Unge spørger:

Kan jeg sætte mig ud over et dårligt miljø?

„HJEM, hjem, mit kære hjem . . . ingen plet er skøn som du, mit hjem,“ lyder en gammel sang. Mange unge i dag har gode trivselsmuligheder i deres hjem, men det gælder ikke alle. For dem der har det svært hjemme — med skænderier og med forældre som er skilt, er alkoholikere eller er mentalt syge — er tilværelsen ikke morsom.

’Som i en skruestik’

Det er bittert at føle sig fastlåst i en ’skruestik’ som ens levevilkår, afstamning eller miljø næsten gør det umuligt at komme ud af. En ung kvinde fortæller: „Da jeg var 14, blev jeg overbevist om at jeg aldrig kunne blive lykkeligt gift.“ Hvorfor mente hun det? Fordi hendes forældre skændtes voldsomt over bagateller. Flere timer i træk kunne de råbe, bande og smide ting i hovedet på hinanden. „Min lillesøster og jeg frygtede endda at vi kunne have arvet en mental sygdom! Vi opstillede et stamtræ for at spore hvilke slægtninge der kunne have været mentalt syge. Vi var bange for at gifte os og blive som vores forældre.“

Men hvordan er det gået? Begge er voksne og lykkeligt gift. De erkender nu at de overreagerede på deres forældres situation og har lært at værdsætte forældrene.

Hvor stor betydning har da den start man får i livet? Sandt nok har vore familieforhold stor indflydelse på vor udvikling, men de ’besegler ikke vor skæbne’. Det har forbløffet eksperter at finde unge som har overvundet svær modgang, som for eksempel dyb fattigdom og forældres skilsmisse eller mentale sygdom. ’Trods de mest forfærdende levevilkår og rædselsvækkende livserfaringer lykkes det disse børn at klare sig ved, tilsyneladende ud af intet, at mobilisere tilpasningsevne og fortrinlige egenskaber,’ siger en psykiater.

Forskere anerkender nu at der findes særlig ukuelige børn.a Det viser sig at disse såkaldte ’superbørns’ hemmelighed næsten kan sammenfattes i det bibelske princip: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apostelgerninger 20:35) Det lader til at modtagelige og betænksomme børn — selv småbørn — får det bedste frem i deres forældre. Sådanne børn får større forældreomsorg end andre børn i samme familie, børn som er uimodtagelige, selvoptagne eller uregerlige.

Dette belyses af en undersøgelse som afslørede at de ’ukuelige småbørn’ var dem der var ’indtagende, hengivne, meget aktive, nemme og medgørlige’. Som dr. Emmy Werner siger: „Modtagelige, aktive spædbørn kan vinde deres ellers tillukkede og deprimerede mødres kærlighed og opmærksomhed.“

Selv de af os der ikke var indtagende og hengivne som små kan indhente det forsømte ved nu at være glade og betænksomme og opdyrke det Bibelen kalder „åndens frugt“: „Kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. (Galaterne 5:22, 23) Det er som med penge i banken: Er du betænksom i familien, er det som at indsætte noget du senere vil kunne „hæve“, måske med rente.

Større gavn af dit hjem

Selv det mest beskedne hjem dækker et grundlæggende behov for familieliv under et barns opvækst. Det var i dit hjem du lærte at tale da du var lille. Og skønt du nu er vokset op, kan du her fortsat lære mere om dine medmennesker og om hvordan de klarer problemer. Som en autoritet skriver: ’Hjemmet er det sted hvortil man bringer sin hverdags erfaringer fra livet udenfor, for at få dem sorteret, vurderet, bedømt, forstået eller fordrejet, for at lade dem gnave, blive overdrevet eller overset, som det nu falder sig.’

Hvad du lærer hjemme afhænger imidlertid af hvor god brug du gør af positive egenskaber som kærlighed, glæde, fred, langmodighed og selvbeherskelse. Dr. E. James Anthony har fundet at ’ukuelige’ børn af selv psykotiske forældre kan skabe en oase i en ødelagt husstand. „De kan få noget ud af meget lidt,“ siger han. „Det er de typer der kunne finde en blomst i en ørken.“ — Bladet Parents (Forældre), november 1983.

