Svar på 20 spørgsmål til Jehovas Vidner
(fortsat fra sidste nummer)
Hvordan kan I være sikre på at I fortolker Bibelen rigtigt?
Ved at følge Jesu eksempel og de første kristnes eksempel. De læste den del af Bibelen de havde, som Guds ord, og ikke som menneskers ord. Sådan læser vi også Bibelen.
Derfor afviser vi mange af den såkaldte „højere bibelkritiks“ hypoteser. Vi tror ikke at Bibelen indeholder sagn, legender og myter. Bibelen er skrevet af mennesker, men disse mennesker var inspireret af Gud, det vil sige ledet af hans ånd således at det der blev skrevet var et udtryk for hans tanker.
Vi er ikke fundamentalister; vi opfatter ikke alt i Bibelen bogstaveligt. Hvor den bruger billedtale, læser vi det som billedtale. Hvor den taler i lignelser, læser vi det som lignelser. Bibelen indeholder både bogstaveligt og symbolsk sprog.
Hvordan undgår vi en vilkårlig fortolkning? Ved at tage hensyn til sammenhængen og til hvad Bibelen som helhed siger. „Summen af dit ord er sandhed,“ siger Bibelens 119. salme henvendt til Gud. Vi bygger ikke en lære på et enkelt sted i Bibelen, men på dens samlede vidnesbyrd. Det princip fulgte Jesus da han afviste Djævelens fristelse, og da han fortolkede Skrifterne for sine disciple.
Vi tager også hensyn til baggrunden for en udtalelse i Bibelen. I mange tilfælde kan for eksempel historiske, geografiske og kulturelle baggrundsoplysninger vise hvordan en tekst skal forstås.
En trofast oversættelse af Bibelen er ligeledes af betydning. Den såkaldte „lavere bibelkritik“ er ofte meget nyttig. Det er den bibelforskning som søger at fastslå den oprindelige bibeltekst og dermed bidrager til nøjagtige oversættelser af Bibelen. Bibelen blev oprindelig skrevet på hebraisk aramaisk og græsk, og det gælder om at finde tilbage til den oprindelige tanke i teksten. Det er den der er inspireret af Gud, og ikke en eller anden oversættelse.
Vor forståelse af Bibelen får vi ved at studere den flittigt, og ikke ved nye åbenbaringer. Vor fortolkning af Bibelen er ikke fastlåst af en trosbekendelse. Giver et grundigere studium af et bestemt sted i Bibelen os en klarere forståelse, retter vi vor fortolkning. Dette studium foregår til stadighed.
Litteratur:
Er Bibelen virkelig Guds ord? S. 11-34, 62-73, 150-161
[Oversigter/illustrationer på side 11]
Læser den som Guds ord
Afviser „højere bibelkritik“
Ikke fundamentalister
Hensyn til sammenhæng og helhed
Betragter „lavere bibelkritik“ som nyttig
Ikke nye åbenbaringer
Ikke ufejlbarlig fortolkning
[Illustrationer]
Historisk og anden baggrund
Græsk bibeltekst
Hebraisk bibeltekst
Hvordan bliver man et Jehovas vidne?
For at kunne vidne om Jehova må man kende ham. Man lærer Gud at kende ved at betragte det han har skabt og ved at høre eller læse om ham. Bibelens skrifter er som breve fra ham og den vigtigste kilde til oplysning om ham. Man må læse og studere Bibelen.
Men det er ikke nok. Man må også slutte sig til den kristne menighed. Man skal nemlig ikke blot læse Bibelen men også gøre hvad den siger. Og den siger at vi skal komme sammen med menigheden. Enhver der ønsker det, kan få hjælp gennem et af Jehovas vidner, både med hensyn til studiet af Bibelen og med hensyn til at komme i forbindelse med menigheden.
Jo mere man lærer om Gud, jo stærkere bliver ens tro, jo mere fyldes man af beundring for ham og jo større bliver ens kærlighed og taknemmelighed. Hvad hjertet bliver fyldt med, løber munden over med. Troen får en til at tale med andre om Gud.
Så forstår man at man også må leve efter Bibelen, og man foretager de nødvendige ændringer i levevis og handlemåde. I Bibelen kaldes dette sindsændring og omvendelse. I en bøn til Gud beder man om at få en god samvittighed, at blive antaget af ham. Det gør man idet man anerkender at Kristus ved at ofre sit liv har betalt vor gæld. Han har løskøbt os fra at være strafskyldige. Det er vi ellers, fordi vi er ufuldkomne og syndige. Man anerkender også at man kun kan tjene Gud på rette måde hvis man får kraft til det fra Gud. Denne kraft fra Gud kaldes Guds ånd. Den får man når man beder om den og når man lader sig fylde af Guds ords tanker og lader sig lede af dem.
Vi siger at man overgiver sig til Gud, eller indvier sig til Gud. Det vil sige at man lover Gud at man vil leve og handle i overensstemmelse med hans vilje. Som et ydre tegn på at man har gjort dette, lader man sig døbe. Det befalede Jesus. Han blev selv døbt.
