Hvad er stress?
CHEFEN skælder og smælder, og det var ikke dig, men en anden, der havde begået en fejl.
Læreren gør dig til grin for øjnene af hele klassen.
Du står og har travlt med at lave mad, da den lille pludselig vælter en vase, og i det samme giver telefonen sig til at ringe.
Ja, mon ikke du ved hvad stress er — i det mindste i en vis udstrækning?
Men hvor mange af os ved hvad der egentlig sker i legemet under stress og hvordan dette indvirker på helbredet? Hvad er symptomerne på skadeligt stress? Og hvordan skal man helst reagere under stress, for at genfinde glæden og freden?
Hvad er det?
Begrebet „stress“ forstås forskelligt af forskellige mennesker, men det bibringer de fleste tanken om pres eller anspændthed. Det er dog kun en del af billedet.
Man kender metaltræthed. Det er et fænomen der kan opstå når metal har været udsat for stadig belastning eller tryk. Metallet revner, knækker eller giver sig på grund af belastningen, og hvis det for eksempel er en del af en flyvemaskine, kan resultatet blive katastrofalt.
Menneskelige belastninger, stress, kan på nogle områder sammenlignes med dette. Det drejer sig om en fysisk eller følelsesmæssig påvirkning af vort legeme, en påvirkning vi må tilpasse os for ikke at lide skade. For eksempel: Man opholder sig i solen en varm sommerdag, og legemet ophedes. Det er en form for stress. Eller man anstrenger sine muskler, hvad enten det er med at spille fodbold eller luge have. Musklerne bliver trætte, fordi der sker en forbigående ændring i den kemiske balance i dem. Også det er stress. Men legemet har sine egne modforholdsregler der automatisk bringes i anvendelse mod stress, så den sunde balance kan genoprettes. En af disse er sved — fordampningen afkøler legemet. En anden reaktion er søvn — en god nats hvile giver musklerne tid til at komme til kræfter igen, og det opståede stress forsvinder.
I dag er det dog mest almindeligt at tale om stress i forbindelse med følelsesmæssigt pres, hvilket jo også kan fremkalde fysiske forandringer. Hvis vi ikke er klar over hvilke forandringer der sker i os, ved vi måske heller ikke hvordan vi kan samarbejde med vort legemes medfødte tilpasningsevne.
„Kæmpe eller flygte“
Det er ikke vort ønske at belaste dine nerver unødigt, men vi indbyder dig alligevel til at forestille dig denne situation: Det er aften, og du spadserer hen ad en dunkelt oplyst gade. Et stykke længere fremme dukker tre „læderjakker“ op; de krydser gaden og styrer hurtigt hen mod dig. Hvad sker der nu inden i dig?
Faresituationen får dig til at føle det som om en alarmklokke i dig går i gang. Du bliver anspændt, åndedrættet bliver dybere. Hormonet adrenalin strømmer ud i blodkredsløbet. Leveren afgiver sukkerstoffer. Blodets indhold af sukker og fedt (kolesterol) stiger, for at du kan have brændstof nok til en toppræstation. Pulsen stiger, hjertet banker, blodtilførselen til musklerne øges. Alle sanser spændes, du er klar til hurtig handling eller beslutning. Denne „kæmpe-eller-flygte-reaktion“ sættes i gang af følelser som vrede eller angst.
I sig selv er det ikke nogen forkert eller skadelig reaktion. I det nævnte tilfælde kan den bevirke at du løber hurtigere end du troede du kunne. Den kan også hjælpe dig til at beherske dig og give et mildt svar hvis du bliver provokeret. (Ordsp. 15:1; Matt. 5:39) En lignende, og ganske gavnlig, reaktion opstår både under arbejde og leg, for at „vække dig til dåd“. Det kan ske under boldspil. Du ser pludselig bolden komme hen mod dig! Lynsnart skal du gribe den og kaste den tilbage. I ét nu skruer legemet op for ydeevnen og gør sig parat til at handle.
Men hvad nu hvis man i længere tid befinder sig i denne spændte alarmtilstand uden at legemet får udløsning for sine kræfter ved den befriende handling det har indstillet sig på?