Lær at klare dig bedre

Evnen til at finde ’en blomst i en ørken’ kan opdyrkes. „Jeg var alt andet end et ’superbarn’,“ indrømmer Warren. „Jeg måtte lære at være glad for min familie. Skulle man tro det?“ Warren kom fra en meget fattig familie der tilhørte en racemæssig mindretalsgruppe i et velstående lokalsamfund. Når hans drikfældige fader havde arbejde, var det som usselt betalt arbejdsmand. Det overrasker derfor ikke at Warrens ældste broder kom ind på forbryderbanen, endte i fængsel og fik depressioner, eller at hans lillebroder blev henvist til psykiatrisk hjælp.

Hvordan kunne Warren sætte sig ud over alt dette? Det skyldtes flere faktorer. For det første viste det sig at han kunne lide at gå i skole. Hans lærere opmuntrede ham da de så hans gode karakterer. Som tiårig blev han mindre indadvendt og mere udadvendt. Han blev interesseret i at lære at spille et musikinstrument. Det betød særlig meget at han og hans moder blev interesseret i Bibelens budskab. I Jehovas Vidners rigssal fik de en kreds af venner i alle aldre der accepterede dem som ligemænd og ansporede dem. Det lykkedes på den måde Warren at komme ud af familiens ’skruestik’. Og han har nu kunnet hjælpe sin lillebroder, som stadig bor hjemme, til at klare sig godt uden behandling. Som Warren siger: „Det er skønt at kunne hjælpe andre, og fremtiden ser lys ud.“

Opbyg din selvtillid

Hvorfor plages af tvivl på dig selv? Overvind tvivlen ved at tage udfordringer op. Vis interesse for flere og mere. Dyrk en hobby. Knyt gode venskaber ved hjælpsomhed. Ordsprogene 17:17 siger: „Venner viser altid deres kærlighed. Hvad har man brødre til, hvis ikke til at dele ens sorger?“ (Today’s English Version) Uanset hvor lille hver overvindelse og sejr er, vil den øge din dygtighed og selvtillid.

Sandt nok er dine forældre og andre voksne ufuldkomne, men de kan også tilbyde meget. Lær at søge til voksne fremfor at holde dig fra dem. Hvis du interesserer dig for dine lærere, slægtninge og dine venners forældre, vil de gengælde interessen med renter. Og i Jehovas Vidners rigssal kan du „trække på“ hjælpsomme, modne kristne som er interesseret i unge.

[Fodnote]

[Ramme på side 12]

Eleanor, Albert og Thomas overrasker eksperterne!

’Eleanor var ikke videre køn og blev forstødt af sin moder,’ plejede psykiateren dr. Victor Goertzel at fortælle sine studenter. Tilmed var hendes fader alkoholiker og gik fra hendes moder. Som barn var hun kendt for at stjæle slik og lyve — ved en lejlighed slugte hun endog en mønt for at tiltrække sig opmærksomhed. Efter hendes faders død blev hun anbragt hos sin bedstemoder, som var enke. Her boede også fire unge onkler og tanter. En onkel drak og løb hjemmefra. En tante som sørgede dybt over en kærlighedsaffære, låste sig inde på sit værelse. Eleanor fik ikke lov at have legekammerater, blev holdt ude af grundskolen og måtte gå klædt i det mærkelige tøj som hendes bedstemoder gav hende.

’Prøv nu at forudse hvordan det ville gå den 16-årige Eleanor i løbet af fem år,’ udfordrede dr. Goertzel sine tilhørere. Det gik hende langt bedre end ventet — hun blev til Eleanor Roosevelt, den berømte amerikanske forfatter og foredragsholder, og hustru til De forenede Staters præsident.

Dr. Goertzel henviser også til Albert [Einstein] og Thomas [Edison] som eksempler på unge der satte sig ud over en trist barndom. Belæringen går ikke ud på at unge blindt skal efterligne disse berømtheder, men at de kan overvinde en usikker begyndelse i livet. Som Bibelen siger: „Selv en dreng kendes på sine handlinger.“ — Ordsprogene 20:11.

[Illustration på side 11]

Mange unge spekulerer på om de kan sætte sig ud over deres miljø