. . . Men er alle stoffer farlige?

„JEG er en 17-årig gymnasieelev der har røget marihuana i cirka et år,“ skrev en ung mand til en lægebrevkasse i New York Post. „Mange af mine venner tager stoffer,“ fortsatte han, „og de siger at man blot skal holde sig fra de hårde stoffer — der sker intet ved at ryge marihuana. Hvad mener De?“

Den opfattelse at marihuana (og det cirka fem gange stærkere hash) er uskadeligt, bliver mere og mere almindelig. En af grundene er de mange modstridende vidnesbyrd fra videnskabelig side. Det ser ud til at for hver gang en undersøgelse har vist at der er grund til at anklage stoffet, kommer der en ny undersøgelse som viser at der er grund til at forsvare det.

De der forsvarer stoffet henviser endog til at det har visse gavnlige medicinske egenskaber. Det siges at give en vis lindring ved symptomer på grøn stær og astma, såvel som at mindske kvalmefornemmelser og opkastning ved kemoterapi i forbindelse med kræft. Man er nu også ved at undersøge dets indvirkning på epilepsi, søvn og appetit.

Sådanne positive udtalelser får mange til at tro at marihuana ikke er farligere end alkohol eller tobak, ja måske mindre farligt. De synes at de regeringer der forbyder stoffet, snyder folk for dets behagelige virkninger. I nogle lande bliver der således lagt et stort pres på myndighederne for at få dem til at „afkriminalisere“ marihuana og hash.

Det er ikke Vågn op!s opgave at udtale sig om hvorvidt visse stoffer bør legaliseres eller ikke. Erfaringen viser at folk nok skal få fat i det de vil have, uanset om det er lovligt eller ej. Mange er simpelt hen ligeglade med de sundhedsmæssige følger af deres handlemåde, hvilket fremgår af det enormt store antal der ryger tobak, trods de talrige vidnesbyrd om den fare der er forbundet med det.

De der interesserer sig for de sundhedsmæssige og/eller moralske spørgsmål, bør imidlertid have tilstrækkelig mange oplysninger til at de kan træffe en gennemtænkt afgørelse. Det er formålet med de følgende oplysninger.

Er anklagerne mod marihuana uberettigede?

De modstridende resultater af undersøgelserne vedrørende virkningen af marihuana fik for nylig en journalist ved Milwaukee Journal til at stille en videnskabsmand dette spørgsmål: „Marihuana er enten skadeligt eller uskadeligt. Hvorfor kan I eksperter ikke finde sammen og blive enige?“

Hardin Jones, som er professor i medicinsk fysik og fysiologi ved University of California, svarede:

„Vi får forskellige svar fordi vi stiller forskellige spørgsmål. Hvis man for eksempel kun undersøger mennesker der lige er begyndt at bruge marihuana, eller som kun nyder det nu og da, vil man blot finde en meget lille skadevirkning. Men jeg er uddannet til at efterforske langtidsvirkninger. Og jeg har fundet i stribevis af den slags vidnesbyrd.“ — 29. maj 1977, s. 28.

En af årsagerne til disse „langtidsvirkninger“ er det aktive stof THC (tetrahydrocannabinol), der findes i marihuana og hash og som oplagres i kroppens fedtvæv, for eksempel i hjernecellerne og i sæd- og ægcellerne. I modsætning til alkohol, der er vandopløseligt og som i løbet af nogle få timer fuldstændig nedbrydes af legemet til vand og kuldioxyd, kan THC påvises flere uger efter indtagelsen.

Selv om der er uenighed om hvor skadelig denne oplagring af THC er, kan det være værdifuldt at overveje nogle af de mange udtalelser om den virkning marihuana har på sindet. En ting som dr. Jones hævder, er at „forældre og lærere ganske givet er klar over den store forandring der sker med de unge stofbrugeres personlighed“. Han tilføjer: „Jeg har aldrig set deres ansigt og øjne spille af liv.“

Dr. John A. S. Hall, der er leder af den medicinske afdeling ved Kingston Hospital på Jamaica, siger ligeledes at „karakterændringer hos ganjarygere [marihuanarygere] . . . er almindeligt kendte på Jamaica“. Sløvhed, virkelighedsflugt og manglende evne eller vilje til vedvarende koncentration er også blandt de symptomer han nævner.

