Overse ikke behovet for adspredelse

For lidt og for meget fordærver alt

Før i tiden, da man lagde megen vægt på arbejde og arbejdsmoral, mente mange at leg var tidsspilde. I dag er jagten efter fornøjelser for mange mennesker blevet det vigtigste i livet. Men der bør være en vis balance mellem arbejde og leg.

Den rette form for arbejde giver livet mål og mening. Og leg i den passende form og mængde virker forfriskende når man er træt efter sit arbejde; den er en velkommen afveksling som giver én lyst til at gå i gang med sit arbejde igen. For meget arbejde i for lang tid ad gangen trætter legemet og går ud over humøret. Alt for lange ferier der trækker ud længe efter at man har fået den tiltrængte hvile, bliver kedsommelige. Ingen af delene bør overdrives, og ingen af delene ignoreres.

Vi skal ikke gøre samme fejl som visse puritanske samfund, der mener at alle fornøjelser er forkerte. Der er ingen grund til at fordømme det at spise, blot fordi nogle mennesker frådser. Man skal heller ikke forbyde det at drikke, blot fordi nogle drikker for meget. Ligeledes skal man ikke fordømme adspredelse af den grund at nogle går til yderligheder. I stedet for helt at afvise fornøjelser kan man sætte ind på at finde den rette form for adspredelse og undersøge i hvor stort et omfang den bør dyrkes.

Udendørs glæder

Skove, strande og andre fritidsområder besøges til tider af så mange mennesker at der kan blive helt overfyldt. Men det kan dog stadig lade sig gøre at finde en stor mængde spændende adspredelse i naturen — løbeture, svømmeture, teltture, vandreture med eller uden rygsæk, skovture med eller uden madkurv, ture hvor man studerer dyr eller planter, og så videre.

Man behøver ikke at rejse langt bort for eksempel til bjerge og søer i fremmede lande, for at opleve noget. Mange bor i nærheden af en skov. Og selv i en baghave eller en baggård kan der opsættes stærekasser eller fuglebrætter. Man kan også simpelt hen lægge sig på maven på en græsplæne eller en mark og studere det travle insektliv der udfolder sig. Myrernes, billernes og edderkoppernes verden er fascinerende. Bor du i en storby, en asfaltjungle? Også dér er der noget at se. Der er parker og zoologiske haver, museer og planetarier som kan være både spændende og lærerige.

Forældre, planlæg nogle af den slags aktiviteter for jeres børn. Giv dem nogle forslag, peg på nogle muligheder, og giv dem „blod på tanden“. Fortæl dem for eksempel om sommerfuglens eller myrens livscyklus. Tilfredsstil børnenes begærlighed efter at lære om Jehovas skaberværk. Det er en spændende metode til at gøre børnene interesseret i Jehovas skaberværk. Lær dem om hans hensigt med jorden og om hvordan de selv kan være med til at vogte jorden. Gør som det anbefales i Job 12:7-10: „Spørg dog kvæget, det skal lære dig, himlens fugle, de skal oplyse dig, se til jorden, den skal lære dig, lad havets fisk fortælle dig!“

Undertiden kan arbejde i sig selv være en adspredelse. En kontormand eller en studerende der sidder bøjet over sine bøger hele ugen, kan finde det afslappende at arbejde i sin have, eller at finde en lille have som han kan opdyrke. Selv i en storby kan man måske finde et lille stykke jord et eller andet sted. Om ikke andet kan man måske have en blomsterkasse i vinduet eller en altankasse hvor man kan dyrke lidt grønt og nogle blomster. Det kan være ganske interessant at sætte sig ind i hvordan stueplanter skal plejes, og det er med til at forskønne hjemmet. Indendørs kan man også holde undulater, kanariefugle eller andre fugle. Og hvad med et akvarium?

Ja, man kan på mange måder tage lidt af Jehovas spændende skaberværk med indendørs for at lære det bedre at kende og finde adspredelse ved det. Her må man igen benytte lidt af sin fantasi, og forældre må være parate til at anvise deres børn nogle af de muligheder der findes.

Hobbyer

Småbørn kan „bage kager“ i sandkassen med alle tegn på fryd, mens deres mødre måske er mindre begejstrede for tøjets udseende bagefter. Men sand og jord kan trods alt vaskes af. Og småbørnenes interesse kan blive til en hobby når de bliver lidt ældre — materialet kan udskiftes med ler, og børnene kan selv lave vaser, skåle, kopper, tallerkener og så videre. Det er spændende at arbejde med ler; pottemagerfaget er et ældgammelt håndværk. Hvilke andre hobbyer er der for mindre børn? De kunne fremstille urtepotteskjulere og andre ting af peddigrør, strikke, sy, bage, lave mad, arbejde med læder og mange andre ting.

