Via Appia — ’vejenes dronning’

INTERESSERER du dig for historie? Hvis det er tilfældet, har du måske bemærket at det ikke altid er let at finde en pålidelig historisk kilde. De gamle historikere overdrev ofte — eller de gengav oplysninger der tydeligvis var myter og usandsynlige legender, som sandhed.

Noget som de fleste ikke er klar over, er at Bibelen er en bemærkelsesværdig undtagelse i denne henseende. Selv om den indeholder historie der rækker langt tilbage i tiden, har de detaljer den giver om begivenheder og steder af interesse, vist sig at være pålidelige og nøjagtige. Et eksempel på dette er en gammel vej der sydfra fører til Rom. Den hedder Via Appia.

Vejen blev bygget omkring år 300 f.v.t., og den havde således været i brug længe da Paulus betrådte dens hårde lavasten omkring år 59 e.v.t. Han rejste et godt stykke ad denne vej, der af romerske digtere kaldtes longarum regina viarum, eller „de lange vejes dronning“. Kunne du tænke dig at følge ham på hans rejse?

Ankomsten til Puteoli

Efter et skibbrud på øen Malta fortsatte Paulus og hans rejsefæller mod Italien. Paulus rejste under bevogtning af en officer i den kejserlige hær, for han var fange og havde appelleret sin sag til kejser Nero. De steg i land i Puteoli (det moderne Pozzuoli, nær Napoli). Beretningen siger: „Her fandt vi brødre og blev indtrængende bedt om at blive syv dage hos dem.“ — Apg. 28:14.

Det havde officeren åbenbart ikke noget imod. Skulle det undre os? Nej, for det gamle Puteoli var et kursted, „et af romernes foretrukne badesteder, hvis utallige varme kilder ansås for at være virkningsfulde mod forskellige sygdomme“. — M’Clintock og Strongs Cyclopædia.

Mens Paulus var hos de kristne i Puteoli, har de måske fortalt ham at selv om vejen til Rom var berømt, var det en vanskelig vej. Hvis du kigger på et kort over Italien (se illustrationen) forestiller du dig måske at Paulus rejste lige op langs kysten til Rom. Men dette var ikke muligt. Der blev ganske vist bygget en kystvej en generation senere, under kejser Domitian, men på Paulus’ tid var det nødvendigt med en omvej ind i landet. Han tog ind til Capua, og fulgte derfra ’vejenes dronning’ til Rom, der lå 212 kilometer derfra.

Fra Capua til Tarracina

Da Paulus kom til Capua, var han nået dertil hvor Via Appia oprindelig endte. Men længe før Paulus’ tid var vejen blevet ført videre mod øst til Beneventum, hvor den nu ligger neden under den moderne vej der bruges i dag. Fra Beneventum (det moderne Benevento) fortsatte Via Appia mod sydøst gennem Venusia (Venosa) helt ned til Tarentum (Taranto) og Brundisium (Brindisi), havne der ligger i „hælen“ på den italienske „støvle“ 370 kilometer borte.

Det var disse havnebyer der gjorde Via Appia så betydningsfuld for romerne. Via Appia var første etape på enhver rejse fra Rom til Grækenland. Efterhånden som romerriget bredte sig mod øst, blev ’vejenes dronning’ stærkt trafikeret.

Paulus skulle selvfølgelig ikke rejse mod øst til Beneventum og videre til Brundisium og Grækenland. Han skulle mod vest og nord til Rom. Hvordan var turen?

Måske har det smukke landskab kunnet opveje ubehagelighederne ved den ujævne vej som Paulus kom ind på da han forlod Capua og rejste gennem Campanias bakker ud mod kysten. Vejen var ujævn fordi den var brolagt med hårde mangekantede stykker af lavasten, noget i retning af store brosten. Men vejen bestod ikke kun af sten. Først havde romerne fjernet det øverste jordlag ned til den faste undergrund. På denne var der så blevet lagt flere forskellige lag — store sten, småsten, og grus blandet med mørtel. Til sidst var vejen blevet brolagt, og den var hvælvet på midten så vandet kunne løbe af. Romerne byggede veje der kunne holde!

Da Paulus nærmede sig Tarracina (det moderne Terracina) begyndte vejen at gå langs med kysten, og et vældigt panorama kom til syne med en smuk vegetation og klipper der gik ud i havet. Den 109 kilometer lange tur fra Capua til Tarracina tog uden tvivl flere dage, men der var mulighed for at overnatte. På de store romerske veje var der herberger, kaldet mansiones, for hver 24 kilometer eller deromkring. Her kunne den trætte rejsende få sig et måltid eller overnatte, ja han kunne endda skifte heste eller få sin vogn repareret.

Der var også offentlige kroer, kaldet tabernæ, langs vejen, men de havde fået et dårligt ry på grund af ubehøvlede gæster. De „var fyldt med lommetyve, der var mangel på bekvemmeligheder, og klientellet bestod af rigets udskud,“ fortæller bogen Great Roman Roads of the World.

