Kunsten at lytte

Af „Vågn op!“-​korrespondent i Canada

IDET drengen styrtede ud ad bagdøren til sin bedstemoders hus blev han pludselig stoppet af hendes højlydte råb:

„Lige et øjeblik!“

„Ja, bedste?“

„Hvad var det så du skulle købe for mig?“

„Et brød . . . og, øh . . . et pund kaffe?“

„Ja! . . . Og . . .?“

„Øh . . . det har jeg glemt!“

Drengen havde glemt en af tingene fordi han, selv om han havde hørt hvad det var, på et tidspunkt var holdt op med at lytte, han var holdt op med at høre efter.

Bedstemoderens venlige påmindelser hjalp hendes barnebarn til endelig at komme i tanker om den tredje ting — smør. På sin egen enkle og kloge måde havde bedstemoderen lært ham en ældgammel lektie: Man må virkelig høre efter hvis man skal huske vigtige oplysninger. Hun vidste at man for at gøre tingene rigtigt, som regel må lytte opmærksomt.

Under normale omstændigheder volder det ikke særlige vanskeligheder at høre. At lytte må derimod betragtes som en evne der må opdyrkes og holdes ved lige. At lytte betyder derfor „at høre efter med agtpågivenhed og opmærksomhed“. Set fra denne synsvinkel må det at lytte betragtes som en kunst!

Af værdi for erhvervslivet

Det moderne erhvervsliv er nu blevet klar over det bedstemoder længe har vidst. „Manglende evne til at lytte er et af de mest fremtrædende problemer erhvervslivet står over for i dag,“ skal en fremtrædende leder i foretagendet Sperry Corporation i De forenede Stater have udtalt. „Erhvervslivet er afhængigt af sit kommunikationssystem,“ forklarer han, „og når det bryder sammen kan det medføre kostbare fejltagelser.“

Det siges at folks „effektive lytteevne“ på arbejdspladsen er under 50 procent. Omsat til praksis vil det sige at hver dag bliver under halvdelen af de arbejdsopgaver der bliver meddelt mundtligt, udført korrekt.

Nu om dage er lyttekravet dog ikke længere begrænset til den ene af parterne på en arbejdsplads. I flere og flere tilfælde er ledelsen også villig til at lytte til arbejderne. De ansatte bliver mere tilfredse, producerer mere og er mindre tilbøjelige til at strejke når de kan mærke at chefen lytter til begrundede klager.

I nogle tilfælde viser det sig at arbejderne er mindst lige så dygtige som arbejdsgiverne til at løse problemer og forbedre produktiviteten. På en fabrik der fremstiller luftkonditioneringsanlæg fandt de ansatte frem til hvordan man kunne løse et problem med dårlige svejsninger, som ledelsen ikke havde kunnet klare; og derved „sparede de firmaet for tusinder af dollars om året“, ifølge en rapport.

Endvidere anvender omkring 100 nordamerikanske virksomheder nu principperne fra de såkaldte „kvalitetskredse“. De stammer oprindelig fra Japan, men der fungerer nu omkring 2-3000 af dem også i De forenede Stater. Disse „kredse“ bringer ledelse og arbejdere sammen om at løse problemer. Nogle virksomheder hævder at have sparet millioner af dollars ved at anvende de ansattes forslag.

Af værdi for dig

Hvis forholdene kan forbedres for så mange ved at man lytter på arbejdspladsen, skulle det så ikke også kunne forbedre situationen i gennemsnitsfamilien, i samfundet og nationerne imellem? Jo, det er der ingen tvivl om. Er den såkaldte generationskløft i virkeligheden ikke en kommunikationskløft? Beskylder forældre ikke ofte deres børn for ikke at høre efter når forældrene taler? Og klager de unge i dag ikke over at deres forældre ikke lytter når de prøver at tale med dem om deres personlige problemer? Ægteskabelige problemer siges ofte at skyldes „mangel på kommunikation“. „Du lytter ikke til mig!“ er en hyppig vending i mange familieskænderier.

Lytter du opmærksomt når din kone taler til dig? Din mand? Dine forældre? Dine børn? Gør du virkelig? Eller har du travlt med at forberede dit næste svar? Hører du efter med en modvillig indstilling, for at kunne svare igen, i stedet for at lytte åbent til den der taler? Tænker du at du har hørt hans argumenter før, så der ikke er nogen grund til at høre efter? Da overser du måske nye oplysninger der kan være af betydning, og som nu gør at du bør ændre din indstilling. Mange problemer mennesker imellem kunne løses bare man havde en god kommunikation. Og heraf består en væsentlig del i det at lytte.

