Hvordan kan man holde sin „kurs“?
Findes der mon noget levende menneske som aldrig har haft behov for vejledning? Nej, vi har sikkert alle fra tid til anden haft brug for at blive vejledt eller korrigeret — enten ved hjælp af et landkort, en brugsanvisning til en maskine, eller måske i andre forbindelser.
For mange hundrede år siden skrev Guds profet Jeremias: „Jeg ved, [Jehova], at et menneskes vej ikke står til ham selv, og at det ikke står til en mand at vandre og styre sine fjed. Tugt os, [Jehova].“ (Jer. 10:23, 24) Ja, Jeremias erkendte at han havde behov for vejledning. Det har vi også i dag.
En illustration fra nutiden
Vi kan benytte et rumfartøj som illustration. Det har også behov for at blive ledet eller styret på rette måde. Et rumfartøj ledes af et avanceret styringssystem der i mange tilfælde består af et dataanlæg, observationsanlæg, et inertialstyringsanlæg og styremotorer. Vi skal i det følgende søge at forklare hvad disse indretninger bruges til, og hvordan de samtidig kan illustrere menneskets behov for guddommelig vejledning.
Rumskibets „hjerne“ er dataanlægget. En programmør sørger for at den bane som rumskibet skal følge, indgives i dataanlægget, sådan at rumskibet ledes lige fra det bliver opsendt til det når bestemmelsesstedet. Når denne „tilsigtede bane“ programmeres i dataanlægget, tages eventuelle hindringer eller „forbudte områder“ på rejsen også i betragtning, for at rumfartøjet kan undgå disse.
Ved hjælp af observationsanlæggene kan rumfartøjets hastighed og position bestemmes. For eksempel kan dette gøres med et særligt apparat der automatisk tager bestik ved hjælp af stjernernes og planeternes position og derved bestemmer hvor fartøjet befinder sig i rummet.
Inertialstyringsanlægget er et apparat der tager bestik af hastigheden og positionen ved at registrere ændringer i bevægelsen (accelerationer). Det arbejder i forening med observationsanlæggene. Hvis der sker ændringer eller forskydninger i inertialstyringsanlægget, skyldes det anlæggets ufuldkommenhed.
Observationsanlæggene og inertialstyringsanlægget sender deres signaler, som fortæller om rumfartøjets position og kurs, til dataanlægget. Denne computer sørger automatisk for at korrigere de signaler den modtager, for at kompensere for de fejl, forvrængninger eller forskydninger der kan være i signalerne. Ved hjælp af disse impulser kan dataanlægget fastslå rumfartøjets øjeblikkelige position og hastighed; dette resultat sammenligner dataanlægget straks med „den tilsigtede kurs“, den bane der oprindelig blev indprogrammeret, og som rumfartøjet må følge for at nå sit bestemmelsessted. Ud fra denne sammenligning afgør computeren hvilke kurskorrektioner der skal foretages for at fartøjet kan komme tilbage på den rigtige kurs. Besked om disse korrektioner sendes i form af elektriske impulser til styremotorerne.
Styremotorerne omsætter signalerne til de påkrævede ændringer af balanceklapper, sideror og højderor, hvis fartøjet stadig befinder sig inden for jordens atmosfære. Hvis det er kommet uden for atmosfæren, bruges der styreraketter til at korrigere kursen. Efter opsendelsen skal rumfartøjets kurs korrigeres mange gange. Det kommer lidt ud af kurs og føres tilbage igen, og det kommer atter ud af kurs og føres tilbage. Skønt det altså ofte kommer ud af kurs, når det alligevel sit bestemmelsessted, fordi det på sin vej mod målet altid korrigerer sig selv ved at sammenligne sin kurs med den tilsigtede.