Tarracina var ligesom Puteoli en ferieby på Paulus’ tid. Måske har nogle udpeget for ham den luksuøse villa der var bygget der til kejser Tiberius. I dag kan man stadig se ruinerne af denne villa, ligesom af de engang så prægtige templer, bade og teatre. Paulus har næppe kunnet undgå at lægge mærke til det store tempel for Jupiter Anxur, som dominerede byen.

Fra Tarracina til De tre Kroer

Via Appia slyngede sig en smule i det bakkede terræn mellem Capua og Tarracina, men fra Tarracina til Rom var vejen lige som en lineal. Lige veje i et bakket terræn er ofte stejle, og nær Tarracina var Via Appia meget stejl, især på Paulus’ tid. Senere, i kejser Trajans dage, blev der fjernet et klippelag på 37 meter, så man undgik den stejle stigning over det bjerg som Tarracina lå på.

Paulus’ bratte nedstigen fra Tarracina førte ham til et sumpet lavlandsområde der hed De pontinske Sumpe, et meget ugæstfrit område på hans rejse. Den romerske digter Horats, der gjorde rejsen cirka 100 år før Paulus, beklagede sig i veltalende vendinger over „stanken fra vandet“, som „fik ham til at miste appetitten“, og over „sumpfrøerne og de gale myg“.

Paulus’ kristne brødre i Rom har måske været klar over at han sandsynligvis ville være træt og udkørt efter denne ubehagelige del af rejsen til Rom som fange. Den bibelske beretning fortæller nemlig at brødrene, fremfor at vente på Paulus hjemme hos dem selv, gik ham i møde. Vi læser: „Og derfra [Rom] kom brødrene, da de havde hørt nyheden om os, for at møde os helt ude ved Appius’ Torv og De tre Kroer, og da Paulus fik øje på dem takkede han Gud og fattede mod.“ — Apg. 28:15.

Appius’ Torv lå lige i udkanten af De pontinske Sumpe, 63 kilometer fra Rom. De tre Kroer lå 15 kilometer længere fremme på vejen mod Rom. Disse første kristne sparede ikke sig selv, men rejste hele denne vej for at opmuntre deres broder Paulus.

Videre til Rom!

Paulus behøvede ikke at spørge brødrene fra Rom nøjagtig hvor langt han var fra byen, for på Via Appia var der store sten for hver romersk mil (1480 meter). På dem var afstanden til de større byer angivet, og der var retningsangivelser og andre oplysninger. Milestenen på Appius’ Torv findes stadig. Fra de utiltalende sumpe går vejen op gennem Albanerbjergene mod Rom, og den går nedad igen jo nærmere vi kommer byen. Denne sidste del af den gamle Via Appia er blevet bevaret som en offentlig park, og det synes som om tiden er skruet tilbage her på vores tur i Paulus’ fodspor.

Her og der på denne strækning kan man se noget af den oprindelige brolægning, slidt men intakt efter 2000 års forløb. Langs med vejen står der mange fyrretræer og nogle cypresser, der giver det hele et skær af ophøjet ro. Man kan se ruinerne af røde murstensvægge med marmorplader, hvorpå man stadig kan tyde nogle få latinske ord. Man kan også se de forfaldne rester af statuer. Lidt nærmere byen er der to af de kendte katakomber, som de første kristne skjulte sig i under forfølgelsen. De ligger uden for bymurene, som den romerske lov krævede, men vi er nu ganske nær ved byen.

Paulus’ kristne brødre har måske udpeget nogle af seværdighederne og monumenterne for ham, selv om han næppe var kommet til Rom som turist. Mange af de monumenter som vi i dag ser ruinerne af, blev dog bygget noget efter Paulus’ tid. Men det store runde gravmæle for Cæcilia Metella, som er stort nok til at kunne være et fort (hvad det også var i middelalderen), har uden tvivl fanget Paulus’ øje, ligesom det fanger vort.

Paulus og de der fulgtes med ham gik kort efter gennem Campena-porten og ind i selve byen. Dér, lige fremme til venstre, lå Circus Maximus, en meget stor væddeløbsbane med plads til 250.000 tilskuere. Her endte (eller begyndte) Via Appia, 582 kilometer fra havnebyen Brundisium. Hvis du besøger Rom og har lyst til at gå i Paulus’ fodspor, skal du sikre dig at du finder den gamle vej (Via Appia Antica), og ikke den stærkt befærdede nye vej (Via Appia Nuova).

Disse historiske detaljer er ikke kun interessante i sig selv. De styrker også vor tillid til Bibelen. Men Bibelen handler lige så meget om fremtiden som om fortiden. Hvis denne artikel har givet dig større interesse for Bibelen, så prøv at undersøge hvad den lover for fremtiden. Det den siger er ikke blot pålideligt, men også trøstende og opmuntrende.

[Kort over Via Appia på side 13]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Rom

De tre Kroer

Appius’ Torv

Terracina

Puteoli

Napoli

Capua

Benevento

Venosa

Taranto

Brindisi