias næret lignende følelser da han var færdig med sit guddommelige hverv og havde gjort som Gud bød. Men afslutningen på denne tingenes ordning ligger stadig forude, og derfor må vi fortsat bekæmpe ligegyldigheden og ikke tillade den at gøre os så mismodige at vi giver op. — Gal. 6:9.
23. Hvordan kan vi altså anbefale os som Guds tjenere?
23 Eftersom det lykkedes Jehova Guds tjenere i fortiden at bekæmpe ligegyldigheden, kan vi også gøre det. Men det kræver en målbevidst indsats af os. Vi må være klar over hvilken dårlig virkning den kan have på os, at den kan underminere grundlaget for vores tro, så troen til sidst styrter sammen. Vi må bevare vores værdsættelse af Jehovas løfter, vi må forstå at vi er afhængige af hans ord og har brug for hans organisation, og vi må indse at disse ting har ændret vort liv til det bedre. Vi må også huske hvordan Guds ord og organisation har hjulpet os med at løse personlige problemer og træffe vigtige beslutninger. Vi må tænke på de gode eksempler på udholdenhed der findes i Bibelen, så de kan være os en kilde til opmuntring. Ved altid at bekæmpe ligegyldighed med udholdenhed, ligesom profeten Jeremias, og fortsætte trofast i den kristne tjeneste, anbefaler vi os som Guds tjenere.