Unge spørger:
Hvad skal jeg gøre når jeg føler mig skuffet?
„JEG kom ud af skolen i juni,“ fortæller Barbara, „men jeg fandt ikke noget arbejde før i oktober måned — og det var endda kun midlertidigt! Først for nylig er det lykkedes mig at finde et rigtigt arbejde.“ Hvordan havde hun det indtil da? „Det er svært at komme hjem og fortælle dem alle sammen at man ikke har kunnet finde noget arbejde. Når huslejen skal betales og alle de andre kommer med deres bidrag til lejen — og man ikke selv har noget at give — så får man nærmest lyst til at opgive det hele.“
Den engelske digter Philip James Bailey skrev engang: „Ingen skuffelse er blot halvt så stor som den skuffelse vi føler over os selv.“ Måske har du aldrig prøvet at søge arbejde og få nej, men du kender nok alligevel den skuffelse og ydmygelse man føler hvis en vigtig opgave er mislykkedes, eller hvis man er blevet svigtet af sine forældre eller venner. Hvad skal man gøre når man kommer ud for sådanne skuffelser?
Hvis det er ens egen fejl
Professor Dan Russell fra Iowas universitet har studeret reaktionerne hos de bedste inden for konkurrencesport. Han fremsætter denne betragtning: „Folk holder hånden over sig selv. Hvis de taber, skyder de skylden på ydre årsager, for eksempel vejret, eller dommeren. Men når de vinder, siger de at det skyldes deres egne evner.“ Hvis noget mislykkes, er det trods alt ofte én selv der har skylden. Hvis man indser det, er man et godt stykke på vej til at overvinde sin skuffelse.
For eksempel blev kong David engang alvorligt irettesat fordi han havde begået ægteskabsbrud. Men han prøvede ikke at skjule sig bag en mur af undskyldninger. I Salme 51 læser vi hvordan han uden bortforklaringer så sin egen skyld direkte i øjnene. Gud lod ham vide at det barn der blev en følge af hans overtrædelse, ville dø. David fastede og bad indtrængende for barnets liv, men forgæves. Lod David sig nu opsluge af selvmedlidenhed da barnet døde? Nej, tværtimod. Bibelen fortæller: „Da rejste David sig fra jorden, tvættede og salvede sig, tog andre klæder på. . . . så gik han hjem, forlangte at få mad sat frem og spiste.“ — 2 Samuel 12:20.
Var David hård og hjerteløs? Nej, men han havde indrømmet sin fejl og besluttet at den aldrig skulle gentage sig. Da han nu havde set sin synd i øjnene og bøjet sig for dens følger, nyttede det ikke at gøre andet end at tage sig sammen og fortsætte livet.
Også vi kan tage ved lære, selv af vore værste brølere. For eksempel erkender Barbara nu: „Jeg skulle have været mere ihærdig med at søge arbejde. Somme tider blev jeg så skuffet at jeg holdt helt op med at søge.“ Noget lignende kan siges hvis man får et dårligt eksamensresultat. Hvis det sker for dig, er du da ærlig over for dig selv? En elev indrømmede: „Jeg har simpelt hen aldrig interesseret mig for matematik, så jeg anstrengte mig slet ikke for at bestå. Jeg kunne have gjort det meget bedre.“
En torn i kødet
Det er selvfølgelig ikke alle skuffelser man selv er skyld i. Apostelen Paulus gjorde en uforlignelig indsats som apostel, bibelskribent og missionær, men til sin egen store skuffelse var han plaget af en lidelse han ikke kunne komme af med. Han kaldte den „en torn i kødet“. Det drejede sig sikkert om en øjenlidelse der betød at han havde stærkt nedsat syn. Paulus fortæller at han ’tre gange indtrængende havde bedt Herren om at den måtte vige fra ham’, men han fik at vide at ’Guds ufortjente godhed var ham nok’. — 2 Korinter 12:7-9.
Også i dag lider mange af et fysisk handicap der er som „en torn i kødet“ for dem. En teenagepige som selv har haft en lang række forskellige lidelser, siger: „Da jeg første gang fik at vide at jeg skulle igennem en alvorlig operation, blev jeg virkelig rystet.“ Men lidt efter lidt indstillede hun sig på tanken. Hun har fået lægehjælp og er blevet hjulpet til en vis grad, men hun har det stadig ikke let. Alligevel siger hun: „Jeg har lært at acceptere situationen.“ At lære at acceptere — det er nøglen. Og som det var tilfældet med Paulus behøver fysiske handicap ikke at forhindre én i at udrette noget — eller i at glæde sig over livet.