„Kursen“ til livet
Dette styringsanlæg kan illustrere flere ting i forbindelse med den kristnes kurs i livet. I Bibelen har Jehova Gud nedlagt programmet til en kurs der fører til livet, og advaret os mod den kurs der fører til døden. Da vi har en fri vilje, kan vi selv vælge hvilket program vi vil følge. Det er som Moses sagde til Israel: „Se, jeg forelægger dig i dag livet og lykken, døden og ulykken! Hvis du lyder [Jehova] din Guds bud, . . . så skal du leve . . . Men hvis dit hjerte vender sig bort, og du ikke er lydig, men lader dig forføre til at tilbede fremmede guder og dyrke dem, så kundgør jeg eder i dag, at I visselig skal gå til grunde.“ (5 Mos. 30:15-18) På en måde kan man sige at den kristne, når han accepterer Guds vej, i sit sind programmerer en kurs der begynder ved hans dåb og har evigt liv som mål. For at undersøge om han er på rette kurs må den kristne til stadighed sammenligne sit liv med „den tilsigtede kurs“, som den er beskrevet i Bibelen.
Ligesom rumskibets dataanlæg er programmeret til at føre fartøjet uden om hindringer og forbudte områder, er der visse farezoner som den kristne må undgå. Bibelen peger på mange af disse farezoner, for eksempel „kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af“. Bibelen advarer også: „Elsk ikke verden eller det der er i verden.“ Den gør også opmærksom på at „dårligt selskab ødelægger gode vaner“. Den opfordrer os til at forlade Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, med disse ord: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ — 1 Joh. 2:15, 16; 1 Kor. 15:33; Åb. 18:4.
Ligesom rumfartøjets observationsanlæg tager bestik af positionen ved hjælp af stjerner og planeter, kan de kristne undersøge om de holder deres kurs, ved at lytte til de inspirerede, uforanderlige udtalelser i Bibelen. Når gudfrygtige mennesker opfanger disse „signaler“ fra Bibelen, må de desuden være på vagt mod forvrængninger der skyldes personlige fordomme og vildfarelser. At nære fordom mod nogen på grund af race eller nationalitet, at favorisere dem der er rige eller se ned på dem der er fattige — det er noget man må være på vagt over for, ligesom rumskibets dataanlæg må korrigere de signaler det modtager fra observationsanlæggene, fordi der undertiden kan være forvrængninger i signalet. — Apg. 10:34, 35; Jak. 2:1-9.
I nogle af de spørgsmål kristne kan blive stillet over for, findes der intet skriftsted i Bibelen der direkte fortæller hvad man bør gøre. Det kan sammenlignes med den situation hvor et rumfartøj ikke har nogen stjerner eller planeter som observationsanlæggene kan bestemme positionen efter. I det tilfælde må man stole på inertialstyringsanlægget, som registrerer ændringer i fartøjets bevægelse og regner positionen ud på grundlag af dette. At tage bestik på denne måde giver ikke et helt nøjagtigt resultat, og dataanlægget må igen kompensere for fejlene.
Når der ikke findes noget direkte bibelsk bud, kan den kristne vælge den rette vej ved at skønne ud fra et af Bibelens principper. For eksempel tales der ingen steder i Bibelen om tobak, og der står derfor heller ikke at man ikke må ryge. Men den kristne forstår at brug af tobak er en overtrædelse af Bibelens bud om at vi bør holde os fra alt hvad der besmitter kødet, og at vi skal elske vor næste; tobaksrygning er jo ikke alene skadeligt for rygeren selv, men også for ikke-rygere der tvinges til at indånde røgen. — 2 Kor. 7:1; Matt. 22:39.
Korrektionen udføres
Til nogle religiøse hyklere sagde Jesus: „I ransager Skrifterne, fordi I mener at I ved hjælp af dem vil have evigt liv; og det er netop dem som vidner om mig. Og dog ønsker I ikke at komme til mig for at I må have liv.“ Hvorfor gjorde de ikke det? Jesus svarede: ’I har ikke Guds kærlighed i jer.’ I synagogerne læste de Skrifterne højt, og med dette i tanke sagde Jesus til folk: „Alt det de siger jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre efter deres gerninger, for de siger det nok, men gør det ikke.“ Og det var rigtigt — de religiøse ledere studerede Skrifterne, som fortalte hvilken kurs eller bane de kunne følge til evigt liv, men de fulgte dem ikke. — Joh. 5:39-42; Matt. 23:3.
