Vi betragter verden
Indskrænker i weekenden
● De katolske præster i Holland bliver opfordret til at spare på kræfterne og lette arbejdsbyrden i weekenderne. Kardinal Johannes Willebrands siger at præsterne arbejder for meget i weekenden; han anbefaler at de døber flere børn på én gang og overtaler folk til ikke at gifte sig på lørdage. Kardinalen foreslår desuden at man celebrerer færre messer i weekenden.
Vandlagene i Det døde Hav blandes
● Det døde Hav er cirka ni gange så salt som oceanerne, men det nederste vandlag har længe været endnu mere saltholdigt end det øverste. Derfor har de to lag holdt sig adskilt fra hinanden ligesom olie og vand. Men nu meddeles det fra Weizmann-instituttet at lagene omsider er blevet blandet. Hvad har forårsaget denne forandring? Det hedder i meddelelsen at der nu løber forholdsvis meget lidt ferskvand ud i Det døde Hav, og at den smule der er tale om, hurtigt fordamper. Lidt efter lidt har det øverste vandlag fået samme saltindhold som bundlaget, og da denne situation opstod i februar måned i år, blandede de to lag sig endelig. Et af resultaterne heraf er at lugten af svovlbrinte, der minder om rådne æg, er forsvundet. Der er imidlertid den mulighed at Det døde Hav igen bliver lagdelt. Israel har nemlig planer om at bygge en kanal mellem Middelhavet og Det døde Hav, der er det laveste sted på jorden. Det nedstrømmende vand vil kunne blive en umådelig hydroelektrisk kraftkilde. Hvis projektet gennemføres, vil det betyde at Det døde Hav atter bliver mindre saltholdigt i det øverste lag end i det nederste.
Føler sig tungere
● I august landede de to sovjetiske kosmonauter Vladimir Ljakhov og Valerij Rjumin efter 175 døgns ophold i rummet. Ved det første lægeeftersyn efter landingen blev det meddelt at de var i fin form. Dog måtte de to rumflyvere blive på rumforskningscenteret nogle dage inden deres hjerte og kredsløbsfunktioner havde vænnet sig til opholdet på jorden igen. Rjumin fortalte at det efter den lange tid i vægtløs tilstand var vanskeligt at vænne sig til tyngden igen, og at han havde besvær med at tale. Den pågældende rumflyvning betegnes i sovjetiske rumfartskredse som „et vigtigt skridt mod permanent bemandede rumlaboratorier“. — Holbæk Amts Venstreblad, 20. august 1979.
Betaler for ingenting
● Når man køber drikkevarer, for eksempel øl, i kartoner med seks éngangsflasker, hvor meget betaler man så for øllet i forhold til de øvrige omkostninger? En journalist, Stuart Diamond, skriver i avisen Newsday at den reelle pris for øllet i en pakning til to dollar [cirka kr. 10,50] er ni cents [48 øre]. „Resten — 1,91 dollar — går til éngangsflasker, avertering, skat, transport, arbejdsløn, salgsomkostninger og firmaets fortjeneste,“ siger Diamond. Han gør opmærksom på at omkostningerne til éngangsflaskerne alene er omkring fem gange øllets pris i dette tilfælde.
’Historiens største jordskælv’
● Embedsmænd i Den kinesiske Folkerepublik har givet oplysning om flere enkeltheder i forbindelse med det frygtelige jordskælv i Tangshan i 1976. Amerikanske eksperter som har besøgt det jordskælvsramte område fik at vide at over tre fjerdedele af byens 916 højhuse styrtede sammen eller blev alvorligt ødelagt. Ved jordskælvet, der viste 7,8 på Richter-skalaen, blev 480 kilometer jernbanespor, 231 vejbroer og 40 dæmninger helt eller delvis ødelagt. Det anslåede antal dræbte var 750.000. Lederen af ekspertholdet kalder Tangshan-jordskælvet „den største jordskælvskatastrofe i menneskehedens historie“.
Solsystemets varmeste plet?
● Det måske varmeste sted i vort solsystem blev målt da Voyager I passerede et punkt i rummet, omkring 4,8 millioner kilometer fra planeten Jupiter. Et område med spændingsladede partikler (plasma) med temperaturer på mellem 300 og 400 millioner grader celsius holdes tilsyneladende på plads af Jupiters magnetfelt. Til sammenligning er solens kerne kun cirka 20 millioner grader celsius, og mennesket har formået at bringe temperaturer op på 70 millioner grader celsius. „Rumfartøjet fordampede ikke i den stærke varme,“ siger den ansvarshavende videnskabsmand, „for plasmaets tæthed er usædvanlig lav — der er et større vakuum end noget sted på jorden — så der overføres meget lidt varme fra plasmaet til rumfartøjet.“
Folkekirken og samliv før ægteskab
● I august 1978 bragte Kristeligt Dagblad et stort opsat interview med tre teologer, der alle blev bedt om at svare på spørgsmålene: Hvad kan man fra kirkeligt hold sige til at flere og flere lever sammen før de bliver gift?