Et klart vidnesbyrd om den virkning hash og marihuana har på sindet, er det store antal brugere af disse stoffer der ender på hospitaler for sindslidende. For eksempel er marihuana, næst efter heroin, den største årsag til indlæggelse på amerikanske sindssygehospitaler. Og „under et besøg på et psykiatrisk hospital i Salé i Marokko,“ skriver dr. Pierre C. Haber i et brev til New York magazine, „så jeg en hel afdeling med patienter der var indlagt som følge af lang tids cannabisrygning.“

Hvis ovennævnte er sandt, vil det kun være rimeligt at vente at der er psykiske skader som kommer til udtryk i stofbrugernes forhold til andre. Er der noget tegn på dette?

Virkninger på forholdet til andre

De forenede Staters nationale Narkotikainstitut har gennem tre år undersøgt virkningen af marihuana, og selv om man i undersøgelsesrapporten ikke tillægger de fysiske skadevirkninger stor betydning, fandt man, ifølge American Medical News, „betydelige forskelle i familiestrukturen hos brugere, sammenlignet med ikke-brugere“. Det hed i rapporten: „Undersøgelsen viste at et kraftigt forbrug af marihuana var forbundet med et ødelagt familieliv.“

Et grelt eksempel på et sådant ødelagt familieliv sås for nylig i Texas, hvor en fader var stillet for retten for at have dræbt sin tyveårige søn. Da faderen berettede om de omstændigheder der førte til drabet, sagde han: „Han var min stolthed og glæde, og vi gjorde alting sammen — indtil alt dette skete for tre år siden.“

Sønnen begyndte at bruge Valium (et beroligende middel) og marihuana. „Han forandrede sig, han blev en helt anden,“ klagede den fortvivlede fader. „Jeg troede vi kunne få ham på ret køl, men så begyndte han igen. Når han havde fået et arbejde forlod han det og brugte pengene til dette stof. Han blev ved med at påstå at der ikke var noget i vejen med ham.“

Det er naturligvis sjældent at marihuana har en så ødelæggende virkning på familielivet; men er den flygtige nydelse man kan opnå, virkelig så meget værd at man vil sætte forholdet til ens nærmeste på spil?

Det er ikke blot forholdet til familien der kan blive berørt. En gymnasielærer skrev til tidsskriftet Psychology Today og roste en af dets artikler for at have „afmytologiseret virkningerne af dette stof [marihuana]“. Artiklen havde i det store og hele givet marihuana en gunstig omtale, set fra et lægevidenskabeligt synspunkt. Denne lærer tilføjede imidlertid:

„Jeg er ved at blive foruroliget over tilstedeværelsen af ’høje’ elever i klassen. Jeg skal være den sidste til kategorisk at påstå at nogen af deres intellektuelle færdigheder er blevet nedsat som følge af deres stofbrug, men jeg har bemærket at i forbindelse med gruppearbejde synes den der er ’høj’ at have vanskeligt ved mundtligt at formidle selv de enkleste tanker til den der ikke har taget stoffet, og omvendt. . . . Denne ’harmløse’ beruselse har på en eller anden måde rejst en mur.“ — Marts 1977, s. 8.

Det er altså ikke alene marihuanaens virkning, men også det at brugerne ofte indtager det på ubelejlige tidspunkter, der fortæller os noget om stoffet. Trangen til marihuana kan ødelægge ens sunde dømmekraft. I stedet for at man blot bruger marihuana som en form for personlig „adspredelse“, griber brugen af dette stof ofte forstyrrende ind i de nødvendige daglige gøremål. Stofbrugerne er tilbøjelige til at bygge deres liv op omkring deres egen nydelse, ofte uden at vise andre almindeligt hensyn. Deres nedsatte dømmekraft kan endog komme til at udgøre en fare for uskyldige mennesker. Hvordan?

En fare for andre

„Min største bekymring i forbindelse med dette stof,“ siger dr. Robert L. DuPont, lederen af De forenede Staters nationale Narkotikainstitut, „skyldes den virkning det kan have på automobilulykker her i landet.“

Bladet Medical Letter omtaler nogle detaljer vedrørende denne fare:

„Hos 42 procent af dem der indtog små doser (4,90 mg THC pr. cigaret) og hos 63 procent af dem der indtog store doser (8,40 mg THC pr. cigaret) var evnen til at køre bil nedsat efter at de havde røget én marihuanacigaret. Deres usædvanlige adfærd indbefattede at de ’overså trafiklys eller stopskilte, . . . enten slet ikke lagde mærke til fodgængere og holdende køretøjer, eller viste dem uforholdsmæssig stor agtpågivenhed’.“

Brugen af marihuana kan altså næppe siges blot at være et „personligt“ anliggende. Det kan berøre og muligvis skade familie, skolekammerater, arbejdskammerater og endog helt fremmede.

