Vi betragter verden

„Den store, lammende tvivl“

● „En norsk overlæge i psykiatri, Willey Olsson, har behandlet præster med psykiske problemer og gennemgået en del litteratur, hvorefter han kan oplyse at der er mange grunde til at præster kan få psykiske problemer. Hos nogle skyldes det en voldsom tilstrømning, som de ikke ved hvordan de skal magte. Andre får problemer fordi ingen søger dem. Den store, lammende tvivl på Guds eksistens er den hyppigste årsag til, at præster får psykiske problemer. Mange præster kommer i tvivl, om de er gået ind i det rette virke. Dermed kommer tvivlen på det budskab, de prædiker, og tvivlen på, at Gud eksisterer. Årsagen til tvivlen er ofte det ondes eksistens. Mange — det gælder andre kristne såvel som præster — spørger sig selv, om der kan findes en god magt, når det ondes problem er så overvældende i verden.“ (Kristeligt Dagblad, 18. juli 1977) Det er rigtigt at det ondes eksistens er et alvorligt problem, men den der ærligt undersøger Bibelen, vil også kunne finde et tilfredsstillende svar på sine spørgsmål om dette, et svar der giver håb om det ondes fjernelse.

Varme eller kolde drikke?

● Forskellige forsøg ved et klinisk undersøgelsescenter i Harrow, England, viser at når det er varmt er det bedre at drikke varm te end at indtage kolde drikke. „Når man drikker noget der er iskoldt giver det kun en lokal afkøling omkring munden,“ siger det engelske tidsskrift New Scientist, „mens teen får temperaturen i huden til at falde fra en til to grader celsius, ni minutter efter at man har drukket en kop te. Selv om temperaturen langsomt stiger til det normale i løbet af de næste femten minutter, følte forsøgspersonerne sig kølige, forfriskede og tørre.“ Andre varme drikke vil sikkert have den samme virkning.

Transplantation af bavianhjerte

● Ifølge en meddelelse fra Associated Press den 20. juni har dr. Christiaan N. Barnard og hans medarbejdere i Cape Town, Sydafrika, indopereret et bavianhjerte ved siden af et dårligt hjerte i et menneske. Men den ti timer lange operation var til ingen nytte, for patienten døde få timer efter transplantationen.

Har planterne udviklet sig?

● Karl J. Niklas og David G. Giannasi fra den botaniske have i New York har studeret den kemiske sammensætning af grønne elmeblade fra Oregon som hurtigt var blevet dækket af vulkansk aske, formodentlig for „30 millioner år siden“, siger Science News. Formålet med undersøgelsen? „At finde ud af hvordan blomstrende planter har udviklet sig,“ siger tidsskriftet. Men det tilføjer: „De fandt ud af at den kemiske profil af de forhistoriske blade havde overraskende stor lighed med de blade der findes i dag.“ Dette er ingen overraskelse for dem der tror på Bibelen, for Bibelen viser at planterne er blevet til ved en skabelse, ikke ved en udvikling. — 1 Mos. 1:11, 12.

Grøntsager på bordet

● Hvor mange penge bruger en dansk gennemsnitsfamilie på grøntsager i kosten? Kun 200 kroner om året, fremgår det af en undersøgelse som de danske erhvervsgartnere har fået foretaget af Landbrugets Afsætningsudvalg. I København bruger familierne dobbelt så mange penge på det grønne vitamintilskud som familierne i byerne i resten af landet. De foretrukne grøntsager (som vi altså alligevel ikke spiser nok af) er tomater, gulerødder, agurker, blomkål, løg, champignons, grøn salat, hvidkål, porrer og rosenkål — i den nævnte rækkefølge. — Berlingske Tidende, 5. juli 1977.

Italiens „latinkrig“

● Der undervises ikke længere i latin i Italiens underskoler. Det betyder at skoleelever mellem 11 og 14 år ikke længere lærer latin. Indtil 1962, da faget blev valgfrit, skulle skoleeleverne have undervisning i dette sprog. Men Giovanni Gozzer, der er undervisningskonsulent, skal have sagt: „Kun omkring 15 procent at eleverne har valgt at lære latin. Mange skoler har været nødsaget til at holde op med at undervise i latin på grund af manglende interesse blandt skoleeleverne.“ Fortalerne for latinundervisningen har sagt at uden en sådan undervisning vil italienerne blive påvirket i en skadelig retning af „de indtrængende barbariske sprog“. Modstanderne, deriblandt kommunisterne, har sagt at undervisningen i latin er med til at rejse skranker mellem dem i arbejderklassen og dem i over- og middelstanden som lærer latin. Den nylig vedtagne lov har tilsyneladende gjort ende på landets femten år lange „latinkrig“, fordi man nu har afskaffet latinundervisningen i underskolerne. Men New York Times siger at loven „ikke har nogen indvirkning på latinundervisningen i de højere skoler som forbereder eleverne til universitetet. Latin er stadig et obligatorisk fag for skoleelever der er mellem 14 og 19 år.“