Det kan for eksempel være at en mand har ansvar for at kontrollere nogle dele på et samlebånd der bevæger sig hurtigt forbi ham; eller måske har han en følelse af at chefen altid er efter ham; eller han er nødt til at udføre et ensformigt arbejde der både keder ham og gør ham frustreret. En kvinde er blevet forladt af sin mand, og nu føler hun sig kasseret og ubrugelig, men må alligevel kæmpe den daglige kamp med sit job og samtidig passe børnene og hjemmet om aftenen.
Hvis man ofte eller i længere tid ligger under for et sådant pres og ikke oplever nogen lindring eller ved hvordan man skal forholde sig under dette pres, bliver resultatet ofte regulært stress. I modsætning til den sunde form for stress eller spænding som sætter en i stand til at udføre en præstation, kaldes dette ofte for „skadeligt stress“, da denne tilstand af forlænget alarmberedskab netop kan være farlig for legemet.
Det konstante pres bringer legemets normale ligevægt i fare. Blandt andet kan det resultere i en ophobning af kolesterol i arterierne eller medføre åreforkalkning. Det kan også indvirke på lymfesystemet og de hvide blodlegemer, så legemets evne til at bekæmpe infektioner og reagere over for fremmede stoffer bliver hæmmet.
Symptomer at være på vagt over for
Du vil måske mene at du ikke er spor i tvivl om det hvis du selv har stress. Men er du sikker på det? Det er ganske rigtigt at man somme tider selv kan mærke presset. Men i mange tilfælde vil man ikke sætte symptomerne i forbindelse med stress. Det fører til at man i bedste fald kun behandler symptomerne, og aldrig tager fat på det der ligger bag. Sådan kan det gå os alle.
For eksempel fik en 39-årig mand et arbejde der var mere krævende end han var vant til; i flere måneder krævede det ekstra koncentration og overarbejde om aftenen og i weekenderne. Han begyndte at få søvnbesvær og fik smerter i lænderegionen. Behandlinger og øvelser hjalp ikke. Sov han så dårligt på grund af sin dårlige ryg, eller skyldtes rygsmerterne manglende søvn? Da perioden med ekstraarbejde var forbi, forsvandt begge symptomer. Hvad var de kommet af? Stress, naturligvis.
Her er nogle af de almindelige symptomer på stress:
Usædvanlig irritabilitet: Man lader sig lettere ophidse over småting. Andre lægger mærke til det, og taler om det.
Søvnbesvær: Man er længere tid om at falde i søvn, eller man vågner om natten og kan i flere timer ikke falde i søvn igen.
Ændret åndedræt: Man bliver stakåndet uden at der er nogen åbenbar grund til det.
Ømhed i musklerne: Musklerne smerter uden at årsagen er motion eller gavnligt arbejde.
Dårlig fordøjelse, uro i maven: Man mister måske appetitten, eller kan kun spise lidt ad gangen.
Affekt: Man viser ændret optræden, taler uafbrudt, kommer let i affekt, begynder at ryste og skælve over småting.
Man behøver selvfølgelig ikke at tro at man er blevet offer for skadeligt stress, blot fordi ét af de nævnte symptomer optræder. Man kan få ondt i ryggen fordi man mangler motion, eller fordi man har forløftet sig på noget tungt. Man kan få søvnbesvær fordi man spiser lige før man går i seng, eller drikker kaffe eller te om aftenen. Men hvis et af symptomerne viser sig uden nogen synlig grund, gør man nok klogt i at overveje om man ligger under for skadeligt stress.
Mulige årsager
Selvfølgelig holder ingen af at tænke for meget på det pres han udsættes for. Hvorfor ikke bare glemme sorgerne? tænker mange. Men da stress kan have så skadelig en virkning, er det trods alt en god idé at mærke sig nogle af de mest udbredte årsager til stress. Hvis vi holder øje med disse farer, og måske genkender dem når de er ved at berøre os selv, er vi bedre i stand til at modvirke stress.
Skemaet på denne side peger på nogle af de situationer der af sociologer regnes for at være blandt livets mest stressgivende. Har du befundet dig i en af dem? Da er det meget tænkeligt at du har haft stress.