Hvad svarede de tre teologer? Svarene kommenteres i Fast Grunn (nr. 3, 1979). Den mest forsigtige var forstander Poul Honoré fra Kolonien Filadelfia. Men efter at have gået i rette med udviklingen ender han alligevel med at sige: „Principielt må kirken betragte to, der lever sammen, som gift.“ Universitetsadjunkt Knud Münster, Århus, der underviser vordende præster i etik, mente at de nye effektive præventionsmidler måtte tale for en ændret holdning til spørgsmålet. Han udtalte at „den traditionelle fremgangsmåde, hvor man først går ind i et bofællesskab efter brylluppet, kan i nogle tilfælde være ansvarsløs“. Sognepræst Poul H. Fromsejer fra Indre Mission svarede at der efter hans mening var „mange andre områder, hvor man hellere skulle bruge sin forargelse“. Efter hans erfaring var det gået godt i mange tilfælde hvor parret var flyttet sammen før brylluppet, og ofte fandt han det rigtigt at parterne boede sammen før de blev gift.
At sådanne udtalelser er direkte i strid med den bibelske moralopfattelse, er tydeligt. Den højkirkelige sognepræst Poul Ulsdal, der kommenterede interviewet i en kronik, gør opmærksom på at ingen af de tre teologer med et eneste ord antydede at Bibelen skulle have svar på spørgsmålet. „Egentlig møder vi her et praktisk eksempel på den moderne såkaldte ’sækulartheologi’, idet ægteskabet og forholdet mellem mand og kvinde vurderes blot ud fra rent sækulare, verdslige synspunkter. Tre moderne danske hedninger kunne have sagt nøjagtigt det samme som disse tre theologer!“
Folkekirken og homofili
● I sommeren 1978 rettede en arbejdsgruppe på fem teologer henvendelse til de danske biskopper og opfordrede dem til at arbejde for en offentlig kirkelig anerkendelse af homofile parforhold. Man ønskede indført en kirkelig velsignelse af sådanne par. Som ventet afviste biskopperne at gøre noget ved sagen. Med hvilken begrundelse? ’Vi har ikke på nogen måde kompetence til at indføre nye kirkelige handlinger!’ lød biskoppernes svar. De undgik enhver teologisk stillingtagen og fritog sig selv for at give en bibelsk begrundelse for eller imod!
Senere blussede debatten op igen. I en TV-udsendelse karakteriserede den højkirkelige præst Hakon Svane homoseksualitet som synd og fremførte den bibelske begrundelse herfor. „Allerede under selve udsendelsen oplevede man en sand telefonstorm på TV-stationen — især fra præster! — i harme og protest mod det, pastor Svane havde sagt,“ fortæller Niels Ove Rasmussen i Fast Grunn (nr. 3, 1979). I den efterfølgende debat i Kristeligt Dagblad skrev Edith Aller, der er formand for KFUM & K-spejdernes Kirke- og samfundsudvalg, at Hakon Svanes udtalelser var „til at blive afgrundsdybt fortvivlet over . . . For det, den mand gør, det er jo at slå Det gamle Testamente sammen med Paulus i uddrag, og så kalde det Guds ord. Det bliver efter min mening til det rene djævelskab“. Og dr. theol. Johs. Aagaard fremførte at det var både umenneskeligt og ukristeligt at fordømme „alle homofile og deres kærlighedsliv“ ud fra Paulus’ udtalelser i Første Korinterbrev 6:9 og Romerbrevet 1:26, 27. „Hvis man gør det ved hjælp af bibelen er der tale om direkte bibelsvindel,“ skrev han.
Det er tydeligt at Den danske Folkekirke ikke udgør nogen enig, bibelsk front i spørgsmål vedrørende kønsmoral.
Uønskede millioner
● Det anslås at næsten 11 millioner flygtninge i verden ikke har noget tilhørsland, og antallet stiger hurtigt. „Kanonild og revolution, skiftende ideologier og ændring af landegrænser, nationalisme og racisme“ har alt sammen bidraget til at disse mennesker er blevet revet bort fra deres hjemland, fremgår det af en undersøgelse som nyhedsbureauet AP har offentliggjort. Reporteren skriver: „Overalt hvor vi kom, mødte der os en knugende håbløshed.“ Flygtningene er ofte anbragt i masseboliger, hvilket ændrer deres livsform totalt. „Hele deres væsen forandres når de stuves sammen på denne måde,“ siger en filippinsk læge der arbejder med flygtninge i en asiatisk lejr. „Førhen var de sorgløse og omgængelige. Nu er de selviske. De mærker selv forandringen, og de er kede af den.“
Færøerne får fjernsyn
● Som det sidste land i Europa skal Færøerne nu have sit eget fjernsyn. Emnet er blevet debatteret i de sidste ni år, og for fire år siden blev der i Lagtinget truffet principbeslutning om at fjernsynet skulle indføres. Kulturminister Danjal Danielsen, der har ansvaret for at den politiske beslutning er kommet igennem, lægger vægt på at samfundet må følge med tiden og at udviklingen og befolkningen kræver TV. Beslutningen har dog også modstandere. Man frygter de store ændringer fjernsynet vil medføre i folks hverdag. Fra religiøs side er man mest bange for fjernsynets pornografiske indflydelse. „Mange lægger vægt på, at det TV man skal have — og det bliver i høj grad danske programmer — først skal renses for alle pornografiske indslag. Et så usædeligt TV, som det danske, vil de ikke se,“ skriver Kjeld Koplev i Politiken for 26. august 1979. Andre peger på de store anlægsudgifter og deres indflydelse på valutabalancen. Men uanset hvordan sagen vendes og drejes må færingerne åbenbart indstille sig på at fjernsynet nu bliver en realitet i deres hverdag.