Udviklingslæren — et spørgsmål om tro

● På dansk er der udkommet en oversættelse af forfatteren Odd Säbös bog „Udviklingslæren — videnskab eller tro?“ (Dansk Luthersk Forlag) I en anmeldelse af bogen skriver lektor Johs. L. Skov i Kristeligt Dagblad for den 11. august i år: „Det kan måske . . . i vore hjemlige sammenhænge virke lidt chokerende, når man vover sig frem med den påstand, at kun få kender sandheden om evolutionsteorien, og endda meget chokerende, når det afsløres, hvor ringe teorien er underbygget, og at teorien egentlig er udtryk for en trosholdning fremfor at være en naturvidenskabelig teori. . . . Imidlertid findes der efterhånden en ret omfattende udenlandsk faglitteratur, i hvilken evolutionsteorien afvises som arbejdsgrundlag. Bogen her er skrevet i en form, som er lettilgængelig for enhver. Fagmanden vil især have nytte af den omfattende referenceliste bag i bogen. . . . Det påvises, hvorledes ingen af alle de mellemformer, som evolutionsteorien kræver, nogensinde er fundet, og håbet om nogensinde at finde sådanne mellemformer er efterhånden reduceret til nul. Tværtimod vidner fossilfundene om uhyre små forandringer gennem tiden. Endvidere er der gjort utallige fund både af fossiler og pollenkorn og andre ting, som slet ikke lader sig indpasse i evolutionsteorien, ligesom de fund, man har af forhistoriske mennesker, ensidigt er tolket til fordel for udviklingslæren. . . . Både evolutionsteorien og skabelsesteorien er religiøse teorier. De bygger begge på tro. Evolutionsteorien har bare alle kendsgerningerne imod sig.“

Rotteplagen

● Verdenssundhedsorganisationens (WHOs) afdelingskontor for Sydøstasien har for nylig anslået at der er flere rotter end mennesker i nogle af landene i Sydøstasien. Det siges at nogle af disse lande mister 33 millioner tons føde årligt. Hvis der blot strejfer en enkelt rotte omkring på et fødevarelager, vil den på ét år kunne opæde ni kilogram føde og efterlade 25.000 ekskrementer og urindoser som vil anrette endnu større ødelæggelser på de oplagrede fødevarer. Rotter medfører også forskellige sygdomme som kan spredes til mennesket. For eksempel har et institut i Rangoon i Burma der kontrollerer gnavere, bemærket at der er udbrudt pest blandt gnaverne. „WHO har planer om at benytte det udstyr der står til rådighed i Rangoon til at oplære folk der arbejder med lignende undersøgelser i andre lande i Sydøstasien og det vestlige Stillehavsområde,“ siger tidsskriftet World Health.

„Verdens dybeste hul“

● En meddelelse fra United Press International (UPI) fra Moskva har afsløret at Sovjetunionen har planer om at grave „verdens dybeste hul“. Ifølge nyhedsbureauet Tass tænker videnskabsmændene på at grave et femten kilometer dybt hul i den sydlige del af Azerbaidjan. Formålet? At studere jordskorpen. UPI siger at Sovjetunionen havde planer om et lignende projekt i 1972 og 1974, „men de nåede tilsyneladende aldrig den planlagte dybde“.

Dyrt at have børn

● Ifølge den schweiziske avis Basler Zeitung bruger amerikanske forældre mellem 265.000 kroner og 385.000 kroner på deres børn fra de fødes til de har afsluttet en universitetsuddannelse. Disse tal fremgår af en statistik som professor Thomas Espenshade fra University of Florida har offentliggjort i Washington. Familier med en middelstor indkomst bruger 385.000 kroner mens familier med en forholdsvis lille indkomst kan bruge 265.000 kroner på deres børns opdragelse og uddannelse. Det er også bemærkelsesværdigt at økonomisk velstillede forældre ifølge statistikken bruger omkring 30,5 procent af deres årsindkomst på deres første barn, mens de på deres næste børn kun bruger 14,7 procent.

Gravide kvinder og narkotika

● Narkotikaproblemet bliver stadig større. Ikke alene stiger antallet af dødsfald på grund af narkotikamisbrug, men der fødes også flere ’narkobørn’, børn der før fødselen er blevet tilvænnet gennem deres moder og straks efter fødselen må på flere ugers afvænning. Ifølge den tyske avis Mannheimer Morgen er en ugift moder til et barn på syv uger som ved fødselen var afhængigt af heroin, blevet anklaget for børnemishandling. Anklagemyndigheden bebrejder hende at hun har brugt heroin under svangerskabet, selv om hun vidste at barnet allerede ved fødselen ville være afhængigt af narkotika. Dommer John O’Brien, der skal tage stilling til anklagerne, taler om at sagen kommer til at danne præcedens og både får betydning for gravide kvinders rettigheder, for statens og for ufødte børns rettigheder. I mellemtiden er barnet blevet stoffrit.

Verdens mindste dieselmotor

● Et vesttysk firma fremstiller verdens mindste dieselmotor til industrimæssig brug. Selv om den kun vejer tre kilogram har den ifølge tidsskriftet To the Point International kraft nok til at drive „valser, betonblandemaskiner, pumper, generatorer, elevatorer og små køleanlæg til lastbiler“.