Vi betragter verden

Marihuana destrueres

● Over en million marihuanaplanter, hvilket svarer til 500 tons af stoffet, blev for nylig destrueret ved en fælles indsats af forbundspolitiet i to brasilianske stater, skriver avisen O Estado de S. Paulo. Planterne var omkring 1,9 milliarder kroner værd, og det var det største kvantum man nogen sinde har beslaglagt i Brasilien. Politiet regner med at flere end 500 familier på den ene eller den anden måde var indblandet i den ulovlige dyrkning af planterne på afsidesliggende gårde. Statens repræsentanter og deres medarbejdere fik hjælp fra militærpolitiet til at trække planterne op med rode, en for en.

Tag tyren ved hornene

● Londonavisen Daily Telegraph har lagt mærke til dette usædvanlige „adgang forbudt“-skilt uden for en mark i nærheden af Nottingham i England: „Løb ikke over marken medmindre du kan gøre det på 9,8 sekunder. Tyren kan gøre det på ti.“

Fra „pæne“ kvarterer

● Unge der bliver kriminelle kommer i stigende grad fra pæne parcelhuskvarterer „med velfriserede haver“, og ikke, som tidligere, mest fra de store sociale boligbebyggelser. Dette fremgår af en undersøgelse fra Odense. „Nu rammer problemerne bredt og finder nøje sammenhæng med ungdomsarbejdsløshed og pengeknaphed. Det sidste gør, at parcelhusfamilierne ikke mere har råd til at give børnene fritidstilbud, når de selv er på arbejde,“ siger lederen af Odense socialforvaltnings afdeling for børn og unge. Desuden kommer børnene tidligere ud i kriminalitet end før. En 8-årig odenseaner er registreret som kriminel for at have stjålet penge ved villaindbrud. De skulle bruges til videospil. — Politiken, 5. maj 1983.

Strid om et ord

● En ændring hvorved det lille forholdsord „i“ er blevet ændret til et „til“ har fået biskoppen af Ålborg, Henrik Christiansen, til at udtale: „Jeg ser med stor alvor på sagen.“ Hvorfor er den lille udskiftning så alvorlig? Det drejer sig om ordlyden af dåbsritualet i folkekirken. Sognepræsten i Snedsted i Thy døber ikke længere de små børn „i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn“, men „til Faderens, Sønnens og Helligåndens navn“. Han forklarer at genfødselen efter hans mening ikke sker i dåben, men først når et menneske accepterer hvad Jesus har gjort og hvad det er døbt til. Dette er ganske rigtigt en væsentlig ændring i forhold til kirkens teologi. Biskoppen har måttet bede de teologiske fakulteter i Århus og København om en kommentar til sagen. Han mener at den pågældende sognepræst ikke deler den evangelisk-lutherske kirkes syn på dåben som „et sakramente, hvori den treenige Gud handler til frelse“. — Kristeligt Dagblad, 6. september 1983.

Sover De dårligt?

● Alkohol kan ikke bruges som sovemiddel. Ikke så få velfærdsborgere har haft for vane at tage sig en alkoholisk „godnatdrink“ før de gik i seng; men australske forskere har nu vist at dette er en dårlig vane. Indtagelse af alkohol før man går til ro bevirker at søvnens naturlige faser bliver „grundigt sammenblandet“, og resultatet er nøjagtig det modsatte af den søvn der giver hvile og afslapning. Både fysisk og mentalt virker det negativt på velværet hvis man indtager alkohol om aftenen. I en artikel i det tysksprogede blad Industriemagazin (nr. 2, 1983) hedder det endvidere: „Godnatdrinken forstyrrer søvnrytmen og kan bevirke at man vågner for tidligt.“

Meget unge militærnægtere

● En ny vesttysk lov fra 1. juli 1983 forhøjer den militære tjenestetid fra 16 til 20 måneder. De sidste par uger før loven trådte i kraft fik sessionskontorerne i Vesttyskland op mod 10.000 ansøgninger fra børn og unge som prøvede at blive registreret som militærnægtere — eller hvis forældre prøvede at få dem registreret. I lovens overgangsbestemmelser er der nemlig ikke sat nogen aldersgrænse. Forsvarsministeriet mener dog det er en misforståelse. „Kun unge i den værnepligtige alder kan bruge overgangsbestemmelsen,“ siger en talsmand. En advokat fra Frankfurt vil på sin et-årige søns vegne føre sagen igennem domstolene. — Politiken, 28. juni 1983.

Stress — omfang og virkninger

● „Føler De Dem stresset for tiden?“ Dette spørgsmål stillede Observa-instituttet en række danskere den 9. maj 1983. Resultatet viste at tre ud af ti danskere føler sig stressede, nemlig 31 procent af kvinderne og 26 procent af mændene. Den mest stressede befolkningsgruppe er kvinder på 18-29 år, hvor 43 procent svarede ja på spørgsmålet. Fordelingen efter bolig tyder på at det er mest nervepirrende at bo i Århus, Odense og Ålborg (36 procent er stressede), mens det er lidt mere ’beroligende’ at bo i København (31 procent), og stresstallet er lavest i landområderne (23 procent). Inden for erhvervsgrupperne er privat og offentligt ansatte funktionærer samt studerende mest udsatte. — Jyllands-Posten, 6. juni 1983.