Hvis man bliver svigtet af sine forældre
„Den største skuffelse jeg har været ude for,“ fortæller en ung mand, „var at min fader blev udstødt af den kristne menighed. Han har ikke forbedret sig det mindste. Og den måde han behandler min moder på er til at blive syg af!“
Ja, det kan ske at vore egne forældre ikke lever op til vore forventninger. Måske foretager de sig noget der volder skade. Måske lover de noget uden at holde det. Eller måske svigter de simpelt hen ved at være borte når vi har brug for dem. Peter er 13 år, og hans moder er tvunget til at arbejde hele dagen. Peter fortæller: „Jeg kommer hjem fra skole og er helt alene lige til klokken syv. Jeg ser fjernsyn, men det er kedeligt i længden. . . . Nogle gange kan jeg godt lide at være alene. Men det er en mærkelig følelse. Man er helt overladt til sig selv. Man har ikke nogen at snakke med. Og når min mor så kommer hjem er det lige så slemt, for så er hun træt og lægger sig til at sove. . . . Når jeg prøver at fortælle hende noget jeg har tænkt på, bliver hun hysterisk.“
Hvordan kan man klare en sådan situation? Man kan begynde med at prøve — selv om det er svært — at se objektivt på sine forældre. Så længe man er lille synes man forældrene er fuldkomne. Men efterhånden som man bliver ældre opdager man lidt efter lidt at de også har deres fejl, og at de er udsat for et pres man kun til en vis grad kan sætte sig ind i. Husk desuden at forældre — også selv om de har alvorlige problemer — har krav på at du respekterer dem og viser dem kærlig lydighed. — Efeserne 6:1.
Hvad kan du så gøre hvis dine forældre har et arbejde der betyder at de ikke kan give dig deres fulde opmærksomhed? Du må indse at Bibelen i høj grad taler sandt når den siger at vi lever i „kritiske tider“. (2 Timoteus 3:1) Måske varer det ikke ret længe før du selv erfarer hvor svært det er at tjene til det daglige brød i disse tider. Prøv at få det bedste ud af den vanskelige situation. Selv om du er alene hjemme behøver du trods alt ikke at sidde med hænderne i skødet. „Spyt i næverne“ og gør noget af arbejdet i hjemmet. Hvad med at have et måltid varm mad parat når din fader eller moder kommer hjem? Og når du så endelig får lejlighed til at være sammen med dem, prøv så at indhente noget af det forsømte ved at få fuldt udbytte af tiden.
Hvis man bliver svigtet af sine venner
En teenagepige fortæller: „Jeg betroede engang min veninde noget som ingen andre skulle have at vide. Men senere fandt jeg ud af at hun alligevel havde sagt det til andre, og da jeg så bebrejdede hende det, begyndte hun at komme med undskyldninger. Jeg fortalte hende at hun ikke var nogen god veninde og at jeg ikke ville have mere med hende at gøre.“
Lad det ikke forbavse dig at venskaber fra tid til anden fører til skuffelse. Patriarken Job var ramt af sygdom og ruin, foruden at han mistede alle sine børn. Nu skulle man tro at hans tre „venner“ ville komme og trøste ham! Men hvad gjorde de? De overdængede Job med beskyldninger om at han sikkert havde gjort noget forkert i smug! „Mine brødre sveg mig,“ sagde Job i sin sorg. — Job 6:15.
Hvis du føler dig svigtet af en af dine venner, så vær ikke for hastig til at kvitte venskabet. Hvorfor ikke prøve at tale ud om sagen og få problemet bragt ud af verden? Det er ikke umuligt at det drejer sig om en fejltagelse. Desuden siger Bibelen: „Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet i frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.“ — Efeserne 4:32.
Lær af dine skuffelser
Jo længere du lever, jo flere skuffelser vil du komme ud for. Men hvis du efterhånden lærer hvad du skal gøre når du kommer ud for dem, har du gjort en værdifuld erfaring. Også Jesus Kristus kom ud for skuffelser. Hans eget folk svigtede ham. En af hans nærmeste venner svigtede ham. Hans disciple forlod ham den nat han blev arresteret. Men han brød ikke sammen på grund af sin skuffelse. Nej, ’han lærte lydighed af det han led’. Det han kom ud for gav ham en endnu stærkere beslutning om at tjene Jehova Gud trofast. (Hebræerne 5:7, 8) Også du kan komme styrket ud af det hvis du udsættes for skuffelser.
[Tekstcitat på side 23]
Hvad med at have et måltid varm mad parat når din fader eller moder kommer hjem?
[Tekstcitat på side 23]
De fleste der klarer sig dårligt giver andre skylden. Hvis de klarer sig godt, tager de selv æren for det
[Illustration på side 21]
Det er svært at komme hjem og fortælle de andre at man ikke fandt noget arbejde
[Illustrationer på side 22]
Med god forberedelse og en flittig indsats kan man spare sig selv for mange skuffelser