Selv om de modstridende videnskabelige opfattelser der er rådende for tiden, bidrager til at tilsløre marihuanaens skadevirkninger, må man ikke overse at der findes visse farer som ikke kan bestrides.

Beviste skadevirkninger

Bortset fra de skadevirkninger der stadig råder strid om — som for eksempel hjerneskader, hæmmet cellevækst, nedsat sædproduktion og kromosomskader — er der visse skadevirkninger som man i det store og hele er enige om.

En af disse er lungeskader. „Marihuana irriterer åndedrætsorganerne langt mere end tobak,“ erklærer dr. Nicholas A. Pace, der er leder af den amerikanske alkoholismeforenings New York-afdeling. „Der skal tyve års kraftig tobaksrygning til for at fremkalde den samme form for alvorlig bihulebetændelse, svælgkatar, bronkitis og emfysem som et års daglig marihuanarygning fremkalder.“

Ifølge Medical Letter har undersøgelser desuden vist at „røg fra marihuanacigaretter, ligesom røg fra tobakscigaretter, bidrager til ondartede forandringer i lungevævskulturer“. Dr. Hardin Jones omtaler også de medicinske vidnesbyrd om denne kræftfare: „Undersøgelser af bronkiale vævsprøver fra 30 amerikanske soldater i Tyskland der i nogle måneder røg 25 til 30 gram hash (udvundet af samme plante men med et større indhold af THC end marihuana) om måneden, har vist at 24 af dem befandt sig på forstadiet til kræft.“

Man kan altså ikke affærdige de farer der truer ens helbred hvis man bruger marihuana, med den begrundelse at der stadig står strid om dem.

Hvordan med kokain?

Et andet stof som mange har troet var forholdsvis „ufarligt“, er kokain. Det er blevet et nydelsesmiddel for rigmænd og berømtheder og for andre som har råd til at bruge det eller som stjæler penge nok til at få det. For mindre end hundrede år siden var der kokain i et vinprodukt som blev lovprist af fire europæiske konger, amerikanske og franske præsidenter, Frankrigs øverste rabbiner og paverne Pius X og Leo XIII, der overrakte fremstilleren en guldmedalje. Selv i den alkoholfri drik coca-cola var der i de første sytten år blandet kokain, indtil dette stimulerende middel omkring 1903 blev erstattet med koffein.

En kokainbruger har givet følgende beskrivelse af den virkning stoffet fremkalder: „Det rammer dig lige i hjernen og aktiviserer de reneste vellystfølelser . . . Den hjerne der har fået et skud kokain er en morskabsautomat der har fået bersærkergang; blå og lyserøde lys glimter i elektrisk orgasme.“ En anden har sagt: „Når jeg har taget kokain føler jeg mig som en konge.“

Men hvad er prisen for denne korte flugt fra virkeligheden? Dr. Andrew Weil ved Harvard-universitetet forklarer at „kokain ikke mirakuløst tilfører kroppen energi; det udløser blot den energi der allerede er oplagret kemisk i visse dele af nervesystemet. Når den øjeblikkelige virkning af stoffet fortager sig, føler man sig derfor ’udkørt’ — mindre energisk end normalt“.

„Jeg styrter fra himmelens højder ned i afgrundens dybder,“ siger en bruger. „Jeg er overfølsom over for kritik,“ siger en anden. „Man skal ikke ønske sig at være i nærheden af mig når kokainrusen er ovre.“

En nylig afsluttet undersøgelse der har varet i fire år og som blev foretaget af De forenede Staters nationale Narkotikainstitut, har vist at kokain, så langt fra at være et uskadeligt nydelsesmiddel, er et „alvorligt vanedannende stof“ med bivirkninger som angst, søvnløshed, paranoide vrangforestillinger og endog død.

Er det det værd?

