Allergi — Hvad kan der gøres?
HVERT år i august måned nyser Joyce uafbrudt. Hendes mand kom engang i choktilstand og var lige ved at dø efter at han havde spist krabber. En af deres sønner får åndenød når han anstrenger sig, og deres datter fik nældefeber sidste gang hun fik penicillin.
Heldigvis er Joyces familie ikke nogen typisk gennemsnitsfamilie. Men læg en gang mærke til omfanget af allergiproblemet i blot ét land, De forenede Stater. Her siges 17 procent af befolkningen at lide af allergi i betydelig grad, og de udgør størstedelen af dem der har kroniske lidelser. Endvidere vil antallet af allergilidelser uden tvivl stige i takt med at vort miljø bliver mere kompliceret og forurenet.
Det at mange mennesker er overfølsomme over for forskellige ting i miljøet, er en forholdsvis ny opdagelse. Og dog beskrev Hippokrates i det fjerde århundrede før Kristi fødsel den sygdom vi i dag kalder astma. Den måske tidligste oplysning om en dødbringende allergisk reaktion er fundet på gravmælet for en gammel ægyptisk konge, Menes. Han døde efter at være blevet stukket af en gedehams.
Dr. John Bostock fra England, der levede i begyndelsen af 1800-tallet, menes at have været den første der brugte udtrykket „høfeber“; det var efter at han havde lagt mærke til at han hvert år havde en „sommerforkølelse“. I 1906 foreslog en østrigsk børnelæge ordet „allergi“, der kommer af to græske ord som frit oversat betyder ’ændrede reaktioner’.
Allergener og antistoffer
Det er den ændrede reaktion der forårsager problemet hos allergikere. Fra vi bliver født, indånder, indtager og berører vi mange ting der er fremmede for vort legeme. For de fleste af os synes denne kontakt at være harmløs. Men hvis en allergiker indånder, indtager eller berører blot ganske lidt af det stof han er særlig følsom over for, viser der sig en karakteristisk reaktion. De stoffer der forårsager allergiske reaktioner er kendt som allergener.
Nogle almindelige allergener:
• Stoffer vi indånder — pollen, husstøv, skimmelsvampe og hår eller skæl fra katte og hunde.
• Stoffer vi indtager — æg, chokolade, nødder, skaldyr, mælk, antibiotika og aspiriner.
• Stoffer vi rører ved — planter, farvestoffer, metaller, uld og kosmetik.
• Stoffer der indsprøjtes — bi- og hvepsestik samt penicillin.
Dette er blot nogle få af de mange allergener. Ja, de synes at være utallige.
Men hvad er det der sker, og som forårsager allergiske reaktioner? Normalt producerer legemet nogle stoffer der kaldes antistoffer for at bekæmpe indtrængende „fjender“ som for eksempel bakterier. Hvis du er allergisk, overreagerer disse forsvarsmekanismer. De angriber fremmede stoffer som for eksempel de allergener der er anført ovenfor. Legemet producerer for meget af en særlig type antistof, IgE, og det forårsager voldsomme reaktioner når det møder det indtrængende allergen. Herved udløses nogle kemiske stoffer som for eksempel histamin. Det får næsen til at løbe og øjnene til at klø.
Hvorfor?
Et stort spørgsmål for alle allergikere er: „Hvorfor mig?“ Man kender ikke alle svarene. Vi ved at arv er en vigtig faktor. Én undersøgelse viser at 80 procent af dem der lider af høfeber, har familiemedlemmer der har eller har haft denne form for allergi. Anlægget for allergi er arveligt, men det behøver allergiformen ikke at være — faderen eller moderen har måske astma, men barnet har måske høfeber.
Der er også almindelig enighed om at følelsesmæssigt pres, som for eksempel anspændthed, ekstraarbejde, træthed, angst og stor vrede, kan fremkalde allergi. Men om psykosomatiske faktorer alene kan forårsage at der opstår en allergi, er et spørgsmål der kræver nærmere undersøgelse.
Så er der selvfølgelig det at vort miljø bliver mere og mere kompliceret med mange forureningsfaktorer. Det vides ikke hvor meget dette bidrager til stigningen i allergitilfælde, men der er ingen tvivl om den sygdomsforstærkende virkning forurenet luft har på folk der lider af astma.
Gloria er midaldrende og har astma. Hun bor i en storby der er fyldt med forurening. I de sidste 14 år har hun været plaget af astma. Hun hiver efter vejret idet hun siger: „Når jeg får et anfald kan jeg ikke få luft, og det gør mig bange. I går ringede telefonen, men jeg kunne ikke engang tage den fordi jeg ikke kunne tale. Så jeg måtte lade den ringe.“
Den der ikke fejler noget finder det måske vanskeligt at tro at allergi kan have en alvorlig indvirkning på nogen. Et skeptisk ansigtsudtryk og lignende reaktioner er ofte det man møder når man begynder at tale om sit allergiproblem, det være sig astma eller en anden form for allergi. „Andre har meget svært ved at forstå dette problem,“ siger en allergiker fra Canada. „Vi har brug for venlighed i stedet for mistænksomhed og uvenlige ord.“
Hvis du nu og da inviterer nogen der lider af allergi hjem til dig, vil du måske gerne tage venligt hensyn til dem og prøve at fjerne det der generer dem.
Hvad kan der gøres?
