Vi betragter verden
Antibiotika gøres virkningsløse
◆ I De forenede Staters departement for bedømmelse af teknologi er man kommet til den slutning at antibiotika som penicillin og tetracyklin er blevet virkningsløse over for visse sygdomme hos mennesker. Man oplyser at det er fordi cirka 40 procent af alle de antibiotiske stoffer som produceres i landet bruges i dyrefoder til opfedning af fjerkræ, svin og kvæg. De der spiser kødet af disse dyr udvikler formentlig immunitet over for de antibiotiske stoffer, der følgelig bliver virkningsløse når de anvendes ved behandling af sygdomme.
Pornografiens frugter
◆ Bliver de der læser pornografiske blade påvirket til at begå seksualforbrydelser? En 16-årig englænder der blev fremstillet i St. Albans Crown Court tilstod at have voldtaget en 14-årig pige efter at have læst et pornoblad. Anklageren fremførte at den unge mand var blevet inspireret af bladet og havde begået „rå, sadistisk og overlagt voldtægt“. Forsvareren sagde: „Både offeret og gerningsmanden i denne forbrydelse er pornografiens ofre. De mennesker der udgiver den slags blade bærer et stort ansvar.“
Mysterium med en løsning
◆ I en artikel om universets oprindelse og udvikling skriver det engelske videnskabelige tidsskrift New Scientist at forskerne „hævder i store træk at kunne forklare“ hvordan universet er nået til sit nuværende stadium. Skribenten indrømmer dog at „begyndelsesøjeblikket stadig er et mysterium (måske var det alligevel Gud der satte det hele i gang)“. Han tilføjer at „det forhold at universets derpå følgende historie kan forklares på en indbyrdes overensstemmende måde ved hjælp af de fysiske love . . . er det mest overbevisende og talende vidnesbyrd om den videnskabelige metodes værdi“. Men hvis man konsekvent går frem efter samme ’videnskabelige metode’, peger den så ikke også på at der må være en stor Årsag til „begyndelsesøjeblikket“ og en mægtig Lovgiver som står bag de fysiske love?
Mindre nikotin?
◆ For at nedsætte indtagelsen af nikotin, kulilte og tjære går nogle vanerygere over til mildere cigaretter. Men hvor meget hjælper det? Spørgsmålet er søgt klarlagt af tre engelske forskere. De lod 12 frivillige ryge svage cigaretter i ugevis efter at de i over to år havde røget middelstærke mærker. De svage cigaretter skulle ifølge forsøg med rygemaskine kun give dem halvt så megen nikotin og kulilte. Men ved den efterfølgende kontrol viste det sig at mængden af nikotin og kulilte i deres blod ikke var mindsket med mere end 15 procent. Ved overgang til stærke cigaretter sås et tilsvarende ringe udsving. Konklusionen lyder at vanerygere der giver sig til at ryge svagere eller stærkere cigaretter, uden videre udligner to tredjedele af den forskel i optagelsen af nikotin og kulilte som skulle være forbundet hermed. Forskerne antager at ’en mekanisme i centralnervesystemet’ ligefrem måler blodets indhold af nikotin og passer sugestyrke og inhalering ind efter det tilvante. Vil man nedsætte nikotinindtagelsen gavner det altså ikke meget at gå over til et svagere mærke. Det sikreste vil naturligvis være at holde helt op med at ryge.
Kina udgiver Bibelen
◆ Ifølge et telegram fra nyhedsbureauet UPI vil Den kinesiske Folkerepublik udgive hele Bibelen på kinesisk for første gang i 30 år. Den protestantiske præst Yin Ziehzeng forsikrer at regeringen allerede har „godkendt oversættelse og udgivelse“. Han siger at et statskontrolleret firma skal trykke 100.000 eksemplarer.
Verdens alvorligste miljøproblem
◆ Det alvorligste miljøproblem verden står over for i dag er ørkenernes march, siger den danske FN-ekspert, civilingeniør Jens Høgel. Hvert år opsluges 60.000 kvadratkilometer eller 1/2 procent af jordens opdyrkelige overflade, af ørken. Hvis man tænker sig at denne udvikling fortsætter med usvækket tempo, vil al landbrugsjord være forsvundet i løbet af 200 år. Ørkenens fremmarch skyldes først og fremmest tre former for menneskelig aktivitet: (1) tilsaltning af jorden som følge af overvanding, (2) overgræsning og (3) træfældning. Omkring 78 millioner mennesker bor i dag i områder der er i færd med at blive forvandlet til ørken. Et ørkenkontor under FNs miljøprogram (UNEP) forsøger at animere de enkelte landes regeringer til at gribe ind for at holde ørkenen tilbage, og giver råd om hvordan dette kan gøres. — Berlingske Tidende, 3. november 1979.
Dieselolie fra træer?
