Jeg blev reddet fra at begå selvmord

PÅ GRUND AF mit papirløse „ægteskab“ med en mand af en anden race forstødte mine forældre mig, og min fader truede med at slå mig ihjel hvis han nogen sinde så mig igen. Jeg var som fanget mellem to verdener der begge afviste mig, og jeg nægtede at vælge imellem dem. Jeg foragtede denne verdens had og lidelser og forsøgte alt for at forandre den — kommunisme hippie-livsførelse, kvindefrigørelse og kamp for det jeg mente var rigtigt. Så begyndte jeg at hade Gud, sådan som han blev fremstillet i kirkerne. Jeg besluttede at selv om han så ville lade mig brænde i helvede, ville jeg ikke tjene en sådan Gud.

Men efter at have kæmpet mod systemet og dets gud i to år, brød jeg sammen. Jeg besluttede at gøre ende på mit liv. En sidste gang bad jeg til en Gud jeg ikke kendte, og i min uvidenhed sagde jeg til ham at hvis han overhovedet interesserede sig for mig, måtte han hellere gøre noget før klokken to om eftermiddagen samme dag, for ellers ville jeg tage mit eget liv. Derefter glemte jeg alt om bønnen og begyndte at træffe mine forberedelser.

Før klokken to bankede et af Jehovas vidner på døren. Det var en forkynder der havde besøgt mig før, ja så mange gange at jeg ikke havde tal på det. Men jeg sov altid når hun kom. Jeg tog altid imod hendes blade, men jeg viste hende også at jeg foragtede hendes Gud. Den dag overdængede jeg hende med vrede og hånende bemærkninger. Men da hun så begyndte at fortælle mig om den Gud hun tilbad, begyndte jeg for første gang at høre efter. Hun forklarede at det ikke var Guds vilje at verden skulle være fyldt med hungerramte mennesker og misdannede børn. Hendes ord gav mig et glimt af håb og jeg begyndte at studere Bibelen sammen med hende. Kort efter indviede jeg mit liv til Jehova og blev døbt.

Kundskaben om at den nuværende verdensordning vil høre op og at der findes en Gud som er alt det han siger han er, har givet mig en fred i sind og hjerte som jeg ikke har oplevet siden jeg var barn. Jehova har velsignet mit nu lovformelige ægteskab med to prægtige sønner. Og i Jehovas organisation er der venner som virkelig elsker mig.

Men ingen af disse velsignelser — og der er mange flere — ville være mulige uden det nuværende liv. Hvis Jehova ikke havde hørt min bøn, og hvis denne forkynder ikke var kommet for at besøge mig en gang til, ville jeg ikke have været i live. Men det er jeg, og mit liv tilhører Jehova for evigt. — Indsendt.