Hvordan man opdyrker kunsten at lytte

At lytte aktivt kræver først og fremmest at man er opmærksom og koncentrerer sig om hvad der bliver sagt. Men hvad nu hvis den der taler er kedelig at høre på? (Hører du så efter? Her ligger løsningen i det der lige er nævnt: ’Koncentrer dig om hvad der bliver sagt.’) Selv om talerens udtryksform måske kunne trænge til at „pudses af“ og han måske også mangler nogen uddannelse, så lyt efter oplysninger der er nyttige, praktiske og gavnlige. Glem i øjeblikket den talendes væremåde eller hans udseende. Er det han fortæller dig sandfærdigt og gavnligt? Da vær ikke så arrogant som den kvinde der sagde til to besøgende: „Jeg diskuterer ikke sådanne spørgsmål med nogen der ikke har mindst en magistergrad!“

Eftersom man kan lytte fire gange hurtigere end man kan tale, så anvend den overskydende tid til at sortere og rubricere oplysningerne. Forbind dem med det du allerede ved. Tænk på hvad det vil medføre at anvende oplysningerne i praksis. Men drag ikke forhastede konklusioner. Hør først taleren til ende. Undertryk eventuelle forudfattede meninger, så du ikke reagerer for følelsesbetonet. „Betænk hvor oplysningerne kommer fra“ er ikke altid nogen god regel at følge. Den kloge er klar over når det er sandhed han hører, uanset fra hvem den kommer. Hør tilstrækkeligt til at du senere vil være i stand til at drage korrekte konklusioner. Dette vil der som regel være tid til. Det vil derfor være fornuftigt at følge det kloge råd en firmaleder gav en gruppe ved et møde: „Lyt nu langsomt.“

Undgå tendensen til straks at gøre indsigelser. Det kan være ydmygende at forsøge at svare før man har hørt sagen til ende, advarer Bibelen. (Ordsprogene 18:13) Når alt kommer til alt, hvem kan så vide alting? Husk at de synspunkter du har nu, er formet af oplysninger du engang har fået. Du har ikke altid haft disse synspunkter. Lad dit sind være åbent. Den forstandige ved at han stadig har noget at lære.

Endelig bør man også kunne reagere på det man hører. Hvis man ikke kan omsætte de retningslinjer eller råd man får, i praksis, udrettes der kun lidt. Derfor lærer de ansatte i Sperry-foretagendet på et træningskursus: „Den effektive måde at lytte på . . . kan opdeles i fire trin — opfattelse (meddelelsen høres), forståelse (den fortolkes), ræsonnering (den vurderes), og reaktion (den bringes i anvendelse).“

Hvornår bør man begynde?

For dit eget vedkommende, hvorfor så ikke begynde med det samme? At forbedre sin lytteteknik er faktisk bare en måde at vise næstekærlighed på. Det giver mange gavnlige resultater: Man kan bedre huske navne, man kan bedre huske vigtige aftaler og opgaver, og man bliver kendt for at lægge mærke til detaljer og for at udføre sine arbejdsopgaver omhyggeligt — for blot at nævne nogle få fordele.

For dine børns vedkommende bør du starte tidligt med at lære dem kunsten at lytte. Hvor tidligt? „Fra de ligger i vuggen,“ siger nogle forskere. Når man erindrer hvad en pædagog har udtalt, at „årene fra fødselen til barnet bliver 3 år udgør en af de vigtigste indlæringsperioder“, så forstår man hvorfor der bør startes tidligt. Når man læser højt for små børn, ja selv for spædbørn, bliver de vænnet til at lytte, og de bliver vant til ord, til bøger og til at sætte tanker sammen. Mange forældre er blevet forbavsede over hvordan børnenes friske, unge hjerner kan huske talrige og varierede enkeltheder med overraskende lethed og nøjagtighed.

Som det forholder sig med enhver form for kunst, selv når man har medfødt talent, gælder det også her at man må lære, øve sig og have tålmodighed. Det kan være et hårdt slid, og det vil kræve beslutsomhed. Men som for andre kunstarter gælder det også at når kunsten at lytte er blevet veludviklet, vil den glæde både én selv og andre, og den kan være med til at forbedre forholdet mennesker imellem på mange af livets områder.

[Illustration på side 19]

Lytter du opmærksomt når din kone taler til dig?

[Illustration på side 20]

Det kan være ydmygende at forsøge at svare før man har hørt sagen til ende