Huskede du at sige tak?

„BLÆS, blæs, du vintervind, langt værre er af sind folks utaknemlighed.“ Det må vist være en overdrivelse! Skulle folks utaknemmelighed virkelig kunne føles mere isnende end blæsten en streng vinter? Ja, mange har desværre grund til at give Shakespeare ret i denne iagttagelse.

De grusomme begivenheder i dette 20. århundrede har hærdet os, men vi betragter det stadig som særdeles uvenligt at vise utaknemmelighed, fordi det er et anslag mod et grundlæggende behov, det behov vi har for hinanden. Vi kan ikke alle være lige dygtige til alle de ting der er nødvendige for at vi kan glæde os over livet. Kun få kunne tænke sig at være eneboere, eller kunne overleve som sådanne. Vi har brug for hinanden.

Når vore bestræbelser for at bidrage til fælles bedste tages for givet eller modtages med nedladende mine, når andre kun modstræbende gør det arbejde vi betaler dem for, når vi gør os særlig umage for at være venlige og kun får et koldt eller mistænksomt blik til tak, når vor kærlige omsorg for andre betragtes som et tegn på svaghed — så går andres utaknemmeligheds kulde os til hjertet. Har du nogen sinde oplevet noget i den retning?

Hvad får folk til at være utaknemmelige? Det lyder måske lidt hårdt, men dybest set skyldes det selviskhed. Der findes naturligvis forskellige grader af selviskhed — lige fra tankeløshed til selvoptagethed. Den tankeløse bliver måske overrasket og endda ked af det hvis man fortæller ham at han glemte at vise taknemmelighed, men den selvoptagne er fuldstændig ligeglad. Her er altså et område hvor vi — uanset graden af selviskhed — måske har en svaghed som vi må arbejde på at overvinde.

Opdyrk en taknemmelig indstilling

Hvad kan vi gøre for at opdyrke en taknemmelig indstilling? Vi må for det første aldrig tage en venlig handling for givet. Det er ikke vanskeligt at sige „tak“ og virkelig mene det, vel? Nogle steder har vildledende traditioner fået folk til at mene at det er unødvendigt at være høflig og sige tak. Men Bibelens råd lyder: „Vis jer taknemmelige.“ — Kolossenserne 3:15.

Det næste vi kan gøre er at øge vor værdsættelse af det andre gør for os. Det vil omfatte næsten alle dem vi har med at gøre, og navnlig dem der står os nærmest, vor familie. Hver eneste dag er det måske hustruens opgave at købe ind, vaske tøj, lave mad, gøre rent og tage sig af børnene. Hvilken udholdenhed kræver det ikke at klare alt dette! Viser vi, i handling såvel som i ord, at vi værdsætter hende? Eller er vi i årenes løb begyndt at tage hendes arbejde mere eller mindre for givet? Har du for nylig spurgt dig selv om dine udtryk for værdsættelse modsvarer alle hendes anstrengelser for at gøre jeres hjem til en oase midt i den barske verden? På den anden side kunne de af os der er hustruer spørge os selv om vi viser at vi til fulde værdsætter det arbejde vores mand som familiens forsørger må udføre under de hårde og ofte nedslående forhold der råder på mange arbejdspladser.

Et ekstra pres opstår ved at mange hustruer nu er udearbejdende. De mange huslige gøremål må udføres om aftenen og i weekenderne. Somme tider går det ud over taknemmeligheden. Når man er træt er man ofte opfarende og giver sig ikke tid til at være høflig og venlig. Under sådanne omstændigheder må alle i familien være hensynsfulde og tilgivende.

Husker vi at vise vore børn taknemmelighed? Det er vidunderligt at se dem vokse fysisk og psykisk, at se dem reagere på oplæring og omsorg, at se dem gå i gang med deres pligter fordi man har lært dem at de er en del af familien, at mærke deres tillid og fortrolighed, at mærke hvordan de kærligt slynger armene om halsen på én når man kysser dem godnat. Ja, vi har mange grunde til at takke vore børn, takke deres moder der bruger så megen tid på at opdrage dem, og vigtigst af alt, at takke Gud, da det er ham der har indstiftet familieordningen.

Uden for familien er der mange der bidrager til at vi kan have det godt, for eksempel vore kolleger på arbejdspladsen og alle dem der yder os forskellige tjenester. Vi bør også være taknemmelige for det de gør. Som regel kan vi udtrykke vor taknemmelighed ved at vise venlighed, måske blot ved hjælp af et smil og et varmt „tak skal du have“. Hovedsagen er at vi ikke har så travlt eller er så optaget at vi forsømmer at vise ægte værdsættelse. Vis at du sætter pris på det der bliver gjort for dig og den ånd det gøres i — uanset om du betaler for det eller ej. Gør du det, vil du sprede glæde omkring dig, og det er et godt mål at have.

Er du taknemmelig over for Gud?

I Lukas, kapitel 17, læser vi om ti spedalske mænd der mødte Jesus og bønfaldt ham om at vise dem barmhjertighed. Han havde i sinde at helbrede dem, og sagde til dem at de skulle fremstille sig for præsterne som Loven krævede. Da de var på vej derhen, „blev de renset“. Men kun én kom tilbage for at takke Jesus og herliggøre Gud for dette mirakel.

Jesus kunne være blevet skuffet. „Hvor er da de ni andre?“ spurgte han. „Var der ingen uden denne mand fra en anden nation som vendte tilbage for at give Gud ære?“ (Lukas 17:11-19) De ni undlod at vise taknemmelighed for noget der dog var så dyrebart for dem — helbredelse for en frygtet sygdom, spedalskhed. Jesus benyttede lejligheden til at henlede opmærksomheden på dette. Den samaritaner der vendte tilbage for at give udtryk for sin taknemmelighed, viste en helt anderledes tiltalende indstilling.

Hvor står du i forbindelse med at takke og herliggøre Jehova Gud og hans søn? Mener du at der er noget at være dem taknemmelig for?

På apostelen Paulus’ tid var der åbenbart mange der ikke mente det, for han skrev til sine medkristne i Rom: „Det som kan vides om Gud er kendt iblandt dem; Gud har jo gjort det kendt for dem. . . . de er uden undskyldning; for skønt de kendte Gud, herliggjorde de ham ikke som Gud, og de takkede ham heller ikke.“ — Romerne 1:19-21.

Også i vor tid er mange åndeligt blinde og utaknemmelige. Kunne det tænkes at vi hører til dem?

Et taknemmeligt hjerte er en pryd for et menneske. At opdyrke taknemmelighed giver fred og glæde, det beriger personligheden og fører til velsignelser fra Gud. „Tak“ er et lille ord der varmer hjertet. Spar derfor ikke på det, men giv udtryk for taknemmelighed i både ord og handling hvis du ønsker at glæde Guds og menneskers hjerte.

[Illustration på side 20]

En taknemmelig ægtemand tager ikke sin kones arbejde for givet

[Illustration på side 21]

„Må jeg bede om . . .“ og „tak“ er udtryk for gode manerer

[Illustrationer på side 22]

Vi har mange grunde til at vise vore børn taknemmelighed

Et lille „tak“ for hverdagens tjenesteydelser kan have stor betydning