◆ Den amerikanske kemiker og nobelpristager Melvin Calvin hævder at han under et besøg i Brasilien sidste år fik forevist et træ hvis saft ligner dieselolie meget. Ved et møde for kemikere oplyste Melvin Calvin at man i Brasilien havde fyldt saften på en bil, direkte fra træet, og at bilen kørte udmærket. Ifølge tidsskriftet Science News kan man i løbet af to timer tappe 10 til 20 liter af den kraftige saft ved ét snit i det fuldt udvoksede copaivabalsamtræ, gummitræets brasilianske slægtning. Træerne kan tappes én gang hvert halvår. Melvin Calvin sagde spøgende: „Man behøver ikke engang et olieselskab.“
814 millioner analfabeter
◆ Procenten af folk der ikke kan læse og skrive, er faldet fra 32,4 i 1970 til de forventede 28,9 i 1980, oplyser generaldirektøren for UNESCO, Amadou Mahtar M’Bow. Men selv om procenten er faldet, bevirker befolkningstilvæksten at det reelle tal er hastigt stigende. Der er nu 814 millioner der ikke kan læse og skrive — sammenlignet med 742 millioner i 1970. Hvis tendensen får lov at fortsætte, vil der i år 2000 være 954 millioner voksne analfabeter. „Analfabetisme er nøje knyttet til fattigdom,“ siger M’Bow. „Hele verden over er analfabeter fattige folk eller grupper af fattige. Men analfabetisme er ikke kun følgen af nød, den er også en af årsagerne til denne nød.“ Ifølge UNESCO er 60 procent af verdens analfabeter kvinder. I nogle samfund er analfabetismen blandt kvinder næsten total. UNESCO opfordrer sine medlemslande til at fordoble anstrengelserne for at udarbejde en plan der i løbet af det næste årti kommer analfabetismen til livs. — Kristeligt Dagblad, 15. september 1979.
Vold — hvad kan der gøres?
◆ I sin lederspalte den 20. august 1979 kommenterer Kristeligt Dagblad den tiltagende vold i det danske samfund. Det fremhæves at karakteren af volden er blevet hårdere, og at man i stadig flere tilfælde ser „vold uden noget andet formål end volden selv“. Hvad kan samfundet gøre? Artiklen fortsætter: „Måske har vi, som nogle hævder, ikke politi nok. Og måske burde politiets opgaver prioriteres anderledes. Men for den almene retsbevidsthed er det dog nok snarere domstolenes strafudmåling, der falder i øjnene. Det ’koster’ forholdsmæssigt langt mindre at slå et medmenneske halvt eller helt invalid, end det koster at begå et bankkup, hvor banken i kraft af sin forsikring stort set holdes skadesløs. . . . Det er, som om lovgivningen — og domstolene — viser langt større respekt for ejendomsret og penge, end for menneskers liv og førlighed. . . . der må være et vist forhold mellem retsbevidstheden og samfundets strafferet, hvis man skal skabe forståelse for ændring af de øvrige årsager til den øgede vold.“
Spis plantefibre
◆ De fleste civilisationssygdomme kan undgås eller i nogle tilfælde helbredes hvis man spiser en kost med et større indhold af plantefibre, som for eksempel groft brød, hvedeklid og rodfrugt, sagde den engelske dr. D. P. Burkitt under et ophold i København i oktober sidste år. Med civilisationssygdomme sigter dr. Burkitt blandt andet til blindtarmsbetændelse, mavebrok, åreknuder, hæmorroider, tyktarms- og endetarmskræft, blodpropper i hjertet, galdesten, sukkersyge og overvægt. Disse sygdomme er så godt som ukendte i den ikke-engelsktalende del af den afrikanske befolkning, hvor dr. Burkitt i flere år har arbejdet som læge. Uraffinerede, naturlige plantekulhydrater i maden som blandt andet afrikanerne får det, betyder at fordøjelsen bliver betydeligt lettere og hurtigere, hvilket igen vil sige at det ikke ødelægger maven. „Hvis bare folk ville spise en mere fiberholdig kost, ville vi have brug for færre hospitaler,“ sagde dr. Burkitt. — Kristeligt Dagblad, 6. oktober 1979.
Ophører med kønsskifteoperationer
◆ Efter at have udført over 100 kønsskifteoperationer i de sidste 13 år er det ansete Johns Hopkins Hospital i Baltimore gået væk fra denne praksis. Ifølge en rapport i Archives of General Psychiatry har man truffet beslutningen på grundlag af en undersøgelse af 50 af de opererede. Undersøgelsen viste at operationen „ikke fjerner det der i det væsentlige er en psykiatrisk forstyrrelse, og heller ikke beviseligt bringer patienten på fode igen“.
Flittig læsning gav eftertragtet stipendium
◆ Det verdenskendte stipendium Rhodes Scholarship til studier ved Oxforduniversitetet er for første gang blevet tildelt en sort amerikansk kvinde Karen Stevenson. Stipendiet tildeles på grundlag af såvel boglig viden som sportslig dygtighed. Hvad tilskriver Karen Stevenson sine boglige præstationer? „Vi havde lånerkort til biblioteket, og det kneb altid med at nå at aflevere bøgerne til tiden,“ siger hun. „Ingen måtte se TV i ugens løb. Hvis der var noget vi meget gerne ville se . . . måtte vi tale med [moder] om det søndagen før og planlægge det.“
Skrap forebyggelse
◆ Ifølge den seneste tids medicinske forskning kan løg og/eller hvidløg muligvis forebygge slagtilfælde og for højt blodtryk. Læger ved George Washington University i Washington, D.C., har oplyst at løgene har en sammensætning der hindrer den form for blodstørkning der kan forårsage slagtilfælde. Og forskere ved East Texas State University har ved en konference for kemikere i Honululu udtalt at de har nedsat blodtrykket hos forsøgsdyr stærkt ved anvendelse af en løgekstrakt. „Vi har ofte hørt at folk spiste løg eller drak løgsaft for at holde blodtrykket nede,“ sagde de. Dette „husråd“ har tilsyneladende videnskabeligt grundlag.