Er der en mening med livet?

En mand i firserne tænker: ’Mit liv er næsten forbi. Det er gået så hurtigt. Jeg har kun få år igen. Hvor er tiden blevet af? Hvad har jeg fået ud af den? Alt er fortid, og jeg har intet at se frem til. Kun graven venter — og glemselen. Hvor meningsløst! Intet under at kynikeren siger „Lad os æde og drikke, for i morgen skal vi dø.“’

Men er det alt?

EN MAND som for mange år siden gennemgik en smertefuld ildprøve uden at vide hvorfor, udbrød i desperation over menneskets tilstand: „Mennesket, født af en kvinde, hans liv er stakket, han mættes af uro; han spirer som blomsten og visner, flyr som skyggen, står ikke fast.“ — Job 14:1, 2.

Er dette alt? Er der overhovedet nogen mening med livet? Disse spørgsmål er blevet stillet igen og igen, af generationer af mennesker i tidens løb, og især af mennesker der er oppe i årene. De har set tilbage på livet og spekuleret på hvad der var meningen med det.

Ved en gammel mands begravelse er der nok den der siger: ’Han levede trods alt et rigt liv.’ Det vedkommende mener, er formodentlig at døden nu må accepteres. Men er det lettere at acceptere døden fordi man har levet et rigt liv? Er det ikke netop svært? Ville det ikke være lettere at sige farvel til et tomt liv end til et indholdsrigt liv? Ingen siger: „Jeg er så lykkelig at jeg vil tage mit eget liv!“ Det er den ulykkelige der griber til selvmord. For den der er sulten er det ingen trøst at han blev mæt i går. Og det man har tillagt så stor betydning i livet synes tit slet ikke så vigtigt når døden nærmer sig.

Livet har mistet sin mening for mange. Verden er kold. Liv regnes ikke længere for noget. Det er skuffende for de fleste. Børn og unge forsømmes, og de gamle stuves til side på triste plejehjem, hvor de ofte bliver glemt. Stress får lov til at udvikle sig til hjerter brister eller vold bryder løs. Politisk korruption griber om sig, og folk stoler mindre og mindre på hinanden. De der foruroliges og som prøver på at bedre forholdene, gør det med omtrent samme virkning som når en loppe farer løs på en elefant. Desillusionering sætter ind, og folk begraver sig i meningsløse egocentriske gøremål. Den amerikanske bestseller The Culture of Narcissism (Narcissisme-dyrkelsen) siger om denne udvikling: „Da folk ikke nærer håb om at kunne forbedre deres tilværelse i nogen henseende, har de overbevist sig selv om at det er psykisk selvforbedring der skal til: det gælder om at finde ind til sine følelser, at spise helsekost, at få timer i ballet eller mavedans, at fordybe sig i Østens visdom, at jogge, at lære at forstå sig selv i forhold til sine omgivelser, . . . De dyrker mere levende oplevelser, søger at banke liv i det dorske kød, at genoplive de sløvede sanser. . . . psykisk sundhed er ensbetydende med at man kaster sine hæmninger bort og straks giver efter for enhver indskydelse.“ — Siderne 29, 39, 40, 43.

Når folk lever på denne måde bliver deres meningsløse tilværelse endnu mere meningsløs, og i deres stadig mere desperate flugtforsøg kaster de sig ud i sexorgier og perversiteter, går ud og øver hærværk og sanseløs vold, tager stoffer og vælger måske endog flugtens yderste konsekvens — selvmord. Alt sammen fordi de synes at livet ingen mening har.

Mennesket lever nogle få korte år, for derpå at gå i graven, bort i glemsel. Hvordan kan livet have nogen mening? Hvad gør et menneske mere betydningsfuldt end en myre eller en græshoppe? I det umådelige rum synes mennesket at være som intet, synes slet ikke at høre til eller at have nogen betydning; det er her kun et øjeblik og dernæst borte for evigt. Ja, livet synes at være som én stor formålsløshed.

’Hvordan skulle mit liv kunne have nogen betydning?’ tænker en og anden måske. ’Hvem vil savne mig når jeg er borte, ja hvor hurtigt er jeg glemt? Og hvad hjælper det mig om nogen skulle savne mig? Jeg er kun én blandt milliarder. Hvem lægger mærke til mig, hvem bekymrer sig om mig, hvem husker mig?’

Stop et øjeblik! Der er en der lægger mærke til dig, en der bekymrer sig om dig, en der husker dig. Livet har en mening, hvis du ønsker det skal have det, og hvis du lader det få en mening. Det vil du få bekræftet i de næste artikler.