Vi betragter verden
Kinesisk skriftreform
● Det kinesiske skriftsprog består af godt 50.000 forskellige tegn. For at gøre det lettere tilgængeligt har man nu gennemført en forenkling, idet man har udvalgt 6000 tegn der skal danne grundlag for sætterier og skrivemaskiner og for afsendelsen af telegrammer. Et yderligere begrænset tegnsæt på 3000 tegn er blevet udvalgt til brug i datamater. Når kinesiske navne og geografiske betegnelser skal forekomme i publikationer til udlandet, benyttes nu det romaniserede skriftsystem pinyin, et system hvormed kinesiske lyde forsøges gengivet med latinske bogstaver. — Kristeligt Dagblad, 5. juni 1980.
Det kinesiske nyhedsbureau meddeler at 90 procent af alle landets børn går i skole, mens kun 30 procent får mellemskoleeksamen eller teknisk eksamen. Kun én ud af 1000 kinesere får en højere undervisning. Omkring 140 millioner kinesere kan ikke læse og skrive, 120 millioner af disse er under 45 år. — Holbæk Amts Venstreblad, 3. juni 1980.
Kvindebanker i Saudi-Arabien
● I Saudi-Arabien er et pengeinstitut begyndt på noget helt nyt. I januar i år har det åbnet en bank der udelukkende er for kvindelige kunder, og som betjenes af kvindeligt personale. Det sker af hensyn til den islamiske tro, der påbyder skarp adskillelse mellem kønnene. Nu kan de saudi-arabiske kvinder få del i landets velstand uden, som det hedder i en erklæring fra indenrigsministeriet, „at krænke deres tilbageholdenhed og traditionelle rolle i det muslimske samfund“. Samtidig regner bankerne imidlertid med at det vil være en god forretning hvis en stor del af den kvindelige befolkning vil indsætte deres sparepenge i de nye kvindebanker. Bankkredse mener at det kommer til at dreje sig om store pengesummer. — Kristeligt Dagblad, 5. maj 1980.
Medicin for milliarder
● En gren af den danske industri der tilsyneladende klarer sig godt, er medicinalindustrien. På ti år fra 1969 til 1979 steg denne branches produktionsværdi med 291 procent. Størstedelen af denne produktion sendes til andre lande, men der er dog stadig en del tilovers til at dække den voksende medicinhunger som også gør sig gældende i Danmark. Bent Husby fra Medicinimportør-Foreningen anslår at danskerne i 1979 brugte for næsten 2,5 milliarder kroner medicin. — Politiken, 30. marts 1980.
„Skilsmissernes årti“
● . . . kaldes 1970erne for i en overskrift i Politiken den 3. april i år. Dette tiår var kendetegnet af en stærk vækst i antallet af skilsmisser, fremgår det af tal fra Danmarks Statistik. I 1978 forekom der omkring 13.000 skilsmisser i Danmark. Når dette sammenlægges med antallet af ægteskaber der opløses fordi den ene af ægtefællerne dør, bliver resultatet at der i løbet af 70erne blev opløst flere ægteskaber end der blev indgået. Således blev der i 1978 indgået 28.763 nye ægteskaber, mens 36.921 blev opløst, enten på grund af skilsmisse eller på grund af dødsfald. Det man før i tiden kaldte ’sølvbryllupsskilsmisser’ er nu halveret til ’kobberbryllupsskilsmisser’, siger Politiken. De hårdest belastede ægteskaber er nemlig dem hvor både manden og kvinden er mellem 30 og 34 år og ægteskabet har varet mellem 10 og 14 år. En medvirkende faktor i denne statistik er selvfølgelig også halvfjerdsernes dalende interesse for at indgå lovformelige ægteskaber.
Stigende alkoholmisbrug
● Da Nordisk Råd havde session i Reykjavik tidligere på året blev en nordisk statistisk årbog for 1979 offentliggjort. Af denne fremgik det at danskerne fører klart med hensyn til alkoholforbrug. Hvis det samlede forbrug af alkoholiske drikke omregnes til ren alkohol, blev der i 1978 indtaget 10,98 liter alkohol for hver dansker over 15 år. I de øvrige nordiske lande var tallene således: Finland 7,89 liter, Sverige 6,99 liter, Norge 5,10 liter og Island 4,11 liter. — Holbæk Amts Venstreblad, 4. marts 1980.
I Kristeligt Dagblad for 16. maj i år blev det meddelt at mellem 200.000 og 400.000 danskere har problemer med alkohol. Konsulent Peter Schiøler fra undervisningsministeriet fortæller at forbruget af alkohol i de senere år er steget jævnt: „Vi ser stadig flere yngre alkoholikere under 30 år med svære skader, og denne gruppe kræver yderst intensiv behandling.“ Dertil kommer at langt over 100.000 danskere anvender hash, og at en stor gruppe unge er på vej ind i hård narkomani.