At „se på forretninger“ er måske en af de mere kvindelige interesser; det siges at kunne få selv stærke mænd til at ryste når de følges med deres koner og døtre. Men det kan være et tidsfordriv der er både lærerigt og billigt (især hvis man nøjes med at se på vinduer efter lukketid). Mødre kan fortælle deres døtre om priser, kvaliteter, tilbud og økonomi.

Endnu en lærerig form for adspredelse er besøg på større virksomheder. Tag din familie med hen til et trykkeri, en tekstilfabrik, en chokoladefabrik, en automobilfabrik, et bryggeri eller et stålværk. Mange virksomheder giver gratis rundvisninger, og det er yderst interessant at se hvordan man fremstiller nogle af de produkter vi benytter hver dag. En tur til et stålværk er et glimrende emne for en stil eller en mundtlig rapport i skolen.

Kun for sjov

Adspredelse behøver selvfølgelig ikke altid at have præg af undervisning. Man har også lov til at foretage sig noget blot for sjov. Selv det har en vis værdi. Det virker fornyende og forfriskende både for gamle og unge, og det giver nye kræfter til at tage sig af de mere alvorlige ting.

Folks interesser varierer selvfølgelig. Både alder og køn spiller også en rolle. Ældre mennesker bør ikke tro at de unge altid vil være tilfredse med at sidde og snakke eller læse eller spille dam, fordi de selv er godt tilfredse med dette. Teenagere har masser af energi som nødvendigvis må komme til udfoldelse. De vil måske helst foretage sig noget aktivt — spille fodbold, håndbold, rundbold, badminton eller noget andet.

Måske kan to eller flere familier sammen tage en tur til skoven eller stranden. Når den medbragte mad er spist, kan de der gerne vil sidde og snakke eller gå en lille tur, gøre det, mens de der har en masse indestængt energi kan få afløb for denne med en eller anden leg eller et boldspil. Det skader ikke at man danner et par hold som spiller mod hinanden, hvis det sker i al venskabelighed; men hvis det at vinde bliver det vigtigste, sådan at der opstår diskussion over det, går fornøjelsen fløjten.

Småbørnene kan måske lege med gynger eller i en sandkasse. Selv nogle tomme kasser eller nogle træklodser kan bruges; de kan blive til huler eller huse eller flyvemaskiner eller biler, alt efter hvad børnenes fantasi vil gøre dem til. Dyrt legetøj får ofte lov til at passe sig selv mens børnene henrykt leger i en sandbunke eller med en stor papæske, som i deres forestillingsverden kan blive til netop det de ønsker sig i øjeblikket. En fin brandbil til over 100 kroner er altid kun en brandbil. Men en stor papkasse — den kan være hvad som helst!

Voksne holder af at se børn lege eller spille bold, og måske går de også selv med i boldspillet, i det omfang de kan klare det. Familier der er sammen på denne måde bliver bedre familier med et stærkere sammenhold, og generationskløfter undgås. På den måde er der også det rette tilsyn med aktiviteterne når dette er nødvendigt. Og de familier hvor alle er med i tilbedelsen af Skaberen, har herved den fordel at deres gode vaner ikke bliver ødelagt af dårligt selskab. (1 Kor. 15:33) Når familierne i en menighed ikke blot studerer sammen og forkynder Bibelens gode nyhed sammen, men også nyder sunde former for adspredelse i fællesskab, så vil menigheden vokse i broderkærlighed.

Musik og dans

Måske har nogle af familiens medlemmer musikalske evner. At lære at spille et musikinstrument er både tilfredsstillende og en vis udfordring; det kan også blive til glæde for andre. Hvis to eller tre fra nogle kristne familier lærer at spille, kan de måske spille sammen til glæde for deres familie og venner. Måske vil nogle endda få lyst til at danse til.

Der er intet forkert ved at spille og synge, eller ved at danse. I det gamle Israel var sang og musik en del af tilbedelsen af Jehova. Både unge og gamle dansede til musik, somme tider i grupper og somme tider enkeltvis. (2 Mos. 15:20; Sl. 87:7; 149:3; 150:4; Dom. 11:34; Jer. 31:13; Matt. 11:17; Luk. 15:25) Ved en af de nævnte lejligheder var der én som syntes at dansen ikke var på sin plads, men indvendingen kom ikke fra Jehova. — 2 Sam. 6:20.

