Vi mennesker — hvorfor er vi som vi er?

Vi mennesker er en blanding. Vi er gode og onde, kærlige og ukærlige, vi gør godt og vi gør fortræd. Ofte rammer vi plet, og ofte rammer vi ved siden af. Vi er en selvmodsigelse, surt og sødt på én gang. Men hvorfor? Hvorfor er vi som vi er? VI MENNESKER er emnet for den følgende artikelserie, som søger at svare på spørgsmålet.

EN MAND finder pludselig på at skyde sin kone og sine fire børn. Hvorfor gør han det? En anden mand slider og slæber hele sit liv for at forsørge sin familie. Hvorfor gør han det?

Den ene ofrer sig uselvisk for sine medmennesker, mens den anden gør vold og kriminalitet til sin karriere. Den ene giver rundhåndet for at afhjælpe nød og elendighed; den anden skraber til sig og er selv med til at skabe nød og elendighed. Nogle giver til de fattige, mens andre siger at de fattige selv er skyld i deres fattigdom. Nogle holder af at bygge og skabe; andre finder en grusom form for glæde i at ødelægge og nedrive. Hvorfor er mennesker så forskellige?

Og hvordan kan den samme nogle gange være flink, rar og kærlig, men andre gange ligefrem grusom? Det samme menneske kan bruge sin viden og den dermed følgende magt til at gøre noget godt for andre, og derefter bruge den samme viden til at opfinde bomber der vil blive brugt mod mænd, kvinder og børn. Nogle vil måske senere angre det, mens andre ikke vil blive det mindste berørt. Hvoraf kommer denne konflikt i vort indre, denne krig mellem kødet og ånden? Er tilstanden medfødt eller tilegnet? Skyldes den arv eller miljø? Er der mon nogle behov i vort indre der driver os til at handle ondt hvis de ikke bliver tilfredsstillet? Og hvis de bliver tilfredsstillet, vil vi da kunne gøre det gode vi gerne vil?

Apostelen Paulus kendte denne indre konflikt: „Hvordan jeg handler, forstår jeg ikke; det, jeg vil, er netop det, jeg ikke gør, og det, jeg hader, er netop det, jeg foretager mig. Jeg gør ikke, hvad jeg vil, jeg gør ikke det gode. Hvad jeg ikke vil, gør jeg — jeg gør det onde. Mit indre menneske glæder sig ganske vist over Guds Lov, men i min menneskelige udfoldelse ser jeg en helt anden lov for mine øjne. Den kæmper imod Loven, som min tanke billiger.“ — Rom. 7:15, 19, 22, 23, Seidelin.

Jakob, der var broder til Jesus, skrev også om det selvmodsigende i et menneskes indre. „Tungen kan intet menneske tæmme. Uregerlig, skadelig som den er, er den fuld af dødbringende gift. Med den velsigner vi Jehova, ja Faderen, og med den forbander vi mennesker som er blevet til ’i Guds lighed’. Ud af den samme mund kommer velsignelse og forbandelse. Det er ikke ret, mine brødre, at disse ting bliver ved på denne måde.“ — Jak. 3:8-10.

Bemærk at der stod at vi er blevet til „i Guds lighed“. Hvad vil det sige? Er det måske en nøgle til forståelsen af spørgsmålet: Hvorfor er vi som vi er?