Hvordan man „overlever“ det første år af ægteskabet

„DET var hårdt.“ Sådan siger mange om det første år de var gift. „Før jeg blev gift mente jeg at jeg var verdens største ekspert hvad familielivet angår,“ tilstår en ung ægtemand. „Jeg var sikker på at jeg nok skulle klare alle problemer. Men da jeg først var blevet gift opdagede jeg at jeg ikke vidste noget som helst.“ Hans kone tilføjer: „Jeg græd mere det første år end jeg nogen sinde før havde gjort. Jeg tror det skyldtes det store pres og at man ikke rigtig vidste hvad der blev forventet af en.“

Selv om det første år af ægteskabet ikke er lige vanskeligt for alle ægtepar, er det ikke givet at det bliver let. Bibelen siger: „De der [gifter sig] . . . vil få trængsel i kødet.“ Eller, som en anden oversættelse siger: „De der gifter sig vil få sorg og smerte.“ — 1 Korinter 7:28, The New English Bible.

Ægteskabet kan bringe glæde og indfri de forventninger man har stillet til det, men det koster slid og hårdt arbejde. To forskellige personligheder skal nu gå i spand sammen. Man stilles over for nye pres, nye udfordringer, nye situationer. Intet under at det første år er kritisk. Men hvilke problemer er det især nygifte stilles over for? Kan de „overleve“ med glæden i behold? Er Bibelens tidløse råd virkelig en hjælp?

Man lærer hinanden at kende

Når brudekjolen og smokingen er hængt til side har du kun „mennesket indeni“ tilbage. Hvor godt kender du ham eller hende? Forlovelsestiden gav dig forhåbentlig et vist kendskab, men sørgeligt nok lader mange i forlovelsestiden de romantiske følelser gøre dem blinde over for den andens mangler og særheder.

Alligevel er det begrænset hvad man kan lære om en person i forlovelsestiden. Den virkelige prøve kommer når man skal leve sammen med vedkommende. Din ægtefælle forsøger måske at leve op til en fuldkommen målestok i de første uger. Vi kan føle med den unge nygifte kone der tog brusebad tre gange om dagen for at hendes mand ikke skulle synes at hun lugtede af sved.

Men det varer ikke længe før du finder ud af hvordan din ægtefælle virkelig er: ydmyg eller stolt, snæversynet eller storsindet, ordentlig eller sjusket. Hvis nogle af din ægtefælles daglige vaner chokerer dig, skyldes det sandsynligvis en forskel i opdragelsen. Det kan kræve overbærenhed fra din side, for gamle vaner dør langsomt. Det kan også tage tid før din ægtefælle kan klare de huslige pligter. Vandhanen er måske stadig utæt; aftensmaden kan være en katastrofe. Men man lærer en masse om hinanden når man sammen kan le ad mindre problemer.

I dag føler alle sig meget pressede, og det er let at forfalde til en daglig rutine der rejser en mur af tavshed. En ægtemand beretter: „Jeg havde det svært på mit arbejde, og jeg plejede at ’tage mit arbejde med hjem’. Jeg forskansede mig bag en mur af tavshed over for min kone og glemte helt hvad der foregik omkring mig.“ En anden siger: „Jeg plejede at komme hjem og straks lukke op for fjernsynet. Men i stedet lærte jeg at sætte mig ned sammen med min kone og bare tale med hende.“

Ja, man må gøre en indsats for at bevare interessen for hinanden levende. Lad den ikke stagnere. Dvæl ikke ved forskelligheder, men byg på ligheder. Voks i fællesskab, og I vil aldrig vokse bort fra hinanden.

Seksuel tilpasning

Forlovede par glæder sig gerne til det intime samliv i ægteskabet, ligesom den fra Bibelen så kendte sjulamitpige gjorde. (Højsangen 1:13) Et sådant samliv kan være et smukt udtryk for kærlighed og en kilde til gensidig ’beruselse’. (Ordsprogene 5:18, 19) Mens de fleste hurtigt tilpasser sig hinanden, skal man ikke blive forbavset hvis det intime samliv er en skuffelse i begyndelsen. En mand siger rent ud: „Den første måned var en prøvelse for os begge. Jeg blev dybt deprimeret.“

Sådanne problemer er ikke usædvanlige. Til at begynde med kan nygifte kvinder ofte føle ubehag ved det seksuelle samliv. Mænd forstår ikke altid at en kvindes seksuelle reaktion almindeligvis er langsommere end en mands. Denne uvidenhed om en kvindes behov for ømhed og hengivenhed er årsag til at nogle mænd undlader det forspil som er en forudsætning for at den kvindelige part kan få glæde af kønsakten. Hastværk eller manglende selvbeherskelse resulterer i en hurtig tilfredsstillelse af mandens egne lidenskaber, mens konen lades frustreret tilbage. Tid, erfaring og tålmodighed kan ganske vist afhjælpe dette, men begge ægtefæller må gøre en indsats for at forstå hinandens behov og begrænsninger. (1 Peter 3:7) Når de hver især ’søger den andens fordel’ er det kønslige samliv sjældent et problem. — Jævnfør Første Korinterbrev 10:24.

