Vi betragter verden

Norsk bibel bestseller

◆ I det norske bibelselskab regner man med at 1979 bliver et rekordår for salget af bibler. I 1975 blev der udsendt en ny oversættelse af „Det ny Testamente“, som hidtil er blevet solgt i mere end en halv million eksemplarer. I løbet af blot tre måneder i år er der gået 43.000 eksemplarer. Den store afsætning betyder at gennemsnitlig mere end hver syvende nordmand har anskaffet sig den nye bibeloversættelse.

Hvorfor drikker russeren?

◆ Ifølge et AP-telegram har lederne af en sovjetisk fabrik givet udtryk for at en betydelig del af arbejderne møder berusede mandag morgen eller i hvert fald med for mange tømmermænd til at arbejde effektivt. Denne oplysning kunne man finde i en statistisk oversigt som staten for nylig har udsendt i forbindelse med en kampagne mod alkoholisme. I en artikel i et sovjetisk økonomisk tidsskrift har sociologen Vasílij Belóv gjort forsøg på at opstille årsagerne til det voldsomme drikkeri, og blandt andet nævnt „åndslivets primitive stade hos nogle mennesker, og det at de slet ikke har et klart moralsk ideal“. Pudsigt nok skrev den sovjetiske psykiater dr. V. Krupko samtidig en artikel hvori han beskyldte religionen og troen på Gud for at være „en virkelig fare“ for et menneskes „psyke“. Og centralkomiteens officielle organ Pravda pralede af en undersøgelse fra den autonome republik Tjuvaskaja der viser at over 97 procent af indbyggerne under 20 år og næsten 94 procent af de 21-30-årige ingen religion har.

Nyt fra Saturn

◆ I begyndelsen af september sidste år passerede den amerikanske rumsonde Pioneer 11 planeten Saturn. Gode fotografier af planeten blev transmitteret tilbage til Jorden. Det mest bemærkelsesværdige billede viser en gylden kæmpeplanet med en lyseblå polarkalot, ringene kaster dybe skygger i det hvirvlende skylag — og man ser i det dybsorte verdensrum månen Titan, der er større end Jordens egen måne og planeten Merkur. Foreløbige studier af de oplysninger som sonden har sendt tilbage til Jorden, antyder ifølge videnskabsmændene at der er endnu en ring om Saturn ud over de hidtil kendte. På et punkt blev videnskabsmændene dog skuffede: Man havde håbet at finde ud af om Titan er omgivet af en såkaldt „tyk atmosfære“, der kan støtte teorien om tilstedeværelsen af primitive livsformer. Men kæmpemæssige energiudladninger fra solen mørkelagde rumsonden da den passerede Titan, og forhindrede den i at sende oplysninger om dens atmosfære tilbage til Jorden.

Liv under isen

◆ Kan nogen livsform eksistere i vand hvis temperatur ligger lige omkring frysepunktet, under et lag is på 5,5 meter og med mindre end en promille af det lys der er ved overfladen? Ifølge dykkere der arbejder for USAs National Science Foundation er svaret ja. Under isen på to ferskvandssøer i Antarktis har de fundet vældige måtter af lyserøde og orangefarvede alger. Zoologiprofessor George M. Simmons jun. udtrykte forundring over at de små bitte organismer kunne trives „hvor der er fire måneders mørke og fire måneders tusmørke, og stadig klare at fotosyntetisere lys og omdanne næringsstoffer og holde et utroligt økosystem i gang“. Algerne producerede så megen ilt at vandet efter sigende bruste som en nyåbnet sodavand da forskerne brød gennem isen.

Fra verdens top meldes om et lignende tilfælde. I nærheden af Prudhoe Bay i Alaska har marinbiologer fundet liv under den tykke arktiske is på steder hvor de ikke havde regnet med at liv kunne eksistere. Dr. David Norton melder at der i det mørke, isfyldte vand „vrimler med en variation af livsformer som er ganske usædvanlig for det arktiske område — krebsdyr, bløddyr, søstjerner og fisk“. Han bemærker også at i vintermånederne, hvor havbunden under isen ligger hen i totalt mørke, foretager visse havalger „en årlig spurt i deres vækst“. Forskerne ved ikke hvordan det er muligt.

Pyramider i Amazonjunglen

◆ I Amazonområdet ved grænsen til Venezuela har den brasilianske arkæolog Roldao Pires Brandao opdaget tre pyramider der var helt tilgroet med jungleplanter. Den største af pyramiderne er over 200 meter høj, og det formodes at de er blevet bygget længe før de europæiske opdagere kom til Sydamerika. Der er planlagt nye ekspeditioner til området.

Energi af halm

◆ Der er millioner at spare på halmfyring, viser erfaringer man har gjort i Svendborg. Kommunen arbejder med planer om opførelse af et halmfyringsanlæg, der skal tilsluttes fjernvarmenettet. I en fyringssæson på ni måneder skal anlægget forbrænde godt 15.000 tons halm, og i de tre sommermåneder klarer man forsyningen ved almindelig affaldsforbrænding på byens ni år gamle forbrændingsanlæg. Et halmfyringsanlæg af den størrelse vil betyde at 58 procent af byens fjernvarmeproduktion vil være dækket ved halmforbrænding. Det foreløbige projekt viser allerede nu at halmfyringsanlæg ikke alene har samfundsøkonomiske fordele men også miljømæssige fordele.

