Jehovas vidners historie i De forenede Stater — 27. og sidste del
Den samlede forsendelse beløb sig til 480.000 kilo tøj og 325.000 kilo levnedsmidler. Desuden blev der sendt 124.110 par sko. Alt dette beløb sig til en værdi af 1.322.406,90 dollars, eller over 8.000.000 kroner. Og gaverne blev modtaget med stor værdsættelse. Ester Allen fortæller: „Vi fik et takkebrev som kaldte glædestårerne frem i vore øjne.“ I den ene retning strømmede der materielle gaver, og i den anden retning strømmede taknemmelighed og opmuntring, den opmuntring det giver når nogle har bevaret deres integritet.
I årenes løb har Jehovas vidner i De forenede Stater haft mange lejligheder til at hjælpe deres trosfæller, både i og uden for U.S.A., rent materielt. Der var for eksempel jordskælvet i Peru i 1970. Menighederne i Perus hovedstad, Lima, indsamlede tøj, fødevarer og penge og afsendte hurtigt næsten syv tons hjælpeforsyninger til det jordskælvsramte område. Jehovas vidner i byen New York forærede over ti tons tøj til de ramte. Det var langt mere end der var brug for. Vagttårnsselskabet sendte også 20.000 dollars til det lokale afdelingskontor, hvormed man kunne indkøbe ting som brødrene måtte have brug for. På samme måde blev der sørget for hjælp da Managua i Nicaragua blev ramt af et jordskælv i 1972. Den indstilling brødrene således har vist, minder om den kærlige gavmildhed de kristne viste i det første århundrede. — 2 Kor. 9:1-14.
Det er naturligvis ikke kun rent materielt at Jehovas tjenere har hjulpet deres trosfæller. I 1961 sendte forkynderne i U.S.A. og mange andre lande for eksempel tusinder af breve til myndighederne i Spanien for at anmode om tilbedelsesfrihed for Jehovas vidner dér. I 1968 og 1975-76 har de skrevet til myndighederne i Malawi og protesteret mod den behandling deres brødre udsættes for i dette land. Også på denne måde har de vist deres omsorg for kristne i andre lande.
Historiske stævner til ære for Jehova
Både i fortiden og i nutiden har Jehovas tjenere haft stor åndelig gavn af at være sammen ved store stævner. Samtidig har disse stævner ofte været anledninger til stor glæde. (5 Mos. 31:10-13; Neh. 8:8-12) Dette gjaldt i høj grad „Glade nationers teokratiske stævne“, som Jehovas Vidner holdt i Cleveland, Ohio, 4.-11. august 1946. Det var et stævne der var anderledes. Man havde tidligere haft stævner som afholdtes i mange byer på én gang, kædet sammen ad radiotelefonisk vej, sådan at mange tusind mennesker kunne høre programmet samtidig. Men ved „Glade nationers teokratiske stævne“ var det første gang man havde et internationalt stævne hvor deltagere fra alle dele af jorden mødtes i samme by.
En af de formidable opgaver der skulle løses før stævnet, var at skaffe logi til alle de tilrejsende. Opgaven blev løst gennem et omfattende hus-til-hus-arbejde. Der var dog også mange stævnedeltagere der boede på stævnets lejrplads, hvor der til sidst var så mange som 20.000. Der skulle selvfølgelig også sørges for bogstavelig føde, og dette problem blev også løst på bemærkelsesværdig måde. Stævnets fællesspisning var i stand til at servere mad til mellem 15.000 og 20.000 mennesker i timen.
Den åndelige føde var imidlertid det vigtigste, og den blev tilvejebragt i rigeligt mål. For eksempel talte F. W. Franz over emnet „Høsten, Verdens Ende“. Det var en fuldstændig gennemgang af Jesu lignelse om hveden og rajgræsset. (Matt. 13:24-30, 36-43) Ved samme stævne holdt L. A. Swingle foredraget „Vågn op!“. Han kaldte det tyvende århundredes verden for en syntetisk, atomknusende, jetdreven, radarstyret og elektronisk verden som er på vej mod udslettelsens afgrund fordi den ikke har været vågen for de spørgsmål som menneskeheden i virkeligheden står over for. Broder Knorr holdt foredraget „Svar på det vækkende Raab“, hvori han opfordrede tilhørerne til at ’være vågne, forblive vågne og læse Vågn op!’ Ja, nu udkom det nye blad Vågn op! som skulle erstatte Consolation (Ny Verden), det blad der blev kaldt The Golden Age da det udkom første gang. Mange år senere kunne Henry A. Cantwell sige: „Der er ingen tvivl om at Vågn op! har levet op til sit navn og hjulpet mange til at vågne op af dvale og vende tilbage til den sande tilbedelse.“
Andre husker dette spændende stævne på grund af den nye bibelhåndbog der blev udgivet — „Gud Maa Være Sanddru“. På kun seks år blev der trykt over 10.500.000 eksemplarer af bogens første udgave. En revideret udgave udkom 1. april 1952; bogens udbredelse fortsatte, og i begyndelsen af 1971 var der i alt blevet fremstillet 19.246.710 eksemplarer af den på 54 sprog. På det tidspunkt var „Gud Maa Være Sanddru“ nr. 4 på listen over verdens mest udbredte faglitterære bøger i det tyvende århundrede.
