Unge spørger:
Hvorfor kan jeg ikke lide mig selv?
„JEG føler mig absolut ikke som noget særligt,“ sukkede Louise. Sker det også at du er led og ked af dig selv? En undersøgelse der for nylig er foretaget blandt amerikanske unge, viser at mens størstedelen „siger at de har det godt det meste af tiden“, er der omkring 20 procent der føler sig „tomme rent følelsesmæssigt . . . og mest af alt havde lyst til at dø“.
Men alle har brug for et vist mål af selvrespekt. Selvrespekt er blevet kaldt „det der giver menneskelivet værdighed“. Det erkender Bibelen også: „Du skal elske din næste som dig selv.“ — Mattæus 19:19.
Hvis man er led og ked af sig selv, har man sandsynligvis også et dårligt forhold til andre. Hvis man føler at man ikke duer til noget eller at man er ringere end andre, kan det desuden ske at man lukker sig inde i sig selv, og så bliver det endnu sværere for én at komme ud af det med andre. Kritik, eller bare lidt venligt drilleri, kan få én til at bryde sammen.
Hvem er jeg?
Hvorfor er der da så mange unge der ikke kan lide sig selv? Til en vis grad er det en normal reaktion på det at vokse sig ud af barndommen. Det er ikke ret lang tid siden man var et smilende barn, hvis hele verden drejede sig om legetøjsbiler og teddybjørne. Men nu findes det nuttede lille barn ikke længere; det er blevet en håbløs teenager.
Dr. Haim Ginott udtrykte det engang på denne måde: „Puberteten er en periode . . . hvori enhver teenager må danne sin personlighed på ny. Han må . . . finde sin identitet.“ Det er derfor helt naturligt hvis du længes efter uafhængighed og erfaring.
Men måske bliver du skuffet over dine begrænsninger. Det kan være at du ligner en voksen, men bare ikke er det — endnu. Der kommer gerne en periode hvor man næsten hver eneste dag bliver flov fordi man er kommet til at tabe et eller andet eller støde ind i noget. Rent følelsesmæssigt har man også sine begrænsninger. Man har ganske enkelt ikke den voksnes erfaring i at komme over skuffelser. Små uheld kan tage sig ud som katastrofer! Og fordi ens „opfattelsesevner“ endnu ikke er blevet opøvet „gennem brugen“, træffer man måske ikke altid de klogeste afgørelser. (Hebræerne 5:14) Somme tider føler man måske at man ikke kan gøre noget som helst rigtigt.
Der er imidlertid ingen grund til at miste sin selvrespekt. Alle begår fejltagelser og dumheder en gang imellem; sådan er livet. Efterhånden vil din personlighed udvikles, og din selvrespekt vokse.
„Jeg har aldrig gjort noget godt nok“
Sådan siger Jason, og mange unge tænker ligesom han. „Hvis jeg får 10 i skolen,“ siger han, „spørger mine forældre hvorfor jeg ikke fik 11, og siger til mig at jeg er en fiasko.“
Forældre vil uvilkårligt tilskynde deres børn til at gøre deres bedste. Dine forældre har brugt megen tid på dig. Og hvis du så ikke lever op til rimelige forventninger, vil du ganske givet få det at høre. Men behøver du at blive ked af det eller at føle at du ikke duer til noget af den grund? Bibelen giver dette råd: „Hør, min søn [eller datter], på din faders tugt, opgiv ikke din moders belæring.“ (Ordsprogene 1:8, 9) Det er ganske vist ikke særlig opmuntrende at få vejledning. Men prøv at betragte en sådan „tugt“ som kom den fra Gud selv. Ordsprogene 3:11, 12 siger: „Lad ej hånt om [Jehovas] tugt, . . . [Jehova] revser den, han elsker.“ Tag ikke kritik alt for tungt. Prøv i stedet at lære af den.
Der er ganske vist nogle der klager over at deres forældre forlanger for meget af dem. Og nogle forældre har da også meget høje — måske for høje — forventninger til deres børn. Måske ville de ønske at deres børn blev alt det de ikke selv blev. Og det kan virke meget nedslående hvis ens forældre drager uretfærdige sammenligninger. („Hvorfor er du ikke ligesom din storebroder, Poul? Han fik altid høje karakterer.“)
Selv om sådanne sammenligninger kan såre, er der alligevel tit en vis værdi i dem. Hvis du tænker over det, er dine forældre sandsynligvis ikke overkritiske. De ønsker bare det bedste for dig. Hvis du synes de er for hårde ved dig, hvorfor så ikke tage mod til dig og få snakket med dem om det, stille og roligt? Så ved de i det mindste hvordan du har det, og måske kan de komme dig i møde på en eller anden måde.