Nogle vil måske henvise til at kokain, ligesom marihuana, også bruges som et lægemiddel og at det derfor ikke kan være skadeligt. Men at man har opnået gode resultater ved at behandle syge mennesker med et bestemt stof, betyder ikke at dette stof ikke er farligt. „Det er velkendt at selv de stoffer der har de gavnligste virkninger, også har skadelige virkninger,“ skriver en professor i farmakologi. „Det bedste man kan sige om noget stof er at dets gavnlige virkninger — for det meste, hos de fleste patienter — opvejer dets skadelige.“

Når man forsøger at kurere en sygdom ved hjælp af et eller andet stof, er der derfor altid en vis risiko forbundet med det. Det er patienten eller lægen der må afgøre om man skal løbe denne risiko. Men hvilken grund skulle der være til at tage et stof der har skadelige virkninger, hvis man ikke fejler noget? Skulle man forgifte sit legeme for blot at opnå et øjebliks nydelse? „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd,“ lyder Bibelens forstandige svar. — 2 Kor. 7:1.

Men nogle vil muligvis hævde at der ikke er forskel på at bruge marihuana eller kokain og at nyde alkoholiske drikke, hvilket accepteres i de fleste samfund. „Hvis det er i orden at man nyder alkohol, hvorfor så ikke marihuana og kokain?“ spørger de.

Hertil kan siges at de fleste nyder alkohol som en forfriskning og for at slappe af, ikke for at drikke sig fulde. Som tidligere nævnt udskilles alkohol forholdsvis hurtigt fra legemet. Umådeholdent drikkeri der forvrænger tænkeevnen er imidlertid noget andet. Dette rejser det egentlige spørgsmål: Kan noget euforiserende stof, eller kan alkohol, når det i første række bruges til at påvirke sindet med, betragtes som et harmløst nydelsesmiddel der er i overensstemmelse med god moral?

Her er det på sin plads at bemærke at selv om Bibelen godkender alkoholisk vin som en drik, godkender den ikke vinen som et middel til at nedbryde sindet med: ’Drankere skal ikke arve Guds rige.’ — 1 Kor. 6:9, 10.

Princippet er det samme når det gælder marihuana og/eller kokain. Disse stoffer tjener intet formål som mad eller drikke. De bruges hovedsagelig til at forvrænge sindet med. Dette er skadeligt på flere måder.

Hvis man er påvirket af stoffer eller alkohol, udsætter man sig for at begå handlinger som afviger betydeligt fra det man ville gøre hvis man havde fuld kontrol over sig selv. Det kan for eksempel føre til løse kønslige forbindelser med følger i form af sygdom, børn født uden for ægteskab, og opløste hjem. For at vi kan undgå sådanne problemer giver Bibelen os følgende råd: „I skal hver især forstå at beherske jeres egen krop, så den . . . ikke [bliver] et redskab for rasende begær som hos hedninger.“ — 1 Tess. 4:3-5, Seidelin.

Men den der er påvirket af sådanne stoffer som marihuana og kokain, er i regelen ikke i stand til at ’beherske sin egen krop’. Her er det stoffet der behersker kroppen. Hvis vi imidlertid skal klare tidens pres og beskytte os mod de bedrageriske tillokkelser der kan føre til sygdomme og hjertesorger, må vi have alle vore åndsevner i behold. Bibelen siger at „kløgt skal våge over dig, indsigt være din vogter — idet den frier dig fra den ondes vej“. — Ordsp. 2:11-13.

Den der føler sig fristet af stoffer bør spørge sig selv: Hvorfor søger jeg den uvirkelighed som fremkaldes ved stofmisbrug? Behøver et sundt, ligevægtigt menneske at ændre sin hjernes normale funktion for at finde glæde i livet? Er brugen af stoffer ikke en helt og holdent egocentrisk oplevelse der svækker ens helstøbthed og skader helbredet?

Som dr. Hardin Jones siger, ødelægger brugen af stoffer „i virkeligheden glæden ved at være et sundt, stærkt og aktivt menneske“. Det unge par der fortæller deres historie i den næste artikel erfarede sandheden i dette, men lærte også hvordan de kunne leve et rigt og meningsfyldt liv uden stoffer.

[Tekstcitat på side 7]

„Undersøgelsen viste at et kraftigt forbrug af marihuana var forbundet med et ødelagt familieliv.“ — De forenede Staters nationale Narkotikainstitut

[Tekstcitat på side 8]

„Der skal lyve års kraftig tobaksrygning til for at fremkalde den samme form for alvorlig bihulebetændelse, svælgkatar, bronkitis og emfysem som et års daglig marihuanarygning fremkalder.“ — Dr. Nicolas A. Pace

[Illustration på side 9]

En mand der indsnuser kokain