Torsdag den 8. august skete der noget særlig bemærkelsesværdigt ved stævnet i 1946. Broder Knorr talte over emnet „Problemer i Forbindelse med Genopbygning og Udvidelse“. Edgar Clay fra England var selv til stede dengang, og han fortæller: „Jeg havde den forret at sidde lige bag ham på platformen den aften, og da han havde opridset arbejdet og fortalt om planerne om udvidelser ved betelhjemmet og trykkeriet i Brooklyn, brusede bifaldsbølgerne imod ham. Vi kunne ikke se de enkelte ansigter fra platformen, men det var let at mærke forsamlingens glæde.“
Et blik på verdensarenaen
Ja, teokratisk genopbygning og udvidelse var nødvendig. Det kunne alle se. Den 6. februar 1947, omkring seks måneder efter „Glade nationers teokratiske stævne“, begav Selskabets præsident, N. H. Knorr, og hans sekretær, M. G. Henschel, sig derfor ud på en verdensomspændende tjenesterejse. Under denne rejse, som strakte sig over 76.472 kilometer, var det muligt for præsidenten ved selvsyn at bedømme de lokale behov og straks træffe foranstaltninger til at afhjælpe dem og styrke hele den teokratiske organisation.
Der blev udrettet meget med denne rejse. Blandt andet blev der efter rejsen sendt Gileadmissionærer ud til flere lande i Asien og til nogle af øerne i Stillehavet. Det gik fremad med Rigets interesser. Teokratiet gik frem med stormskridt!
Teokratiets vækst
Jehova kan ’gøre den mindste til en stamme og den ringeste til et talrigt folk’. (Es. 60:22) Det gjorde han da han udfriede de landflygtige israelitter fra Babylon og lod dem vende tilbage til deres hjemland for mange århundreder siden. På lignende måde har Gud i vor tid udfriet de åndelige israelitter fra fangenskab i Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. Og mere end det — han har velsignet dem med en storslået vækst. I 1938 var der 59.047 forkyndere af Riget i hele verden. Så kom krigen og Jehovas vidner blev forfulgt, men derefter begyndte et teokratisk genopbygningsarbejde blandt Guds folk. Hvad blev resultatet? Jo, i 1949 talte Jehovas kristne vidner så mange som 317.877! Teokratiets vækst var synlig for alle! Disse ord, „teokratiets vækst“, var derfor et passende tema på det internationale stævne Jehovas vidner afholdt på Yankee Stadium i New York fra den 30. juli til den 6. august 1950. Ved det offentlige foredrag nåedes det højeste antal tilstedeværende man endnu havde oplevet, nemlig 123.707.
Efter at vi nu i nogen tid har fulgt Jehovas vidners historie i De forenede Stater gennem Vågn op!s spalter, er vi altså nået frem til 1949-50 i vores beretning, og vi har således fortalt om udviklingen i næsten 80 år af disse kristnes historie. Vi har fulgt dem siden bibelstudenternes allerførste begyndelse, da en lille håndfuld oprigtigt søgende mennesker begyndte at lede efter Guds ords sandheder. Vi har set hvordan flere og flere sluttede sig til dem, hvordan de klarede sig under modstand og forfølgelse, stadig vågne for Jehovas ledelse, og hvordan de blev til det internationale samfund Jehovas Vidner, som efterhånden påkaldte sig hele verdens opmærksomhed.
Med årene 1949-50 vil vi så afslutte vores beretning om Jehovas vidners historie i De forenede Stater. Fordi der ikke er mere at fortælle? Nej! Også i de sidste 25-30 år er deres arbejde gået frem med rivende hast. I 1949 var der et gennemsnit på 82.958 forkyndere i U.S.A., men i 1975 var tallet vokset til 534.765. Mange mindeværdige begivenheder har der også været i denne periode, for eksempel de store internationale stævner i 1950, 1953 (hvor 165.829 lyttede til det offentlige foredrag „Efter Harmagedon — Guds nye verden“) og 1958 (hvor man nåede det højeste antal der nogen sinde havde været samlet til et kristent stævne, idet de to stadionner Yankee Stadium og Polo Grounds var fyldt til sidste plads under det offentlige foredrag, som havde 253.922 tilhørere).
Hvad har vi da lært? Vi har ikke blot fået et interessant tidsbillede fra en udviklingsperiode i et lands historie. Vi har lært om hvordan oprigtige mennesker er blevet hjulpet til at finde sandheden. Vi har lært om trofaste, selvopofrende mænd som Russell, Macmillan og Rutherford, foruden utallige andre, der utrætteligt arbejdede dag efter dag, ja ofrede hele deres liv for sandhedens sag. Vi har lært om kolportører og pionerer der forkyndte vidt og bredt, somme tider under store personlige afsavn, om „pilgrimme“, „vennetjenere“ og andre rejsende brødre som, på hesteryg eller i T-modeller, i solskin og regn, besøgte deres brødre for at styrke dem i troen. Vi har hørt om brødrenes opfindsomhed til at finde nye forkyndelsesmetoder (informationsmarcher, divisionskampagner, grammofoner, film m.m.), og om deres store udholdenhed under modstand og voldelige overfald.
Men ikke mindst har vi lært om hvordan Gud gennem disse år har ledet hele sit folk med visdom, anvist sine tjenere den rette vej og styrket dem til at følge den. Trofast har han til hver en tid givet dem netop det de havde behov for og velsignet dem med lys og forståelse midt i verdens mørke.
Vi kan have fuld tillid til at Jehova også i fremtiden vil styre sit folk. Jehovas vidner vil derfor gerne opfordre alle dette blads læsere til sammen med dem at lære mere om Guds løfter og følge sandhedens vej under den almægtige Guds ledelse.