„Da Jesus var blevet døbt, steg han straks op af vandet.“ — Mattæus 3:16.
„Jesus var omkring tredive år gammel, da han begyndte.“ — Lukas 3:23.
Dåben foregår ved at man et kort øjeblik nedsænkes helt i vand, i vidners nærværelse. Bibelen forklarer at det er et symbol på at man så at sige begraver sin tidligere levevis. Når man igen løftes op af vandet, symboliserer det at man oprejses til at begynde en ny levevis, som et kristent vidne for Jehova. Så er man i egentlig forstand optaget i Jehovas Vidners menighed.
Litteratur:
Sandheden der fører til evigt liv, s. 181-190
[Oversigter på side 12]
Må lære Gud at kende
Apostlenes Gerninger 17:11, 12
Må i forbindelse med menigheden
Må have tro på og kærlighed til Gud
Sindsændring og omvendelse
Tro på Kristi offer
Bøn om at få Guds ånd
Indvielse
Dåb
[Oversigt på side 13]
Et nyt liv
Hvorfor mener I at jeres kirke er den eneste sande?
Vi forstår ud fra Bibelen at der kun findes én sand kristen menighed, og at det er muligt at skelne den fra falske og frafaldne menigheder. Vi tror ikke at kristenhedens mange indbyrdes forskellige og ofte stridende samfund udgør et usynligt, åndeligt fællesskab, sådan som nogle prøver at fremstille sagen.
Vi forstår endvidere at den sande menighed bør skille sig ud fra de urene og afvegne. Den ægte menighed omtales som en jomfru, en brud der trofast venter på brudgommen. Brudgommen er Kristus, de kristnes konge. De frafaldne menigheder omtales som skøger. De har svigtet Kristus og indladt sig med andre konger, verdens politiske herskere og ledere. De enkelte samfund omtales som døtre af „den store skøge“, det vil sige den falske religion som et hele. Guds folk opfordres til, som folk betragtet, at tage afstand fra skøgen og hendes døtre.
Vi der har taget vort standpunkt på Jehovas Vidners side, har gjort det fordi vi her har fundet det samfund der svarer til Bibelens beskrivelse af den kristne menighed. Det gælder med hensyn til historie, lære, menighedsorganisation og tjeneste. Her er en enhed og indbyrdes kærlighed der går på tværs af politiske, nationale, racemæssige og sociale skel. Her er en levende tro, næret af Bibelens ord, som giver de enkelte kraft til at tale som vidner og leve som kristne, i forventning om Guds rige, nøjagtig som i den første kristne menighed
Jehovas Vidner er det eneste samfund der ikke alene har holdt sig fri af politisk omklamring og har holdt sig fuldstændig neutralt i krigene, men som også har adlydt Bibelens ord om at skille sig ud fra de religiøse samfund der vel er kristne af navn, men i lære og praksis har vist sig at være falske og utro.
Vi tror ikke at vi er fejlfri og at vort samfund er fuldkomment. Det kunne man heller ikke sige om de første kristne og deres menighed. Vi må stadig lære og gøre fremskridt. Vi må stadig kæmpe med fejl, mangler og ufuldkommenhed. Men vi har erfaret at vi tilhører en menighed som så åbenbart begunstiges af Gud: med enhed og fred, med åndelig vækst og talmæssig fremgang. Vi lærer bestandig mere om Guds kærlighed og barmhjertighed, og vi får en stadig klarere forståelse af hans ord.
Det er lige så åbenbart at Jehovas Vidner ikke begunstiges af staterne, især ikke af de totalitære. De modarbejdes også af de religiøse samfund, både af de hedenske, de jødiske og de der kaldes kristne. Vidnerne indtager en særlig stilling. Den modstand og forfølgelse de har været og stadig er udsat for i store dele af verden, er en tydelig opfyldelse af Jesu profetiske ord. Den er med til at identificere dem som den sande kristne menighed.
Litteratur:
Sandheden der fører til evigt liv, s. 122-139
Er Bibelen virkelig Guds ord? s. 162-178
[Oversigter på side 13]
Kun én sand menighed
Den kan identificeres som adskilt fra de frafaldne samfund
Skiller sig ud fra falske menigheder
Svarer til Bibelens beskrivelse
[Oversigter på side 14]
Ikke fejlfri
Begunstiges af Gud
Forfølges
Er det kun Jehovas vidner der bliver frelst?
Hvis man spørger om det kun er Jehovas vidner der får en opstandelse, er svaret nej. Millioner har aldrig haft lejlighed til at høre om kristendommen, enten fordi de levede i en tid eller på et sted hvor ingen forkyndte den, eller fordi de døde i en alder eller tilstand hvor de ikke kunne tage imod den. Selv i dag dør mange uden at have haft rigtig lejlighed til at lære Gud at kende. Er de fortabt? Det tror vi ikke. Når Kristus i løbet af tusind år, som Bibelen siger, genopretter det jordiske paradis, oprejser han de døde, både „retfærdige og uretfærdige“. Til de uretfærdige hører alle der er døde i
(Fortsættes i næste nummer)
[Oversigt på side 14]
„En opstandelse både af retfærdige og uretfærdige“