Mange mennesker oplever at det miljø de lever i, giver dem stress. Måske bor de i en overfyldt storby og har en fornemmelse af at de altid bliver puffet, skubbet og mast. Kraftig eller vedvarende støj kan også fremkalde stress. Det bør man særlig tænke på hvis man bor eller arbejder under forhold med megen støj, men alligevel i fritiden er tilbøjelig til at mishandle sine ører med øredøvende musik til at „slappe af“ ved. Dårlig ventilation kan for øvrigt gøre stressbyrden værre.
Vi har allerede nævnt at mange typer job kan rumme stressfare. Men noget der kan gøre det værre er konkurrenceånden, den idé at man for enhver pris skal ’komme frem’, eller skaffe sig de samme luksusgoder som andre. (Se Prædikeren 2:22-24; 4:4) I Forbundsrepublikken Tyskland fortæller læger at „stress hos befolkningen for det meste skyldes ’die Leistungsgesellschaft’, eller ’præstationssamfundet’, hvor hovedvægten stadig lægges på jagten efter materiel succes og pralende forbrug, den jagt der begyndte samtidig med Tysklands ’økonomiske mirakel’“.
Søvnløshed kan hos nogle være et symptom på stress, mens det hos andre kan være årsagen. De presser sig selv, prøver at nå mere end døgnets timer tillader, og får derfor ikke den søvn de skal have. Og hvis man sidder sent oppe for at se fjernsyn, kan det være skadeligt på to måder, især hvis det drejer sig om spændingsfilm — man kommer for sent i seng, og man sover for dårligt når man kommer i seng.
Her er nogle flere stressvoldende situationer: Aggressiv bilkørsel i tæt trafik; konstant uenighed i hjemmet eller med svigerforældrene; bekymringer over inflationen eller indtægtens faldende købekraft; flytning til ny skole eller nyt boligkvarter; små irritationer der får lov at blive til konstant, men undertrykt, vrede.
Det er rigtigt at vort legeme er indrettet til fysisk og følelsesmæssigt at genvinde kræfterne efter en periode med stress, men virkningerne af stress kan godt „ophobe sig“. Noget der gør dette mere indviklet, er at vores evne til at reagere over for stress bliver mindre efterhånden som vi ældes (en proces der måske i sig selv fremmes af stress).
Man behøver dog ikke at fortvivle, som om dette stress var endnu en byrde på det i forvejen vaklende læs. Det har vist sig at omkring 25 procent af de overlevende efter mange års ophold i nazistiske koncentrationslejre — en oplevelse der repræsenterer noget af det yderste i langvarigt stress — ikke havde nogen fysiske efterveer der kunne føres tilbage til stress.
Det er altså muligt at gøre noget ved stress. Og vi har endda grund til at tro at en varig løsning på problemet venter os.
[Ramme på side 7]
MEST STRESSFREMKALDENDE SITUATIONER I LIVET
I rækkefølge efter betydning
1. Ægtefælles død
2. Skilsmisse
3. Separation
4. Fængselsstraf
5. Dødsfald i nærmeste familie
6. Egen tilskadekomst eller sygdom
7. Indgåelse af ægteskab
8. Afskedigelse fra job
9. Ægteskabelige uoverensstemmelser
10. Pensionering
11. Sygdom hos et familiemedlem
12. Graviditet
13. Vanskeligheder i kønslivet
14. Familieforøgelse
15. Ændring i økonomiske eller forretningsmæssige forhold
Baseret på oplysninger indsamlet af dr. T. Holmes og dr. R. H. Rahne, omtalt i „Modern Maturity“.
[Diagram på side 5]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
LEGEMETS REAKTION PÅ STRESS
Angst eller vrede fremkalder en „kæmpe-eller-flygte-reaktion“
Hjertet slår hurtigere
Lungerne hurtigere åndedræt
Leveren tilfører blodet sukker- og fedtstoffer
Maven fordøjelsen nedsættes
Øjnene større pupiller
Musklerne spændes, parate til brug
Binyrerne afgiver et stærkt hormon