Betegnelsen „allergi“ omfatter flere forskellige kendte lidelser. Lad os derfor nu kort betragte disse forhold og se hvad der kan gøres ved dem.
Astma er den alvorligste af alle allergiske lidelser. Den kan stadig have en dødelig udgang, selv om mange der lider af astma kan føre en normal tilværelse. Den frie passage af luft til og fra lungerne blokeres — hvilket medfører den typiske hiven efter vejret under et anfald. Problemet kan holdes i ave ved forebyggelse — man fjerner kendte allergener fra hjemmet og arbejdspladsen og foretager nogle åndedrætsøvelser. Endvidere er der gjort flere nye fremskridt i behandlingen, både med tabletter og inhalatorer. En astmapatient bør tilskyndes til at være så aktiv som muligt uden at overanstrenge sig. Slægtninge og venner må modstå fristelsen til at overbeskytte den der har astma.
Høfeber er den mest almindelige allergiske reaktion. Høfeber er i almindelighed ikke farlig, men hvis den er voldsom lider vedkommende meget. „Høfeber“ er et misvisende navn, for det er ikke hø der er skyld i symptomerne. Det er hovedsagelig pollen, eller somme tider skimmelsvampe, og patienten har sjældent feber. Høfeber kommer som regel enten om foråret eller om efteråret når græsser, ukrudt og træer blomstrer. Antihistaminer og inhalatorer kan hjælpe noget.
Helårssnue er en tilstand hvor næsen hele året er irriteret, og patienten må i nogle tilfælde døje med at næsen konstant løber eller er tilstoppet. Det er ofte børn der har det sådan, hvilket fører til at forældrene fejlagtigt tror at børnene hele tiden er forkølede. De mest almindelige årsager er husstøv, dyrehår eller dyreskæl og skimmelsvampe. Hudprøver kan være nyttige her, men resultaterne kan være misvisende. Betragt derfor kun disse prøver som en hjælp til at finde ud af mulige allergener. Den bedste behandling af denne lidelse er at undgå allergenet når som helst det er muligt, hvilket kan betyde at man må skille sig af med familiens kæledyr. Det kan også være nødvendigt med særlige forholdsregler i hjemmet for at mindske mængden af støv, der let samler sig på madrasser, tæpper, tøjdyr og lignende.
Dermatitis er betændelse i huden, der bliver rød og danner blærer som væsker eller dækkes af skorper. I dag er ordet „eksem“ synonymt med kronisk dermatitis. I hjemmet og på arbejdspladsen udsættes huden for alle mulige irritamenter (stoffer der fremkalder irritation), og normalt kan den modstå de skadelige virkninger. Men nogle af disse stoffer giver allergiske reaktioner hos visse mennesker, og antallet af disse stoffer vokser efterhånden som der udvikles nye produkter og nye sammensætninger af eksisterende stoffer. Når man skal behandle kontakt-dermatitis, må man først fjerne allergenet.
Nældefeber er kløende hævelser der pludselig dannes på huden. Almindeligvis forsvinder de efter en time eller to, lige så mystisk som de kom. I nogle tilfælde viser de sig med mellemrum i flere måneder før de forsvinder. Der kan være mange årsager, som for eksempel kulde, varme og angst såvel som mange allergener. De er allergikerens værste fjende fordi det er vanskeligt at finde den virkelige årsag. Medicin mod kløe kan anvendes indtil nældefeberen forsvinder.
Bid og stik kan forårsage nældefeber, besvimelse, åndedrætsbesvær, ja endda døden for en allergiker. Her er nogle råd der kan hjælpe dig til at undgå at blive stukket: Gå ikke barfodet udendørs; undgå hårspray, parfume eller creme der kan tiltrække hvepse; gå i lyst fremfor i mørkt tøj. Hvis du bliver stukket, gnid da stedet med en isterning for at mindske optagelsen af gift og fjern brodden så omhyggeligt som muligt. For dem der er meget allergiske over for stik findes der desensibiliseringsindsprøjtninger.
Fødemiddelallergi er en omstridt allergisk lidelse og den er meget vanskelig at præcisere og behandle. Det siger sig selv at fødemidler kan genere mange mennesker på forskellige måder, og også gør det. Dog er det ikke sikkert at der er tale om fødemiddelallergi. Nogle eksperter mener at der meget sjældent forekommer virkelig fødemiddelallergi; dog kan næsten ethvert fødemiddel være et allergen for nogle. Desværre er hudprøver i almindelighed af tvivlsom værdi når man skal stille diagnosen fødemiddelallergi. Den mest effektive behandlingsmåde er at finde frem til hvilket fødemiddel man ikke kan tåle og så lade være med at spise det.
Medicin-allergi er blevet værre i de senere år. Allergiske reaktioner over for medicinsk behandling er det sværere at gøre noget ved. De varierer og kan være så alvorlige at de kan medføre døden. Hvis du mærker at du er allergisk over for et lægemiddel, så tal med din læge om det.
Skønt vi allerede ved en masse om allergi og videnskabsmændene har gjort betydelige fremskridt i de sidste ti år, er der stadig meget man ikke ved. Det er højst tænkeligt at mange af disse opdagelser først vil blive gjort i Guds nye orden. Menneskene vil da blive ført tilbage til fuldkommenhed, og årsagerne, hvad de end måtte være, til denne komplicerede lidelse vil blive fjernet for bestandig. — Esajas 33:24.