Samtidig har Bioteknisk Institut i Kolding planer om et projekt som skulle gøre det muligt at omdanne halm til olie. Gennem en proces med kortvarig men meget stærk opvarmning og en efterfølgende hurtig nedkøling skulle det være muligt at udvinde en olielignende substans af halmen. Denne substans kan umiddelbart erstatte tung fuelolie, og der kan udvindes benzin og olie af den. Cand. scient. Th. Bentsen fra instituttet hævder at en ton halm vil give 400 kilo olie til konkurrencedygtig pris.

Vilde dyr udryddes

◆ Flere dyrearter i Afrika er alvorligt truet med udryddelse. Det gælder blandt andet næsehornet, elefanten og flodhesten. Dyrene er eftertragtede af bander af krybskytter som forsyner rigmænd og magthavere i østen med elfenben og horn fra næsehorn. Myndighederne har svært ved at stille noget op mod de velbevæbnede krybskytter. Desuden blev mange af de store dyr dræbt af Amins soldater i Ugandas nationalparker, og mange andre vilde dyr måtte lade livet i de fire måneder det tog Tanzanias soldater at nedkæmpe Amins styrker.

Ofre for atombomben

◆ Hvor mange mennesker blev dræbt da der blev kastet atombomber over Hiroshima og Nagasaki ved slutningen af den anden verdenskrig? I årenes løb har man anslået forskellige tal, og ifølge et skøn som myndighederne i de to byer satte i 1976, døde der omkring 140.000 i Hiroshima og 70.000 i Nagasaki. Imidlertid har man gerne villet have mere præcise opgørelser, hvorfor 38 forskere har tilbragt to år med at samle dokumenterede oplysninger. Resultatet: I alt mindst 190.000 a-bombedødsfald i Hiroshima, og mindst 120.000 i Nagasaki. Og så var ødelæggelseskraften i disse atombomber dog kun en brøkdel af hvad den er i de atomvåben man råder over i dag.

Hvem tror på Gud?

◆ Blandt de vestlige industrilande finder man den største religiøsitet i USA, og den mindste i Skandinavien. Det fremgår af nogle undersøgelser som er foretaget af Gallupinstituttet og offentliggjort i det amerikanske tidsskrift Public Opinion. I Skandinavien er det blot 65 procent af befolkningen der tror på en Gud. For 11 år siden var det 81 procent. I USA mener derimod 94 procent at der findes en Gud — det samme tal som for 30 år siden. Imidlertid er det kun 17 procent af alle skandinaver der anser det for meget vigtigt at have en religiøs tro. „Ingen andre vestlige lande kan opvise en sådan ligegyldighed overfor religiøse spørgsmål,“ siger Kristeligt Dagblad (20. juni 1979), som kommenterer undersøgelsen. I USA anser 58 procent troen for at være meget vigtig for dem.

Hærværk i S-tog

◆ Ifølge en reportage i DSB-bladet for september er det tydeligt at hærværket i S-togene tager til. På en måned i sommer blev der knust 77 ruder, ødelagt 500 plasticsæder, 31 ryglæn, 50 stofsæder og 40 armlæn. Der blev fjernet 400 askebægre og 200 små skilte. Det gik også ud over otte højttalere, 13 armaturskærme, 10 lysstofrør, døre og andet. I ét tilfælde måtte en vogn endda på værksted efter et bål på gulvet. DSB opfordrer både ledelse og ansatte til at diskutere problemet og finde på ideer til beskyttelse af materiellet. Et forslag går ud på at der bør være ruder i gavlene på S-togene, så opsynet øges. Andre mener at der bør være overgang mellem vognene, så passagerer der føler sig truet kan gå ind i næste vogn og have mulighed for at melde sagen til elektroføreren i forreste vogn.

Bibelen på 1660 sprog

◆ Ifølge en årsberetning som udsendes af De forenede Bibelselskaber i England kunne Bibelen, eller dele deraf, læses på 1660 sprog ved udløbet af 1978. Hele Bibelen foreligger nu på 268 sprog; den græske del („Det nye Testamente“) alene fås på 453 sprog, og enkelte af Bibelens bøger er oversat til forskellige sprog, i alt 939 sprog. For første gang forelå hele Bibelen sidste år på to nye sprog — kate, der tales i Papua-Ny Guinea, og mofa, der tales i Cameroun. Derudover blev dele af Bibelen oversat til 64 andre sprog, så at sige fra a til z, idet listen begynder med abuan (tales i Nigeria) og slutter med zoque (tales i Mexico).

Spedalskhed er resistent

◆ Spedalskhed kan nu føjes til på listen over sygdomme der udvikler resistens over for nutidens lægemidler. Den engelske specialist Anthony Bryceson har til Dermatologisk Forening i Canada udtalt at spedalskhed kan blive et „stort problem“ i 1980erne. Han siger at nogle som er blevet behandlet med præparatet diasone er begyndt at få tilbagefald, og de første tilfælde af resistens over for diasone hos ikke tidligere behandlede patienter viste sig sidste år. Andre medikamenter er dyrere og har flere bivirkninger.