Tilfældig udvikling eller direkte skabelse?

En gammel debat får ny aktualitet

Skabelseslæren vil gerne tages alvorligt. I flere lande kræver store grupper at læren om at Gud skabte alt liv bliver fremført i skolerne, og at der bruges lige så meget tid på dette som på teorien om livets udvikling.

Udviklingslærens tilhængere mener at skabelseslæren ikke hører hjemme i biologitimerne. Den er ikke videnskabelig, siger de. At fremføre den ville være en overtrædelse af princippet om statens og kirkens adskillelse.

Debatten har været forsidestof i flere lande. I USA har spørgsmålet om hvad skolerne skal fortælle børn om livets opståen været diskuteret i lovgivende forsamlinger såvel som i retssale.

Selv det ærværdige Amerikanske Selskab til Videnskabens Fremme har på sit årsmøde tordnet mod skabelseslæren og erklæret at man ved næste års generalforsamling vil tale om hvordan denne lære kan bekæmpes.

Striden begyndte med Charles Darwin for over 100 år siden, og den raser stadig. Formålet med dette nummer af Vågn op! er ikke at give et skolepolitisk indlæg, men at belyse følgende vigtige spørgsmål:

Er evolutionsteorien blevet videnskabeligt bevist? Er den en fastslået kendsgerning eller en ubevist teori?

Er Bibelens skabelseslære videnskabelig?

Kan tilhængerne af udviklingslæren påvise hvordan livløst stof er blevet til den første enkle, levende celle der kunne formere sig?

Viser fossilerne noget om hvordan denne første celle kan have udviklet sig til alle de andre livsformer, deriblandt mennesket?

Kan de mangfoldige og indviklede levende organismer og dyrenes instinkter være blevet til ved vilkårlige mutationer?

Lad os begynde med at betragte den levende celle — i sig selv et vidunder. Den er langtfra så enkel som man engang troede.