Der råder stor uvidenhed om det seksuelle, og det kan være gavnligt på forhånd at sætte sig ind i dette emne. En ung kone siger: „Jeg havde faktisk ingen vanskeligheder på det punkt. Jeg var ikke bange for at læse om spørgsmålet på forhånd. Så var jeg forberedt, og jeg vidste hvad jeg kunne forvente. Min mand viste også stor forståelse og ømhed.“ Undertiden kan det være en hjælp at søge råd hos en læge. Man bør også lytte til sine kristne forældre eller en moden gift ven som man kan betro sig til. Den ovennævnte unge kvinde tilføjer: „Min moder var virkelig god til at forklare mig om det. Hun var meget åben.“

Der kan imidlertid opstå gnidninger hvis et ægtepar ikke er fælles om ansvaret. Når et ægtepar for eksempel beslutter sig til at vente med at få børn, mener manden ofte at det er kvindens opgave at forebygge graviditet. („Det er dit problem. Det må du klare!“) Tynget af „sit problem“ kan en kvinde komme til at grue for det seksuelle samliv. Hvor langt bedre er det ikke når en kristen mand anerkender sin del af ansvaret, uanset hvilken form for fødselskontrol han og hans kone måtte vælge.

Det er også meget vigtigt at man giver udtryk for sine følelser. En mand synes måske at hans kone er kølig og afvisende. En hustru synes måske at hendes mand er krævende. Nogle lader bitre og negative følelser slå rod. Et ægtepar giver følgende råd: „Tal ud med hinanden. Du kan græde hjerteskærende. Du kan endog blive gal. Men tal ud med hinanden!“ Når det gælder disse intime spørgsmål vil en åben kommunikation styrke jeres kærlighed og tillid til hinanden.

„Indsigt“ dæmper vrede

Der vil ikke gå lang tid før I har jeres første uoverensstemmelse. Det kan være en lille krusning på havoverfladen, eller det kan være en farlig orkan. Bibelens råd lyder derfor: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer.“ (Efeserne 4:31) „Men du kender ikke min kone,“ siger du måske. „Somme tider er det umuligt at tale roligt med hende om noget, og jeg bliver gal i hovedet!“ I Ordsprogene 19:11 hedder det imidlertid: „Et menneskes indsigt dæmper hans vrede.“ — NW.

For eksempel har mænd ofte kun ringe „indsigt“ i de følelsesmæssige forandringer en kvinde erfarer på grund af sin månedlige menstruation. „Det er bare hendes humør,“ mener nogle. Selv nogle kvinder i dag kan være tilbøjelige til at benægte at disse humørsvingninger kan være så alvorlige. Det er sjældent at film og TV skildrer at kvinder er berørt heraf. Lægevidenskabelige undersøgelser har imidlertid vist at disse forandringer i legemet i høj grad kan påvirke en kvindes personlighed.

„Jeg havde ingen idé om at kvinder kunne være så svingende i humøret,“ klagede en mand. Åh jo, han havde lagt mærke til en vis gnavenhed hos sin moder og sin søster. Men „der er ingen sammenligning mellem en søster og en kone,“ tilføjede han. Ja, nu bliver det måske udelukkende dig din kones anspændte tilstand går ud over. Hun er muligvis irritabel og kritisk, brister i gråd for et godt ord og har måske mange andre af de symptomer som de fleste kvinder får på dette tidspunkt af måneden.

Det at du forstår din kones følelser — eller i det mindste prøver at forstå dem — kan ’dæmpe din vrede, hvis hun er studs eller skarp. En gift kvinde siger: „Jeg kan blive meget pirrelig omkring det tidspunkt på måneden, og somme tider glemmer min mand hvorfor. Undertiden glemmer jeg også selv hvorfor jeg opfører mig sådan.“ Mange ægtepar holder af samme grund regnskab med konens månedlige cyklus, så de kan huske at hun ikke er på højde med sig selv på den tid af måneden og har brug for særlig kærlighed og hensynsfuldhed. Kvinder bør også forstå at mænd ligeledes kan være „oppe“ eller „nede“ og have deres gode og dårlige dage. En sådan „indsigt“ kan netop være det der afværger et skænderi.

Hvem bestemmer her?