„Lille spejl på væggen dér“
Men hvad så med dem der har mindreværdskomplekser fordi de ikke er tilfredse med deres udseende?
Det er let at forstå hvorfor nogle har det sådan. For det første ændres udseendet så hurtigt at nogle unge, ifølge en psykolog, „føler sig som fremmede i deres egen krop“. Derfor er piger bekymrede over deres hår, ansigt og figur; og drenge bekymrer sig over deres krop der er ved at udvikles. Hvert eneste blik i spejlet kan afsløre en eller anden ny „rædsel“. Bare en enkelt filipens er nok til at overbevise en teenager om at han eller hun er ’en grim ælling’ — håbløst utiltrækkende.
Kom nu ikke til den forkerte konklusion at selvrespekt afhænger af udseendet. Kønne mennesker har tilsyneladende nogle fortrin, men skønhed er ingen garanti for lykke. I det lange løb er det de indre kvaliteter der vinder andres respekt. — Ordsprogene 31:30.
Husk også at du ikke bliver ved med at se ud som en teenager. (Det kan du få bekræftet ved at se på fotografier af dine forældre fra dengang de gik i skole!) Udsving i vægten og uren hud er noget der hører ungdommen til. Du kommer igennem det! Hvis du bekymrer dig mest om dine indre kvaliteter, vil du have fred i sindet selv hvis dit ydre skulle ændre sig en smule.
Blindgyder
Kan man som ung afstive en vaklende selvtillid? Ja. Men pas på de dødsensfarlige blindgyder.
En skribent har for eksempel sagt: „Unge med svag identitet og lav selvagtelse forsøger somme tider at udvikle en falsk facade som de kan møde verden med.“ De ’facader’ som nogle tillægger sig er velkendte: Den ’hårde fyr’, den ’populære’ med de mange seksuelle forbindelser, den opsigtsvækkende klædte ’punker’.
Vær klog nok til at gennemskue sådanne kneb. De usikres masker er tynde, gennemsigtige og ikke til nogen nytte, for under facaden må de stadig kæmpe med mindreværdskomplekserne. — Ordsprogene 14:13.
Nogle vælger en anden dødbringende vej: De begynder at komme sammen med en af det modsatte køn næsten endnu før de er teenagere. Selv om de ikke er rede til at gifte sig, øser de ømme følelser ind i forhold der aldrig vil blive til noget. Måske giver de sig endda af med sex før ægteskabet og risikerer graviditet. Hvorfor? Forfatteren af bogen Coping with Teenage Depression siger: „At have mange seksuelle forbindelser . . . er som regel et desperat forsøg på at jage en depression bort, at øge selvrespekten (ved følelsen af at nogen har brug for en), at opnå et fortroligt forhold til en anden, og, i forbindelse med graviditet, at få kærlighed og ubetinget accept fra et andet menneske — nemlig et barn.“
At begynde at dyrke mange seksuelle forbindelser fører imidlertid ikke til noget som helst. En skuffet ung kvinde skriver: „Umoralitet dækker over de egentlige problemer for en tid, men så dukker virkeligheden op til overfladen, og man føler sig helt ødelagt. Jeg forsøgte at finde trøst i seksuelt samvær i stedet for at prøve at opbygge et godt forhold til min Skaber. Det eneste jeg fandt var tomhed, ensomhed og flere depressioner.“
Bibelen appellerer til dit ønske om selvrespekt med dette bud: „Flygt fra utugt. Enhver anden synd som et menneske måtte begå, er uden for dets legeme, men den der øver utugt synder imod sit eget legeme.“ — 1 Korinter 6:18.
Der findes imidlertid sunde og gode måder at opbygge selvrespekt på. Næste nummer af dette blad vil behandle nogle af dem.
[Illustration på side 17]
Nogle unge bliver i en periode lidt klodsede; de kommer let til at tabe et eller andet eller støde ind i noget
[Illustration på side 18]
Dine forældre vil gerne have dig til at gøre dit bedste. Men hvis du synes de er urimelige, så tal stille og roligt med dem om det
[Tekstcitat på side 19]
„Jeg forsøgte at finde trøst i seksuelt samvær i stedet for at prøve at opbygge et godt forhold til min Skaber“