● Stress indvirker ikke bare på humøret, men også på sundhedstilstanden, fremgår det af nyere undersøgelser fra USA. Når man lider af stress er man mere tilbøjelig til at blive syg end ellers. Man er specielt mere udsat for infektionssygdomme som influenza og forkølelse, lidelser som kroppens forsvarssystem ellers skulle kunne nedkæmpe. Forskere i Boston har målt spyttets indhold af immunoglobuliner hos personer som var enten ’rolige’ eller stressede. Disse stoffer er i stand til at nedkæmpe virus og bakterier, men forsøgene har klart vist at der er langt mindre af dette ’forsvar’ i spyttet hos en person der føler sig stresset. — Politiken, 16. juli 1983.

Satellit-TV

● På grund af vanskeligheder ved opsendelsen af den europæiske rumraket Ariane vil det vare lidt længere end beregnet før man i de europæiske lande vil have satellit-TV til rådighed. Men for beboerne i fjorten kommuner omkring Zürichsøen i Schweiz er satellitalderen allerede en realitet som giver sig udslag i TV-udsendelser hver aften. Tidsskriftet Funk-Technik fortæller at man har opstillet en parabolantenne på fire meter i diameter, hvormed man mellem klokken 20 og 22 kan modtage programmerne fra det britiske „Satellite-TV“ og overføre dem til det lokale kabelnet. Et aktieselskab har lejet brugen af en kanal fra den allerede „udtjente“ forsøgssatellit „Test-Sat“, der efter sigende har levet længere end forventet, og ved hjælp af denne gjort 37.000 husstande ved Zürichsøen som er tilsluttet en kabelforbindelse, til „Europas første satellit-seere“. Yderligere 90.000, som er tilsluttet kabelnettet i byen Zürich, har længe ventet på bystyrets tilladelse til at blive tilsluttet dette arrangement, så også de kan få del i de kommercielle udsendelser fra „Satellite-TV“.

Nedlæggelse af kirker?

● „Måske skulle man nedlægge nogle af de kirker, hvor gudstjenesterne flere gange om året må bortfalde, fordi der ikke kommer andre end præsten og kirkebetjeningen,“ siger biskoppen over Lolland-Falsters stift, Th. Græsholt. „Det ville forekomme mig rimeligt at nedlægge sådanne kirker som egentlige gudstjenestesteder. . . . det forekommer urimeligt år efter år at opretholde en kirkelig betjening, som der åbenlyst lades hånt om,“ nævner biskoppen, og fremhæver det ubehagelige i at en sognepræst gang på gang må forberede sig til en gudstjeneste der bortfalder. Samtidig beklager biskoppen de knappe bevillinger kirken får fra staten, og sammenligner det med ’forholdet mellem land og vand ved Jammerbugten’. Th. Græsholt siger: „Staten tager, årti efter årti, hvad den kan komme af sted med, og en skønne dag står vi med en helt utilstrækkelig betjening af vore landpastorater.“ — Kristeligt Dagblad, 15. juni 1983.

Fejlagtige diagnoser

● En forskningsrapport om obduktioner der er blevet offentliggjort i The New England Journal of Medicine når frem til den slutning at hver fjerde diagnose stillet af læger ved et førende hospital i Boston var forkert. Undersøgelsen er baseret på en sammenligning af diagnoser fra 300 tilfældigt udvalgte patienter fra årene 1960, 1970 og 1980, og resultaterne af de senere obduktioner af disse patienter på hospitalet. Af obduktionerne fremgik det at i omtrent 10 procent af tilfældene kunne patienten have levet længere hvis den rigtige diagnose var blevet stillet og sygdommen behandlet. „Det fremgik også [af undersøgelsen] at lægerne måske overser nogle betydningsfulde sygdomme fordi de stoler for meget på nye diagnoseprøver,“ bemærker The New York Times.

Mirakler eller spiritisme?

● En afrikansk biskop, monseigneur Milingo, der indtil for nylig var romersk-katolsk biskop i Lusaka i Zambia, er blevet anklaget for at have benyttet sig af spiritisme. Han har indgivet sin afskedsbegæring til paven, som har bevilget denne. Milingo har nu mistet myndigheden over sit stift i Afrika, men beholder titlen af biskop. Han skal blive i Rom, hvor han nu er blevet udnævnt til særlig delegeret ved den pavelige kommision for indvandrere og turister. Den franske avis Le Monde kommenterer affæren med disse ord: „Der aftegner sig nu, uden at dette rigtig er kommet frem, omridsene af en affære der var ved at bringe den katolske kirkes gode forhold til den afrikanske folkekultur i fare. Vatikanet undgår nu at udtale en fordømmelse over sin biskop, der mistænkes for at have bedrevet heksekunst, men man forhindrer ham dog i at vende tilbage til sine lokale trosfæller.“

Kirker „presser“ politikere

● Efter at have afsluttet en tredages konference i Østrigs hovedstad, Wien, vedtog kristne og muhamedanske ledere i fællesskab et opråb om forbud mod kernevåben. De opfordrede deres gejstlige embedsbrødre til at lægge pres på politikerne for at få dem til at nedruste. Ifølge Associated Press erklærer Theodore Hesburgh, der er rektor for Notre Dame-universitetet i USA: „For første gang har vi haft et møde mellem kirkeledere af mange forskellige bekendelser fra hele verden. Politikerne er mere og mere tilbøjelige til at rette sig efter det offentlige pres og den offentlige debat.“