Med dans er det imidlertid ligesom med det at spise og drikke (som tidligere nævnt): Det kan være godt eller dårligt, afhængigt af om man holder det under kontrol. Musik kan være stille og glidende, eller den kan være rytmisk præget, men den bør ikke blive så forvrænget eller kraftig at den udsætter nogens hørelse for fare eller forstyrrer folk som gerne vil være i fred. Hvorvidt en dans er god eller ej afhænger ikke af om den foregår i hurtigt eller langsomt tempo; men hvis den begynder at blive seksuelt ophidsende kan den ikke længere betegnes som sund adspredelse!

Erfaringen viser at der bør være passende tilsyn ved sådanne lejligheder, selvfølgelig ikke for at standse en morskab der er sund, passende og uskadelig, men for at undgå yderligheder der kunne bringe den kristne moral i fare. Selv en wienervals kan under visse forhold få et umoralsk præg. Folke- og gruppedanse og de fleste nyere danse kan som regel dyrkes uden at der er noget forkert ved det, men også disse kan, i de forkerte omgivelser, føre til noget uheldigt.

Læsning og samtale

Der findes gode bøger og blade som kan være underholdende, men der findes også nogle som virker nedbrydende på moralen. Det der har at gøre med umoralitet bør „end ikke nævnes iblandt jer“ som er kristne. Standarden bør være ’alt hvad der er sandt, dydigt og rosværdigt’. — Ef. 5:3; Fil. 4:8.

Det samme gælder som retningslinje i forbindelse med film og fjernsyn. Der findes stadig biografstykker som er god og sund underholdning, men de er ved at blive undtagelsen snarere end regelen. Der findes også stadig TV-programmer som er afslappende og lærerige. Der er dokumentariske udsendelser om videnskabelige emner, naturhistorie, begivenheder i samfundet og andre interessante emner. Sammen med et godt valg af læsestof kan disse udruste os til at føre nogle gode, meningsfyldte samtaler med andre.

Samtaler? Ja, samtalens kunst lever endnu. Og der er tilsyneladende stadig interesse for at høre andre udtale sig, hvilket blandt andet fremgår af at de populæreste TV-programmer er dem hvor man taler med og interviewer kendte folk. Men i det private synes mange ikke længere at kunne finde noget interessant at tale om. De snakker måske nok, men formår ikke at fremkomme med nogen inspirerende tanker eller ideer. Men selv de der har svært ved det, kan hjælpes til at åbne sig og fortælle noget om sig selv. Man kan måske få stof til nogle forbavsende spændende samtaler med andre ved at tale med dem om deres barndom, deres første job, grunden til at de valgte den beskæftigelse de har, hvordan de har fået den tro de har, og så videre.

Hvis vi er forstående, høflige, taktfulde og taler velment rosende om andre, så vil mennesker der normalt er tavse sikkert komme os i møde og give udtryk for noget af det der bor i dem. Når du interesserer dig for dem, bliver du også interessant for dem. Inden længe er 2, 4 eller 6 mennesker måske optaget af en livlig og behagelig samtale. Borgere og besøgende i det gamle Athen fandt at samtale var noget fængslende. En beretning fra det første århundrede siger: „Nu brugte ingen af athenerne eller de fremmede som var på besøg dér, deres fritid til andet end at fortælle eller at høre nyt.“ — Apg. 17:21.

Læs, iagttag, lyt, gør dig nogle tanker, og du vil altid kunne bidrage med nogle friske elementer til en underholdende samtale. Vær ikke påståelig eller dogmatisk. Det ødelægger kommunikationen. Tal venligt og med god smag. Gør det til en fornøjelse for andre at tale med dig. — Ordsp. 15:1; 16:21-24; 25:11; Præd. 12:10; Kol. 4:6.

Lad os til slut sige at det ikke er nok blot at forbyde sin familie de former for underholdning der er forkerte. Man må tilbyde nogle passende alternativer. Hvis din tro blankt fordømmer enhver form for adspredelse, vil dine børn sikkert vende dig ryggen ved først givne lejlighed. Efterlad derfor ikke et „adspredelsestomrum“. (Matt. 12:43-45) I næste artikel følger nogle flere forslag til adspredelser.