Sande kristne stræber efter at følge denne bane, fordi de elsker Gud. „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud.“ (1 Joh. 5:3) Ikke alene studerer de Guds ord, lærer om kursen til livet, sammenligner deres egen adfærd med den kurs Bibelen beskriver, og ser hvilke korrektioner de må foretage. De anvender også den kundskab de har fået, og gennemfører de kurskorrektioner der er behov for i deres liv. Kristne er „ordets gørere og ikke blot dets hørere“. De ved at „ligesom legemet er dødt uden ånd, således er også troen død uden gerninger“. — Jak. 1:22; 2:26.
Dette svarer til vores illustration med rumfartøjet. Dataanlægget skal ikke blot finde ud af hvilke afvigelser der er sket, men også sætte styremotorerne i gang med at foretage de nødvendige ændringer. Sådan må kristne også gå aktivt til værks og rette sig efter Guds ord i deres liv.
At ramme forbi målet er at synde
Vi husker at et rumfartøj, efter affyringen, ofte afviger fra sin kurs. Gennem sit styringssystem bliver det imidlertid konstant bragt tilbage til den rette kurs. Udtrykket „synd“ er i Bibelen oversat fra hebraiske og græske ord som betyder „at ramme ved siden af“, som når man rammer ved siden af et målmærke, eller når det ikke lykkes én at nå et mål. Det kan gælde bogstaveligt i forbindelse med fysiske mål, eller det kan gælde moralske og intellektuelle mål. Eftersom „alle har syndet og mangler Guds herlighed“, rammer kristne ofte ved siden af deres målmærke og opnår ikke at følge Guds vilje til fuldkommenhed. — Rom. 3:23.
Det vil undertiden være vanskeligt at følge en retfærdig kurs. Men derover bør vi ikke blive mismodige. Vi bør i stedet blive ved med at „hente kraft i Herren“ og med at ’prøve os selv om vi er i troen’. (Ef. 6:10; 2 Kor. 13:5) Når Jehova vejleder os, bør vi lytte. Profeten Esajas skrev: „Dine ører skal høre det ord bag ved dig: ’Her er vejen, I skal gå!’ hver gang I er ved at vige til højre eller venstre.“ — Es. 30:21.
Ved at være trofaste også i små ting danner vi en vane som bliver os til hjælp når vi kommer ud for større trosprøver. Ved altid at være trofaste indskriver vi Guds lov dybere og dybere i vort hjerte. Jo mere vi lader os lede af et hjerte der er oplyst af åndelig kundskab, jo sjældnere vil vi ramme ved siden af målmærket ved at synde. (Ef. 1:18) Ved Jehovas barmhjertighed og ufortjente godhed vil vi til sidst nå målet, evigt liv i hans retfærdige nye orden. — 2 Pet. 3:13.
Nogle føler til tider at de er uden for Guds barmhjertigheds rækkevidde. Ligesom et rumskib afviger de ofte fra kursen. Men Jehovas barmhjertighed og kærlige godhed kan omfatte os ligesom den omfatter mange andre. „Så lad os ikke give op med hensyn til at gøre hvad der er godt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt.“ (Gal. 6:9) Kristne bør fremfor alt ønske at vise deres kærlighed til Jehova Gud. Vi kan ikke blot „programmere“ os selv til automatisk at vise denne dybe hengivenhed og agtelse for den Allerhøjeste. Men vi kan uddybe vor værdsættelse af ham og forbedre vor udsigt til at opnå evigt liv ved altid at være opmærksomme på Guds ord og på hvordan vi følger det. Vi kan undersøge hvilke forandringer der skal til, og så foretage dem. Når vi snubler kan vi rejse os op, styre tilbage mod den rette kurs, og fortsætte mod det evige liv.
[Tekstcitat på side 6]
„For at undersøge om han er på rette kurs må den kristne til stadighed sammenligne sit liv med ’den tilsigtede kurs’, som den er beskrevet i Bibelen.“
[Tekstcitat på side 7]
„Når der ikke findes noget direkte bibelsk bud, kan den kristne vælge den rette vej ved at skønne ud fra et af Bibelens principper.“