Billy Graham og præsidenterne
● En forsker ved universitetet i den amerikanske stat Indiana har i Det hvide Hus’ arkiver fundet henved 100 breve og telegrammer fra evangelisten Billy Graham til amerikanske præsidenter. Tidsskriftet Newsweek bemærker at to af brevene „indeholdt andet og mere end åndelig vejledning til hans foretrukne præsidenter“. I et brev til forhenværende præsident Eisenhower under valgkampen mellem Richard Nixon og katolikken John F. Kennedy skrev Graham: „Da de religiøse spørgsmål bliver af mere afgørende betydning, tror jeg at De kan påvirke udfaldet [til fordel for Nixon] i en række nøglestater.“ „Jeg tror at dette vil gavne nationen lige så meget som dengang De anførte hærene i Normandiet.“ Graham skrev også til præsident Lyndon Johnson og foreslog en bestemt kandidat til posten som De forenede Staters højesteretspræsident med en bemærkning om at „han er måske ikke så populær hos de yderligtgående liberale og radikale, som jo kæmper imod Dem i forvejen, men han vil blive en fortræffelig højesteretspræsident“. I et andet brev sagde Graham til Johnson: „Jeg er overbevist om at De ikke alene er valgt af det amerikanske folk — men også af Gud.“ En kommentar i Newsweek lyder: „Grahamkorrespondancen tegner billedet af en evangelist som ligger på maven for præsidentembedet og altid er rede til at styrke selvfølelsen hos de mænd der bærer dets byrder.“ — 21. april 1980, side 117.
Passionsspil vækker furore
● Det berømte passionsspil i Oberammergau har i de senere år været et stridens æble fordi det skildrer jøderne som ansvarlige for Jesu død. Jødiske organisationer som følte sig stødt af spillets indhold, havde held til at få 70.000 til at annullere deres billetbestilling til den sidste opførelse, der fandt sted i 1970. Spillet opføres hvert tiende år og overværes normalt af cirka en halv million mennesker hver gang. For at imødekomme de jødiske klager har man i år foretaget 36 manuskriptændringer, som har skåret spillet ned fra otte til seks timer. En enkelt gruppe er dog stadig ikke tilfreds, men klager over at manuskriptet „helt igennem er antijødisk“. Men da jødernes medvirken ved Kristi død er historisk bekræftet, sagde en af skuespillerne: „At fjerne alle antydninger af antisemitisme fra lidelseshistorien ville være lige så umuligt som at fjerne alle antityske passager fra skildringen af anden verdenskrig.“
Opbygger blod i venerne
● Stanley J. Dudrick, som leder den kirurgiske afdeling ved Texas’ universitet, fortæller at han har opnået gode resultater med en usædvanlig metode til at genopbygge blodet hos svært anæmiske patienter. To unge Jehovas vidner var indlagt med kronisk sårdannende kolitis, en alvorlig form for betændelse i tyktarmen, men da der blev foreslået operation nægtede de at modtage blodtransfusion. „Hvis det havde været nødvendigt kunne jeg have opereret og gjort mig stor umage for at undgå blodtab,“ beretter lægen. „Men jeg besluttede at jeg i stedet ville søge at genopbygge deres hæmoglobin uden at give blod eller blodprodukter.“
For at patienternes tyktarm kunne få ro gav han dem intravenøs ernæring, og tilførte dem jern direkte i opløsningen, fremfor, som det ellers er almindeligt, at give det gennem munden eller som injektioner. „Virkningen af denne diæt for teenagerne oversteg langt dr. Dudricks beskedne forventninger,“ siger rapporten i tidsskriftet Medical World News, „idet drengen blev helt rask efter syv uger og pigen efter fem måneder.“ I begge tilfælde kunne der spores en markant stigning i blodets jernindhold. En af dr. Dudricks kolleger der har ernæring som speciale og er ansat ved M. D. Anderson-hospitalet og svulstinstituttet i Houston, gav denne kommentar: „Nu ved jeg at vi skal give dette [jern]tilskud intravenøst når vi søger at genoprette hæmoglobinniveauet hos patienter som er fejlernærede eller netop har gennemgået en operation.“
Laserstråle til kirurgi
● Torontoavisen Star fortæller at canadiske læger er begyndt at behandle blødninger i fordøjelseskanalen ved hjælp af en laserstråle, en koncentreret form for lysenergi der udvikler varme. En laserkanon monteres på en indretning der minder om et periskop og sænkes ned gennem spiserøret. Når laserstrålen rammer levende væv får den væsken i cellerne til at fordampe, med det resultat at vævsproteinerne koagulerer eller smelter sammen. Laserbehandlingen udelukker behovet for operation og er især nyttig hos ældre og kronisk syge, og ved kronisk blødning. Apparatet er udviklet i Tyskland, hvor det siges at have standset blødning fra mavesår i 90 procent af tilfældene. I Canada regner man indtil nu med et gunstigt resultat i cirka 70 procent af tilfældene.
’Gud får et comeback’
● „Ved en stille revolution i tankens og begrebernes verden som næppe nogen havde kunnet forudse for bare 20 år siden,“ skriver bladet Time, „er Gud ved at få et comeback.“ Og dette er ved at ske „i nøgterne, intellektuelle kredse, blandt akademikere og tænkere, hvor den Almægtige længe har været udelukket som emne for en frugtbar samtale“. Der siges rent ud i artiklen at „det nu er mere velset blandt filosoffer end det var for en generation siden at tale om muligheden for Guds eksistens“. Hvad er grunden til denne forandring? Time giver udtryk for at tænkerne øjensynlig har indset at deres materialistiske filosofier „ikke er tilstrækkelige til at beskrive menneskets erfaringsverden“, og at videnskaben derfor „er blevet mindre påståelig og ambitiøs . . . dens rolle som verdens frelser og absolutte forklarer er falmet en smule“. — 7. april 1980, side 65.