Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g83 22/6 s. 11
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1983
  • Underoverskrifter
  • Pillemisbrug
  • Skilsmisse
  • Videospil
Vågn op! – 1983
g83 22/6 s. 11

Fra vore læsere

Pillemisbrug

Jeg vil gerne sige tak for bladene om depression og nervepiller. (22. august 1981 og 8. februar 1982) I begyndelsen blev jeg vred over disse artikler. Jeg havde aldrig opfattet mig selv som pillemisbruger, skønt jeg havde fået Valium på recept i over ti år. Jeg mente bare det var umuligt for mig at undvære pillerne. Men efter inderlig bøn og omtanke besluttede jeg at prøve én gang til om jeg langsomt kunne begynde at undvære tabletterne. Det har ikke været nemt, men nu efter otte måneder er jeg helt fri for denne forfærdelige medicin. Jeg følte at Jehova ville støtte og styrke mig hvis jeg gjorde en oprigtig indsats. Og nu, efter at jeg ikke har rørt tabletterne i hele tre måneder, ved jeg at Jehova har hjulpet mig skridt for skridt. Hvis I ikke havde bragt disse artikler, ville jeg stadig have taget Valium.

S.L., England

Skilsmisse

Jeg har lige endnu en gang læst jeres artikel „Er skilsmisse nødvendig?“ (Vågn op!, 22. september 1982) Min mand har begået utugt, og nu venter jeg på at vores skilsmisse skal gå i orden. Jeres artikel beskriver nøjagtig hvad børnene og jeg føler. Jeg vil give bladet til min mand så han kan læse det, og så håber jeg at han kommer hjem igen. Indtil nu har han været en god ægtemand. Det der dybest set var i vejen, var at vi ikke talte sammen. Tak for det gode arbejde I gør.

P.F., England

Videospil

Jeg var meget glad for at læse artiklen om videospil. (22. april 1983) Nu har jeg besluttet at studere den sammen med min datter på ti år. Vi bør også se på denne side af en leg som de fleste regner for harmløs. Der er kun én ting jeg ikke synes om. I skriver i artiklen: „Det der begynder som en uskyldig fornøjelse viser sig at være et vanedannende spil der kan få magt over spillerens krop og sind.“ I stedet for at skrive „viser sig at være et vanedannende spil“, burde I da ikke have sagt at det kan være vanedannende, men ikke altid er det?

L.R., Colorado

Jo, den omtalte sætning skal opfattes i generel forstand; det var ikke vor mening at sige at det i ethvert tilfælde, uden undtagelse, vil danne vane. Imidlertid er det gavnligt for alle at kende til farerne ved spillet og vide hvordan det har virket på mange. — RED.

Bare for få år siden rystede jeg forarget på hovedet ad den kolossale mængde tid og penge min lillebroder brugte i den lokale spillehal. Men efter at der nu er fremkommet så mange nye spil der fanger opmærksomheden, er jeg selv blevet slave af disse maskiner. Tag ikke fejl, videospillene kan være vanedannende. Jeg har endda opdaget at når jeg beder til Gud begynder jeg pludselig at se videospillene for mig, og så begynder jeg at forestille mig at jeg spiller, midt under min bøn! Tænk hvor skadeligt det har været for mit åndelige helbred! Jeg ved godt at videospillene ikke har hele skylden for dette, men de har i hvert fald spillet en stor rolle.

B. J., Massachusetts

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del