Den vejledning Bibelen giver kvinder er at de skal underordne sig — en forkætret opfattelse for mange kvinder i dag. (Efeserne 5:22-27) Der kan siges meget om denne gudgivne ordnings praktiske værdi, men det betyder ikke nødvendigvis at det er let at underordne sig et overhoved. Nogle kvinder har før ægteskabet nydt en betydelig grad af selvstændighed og kan finde det vanskeligt at underordne sig. En nygift kone indrømmer: „Jeg var meget ung da jeg giftede mig og havde ikke haft særlig megen frihed før ægteskabet. Alligevel var det hårdt at underordne sig. Måske det skyldtes at jeg ikke havde tænkt så meget over hvad det virkelig ville sige at underordne sig.“

Det kan virke meget nedslående på den unge ægtemand der stadig kæmper med sin egen usikkerhed, hvis hans kone fra begyndelsen gør modstand mod hans ledelse. Hvad kan du gøre hvis din kone ikke straks reagerer positivt på noget du foreslår? Du kan måske tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse. Måske har hun noget at tilføje som det er værd at tage i betragtning. Hvis du stadig mener at du har ret, så prøv igen at ræsonnere roligt med hende. Men hvad nu hvis det ikke hjælper? En hustru siger: „Jeg har tit sagt ’NEJ!, lige på stedet, men jeg tror ikke jeg nogen sinde har holdt fast ved den beslutning.“ Ligesom sønnen i Jesu lignelse vil de fleste gerne gå med til et forslag de først har sagt nej til — hvis blot de får tid til at tænke over sagen. — Mattæus 21:28-31.

En gift mand siger: „Mænd tager somme tider sig selv alt for højtideligt. Jo længere man er gift, jo mere handlefrihed giver man sin kone.“ Ligesom de fleste andre mænd havde han lært dette af erfaring. „I begyndelsen ville jeg stå for alt hvad der havde med penge at gøre. Det kunne hun ikke lide, for hun havde været selverhvervende.“ Men efterhånden som årene gik lærte han at stole på sin kones dømmekraft. Husk at den ’duelige hustru’ der skildres i Bibelen i Ordsprogene 31:10-31 ikke er en tankeløs kvinde der må ledes for hvert skridt hun tager. Hun er en dygtig opkøber, en organisator, ja, investerer endog sine penge i fast ejendom! Ikke så mærkeligt at „hendes husbonds hjerte stoler på hende“! Stol på din hustru. Begræns ikke hendes udfoldelsesmuligheder med unødvendige regler og restriktioner.

I hustruer, I kan begrænse stridigheder ved at være „rede til at adlyde“. (Jakob 3:17) Giv udtryk for hvad I mener når det gælder vigtige spørgsmål, men gør ikke bagateller til stridsspørgsmål. Lad det ikke komme til et opgør fordi I udfordrer jeres mands stilling. — Galaterne 5:26.

Nogle hustruer klager over at deres mand ikke tager ledelsen i familien og ikke optræder ’mandigt’. (1 Korinter 16:13) I ægtemænd, kan det samme siges om jer? I så fald kan det til dels skyldes jeres baggrund og opdragelse. En mand siger: „Jeg har tilbragt det meste af mit liv under min moders ledelse uden en fader til at føre an.“ Resultatet? „Somme tider spørger jeg min kone: ’Hvad vil du helst?’ og hun siger: ’Hvad vil du helst?’ og jeg svarer: ’Jamen, jeg spurgte dig først!’“

Dersom I ægtemænd er kommet ind i et sådant ubeslutsomhedens dødvande må I udvikle jeres latente evner til at føre an. Hvordan? Ved at træffe afgørelser. Det vil ikke være let i begyndelsen, men når jeres kone opmuntrer og støtter jer kan det blive noget ganske naturligt for jer. I vil ganske vist begå fejl, men hellere dét end at unddrage sig et ansvar!

Ligesom apostelen Paulus bør I bruge jeres autoritet som overhoved sparsomt. Paulus udstedte ikke ordrer, men bønfaldt „ved Messias’ mildhed og venlighed“. — 2 Korinter 10:1; 13:10.

„Overlev“ — med glæden i behold!

Dette er nogle af de trængsler og glæder I kan komme ud for i ægteskabets første år. Men det er ikke blot jeres mål at overleve, som man overlever en bilulykke. I ønsker også at bevare glæden i jeres ægteskab. Hav en optimistisk indstilling. Undgå urealistiske forventninger. Glem ikke jeres humoristiske sans. Kend jeres ægtefælle og vær fleksible. Intet ægteskab er fuldkomment. Der findes ikke to mennesker som går fuldkomment i spand sammen. Men jeres fleksibilitet kan opveje eventuelle mangler. Byg på den kærlighed I følte fra begyndelsen, og lad den aldrig svækkes.

Kong Salomon sagde det så godt: „En sags udgang er bedre end dens indgang.“ (Prædikeren 7:8) Ja, med tiden og når der lægges tålmodighed for dagen, vil selv et ægteskab med den skrøbeligste begyndelse kunne blomstre og vokse til et modent og stabilt forhold.

[Tekstcitat på side 7]

Mænd har ofte kun ringe indsigt i de følelsesmæssige forandringer en kvinde erfarer på grund af sin månedlige menstruation

[Illustrationer på side 5]

Gamle vaner dør langsomt

Le sammen ad de mindre problemer

[Illustration på side 6]

Tal ud med hinanden