Er sand lykke kun en drøm?

INDERST inde ønsker vi alle at være lykkelige. Men hvis man spørger Dem personligt, hvor mange af dagens timer kan De da sige at De virkelig er lykkelig? Kan De oprigtigt sige at livet helt igennem er en glæde for Dem?

Hvis man stiller disse spørgsmål til forskellige, vil man opdage at de fleste svar afslører en vis skuffelse. Det ser ud til at der i dag er længere og længere imellem de tider hvor folk føler sig virkelig glade og tilfredse — ja, lykkelige. Når man betragter folk — hvad enten de er på arbejde, på rejse eller på indkøb — ser man sjældent et ansigt der udstråler glæde, snarere bekymring, nedtrykthed eller ligegyldighed.

Tempoet er i vor tid hurtigere end nogen sinde før, og alle mennesker føler dagliglivets voksende pres. Mens man prøver at overkomme alle sine gøremål, opdager man at tiden hurtigt går, og mange har efter et liv med travlhed og jag indset at de midt i al deres stræben har forsømt de mere væsentlige ting; de er gået glip af den sande lykke.

En kommentator har skrevet: „Lykke er den sjældneste, den mest eftertragtede og den mest misforståede tilstand hos mennesket.“ Det kan være let nok at give en løs definition af begrebet lykke. En ordbog siger at det er en tilstand som ’kendetegnes af eller opstår som følge af glæde, tilfredshed eller behag’. Ja, det kan være let nok at skrive i en bog hvad man mener „lykke er“.

Men at opleve denne eftertragtede tilstand, ikke bare som en flygtig stemning, men til stadighed, både nu og i fremtiden — det synes måske at være en drøm der umuligt kan gå i opfyldelse.

Er penge og berømmelse vejen til lykke?

Mange bruger deres liv til at jage efter penge eller berømmelse, ud fra en forestilling om at dette må være vejen til lykke. Men er denne opfattelse sand?

Det må selvfølgelig indrømmes at fattigdom sjældent gør nogen lykkelig. Næsten alle føler at de ville være lykkeligere som rige end som fattige. Men det er en kendsgerning at rigdom ikke bringer lykke, lige så lidt som fattigdom gør det. En mand der var med til at nedskrive nogle af Bibelens ordsprog, bad derfor meget viseligt denne bøn: „Giv mig hverken armod eller rigdom.“ — Ordsp. 30:8.

En af vor tids rigeste, en mand der sagdes at være milliardær, indrømmede selv at han ikke var lykkelig, skønt han var så rig. Han døde efter i lang tid at have forsømt sit helbred og sit udseende. I mange år holdt han sig helt isoleret fra alle med undtagelse af nogle få tjenestefolk.

En anden milliardær gennemgik en række ulykkelige ægteskaber. Da man engang spurgte ham hvad det var der gav ham størst glæde i betragtning af hans store rigdom, tænkte han sig om et øjeblik og svarede: „At gå en tur på en god strandbred, og så tage en svømmetur.“ Og det er en af de gratis glæder som ofte selv den fattigste kan tillade sig!

En succesombrust skuespillerinde der også var skribent, sagde: „At gå ind gennem døren til succes er i mange tilfælde slet ikke den høje adgangspris værd.“ Det havde kostet hende for mange sorger at opnå og bevare den såkaldte „succes“.

Det samme viste sig at være tilfældet for en TV-komiker som begik selvmord. Allerede som toogtyveårig var han velhavende og berømt. Den producer der stod bag hans TV-show fortalte at den unge skuespiller havde „sat alt ind på at finde lykken“. Men han fandt den ikke. Tværtimod blev han mere og mere nedtrykt mens han spekulerede over spørgsmål som: „Hvor hører jeg til? Hvor kan jeg finde lykken?“ Produceren sagde til komikeren: „Du har lykken lige her; du er jo stjerne,“ men den unge mand svarede: „Nej, det er ikke længere lykken for mig.“ Senere begik han selvmord.

Alle de problemer det giver at samle sig rigdom, viser sandheden i denne bibelske udtalelse: „De der er besluttede på at ville være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alle slags skadelige ting.“ Resultatet af denne søgen efter rigdom vil, siger Guds ord, ofte være at man så at sige bliver ’gennemstukket med mange smerter’. — 1 Tim. 6:9, 10.

Velstand er ikke løsningen

Nogle har ment at en øget levestandard i et land ville betyde større lykke for befolkningen. I dag viser det sig imidlertid at det er i de velstående lande der er flest sindslidende og psykisk nedbrudte mennesker.

For eksempel stod denne overskrift at læse i det amerikanske tidsskrift U.S. News & World Report: „Jagten efter lykke — et mål amerikanerne har svært ved at nå.“ I den ledsagende artikel stod der blandt andet: „I en tid med større velstand og mere fritid opdager amerikanerne at lykken er sværere at finde end nogen sinde før. . . . mange amerikanere begynder at synes at ’de gode tider’ er ved at blive til ’dårlige tider’.“

Det anslås at ti millioner mennesker i De forenede Stater lider af en depression der kræver behandling. Og antallet af børn som er under psykiatrisk behandling er steget foruroligende i de seneste år.

Det hektiske jag efter „lykke“ gennem velstand og berømmelse, eller gennem fornøjelser, alkohol, euforiserende stoffer eller umoralitet, har langtfra ført til lykke. Det har gjort mange menneskers ulykke større.

Mange af de opfindelser der er blevet gjort i vort århundrede og som engang blev modtaget med stor hyldest, er siden kommet til at volde megen ulykke. Bilerne, for at nævne et eksempel, har selvfølgelig ført meget godt med sig, men de er også skyld i den ubehagelige bytrafik med dens mange ærgrelser og den store forurening. Jorden over er der hvert år tusinder af mennesker som bliver dræbt ved biluheld og millioner som kommer til skade. De sorger som dette forvolder kan slet ikke måles.

Fjernsynet, som kunne have været en vigtig kilde til undervisning og folkeoplysning, har ikke haft den højnende virkning man kunne ønske. Et rundspørge har for nylig vist at amerikanerne i gennemsnit ser fjernsyn i seks timer og atten minutter hvert døgn! Det samme rundspørge viste at det meste af denne tid var optaget af programmer med brutalitet, vold, had og umoralitet.

Den virkning som alt dette kan have, især på børn, vækker stor bekymring. En børnepsykolog fra Washingtons universitet har anslået at amerikanske børn og unge i gennemsnit har set 18.000 mord i fjernsynet når de tager deres eksamen fra high school! Man kan vel næppe påstå at dette medvirker til at gøre de unge mere glade og lykkelige.

Kan man da overhovedet forvente at finde sand lykke i en verden hvor millioner af mennesker i hvert eneste slægtled mister livet på grund af krige, mord og ulykker, hvor kriminaliteten stiger, hvor racehad og nationale fordomme stadig trives, og hvor alle indhentes af sygdom og død?Er det overhovedet realistisk at lede efter lykken nu, eller vil det blive det engang i fremtiden?

Skønt nogle vil finde det mærkeligt, kan der svares ja på alle disse spørgsmål. Det er virkelig muligt at opleve et vist mål af sand lykke i dag, og fuldstændig lykke kan blive en realitet i fremtiden. Men hvordan? Hvor? Under hvilke forhold?