Nyt forsøg på at forklare „arternes udvikling“
CHARLES DARWINS udviklingsteori har altid vakt modsigelse, ikke blot hos troende mennesker der har henvist til Bibelens skabelsesberetning, men også hos videnskabelige forskere der ikke har kunnet få hans teorier til at stemme med deres egne iagttagelser.
Ifølge en interessant artikel i Politiken for 22. marts 1981 udfordres Darwin nu af en ny generation af videnskabsmænd. Spørgsmålet er hvordan nye dyrearter er opstået. „De traditionelle darwinister forklarer udviklingen som en langsom kontinuerlig forandring,“ hedder det i artiklen. „Men palæontologerne observerer rent faktisk, at arterne er statiske, og at nye arter dukker op som ved et mirakel. ’The missing link’ — det manglende led — er ikke bare en vittighed. Overgangene, der skulle forbinde arterne med hinanden, eksisterer simpelthen ikke. Ingen anfægter, at udviklingen inden for den enkelte art foregår ved naturlig udvælgelse og efter ’de små skridts’ princip. Men ingen har nogensinde set en ny art komme til verden.“ (Kursiveret af os.)
Derfor hævder nogle videnskabsmænd nu at arternes formodede udvikling ikke er sket gradvis, men i spring, ved pludselige udbrud af forandringer. „Springerne“, som disse forskere kaldes, „rører ved mange ømme punkter,“ siger professor Bent Christensen fra Zoologisk Laboratorium ved Københavns Universitet. „De traditionelle darwinister må acceptere, at man mangler overgangene mellem arterne. Biologerne er stadig ’chokerende uvidende’ om mange aspekter ved udviklingen.“
For at illustrere denne uvidenhed henviser Bent Christensen til at 99 procent af arvemassen i et æg fra en chimpanse og et æg fra et menneske er ens, „men efter fosterudviklingen kan enhver konstatere, at en chimpanse og et menneske er forskellige, så det batter. Dette er et eksempel på, at forskningen må gribe i sin egen barm og konstatere, at der er problemer, vi ikke har kunnet klare at løse“.
Darwinisterne har gjort mange forsøg på at forklare hvorfor der ingen overgangsled findes mellem de bestående arter. En accepteret teori går ud på at „hvis en lille gruppe dyr isoleres på en øde ø, hvor miljøet er meget anderledes end de oprindelige omgivelser, kan den naturlige udvælgelse blive fremskyndet“, med det resultat at udviklingen sker så hurtigt at der ingen overgangsled bliver.
„Men teorien er behæftet med en væsentlig svaghed,“ siger Bent Christensen. „Hvis arternes mangfoldighed skulle føres tilbage til isolationen af en lille portion individer, ville det kræve en utrolig mængde øer og en fantastisk masse uoverstigelige bjergkæder. Så det er ikke sandsynligt, at ’de små skridt’ er den fulde forklaring på mysteriet.“
Dette er altså grunden til at de såkaldte „springere“ nu har udkastet en række supplerende teorier. De opererer med mutationer i enkelte gener som skulle få meget voldsomme konsekvenser; små genetiske forandringer der skulle bringe individernes seksuelle udvikling ud af trit; store ændringer i kromosomerne eller endnu uopdagede egenskaber ved DNAet. Men alle disse teorier er, som Bent Christensen siger, „indtil videre . . . ren spekulation“.
Bibelens skabelsesberetning stemmer imidlertid med det man har iagttaget. Hver art er skabt særskilt, men der er rum for mindre forandringer inden for hver art. — 1 Mos. 1:20-28.